Ligeløn mellem mænd og kvinder

Det mest anvendte tal for lønforskel mellem mænd og kvinder i Danmark er bruttolønforskellen, og ifølge Danmarks Statistik var den på 12,3 procent i 2021. Bruttolønforskellen er den rå forskel på, hvad mænd og kvinder gennemsnitligt tjener i timen, uden at tage højde for deres placering i for eksempel forskellige jobfunktioner, brancher og sektorer.

I snit tjener en mand altså ifølge Danmarks Statistik 12,3 procent mere end en kvinde. Eller sagt på en anden måde: Hver gang en mand gennemsnitligt tjener 100 kroner, tjener en kvinde gennemsnitligt 89 kroner og 5 ører.

Det er der to hovedårsager til. Den ene er det såkaldt kønsopdelte arbejdsmarked, altså at mænd og kvinder arbejder i forskellige brancher. Det andet er den måde, vi værdisætter arbejde på.

Horisontal og vertikal skævhed

Det kønsopdelte arbejdsmarked refererer til et arbejdsmarked som det danske, hvor kønnene fordeler sig skævt. Skævheden er både horisontal og vertikal.

Horisontal kønsopdeling vil sige, at kønnene fordeler sig forskelligt i forhold til brancher og sektorer. Den fordeling er meget udtalt i Danmark. Resultatet er populært sagt ‘kvinde- og mandefag’.

Såkaldte kvindefag er for eksempel i omsorg og pleje, mens såkaldte mandefag er i håndværk og i STEM-fagene. STEM står naturvidenskab, teknologi, ingeniørarbejde og matematik (science, technology, engineering, mathematics).

Som en konsekvens af den fordeling udgør kvinder hovedparten af de ansatte i den offentlige sektor med 78 procent. Mænd udgør hovedparten af de ansatte i den private sektor med 74 procent.

Pleje og omsorg mindre værd siden 1969

Den horisontale kønsopdeling er en del af årsagen til løngabet mellem mænd og kvinder i Danmark, idet kvindedominerede fag såsom omsorgs- og plejearbejde er relativt lavere lønnet end de mandsdominerede fag.

Dette lønhierarki imellem ’mandefag’ og ’kvindefag’ kan spores tilbage til tjenestemandsreformen fra 1969. Reformen rangerede alle offentlige fag, og de kvindedominerede fag blev værdisat lavest.

Der har siden denne fordeling været et lønefterslæb, som stadig sætter sit præg på lønniveauet i forskellige fag. Lønnen i sektorer, brancher og arbejdsfunktioner med flest kvinder er generelt lavere end i sektor, brancher og arbejdsfunktioner med flest mænd.

Vertikalt: En leder er en mand

Den vertikale kønsopdeling ser på, hvordan mænd og kvinder fordeler sig i stillingshierarkiet på de enkelte arbejdspladser og i brancher. Billedet er helt tydeligt: mænd dominerer i ledende stillinger.

Selv i brancher med flest kvindelige ansatte har mænd større sandsynlighed for at blive ledere, end kvinder har. Det ses for eksempel i daginstitutioner og i hjemmepleje

En undersøgelse fra Berlingske i 2020 viser, at i de 1.000 største danske virksomheder er der 69 kvindelige direktører. Tallet er gået tilbage: I 2019 var der 75 kvindelige direktører.

Mænds og kvinders forskellige placering i hierarkiet har naturligvis også betydning for bruttolønforskellen.

Pris på arbejde

I den danske Ligelønslov står, at man skal betales lige løn for arbejde “af samme værdi.” Det er en central og delikat formulering, der kræver, at man kan bestemme, hvad et stykke arbejde er værd.

Tjenestemandsreformen fra 1969 rangerede som nævnt omsorg og pleje – og i det hele taget arbejde, der traditionelt foregik inden for hjemmets fire vægge – lavere end for eksempel håndværk.

Flere end 50 år efter reformen er værdien af arbejde til diskussion. I Danmark er ‘ansvar for mennesker’ ikke en del af Lønkommissionens model for sammenligning af arbejdsområder, sådan som det er i for eksempel Sverige.

Lovgivning for ligeløn

Lønforskellene eksisterer til trods for, at både dansk lovgivning og EU sikrer, at arbejdere skal have ligeløn uafhængig af deres køn. EU-lande har pligt til at fjerne de barrierer, som forhindrer, at mænd og kvinder får samme løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

I Danmark blev Ligelønsloven vedtaget i 1976 og sikrer ligesom EU-direktivet fra 1975, at alle køn har ret til samme løn og lønvilkår for samme arbejde eller arbejde med samme værdi. Det betyder ikke, at mænd og kvinder altid skal have det samme i løn. Men det betyder, at der ikke må være lønforskelle, der bunder i køn.

Bruttolønforskellen på 12,3 procent er et ‘råt’ tal, fordi det ikke beskæftiger sig med, om lønnen gives for nøjagtig det samme arbejde. Hvis man korrigerer for forskellige jobs, er der en forskel på mænds og kvinders løn på cirka to procent.

Forklarede og uforklarede lønforskelle

Mens bruttolønforskellen ikke skelner mellem forskellige brancher, sektorer og funktioner, så er der to andre beregninger, som tager højde for en lang række faktorer.

Den forklarede lønforskel er den del, som kan forklares med, at mænd og kvinder statistisk set er placeret forskelligt på en række faktorer som for eksempel sektor, uddannelse, erhvervserfaring og i jobhierarki.

Den uforklarede lønforskel er den forskel, der står tilbage, når man har sorteret den forklarede forskel fra. Populært sagt: Den forskel, som man ikke kan finde årsagen til i konkrete faktorer som for eksempel uddannelse.

