Maskulinitet

Et enkelt maskulinitetsideal har længe domineret, og spørger man, hvad en ’rigtig mand’ er, vil ord som stærk og handlekraftig ligge lige for.

Det satte den australske sociolog Raewyn Connell ord på allerede i 1995 med sin formulering af teorien om hegemonistisk maskulinitet, altså at en enkelt maskulinitets forestilling har overtaget.

Selv om der med Connells teori om hegemonisk maskulinitet er tale om et dynamisk begreb, der indebærer variation alt efter kontekst, så har begrebet ofte været tilskrevet en række specifikke kendetegn som for eksempel: Heteroseksualitet, job-status, løn, kontrol og undertrykkelse af kvinder i kraft af et tilhørsforhold til patriarkalsk kultur.

Men der sker forandringer. Forskningen har udvidet både sit fokus og sin værktøjskasse for forståelsen af, at man kan være mand på mange måder, og Connells berømte teori er blevet både kritiseret og revideret.

KRITIK AF MASKULINITETSNORMER – IKKE KRITIK AF MÆND

Forskning og diskussion af maskulinitet skal ikke forstås som kritik af hverken en specifik mand eller af mænd generelt.

Både diskussioner og forskning undersøger traditionelle og indbyggede forestillinger om, hvad mænd skal og må og hvilken rolle de har i samfundslivet – og ser så også på, hvordan idealerne og normerne påvirker alle, ikke kun mænd.

GIFTIGE NORMER

Når nogle forskere og debattører taler om ‘giftig maskulinitet’, eller toxic masculinity – en maskulinitetsform karakteriseret blandt andet ved misogyni og homofobi – er der altså ikke tale om mænd, der er ’giftige’, men derimod specifikke maskulinitetsnormer.

Disse normer er også giftige for mændene selv, fordi det holder mænd fast i nogle låste roller og adfærdsmønstre, der gør det svært for dem at handle anderledes og søge andre veje, end hvad ’en rigtig mand’ ifølge normerne bør.

MÆND PÅ TOPPEN OG I BUNDEN

I disse år udvikler forskningen et bredere spektrum for arbejdet med at beskrive og forstå mænds liv og identiteter. Det skyldes blandt andet, at den hegemonistiske maskulinitetsteori ikke kan forklare, hvorfor mænd både er overrepræsenteret på toppen og i bunden af samfundet.

Langt flere mænd end kvinder er for eksempel hjemløse i Danmark, ligesom mænd langt oftere end kvinder tager deres egne liv.

VINDERE OG TABERE

Historikeren Hans Bonde beskrev således tilbage i 1990erne mænd som ’det ekstreme køn’ og talte lettere polemisk om såkaldte vindermænd og tabermænd.

De positioner kan ikke forklares fyldestgørende ud fra den hegemoniske maskulinitetsteori, og selvom Bondes udlægning ikke vinder genklang blandt alle kønsforskere, arbejder ny maskulinitetsforskning med at finde flere værktøjer for bedre at kunne afdække og forstå mænds forskellige positioner og tilværelser.

INDDRAGER FLERE FAKTORER END KUN KØN

På Aalborg Universitets Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, slår professor Ann-Dorte Christensen for eksempel til lyd for, at maskulinitetsforskningen bør være intersektionel, ligesom en stor del af kønsforskningen i det hele taget er det.

Den intersektionelle tilgang inddrager andre forhold som klasse, alder, social status, race, og etnicitet – og ikke kun kønsidentiteter. På den måde kan forskningen undersøge flere af de faktorer, som påvirker og bestemmer mænds tilværelse og måder at identificere sig på.

AFMONTERE STEREOTYPER

På Aalborg Universitet ligger Center for Maskulinitetsforskning, CeMAS, hvor man arbejder for at skabe bedre forståelse af de aktuelle samfundsmæssige problemer, der knytter sig til mænd.

Det spænder bredt fra hjemløshed og selvmord til det mere generelle, såsom skævhed i uddannelsesniveau og og uddannelsesvalg.

