Ligeløn mellem mænd og kvinder

I 2022 lå løngabet ifølge Danmarks Statistik på 12,2 procent.

Den mandlige del af befolkningen tjente altså i gennemsnit tjente 12,2 procent mere end den kvindelige.

De 12,2 procent dækker over meget store variationer mellem forskellige brancher. For eksempel er løngabet for forfattere 17,8 procent og for tjenere 7,2 procent. Omvendt er det -1,8 procent for fysioterapeuter og afspændingspædagoger.

Lønforskelle trods ligelønslovgivning

Noget af løngabet kan forklares i forskelle i for eksempel uddannelse, arbejdsfunktion og anciennitet. Men selv efter at have taget højde for det, er der stadig forskelle i mænds og kvinders løn.

Lønforskellene eksisterer til trods for, at både dansk lovgivning og EU-lovgivning kræver, at arbejdsgivere skal give ligeløn, uafhængig af arbejdstagerens køn. EU-lande har pligt til at fjerne barrierer, der forhindrer ligeløn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

I Danmark blev Ligelønsloven vedtaget i 1976 og skal ligesom EU-direktivet fra 1975 sikre, at alle køn har ret til samme løn og lønvilkår for samme arbejde eller arbejde med samme værdi.

Det betyder ikke, at mænd og kvinder altid skal have det samme i løn. Men det betyder at lønforskelle ikke må skyldes arbejdstagerens køn.

Værdisætning af forskellige fag

Der er flere forskellige forklaringer på lønforskellen mellem kvinder og mænd.

En del af forklaringen er, at mænd og kvinder generelt arbejder i forskellige fag. Og lønnen i sektorer, brancher og arbejdsfunktioner med flest kvinder ligger ofte lavere end i sektor, brancher og arbejdsfunktioner med flest mænd.

Der er dog også forskel på mænds og kvinders løn, når de har samme arbejde. Ifølge en undersøgelse fra CBS (2022) er denne lønforskel på syv procent for ansatte “i sammen jobfunktion på samme arbejdsplads”.

Kvinder i den offentlige sektor

Kvinder arbejder i langt højre grad end mænd i den offentlige sektor, hvor lønnen generelt ligger lavere end i den private sektor.

I 2022 udgjorde kvinderne henholdsvis 77 og 78 procent af de ansatte i kommuner og regioner, mens mændene udgjorde 62 procent af de privatansatte lønmodtagere.

Men også når man sammenligner lønninger mellem faggrupper inden for den offentlige sektor, er der et lønhierarki med en kønnet slagside:

Dette lønhierarki mellem ’mandefag’ og ’kvindefag’ kan spores tilbage til Tjenestemandsreformen fra 1969. Reformen rangerede offentlige fag, og kvindedominerede fag blev værdisat lavere end mandedominerede fag.

På baggrund af en analyse, der sammenligner lønninger for 13 faggrupper i den offentlige sektor i 1969 og 2019, konkluderede Institut for Menneskerettigheder og Astrid Elkjær Sørensen at:

Lønhierarkiet for offentligt ansatte har ikke forandret sig synderligt siden Tjenestemandsreformen af 1969. Traditionelle kvindefag ligger stort set lige så lavt lønmæssigt som i 1969, og nogle kvindefag falder endda ned i hierarkiet, selvom deres uddannelser er blevet længere.

Færre kvinder i ledelsesstillinger

En anden forklaring på lønforskellene kan findes i kønsfordelingen i ledelsesstillinger. En opgørelse fra Finans viser, at i de 1.000 største danske virksomheder var der blot 84 kvindelige direktører i 2023.

Selv i brancher med flest kvindelige ansatte har mænd større sandsynlighed for at blive ledere, end kvinder har. Det ses for eksempel i daginstitutioner og i hjemmepleje.

Børn koster på lønnen

Endnu en faktor, der er med til at forklare lønforskelle i Danmark, er børn. Det koster mere på lønnen at blive mor, end det koster at blive far:

Forskning viser, at i Danmark udvikler kvinders og mænds indkomst sig stort set parallelt indtil fødslen af det første barn. Så falder kvinder bruttoindkomst næsten 30 procent. Fødslen af det første barn påvirker ikke mænds indkomst.

I årene efter første barn stiger kvinders bruttoindkomst igen, men den kommer aldrig tilbage til det oprindelige niveau på linje med mændenes. Ti år efter første barn har kvinders bruttoindkomst stabiliseret sig på omkring 20 procent under det oprindelige niveau.

Overordnet viser forskning, at hvert barn, en kvinde får, koster hende 10 procentpoint på lønnen. Fædres arbejdsindkomst er stort set er upåvirket af, om de får børn eller ej.

