« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger
Se også Rubriken tilsendte Bøger.
Rettelse.
I Anmeldelsen af en bog af dr. Hjalmar Crohns i sidste nummer, var navnet fejlagtigt stavet Krohn.
Homo Sum: Den Førstefødte. (En Familiehistorie). G. B. N. F.
Den førstefødte er en Søn, hvis Fødsel sætter hans Fader, Dr. phil. Axel Leopold, i den største Sindsbevægelse. „- - - Jeg ved ingen Tildragelse i mit foregaaende Liv, der har gjort saa stærkt Indtryk paa mig”, skriver han til sin Broder, den „halvgamle Landsbydoktor, der har været pater familias i mere end en halv Snes Aar og allerede længe har haft Reden fuld”, og han fortæller sin Broder, „min ældste og bedste Ven”, som han kalder ham, om de Tanker og Følelser, Sønnens Fødsel sætter i Svingning hos ham - alt kulminerer i et brændende Ønske om, at hans Barn maa „naa det største, der kan vindes her i Verden: at blive et godt og lykkeligt Menneske”.
Efter denne Begyndelse fører Forfatteren os en og tyve Aar frem i Tiden - Axel Leopold og hans Hustru sidder i en sen Nattetime og taler sammen. De gennemgaar, hvad Livet har bragt dem af glædeligt og bittert - de har altid været lykkelige med hinanden, Pengesorger har de aldrig haft, Arbejdsglæden har de erfaret, og en yndig ung Datter har de, som aldrig har voldt dem et Øjebliks Sorg og Bekymring. -
„Men vor Dreng” - - - -
„Vor Dreng”, som blev modtaget med saa store Forventninger, som er bleven værnet om med den ømmeste Omhu, er i alle ødelæggende Magters Vold. Hans Liv er en Række af Udskejelser, og hans Forældre lever i en stadig Angst og Sorg for hans Skyld. „Din Søn lider af moral insanity”, siger Broderen Ernst, og som den Praktiker han er, raader han Gang efter Gang til ikke at være blødagtig eller nære skrantne Betænkeligheder, men sende Sønnen ud af Landet - helst saa langt bort som muligt, og saaledes tvinge ham til at tage sin Skæbne i sin egen Haand og overlade ham til - enten at rejse sig fra sin Nedværdigelse eller gaa til Grunde.
Men Faderen kan ikke. Han ser i sin Søn - ikke blot en Døgenigt og letsindig Fyr, men et hjælpeløst ulykkeligt ja, fortvivlet Menneske. Og denne Fader vender Braadden imod sit eget Bryst. Er det ikke hans Skyld, at Sønnen, der viste saa store Anlæg, gaar til Grunde? Denne Menneskesjæl, som var betroet til hans Omsorg - har han forstaaet at værne om den paa rette Maade? - - - - Resultatet, han kommer til, bliver en Dom over sig selv. Om hans Ansvar drejer efterhaanden alle hans Tanker sig, og han bliver til sidst greben af den Tanke: Vilde det ikke være en god og barmhjærtig Handling at ende dette Menneskeliv? Og er det ikke mig - hans Fader - der skylder ham at gøre dette?
Gribende har Forfatteren forstaaet at fremstille denne Faders kvalfulde Tumlen med disse Tanker. Skildringen naar sit Højdepunkt, da Faderen vil række sin Søn Glasset med Giften, og denne - „et legemliggjort Billede paa Selvopgivelse” - pludselig af sin Faders Blik, saa fuldt af Ømhed og Sorg, forstaar, hvad det er, hans Fader vil række ham, og saa i vild, ubehersket Angst kaster sig ind til sin Faders Bryst og sagte og bævende stønner: „Jeg tør ikke - jeg tør ikke”.
Derefter opgiver Faderen at gaa denne Vej; han kommer til at „tvivle om sin Ret til at gribe saaledes ind i et andet Menneskes Liv”, og han dømmer sig selv til Døden, „fordi jeg har været et svagt Menneske - - - - jeg har været for svag til at hjælpe ham med at lægge Livsvejen til Rette for ham, og jeg var endnu svagere, da jeg skulde række ham den sidste hjælpende Haand”.
„Den Førstefødte” er en dybt alvorlig Bog.
- Forfatteren har givet sine Læsere en uforglemmelig Skildring af en Fader og et tungt Problem at grunde over.
Helene Berg.
Gustav Frenssen : De trofaste Tre. Roman. 437 Sider. 5.50 Kr. G. B. N. F.