Samtidig er det et fokus for CeMAS at afmontere de stereotype maskulinitetsforståelser, der begrænser både mænd og kvinder. Altså ikke at problematisere mænd, men undersøge og afmontere problematiske idealer og normer.

Denne del af forskningen i maskulinitet bliver ofte brugt til at skubbe på for at få bredere og mere inkluderende normer og idealer, fordi de nuværende mere fastlåste og stereotype mandeidealer viser sig at skabe urealistiske forventninger og krav til mænd og virker begrænsende.

NOSTALGISK MASKULINITET

I forbindelse med #MeToo-bølgen i Danmark har blandt andre den danske kønsforsker Christian Groes brugt begrebet ’nostalgisk maskulinitet’. Det er et udtryk for et forsøg på at holde fast i gamle idealer, både fordi der ikke er tydelige nye idealer at tage til sig i stedet, og fordi #MeToo-bevægelsen dybest set udfordrer de privilegier, der er forbundet med ideen om at mænd er og skal være magtfulde.

Ifølge Groes viser ’nostalgisk maskuline’ mænd med deres afvisning af #MeToo, at de selv er udfordrede, og at de opfatter både bevægelsen og diskussionen af maskuliniteter som et angreb på mænd som køn og som mennesker.

“Disse mænd ved slet ikke, hvor de skal finde deres selvværd, og hvordan de skal finde en mening i deres liv som kønnede væsner, når de gamle kønsroller bryder sammen. Deres svar i debatten er derfor typisk meget følelsesladede, og de forsøger ofte at latterliggøre bevægelsen [#MeToo, red.]. I de mest voldsomme eksempler, jeg er stødt på, bliver det tydeligt, at nogle af disse mænd føler, at det er selve det mandlige køn, der er under beskydning,” sagde Groes til KVINFO i 2017.

FAMILIENS OVERHOVED PÅ SMERTESTILLENDE

Internationalt og for eksempel i Mellemøsten og Nordafrika er diskussionerne om maskulinitet også i fuld gang.

I 2017 viste en rapport fra den internationale organisation Promundo, at i Marokko, Palæstina, Egypten og Libanon har mænd en ganske kort arbejdsbeskrivelse for at opfylde idealet om at være en ’rigtig’ mand: De skal tage sig af familien og være husstandens overhoved.

Samme rapport fortæller om egyptiske mænd, der arbejder 14 timer i døgnet på smertestillende medicin for at klare sig igennem dagen – og for at leve op til egne og andres krav og idealer.

De snævre forståelser af maskulinitet har konsekvenser, ikke mindst når mændene også er presset af trængt økonomi personligt eller i samfundet – eller af at leve som migranter.

Mandlige flygtninge oplever en såkaldt ‘de-maskulinisering’, fordi de ikke kan opfylde de krav, som de selv og de omgivende samfund stiller, fortæller libanesiske Suhail Abualsameed, der arbejder som kønsekspert for internationale organisationer. Og det påvirker både mændene selv og mennesker og samfund omkring dem negativt:

“De kår, de lever under, gør, at de ikke kan være de mænd, de gerne vil være. Nogle er blevet rekrutteret til militser, til hæren, taget til fange, udsat for vold eller voldtægt og lider under et ekstremt tabu omkring seksuelle overgreb på mænd. Andre har mistet deres hjem og deres arbejde og kan ikke finde nyt i den nye situation, de befinder sig i. De er sårede og begynder at såre andre,” sagde Abualsameed til KVINFO i 2018.

KVINFOS ARBEJDE MED MASKULINITET

Verden over er mange aspekter af samfundet præget af snævre maskulinitetsnormer. I arbejdet med køn og ligestilling spiller spørgsmålet om idealer for maskulinitet en stadig tydeligere rolle, fordi det er centralt for at kunne arbejde for frie og lige samfund. Helt kort og noget karikeret kan man sige, at snævre maskulinitetsnormer – og især toxiske – stiller sig i vejen for ligestilling ligegyldig, hvilket køn man har.

Maskulinitet og forståelser af og idealer for at være mand og generelt at stille spørgsmålstegn ved kønsnormer og -stereotyper gennemsyrer KVINFOs internationale arbejde.