At kvinders lønudvikling falder med 30 procent lige efter fødslen af første barn, skyldes, at det hovedsageligt er mødrene, som tager størstedelen af barselsorloven og senere hen også påtager sig flere af de ulønnede arbejdsopgaver i forbindelse med børn. Det betyder, at flere kvinder arbejder på nedsat tid og ofte har kortere eller længere perioder med fravær på arbejdsmarkedet. Det har den effekt, at det bliver sværere at stige i stillingshierarkiet.

Det bliver spændende at følge, om løngabet formindskes, når mænd og kvinder deler barselsfraværet mere lige imellem sig efter indførslen af den nye barselsordning med mere lige fordelt barsel.

Ulønnet omsorgsarbejde

Både i Danmark og internationalt er der en diskussion i gang om, hvordan der kan blive sat pris og tal på det “ulønnede omsorgsarbejde og arbejde i hjemmet”, som det bliver kaldt i Verdensmål nummer fem om ligestilling mellem kønnene.

I store dele af verden er dette ulønnede arbejde et fuldtidsjob for mødre og andre kvinder. I Danmark er det som oftest en bibeskæftigelse, men også den er fordelt skævt mellem kønnene. Kvinder bruger i gennemsnit en time mere om dagen på det ulønnede arbejde end mænd, viser en undersøgelse foretaget af Rockwoolfonden. Undersøgelsen viser også, at jo mere tid man lægger på arbejdsmarkedet, des mindre lægger man i husholdningen og omvendt.

Den uforklarede lønforskel

Ovennævnte forklaringer her kan dog ikke godtgøre hele forskellen i løngabet mellem kvinder og mænd.

Den forklarede lønforskel er den del, som kan forklares med, at mænd og kvinder statistisk set er placeret forskelligt på en række faktorer som for eksempel sektor, uddannelse, erhvervserfaring og i jobhierarki.

Den uforklarede lønforskel er den forskel, der står tilbage, når man har sorteret den forklarede forskel fra. Med andre ord: Den lønforskel, som man ikke kan finde årsagen til i for eksempel høj uddannelse, lang anciennitet eller lederstilling.

De forklarede og uforklarede lønforskelle blev undersøgt af VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd i 2020.

VIVE når frem til, at 85 procent af bruttolønforskellen mellem kvinder og mænd kan forklares, mens 15 procent af lønforskellen er ’uforklaret’.

VIVE understreger, at de forklarede forskelle kan være både “retfærdige og uretfærdige”. Med andre ord viser forklaringerne ikke, om lønforskellen er uretfærdig eller urimelig. Blandt forklaringerne på lønforskellen i bruttoløn er, at kvinder har mere fravær og mindre erhvervserfaring end mænd. Disse faktorer forklarer ifølge VIVE 11,5 procent af bruttolønforskellen mellem kvinder og mænd i Danmark.

VIVE ser blandt andet på, hvad en faktor som uddannelse betyder for henholdsvis mænd og kvinders løn. Her viser det sig, at kvinder tager længere uddannelser end mænd, men ikke opnår en løngevinst. Lønforskellen ville have været endnu større, hvis kvinder ikke havde overhalet mænd med hensyn til uddannelseslængde.

Ulige løn og etnicitet

Spørgsmål om ligeløn hænger ikke kun tæt sammen med køn. Også i forhold til etnicitet er der tydelige forskelle, både vertikalt og horisontalt.

På samme måde, som der findes mands- og kvindedominerede fag, er der også fag og brancher, hvor indvandrere og personer med minoritetsetnisk baggrund er overrepræsenteret. Det gælder blandt andet restaurations- og rengøringsbrancherne.

Sammenlignet med majoritetsetniske danskere arbejder især indvandrere med såkaldt ikke-vestlig baggrund ofte også i jobs i den nedre ende af stillingshierarkiet.

Denne opdeling har på mange måder den samme effekt, som den overordnede kønsopdeling af arbejdsmarkedet har: lavere løn og dårligere beskæftigelsesmuligheder.

Samtidig viser en undersøgelse fra Rockwoolfonden fra 2017, at trods samme uddannelsesniveau får indvandrere med såkaldt ikke-vestlig baggrund mindre i timeløn end majoritetsdanskere.

Eksempelvis får kvinder med grundskole som højeste uddannelses seks procent mindre, hvis de har såkaldt ikke-vestlig baggrund. Forskellen er helt oppe på 63 procent for kvinder med lang videregående uddannelse.

Læs mere om integration, beskæftigelse og ligestilling via dette link.