« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Koldingkredsen.
Fredag d. 3. November 1905 afholdt Koldingkredsen sit 2. Medlemsmøde i den højere Almenskole. Lærerinde Frk. Elisabeth Lorentsen, Kredsens Sekretær, indledede en Forhandling over Emnet: „Skal Udtrykket „underdanig" og det Skriftsted, hvori det staar, fjærnes af Vielsesritualet?” hun gav en kort Oversigt over Striden i Dansk Kirketidende angaaende dette Emne og opfordrede Medlemmerne til at tage Stilling til dette Spørgsmaal, da det allerede før Koldingkredsens Stiftelse var behandlet i alle Kredse, og en „Meningstilkendegivelse" i den Retning af Fællesmødet indsendt til det kirkelige Udvalg. Flere Medlemmer fandt Ordet mere unyttigt end egentlig skadeligt; men man vedtog dog sluttelig ensstemmig at ønske Ordet fjærnet af Vielsesritualet. - I Tilslutning til den første Forhandling udtalte en Del Medlemmer paa given Foranledning, at ihvorvel de var enige med Fru Stampe Feddersen i Ønsket om Fjærnelsen af det omstridte Ord i Vielsesritualet, saa kunde de dog ikke være enige med hende i alle Punkter i hendes Motivering i Artiklen i Dansk Kirketidende Nr. 37. Man kunde navnlig ikke slutte sig til den af Fruen omtalte Forargelse over Sammenligningen mellem Ægtefolk og Kristi Forhold til Menigheden.
Formanden sluttede Mødet, der var besøgt af ca. 30 Medlemmer. Næste Medlemsmøde første Fredag i December.
Ringkøbing-kredsen
holdt d. 18. Novbr. selskabelig Sammenkomst i Ringkøbing Højskolehjems nye Lokaler med Pastor Møller fra Marvede som Taler. Pastor Møller fortalte et Par af Selma Lagerlöf s Legender og sluttede med at fremhæve, at det er Kærligheden, der ikke vil sit eget, men alt for andre, der giver den sande Frihed med lige Rettigheder.
Københavnskredsen.
I et fornøjeligt og fængslende Foredrag fortalte Frk. mag. art. Ida Falbe-Hansen ved sidste Klubaftensmøde om H. C. Andersen. Ud fra Æventyrene belyste Taleren det nøje Sammenhæng, der er mellem disse og Digterens egen Person og Personer og Forhold paa hans egen Tid.
Æventyr som „Svinedrengen" og „Nattergalen" er jo evig unge og altid nye, men morsomt og belærende var det at faa fremdraget et vistnok saa lidet almen kendt Æventyr som det om „Gartneren og Herskabet".
H. C. Andersen erobrede ikke sit Publikum med eet Slag. Først lidt efter lidt og gennem megen Kritik arbejdede han sig frem. Det var det nationale Aar 1848, da alle stridende Elementer forsonedes i den fælles Fædrelandsfølelse, og da H. C. Andersen skrev Digtet: „I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme", der bragte ham frem i den offentlige Bevidsthed som den store Digter, der var skattet i Udlandet, og som vi havde al god Grund til at være stolte af. H. C. Andersen hilste med Glæde den nye Tid i Litteraturen velkommen. Hvor nøje han var knyttet til denne viser ogsaa den Indflydelse han har haft paa Digtere som I. P. Jacobsen (Regnvejrsstemningen i „Mogens") og Bjørnstjerne Bjørnson, der uforbeholdent erklærer ham sin Kærlighed.
Holste brokredsen
holdt Møde den 20. Oktober. Man oplæste „Formuesforholdet mellem Ægtefæller" af Astrid Stampe Feddersen. Den 17. November afholdtes det næste Møde, og da blev der lagt for med Formuesforholdet mellem Ægtefæller i Deuntzers Familjeret.
I December holder Kredsen Møde den anden Fredag Kl. 8.