Den danske Læseverden maa vide Oversætterinden Signe Lehmann Tak, fordi hun har gjort Gustav Frenssens Bøger tilgængelige for danske Læsere, og gjort dette paa en saadan Maade, at det helt igennem er en Nydelse at læse hendes Oversættelse; thi hendes Arbejde er ikke blot dygtigt og talentfuldt, men det bærer Præg af, at Oversætterinden med inderlig Sympathi og fin Forstaaelse har levet sig ind i Forfatterens Stemning og Aand og i de Menneskers Liv, han skildrer.
Og Gustav Frenssens Bøger er nok værd at kende.
I „De trofaste Tre” lader Forfatteren et Sted en ung Pige sige til en ung Mand, hvis Hu staar til at skrive Bøger, som kan løfte og styrke hans Folk: „Naar én kan det og har den Gave fra Gud, saa maa han fortælle Folket om den stærke, friske Vind, som er nær, hvis Susen vi allerede hører, om Guds store, stille Arbejde, der begynder rundt omkring - - - - Han maa tale ud af Folket til Folket, om deres Nød og deres Byrder, om deres Stræben og deres Vildfarelser, deres Mod og deres Taarer
- - - - Hvad han skriver, skal staa som oprejste Bavner, saa at Folk kan se det langt borte og maaske rette sig derefter og snarere finde den Vej, der fører ind til en ny Tid.” - Disse Ord kunde maaske staa som et Udtryk for, hvad Gustav Frenssen vil med sit eget Forfatterskab. Hans Bog er tung og alvorlig men dog fuld af Ynde og Skælmeri. Fantasi og Virkelighed er blandet sammen paa den ejendommeligste Maade, og Stemningen i Bogen er saa mægtig, at Læseren rives helt med. Saa meget desto mere pinligt virker det ganske vist, naar Forfatteren, hvad hist og her sker, pludselig giver sig til at „snakke med”; naar han f.Eks. et Sted, idet han omtaler en af sine Personer, som er Kvartalsdranker, siger: „Senere, flere Aar efter, er han gaaet ind i Good Templarordenen, som har arbejdet saa velsignelsesrigt her paa Egnen - - ”, da virker dette, som naar en Mesterhaand griber fejl i et dejligt Instrument.
Men man glemmer hurtigt denne og andre Mislyde, og man tilgiver med Lethed Forfatteren, at han i sin Beskrivelse af Naturen, som personificeres og hjærtelig tager Del i Menneskenes Børns Sorger og Glæder, undertiden nærmer sig det sentimentale og ogsaa paa enkelte Steder anslaar en falsk Tone; thi hans Stil en alligevel saa vidunderlig, hans Billedrigdom saa overvældende, og hans Personer er trods alt fantastisk dog saa levende og virkelige.
De trofaste Tre følger vi fra deres tidlige Drengeaar til deres modne Manddomsalder, og Forfatteren viser os, med dyb Sans for de skjulte Kræfter i Menneskelivet, Sammenhængen imellem disse Mænds Karakterer og deres Livsskæbner. Og det er ikke blot j Mænd, Forfatteren formaar at opfatte og fremstille. Han giver ogsaa i denne Bog nogle gribende Skildringer af Kvinder.
Dog - „De trofaste Tre” lader sig ikke referere. Den er for rig og mangfoldig. Den maa læses, og den hører med iblandt de Bøger, som ikke blot underholder, men ogsaa løfter og styrker.
Helene Berg.
Julebog for Børn, udgivet af Anna Erslev og Laura Kieler. Hagerups Forlag. 96 Sider, l Kr.
Julebogen er en Samling Smaafortællinger og Æventyr af forskellige Forfattere og derfor med et meget vekslende og forskelligt Indhold, lige fra den mest spændende Jagthistorie fra Indien („Tigerjagten” af Walter Christmas) til smaa stilfærdige Fortællinger om Børns Leg og Færden (Vilh. Høm: Hans eneste Ven, Anna Nording: En Skoleskovtur, Karin Michaëlis: Lidt om en Sukkerkugle). Desuden findes der en lille Skildring fra 64: „Fjenden er i Landet” af Laura Kieler, der kønt og troværdigt fortæller om en lille Dreng, der ikke fatter de voksnes megen Tale og Sorg over, at „Fjenden er i Landet”, men venter Fjenden med nysgerrig Forventning - indtil han saa virkelig kommer midt om Natten og for Drengens Øjne med Raahed slæber Faderen bunden bort med sig. Det er et lille, men veltalende Bidrag til Krigens Karakteristik, og det er saa meget mere veltalende, som det taler til os gennem Barnet og altsaa tager os paa vort allerømmeste Punkt. Gid det maa have lige saa megen Virkning paa vore Fædre - allerhelst vore vise Fædre i Landenes Regeringer - som det sikkert vil faa paa vore Mødre!
