Til Hr. v. d. Fromm.

Naar Hr. Fritz v. d. Fromm i Anledning af min Artikel ”Hvorfor”, skriver i Kvindebladet Nr. 11:

„Havde Gerda spurgt „hvorlænge”, saa vilde jeg have svaret:

Kvinderne maa staa under Kuratel og Værgemaal saalænge, indtil de føler Aaget som et Tryk” o. s. v., og derefter henviser til de temmelig ynkelige Ræsonnementer, som mange Kvinder møder de praktiske Livskrav med, saa er det med en vis Tilfredsstillelse, at jeg ser Hr. v. d. Fromm indrømme, at Kvindens Stilling virkelig er „krank” i social Henseende, thi det var netop denne Opfattelse, jeg søgte at drage frem, og førend dette indrømmes og forstaas baade af Mænd og Kvinder, vil ingen væsenlig Forbedring af Kvindens sociale Stilling være mulig.

Mange Kvinder føler allerede nu Aaget som et Tryk, men Kvindens „kranke Skæbne” har maaské tildels sin Rod i mange feminine Væsners meget begrænsede Opfattelse af Begrebet „Kvindelighed”.

I Stedet for at vove sig ud paa Handlingens og Virksomhedens Alfarvej, gemmer disse Kvinder sig hen i Samfundskrogene, hvor de sidder fredeligt med Hækletøjet og Romanerne, uden Interesse for andre Spørgsmaal end dem, der netop angaar den lille Kreds, hvori de selv løber rundt.

Blev der kaldt paa Kvinderne til Deltagelse i det offenlige Livs Arbejde, fik de Lov til at tage Del i kommunal og politisk Virksomhed, krævedes der fuldt borgerligt Ansvar af dem, og var f. Eks. gifte Kvinder ikke umyndige, kom der muligvis en anden Aand ind iblandt Kvinderne, men naar de vover at opstille denne Fordring, møder Dydsdragonerne dem med et Ramaskrig: Ukvindelighed! og det er ikke langt fra, at de møder den samme Indvending under deres Kamp for økonomisk Selvstændighed, skønt det er klart, at netop denne Stræben vidner om og vænner dem til Selvtænkning og Handledygtighed.

Jeg hader Ukvindelighed ligesom alt uskønt; men jeg tror, at det er den forlorne Kvindelighed ligesom den forlorne Fromhed og forlorne Moral i det hele, der er en af de væsenligste Hindringer for Frihed og Fremskridt, og lad os være enige om, at meget af det, der gaar for ægte Varer i de forskellige Brancher, egenlig ikke altid er det, ligesom meget af det, en forældet Livsanskuelse kalder ukvindeligt, heller ikke fortjener dette Navn. Det er imidlertid brydsomt for de fremadskridende Kvinder at vinde frem i Samfundet til Ligestilling med Mændene. I den Henseende vilde en Appel til Mændenes Humanitet maaské ikke være paa urette Sted, thi de have det i deres Magt at lette os Vejen betydeligt.

Det er jo Mændene, der sidder inde med Magten, baade den fysiske, den intellektuelle og den økonomiske.