To uforklarede procent

De forklarede og uforklarede lønforskelle blev undersøgt af VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd i 2020.

VIVE når frem til, at 85 procent af bruttolønforskellen mellem kvinder og mænd kan forklares, mens 15 procent af lønforskellen er ’uforklaret’.

VIVE skriver om de uforklarede procent, at de “kan skyldes to ting: at der er forhold, som analysen ikke tager højde for, og at kvinder og mænd med ’samme’ karakteristika får forskellig løn.”

Undersøgelsen understreger, at de forklarede forskelle kan være både “retfærdige og uretfærdige”. Med andre ord viser forklaringerne ikke, om lønforskellen er uretfærdig eller urimelig.

Blandt forklaringerne på lønforskellen i bruttoløn kønne imellem er, at kvinder har mere fravær og mindre erhvervserfaring end mænd. Disse faktorer forklarer ifølge VIVE 11,5 procent af bruttolønforskellen mellem kvinder og mænd i Danmark.

Undersøgelsen kommer frem til, at der er cirka to procentpoint af lønforskellen, som ikke kan forklares.

Lang uddannelse hjælper ikke kvinder

VIVE ser blandt andet på, hvad en faktor som uddannelse betyder for henholdsvis mænd og kvinders løn. Her viser det sig, at kvinder tager længere uddannelser end mænd, men ikke opnår en løngevinst.

Undersøgelsen viser dog samtidig, at hvis kvinder tog lige så korte uddannelser som mænd, ville løngabet mellem de to køn være 3,2 procent større.

Arbejde helt uden løn

Ud over det arbejde, som tæller i officielle statistikker, så har de fleste mennesker også opgaver, som ikke giver løn, og som ofte slet ikke bliver betegnet som ‘arbejde’. Det er opgaver som husligt arbejde derhjemme og omsorgsarbejde for familiens yngste og ældste.

Både i Danmark og internationalt er der en diskussion i gang om, hvordan der kan blive sat pris og tal på dette “ulønnede omsorgsarbejde og arbejde i hjemmet”, som det bliver kaldt i Verdensmål nummer fem om ligestilling mellem kønnene.

I store dele af verden er dette ulønnede arbejde et fuldtidsjob for mødre og andre kvinder. I Danmark er det som regel en bibeskæftigelse, og også den er fordelt skævt mellem kønnene. Kvinder bruger i gennemsnit en time mere om dagen på det ulønnede arbejde end mænd, viser en undersøgelse foretaget af Rockwoolfonden.

Undersøgelsen viser også, at jo mere tid man lægger på arbejdsmarkedet, des mindre lægger man i husholdningen og omvendt.

Børn koster på lønnen

En stor del af det ulønnede arbejde er omsorg for helt små børn i løbet af barsels- og forældreorlov. Her står kvinder for langt størstedelen af arbejdet i Danmark og globalt.

Men det er ikke kun i det faktiske omsorgsarbejde, at det ‘koster’ at få børn. For kvinder koster det også i forhold til løn, karriere og pension.

Forskning viser, at i Danmark udvikler kvinders og mænds indkomst sig stort set parallelt indtil fødslen af det første barn. Så falder kvinder bruttoindkomst næsten 30 procent. Fødslen af det første barn påvirker ikke mænds indkomst.

I årene efter første barn stiger kvinders bruttoindkomst igen, men den kommer aldrig tilbage til det oprindelige niveau på linje med mændenes. Ti år efter første barn har kvinders bruttoindkomst stabiliseret sig på omkring 20 procent under det oprindelige niveau.

Hvert barn koster 10 procentpoint for moren

Overordnet viser forskning, at hvert barn, en kvinde får, koster hende 10 procentpoint på lønnen. Fædres arbejdsindkomst er stort set er upåvirket af, om de får børn eller ej.

At kvinders lønudvikling falder med 30 procent lige efter fødslen af første barn, skyldes, at det hovedsageligt er mødrene, som tager størstedelen af barselsorloven og senere hen også påtager sig flere af de ulønnede arbejdsopgaver i forbindelse med børn.

Det betyder, at flere kvinder arbejder på nedsat tid og ofte har kortere eller længere perioder af fravær på arbejdsmarkedet. Det har den effekt, at det bliver sværere at stige i stillingshierarkiet. Du kan læse mere om barsel og ligestilling via dette link.

Ulige løn og etnicitet

Spørgsmål om ligeløn hænger ikke kun tæt sammen med køn. Også i forhold til etnicitet er der tydelige forskelle, både vertikalt og horisontalt.

På samme måde som der findes mands- og kvindedominerede fag, er der også fag og brancher, hvor indvandrere og personer med minoritetsetnisk baggrund er overrepræsenteret. Det gælder blandt andet restaurations- og rengøringsbrancherne.

Sammenlignet med majoritetsetniske danskere, arbejder især indvandrere med såkaldt ikke-vestlig baggrund ofte også i jobs i den nedre ende af stillingshierarkiet.

Denne opdeling har på mange måder den samme effekt, som den overordnede kønsopdeling af arbejdsmarkedet har: lavere løn og dårligere beskæftigelsesmuligheder.

Samtidig viser en undersøgelse fra Rockwoolfonden fra 2017, at trods samme uddannelsesniveau får indvandrere med såkaldt ikke-vestlig baggrund mindre i timeløn end majoritetsdanskere.

Eksempelvis får kvinder med grundskole som højeste uddannelses seks procent mindre, hvis de har såkaldt ikke-vestlig baggrund. Forskellen er helt oppe på 63 procent for kvinder med lang videregående uddannelse.

Læs mere om integration, beskæftigelse og ligestilling via dette link.