Endnu findes der et Par Eventyr af Zacharias Nielsen og Anna Wahlenberg, samt et morsomt kinesisk Eventyr af Christopher Boeck, en lille Fortælling om en Slæde forfulgt af Ulve af Alfrida Baadsgaard o. s. v. samt nogle Vers og Børnerim Som man ser, et vexlende og fornøjeligt Indhold for Børn i alle Aldre, endogsaa voksne kan glæde sig over et og andet deri, da Bogen er fri for alt sødladent og barnagtigt, som man ellers ofte finder i Børnebøgerne.
R.
Laura Kielers Bog Sten Stensen til Stensbo, som vi omtalte i Nr. 20. har slået godt an. Den foreligger nu ligesom sine to Forgængere „Dit Folk skal være mit Folk” og „Karen Jürgens til Egtved” i 2. Oplag.
„Dit Folk skal være mit Folk” er netop udkommet i Tysk Udgave paa det store, ansete Forlag Neukomm Zimmermann i Bern.
„Karen Jürgens til Egtved” er ogsaa for en Maaned siden udkommet paa det finske Forlag „Ottava” i Helsingfors, det samme Forlag, hvorfra „Dit Folk” udkom for 2 Aar siden.
„Sten Stensen” er under Oversættelse paa flere Sprog.
G. B. N. F.
Otto C. Føns: Ung Lykke.
Otto Fønss’ Pegasus lunter i jævnt Trav og paa ikke altid fejlfri Fødder henad et grumme interesseløst Hverdagslivs slagne Landevej, og man fristes efter Læsningen af Ung Lykke til at spørge: Hvad Berettigelse har en „Poesi”, der ikke slaar dybere Strænge an, ikke aabner videre Udsyn end denne?
Digtet VI „Ved Arbejdet” er betegnende; kan man vente, at Digte, der er blevne til saadan i al Magelighed, skal kunne gribe Læseren eller overhovedet faa nogen som helst Betydning.
Helene Berg.
De Stjaalne Børn, Børnevennens Bibliotek Nr.X. Fortælling ved Anna Erslev med Illustrationer af Poul Steffensen. (H. Hagerups Forlag). 91 Sider. Pris 75 Øre, indb. l Kr. 50 Øre.
To Børn bliver frarøvede deres Forældre og optaget i en Gøglertrup, med hvilken de maa rejse vidt omkring, til de endelig kommer til England, hvor de mange Aar efter findes af deres Slægtninge. Det er Børnenes mærkelige Oplevelser i den Tid, der fortælles om i denne Bog, og det er noget, der nok skal interessere de Læsere, for hvem den er bestemt.
Gudebilledet. Børnevennens Bibliothek Nr. XI. Fortælling for større Børn af Morten Tvede, med Illustrationer af Poul Steffensen. (H. Hagerups Forlag). 112 Sider. Pris 75 Øre, indb. l Kr. 50 Øre. En Skibskaptajn er ved en mærkelig Hændelse kommen ind i et hinduisk Tempel, og lader sig der friste til at tage nogle Diamanter, som han gemmer i et Gudebillede, men fra den Dag forfølges han af nogle Indere, som har opdaget Røveriet af deres Skat. Om denne Forfølgelse, der foregaar baade til Søs og paa Landjorden, er det, at denne godt fortalte Historie handler.
Nybyggerliv i det fjærne Vesten. Af Charles R. Kenyon, autoriseret Oversættelse af
C. Ph. Seidelin. (H. Hagerups Forlag). Illustreret. 118 Sider. 75 Øre indb. l Kr. 50 Øre.
Fortællingen er nogle Udvandreres Oplevelser paa Rejsen til Kalifornien med de Strabadser og Eventyr de oplevede. Enhver der kender og holder af Coopers berømte Indianerhistorier, vil ogsaa synes om denne Fortælling fra det fjerne Vesten, der er lige saa livlig, underholdende og spændende.
Nanna Dahlerup: Tre Børnekomedier til Opførelse i Hjemmet. 85 Sider. 75 Øre.
Mange Steder hører det til de yndede Fornøjelser at lade Børnene spille Komedier, men det er ofte vanskeligt at faa saadanne Stykker, som kan forstaas og spilles af disse.
De tre Komedier, der findes i denne Bog, hedder „Spøgeriet paa Brobygaard”, „ Tante Lise” og „Nissernes Juletræ”. De er letfattelige og fornøjelige, og egner sig udmærket til at beskæftige Børnene i deres Ferier.
