Kvinder, køn og ligestilling i Ukraine

Ruslands krig mod Ukraine har udløst den største masseflugt i Europa siden anden verdenskrig.

Over otte millioner flygtninge fra Ukraine er blevet registreret i Europa, ifølge UNHCR. Dertil kommer mere end 6,5 millioner internt fordrevne i Ukraine.

Blandt dem, der er flygtet ud af Ukraine, anslås 90 procent at være kvinder. Blandt de internt fordrevne udgør kvinder 60 procent.

Mænd er anderledes hårdt ramt af krigen, fordi de har pligt til at medvirke til selve krigshandlingerne. Et dekret fra den ukrainske regering har forbudt mandlige borgere i Ukraine i alderen 18 til 60 år at rejse ud af Ukraine med mindre, de har helt særlige omstændigheder.

Men der er også områder, hvor krigen i særlig grad rammer kvinder. Krigen øger risikoen for seksuel vold, hvilket især rammer kvinder. Kvinder rammes også af manglen på reproduktiv sundhedspleje. Således har gravide kvinder i Ukraine vanskeligt ved at få adgang til nødvendige sundhedstjenester, og hospitaler rapporterer om et højere antal for tidligt fødte børn som konsekvens af angst fremkaldt af krigen.

Ligestilling og seksuel vold i krigstid

Ukrainske civilsamfundsorganisationer støttet af KVINFO rapporterer om en general modvilje over for spørgsmål om køn og ligestilling, herunder det at arbejde med normer og stereotyper. Angiveligt ud fra en opfattelse af at køn, ligestilling, normer og stereotyper er irrelevant at arbejde med, når landet er i krig.

KVINFOs samarbejdspartnere ser også en risiko for, at humanitære indsatser kan overskygge spørgsmål om menneskerettigheder, køn og ligestilling. Ifølge organisationerne er der stort behov for fortsat at arbejde med kønsstereotyper og -normer for at undgå en genopblussen af ​​diskriminerende stereotyper, en udvikling af giftig maskulinitet samt en stigning i kønsbaseret vold som set under og efter 2014-krigen i Donbas-regionen.

En national hotline om vold i hjemmet, oprettet under krigen, har rapporteret om sager fra tvang til decideret gruppevoldtægt. FN’s særlige repræsentant for seksuel vold under konflikter, Pramila Patten, har gjort opmærksom på forøget risiko for menneskehandel til for eksempel seksuel udnyttelse og prostitution. Nylige data viser også en stigning i omfanget af transaktionssex for mad og overlevelse, flere tilfælde af børneægteskaber og meget unge ægteskaber på grund af forværrede levevilkår samt større fødevareusikkerhed, især for husholdninger ledet af kvinder.

Kvinder i landdistrikter besat af russisk militær har i stigende grad været forhindret i at udføre deres landbrugsarbejde, dels på grund af øget risiko og dels på grund af mangel på ressourcer. Alligevel har mange af dem sørget for tag over hovedet samt mad til internt fordrevne mennesker.

LGBT+-miljøet er særligt udfordret

For LGBT+-personer i Ukraine er problemerne særlig store, fortæller KVINFOs samarbejdsorganisationer i Ukraine, organisationen Insight.

Blandt transpersoner i Ukraine har mange mistet adgang til hormonbehandling, hvilket vil kunne påføre dem alvorlige helbredsproblemer.

Mange transkvinder, der forsøger at flygte ud af Ukraine, bliver nægtet tilladelse til at forlade landet af grænsevagter, som afviser at anerkende deres juridisk anerkendte køn. Nogle transkvinder har fortalt om seksuel chikane fra grænsemyndigheder, mens de forsøgte at flygte.

Til trods for juridisk anerkendelse som kvinder er nogle transkvinder blevet tvangsindkaldt til militærtjeneste. Andre transkønnede, som selv har meldt sig til militærtjeneste, er også blevet udsat for diskrimination.

Mange LGBT+-personer er blevet tvunget til at forlade deres hjem og rejse til de vestlige regioner af Ukraine, som ifølge Insight altid har været mere konservative og religiøse. Insight rapporterer også om, at LGBT+-personer har været nødt til at vende tilbage til en hjemstavn, hvor de tidligere var blevet udsat for afvisning og misbrug fra familiemedlemmer eller andre i lokalområdet.

Generelt er LGBT+-individer og -organisationer fortsat truet af konservative organisationer og enkeltpersoner i Ukraine.

Krigen kan forstærke uligestilling

Den allerede eksisterende ulighed mellem kønnene risikerer at blive forstærket som følge af krigen.

Ældre kvinder og enlige mødre udgør størstedelen af Ukraines fattige. Kvinder udgør to tredjedele af dem, som er afhængige af hjælp fra økonomisk hjælp fra det offentlige. Blandt de internt fordrevne har 43 procent af kvinderne fået job og 58 procent af mændene.

Kvinder er i store træk fraværende i lokale og nationale beslutningsprocesser samt ved forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine.

I juli 2022 ratificerede Ukraine Istanbul-konventionen, og håbet er, at det vil styrke indsatsen for at forebygge og bekæmpe kønsbaseret vold i Ukraine.

I World Economic Forum Gender Gap-rapporten for 2022 er Ukraine rangeret som nummer 81 – et fald på syv pladser i forhold til 2021.

Efter krigens udbrud er de såkaldte anti gender-bevægelser i Ukraine blevet mindre synlige i medierne, men de er fortsat en trussel. Den ukrainsk-ortodokse kirke er en indflydelsesrig modstander af kønspolitik og slår ofte til lyd for såkaldt traditionelle familieværdier og patriotisme.

Før krigen var der flere og flere tilfælde, hvor højreekstreme aktivister og religiøse organisationer arbejdede sammen for at forstyrre og afbryde LGBT+- og feministiske begivenheder. Det er uvist, hvordan anti gender-bestræbelser vil blive påvirket af krigen og af Ukraines ansøgningsproces om EU-medlemskab.

KVINFOs arbejde i Ukraine er finansieret af Udenrigsministeriets Naboskabsprogram.