« Tilbage til søgeresultaterne
Videnskab contra Spiritisme
I disse Tider, hvor Spiritismen som en anden Sot er ved at gaa over Landene, er det med Glæde, at man tager en Bog i Haanden som den paa Gads Forlag nylig udkomne: „Sjælelivets ubevidste Verden" af Dr. Axel Herrlin, Docent ved Lunds Universitetet. Det er med saa meget større Glæde, som Bogen netop er skrevet for læge, „en populær Redegørelse", som Forfatteren selv kalder den, og derfor maa forventes at blive læst i vide Kredse.
Den fortjener det nemlig; ikke alene, fordi den behandler de mest interessante Fænomener fra Sjælelivets Omraade, fra Grænsen mellem det, man ved, og det man ikke ved - og det sidste, de uløste Problemer, er netop overalt det mest tillokkende - men ogsaa og mest, fordi den danner en gavnlig Modgift mod den grasserende Spiritismes Smittefare; man begynder jo nu endogsaa i Bladene at kunne læse Reklameartikler for dette „nye Evangelium."
Dr. Herrlin paaviser i sin Bog, hvilken Rolle Underbevidstheden spiller i det menneskelige Sjæleliv. Ved Underbevidstheden forstaas det Sjæleliv, der ikke naar op over Bevidsthedens Tærskel, det Liv, der rører sig paa Bunden af Sjælen uden at naa op til Overfladen, uden at komme til Sjælens Bevidsthed. Vi kender allesammen saa godt Udslag af denne Underbevidsthed. Man kan i Øjeblikket ikke komme paa et Navn og fortsætter Samtalen uden at tænke mere paa det. Et Øjeblik efter dukker det „af sig selv" op i Ens Bevidsthed, d. v. s. Underbevidstheden har fortsat den afbrudte Tankerække, uden at Bevidstheden aner det, (man sidder jo og taler om noget ganske andet) og kommer saa med Resultatet: det glemte Navn. Ligeledes besørges næsten al den Tankevirksomhed, der udkræves til vore Vanebevægelser af Underbevidstheden: Vi gaar, spiser, læser, skriver o. s. v. for en stor Del ved Underbevidsthedens Hjælp, medens vi, hvis disse Bevægelser ikke var bleven vanemæssige, maatte koncentrere hele vor Bevidsthed om at tilegne os dem, at lære at gaa, læse o. s. v.
Mange af vore Vanehandlinger erindrer vi slet ikke bagefter, de er overhovedet slet ikke kommet til vor Bevidsthed, er alene besørget af Underbevidstheden; hvem kender ikke det Eksempel, som Dr. Herrlin nævner, at man ikke kan huske, om man har trukket sit Ur op om Aftenen eller ej, og naar man saa skal prøve, har man trukket det op, ganske ubevidst, af Vane.
Foruden disse Eksempler, hvor Underbevidstheden er trængt i Baggrunden af den normale Bevidsthed, saaledes som det er Tilfældet hos det normale Menneske, kunde der nævnes andre, hvor Underbevidstheden har trængt Bevidstheden tilbage, hvor Menneskets sjælelige Tilstand altsaa er abnorm, f. Eks. Søvngængertilstanden, (Drømme, Hallucinationer) Drankernes Tilstand under Rusen, den hypnotiske Søvn - af Spiritisterne kaldet Trancetilstanden - o. lign. Det er fælles for disse sygelige Tilstande, at den paagældende bagefter intet erindrer, Søvngængeren ved ikke, hvor han har været, eller hvorledes han er kommet til det Sted, hvor han vaagner op, den berusede ved ikke, hvad han har sagt eller gjort, „Mediet" - Spiritisternes Mellemled mellem sig og Aanderne - kan ikke huske, hvad det har foretaget sig under den hypnotiske Søvn, i Trancetilstanden.
Undertiden sker det, at Mennesket i denne sygelige Tilstand viser helt andre Egenskaber end under den normale Tilstand: et melankolsk Menneske kan under en Rus vise sig overstadig glad og lystig, i Drømme er man altid i Besiddelse af langt større Fantasi end i vaagen Tilstand, et Medium kan i Trancetilstand vise langt større Evner end normalt - Spiritisterne kalder det da, at en eller anden Aand aabenbarer sig gennem Mediet.
At f. Eks. Trancetilstanden er en sygelig Tilstand, og af hvilken Art den er, bevises af, at den i Regelen ledsages af de samme Sygdomstegn som visse Sindssygdomme (Hysteri, Epilepsi) nemlig af Krampetilfælde, Følelsesløshed eller lign., der beror paa Forstyrrelser i Hjernens Virksomhed. Paa Sindssygehospitalerne findes ganske sikkert de allerbedste Medier.
(Sluttes.)
