Mød tre mentees

Kvinderne i KVINFOs mentornetværk er vidt forskellige og har hver deres unikke historie.

Nogle er unge, andre er ældre. Nogle står uden uddannelse eller arbejdserfaring, mens andre har begge dele.

Fælles for alle kvinderne er ønsket om at skabe forandring i deres job eller uddannelsessituation. Samtaler med en mentor kan være et vigtigt skridt på vejen.

Her kan du læse personlige historier fra tre kvinder, der er eller har været mentee i KVINFOs mentornetværk.

Tiba Adnan: ”Det betyder meget at have en, der tror på dig”

Tiba kom til Danmark i slutningen af 2017. Hun er opvokset i Sverige og har oprindeligt rødder i Irak. I Danmark har hun taget en uddannelse som civilingeniør i arkitektur fra Aalborg Universitet.

“Det var svært for mig at finde arbejde i starten. Det føltes, som om jeg gjorde noget forkert. Jeg sendte ansøgninger og CV’er til rigtig mange virksomheder, men det var en udfordring som nyuddannet. Selv om jeg har en svensk/nordisk baggrund, kan man stadig opleve, at der opstår fordomme – både i forhold til navn og baggrund.

Jeg har ikke en dansk familie, og mit netværk i Danmark er begrænset. Derfor hjalp min mentor mig først og fremmest med at få en bedre forståelse af dansk kultur og arbejdsmarkedet. I de første måneder arbejdede vi meget med mit CV og mine ansøgninger, og min mentor hjalp mig med at forbedre dem. Det har haft stor betydning: Hvor jeg tidligere fik afslag, oplever jeg nu i højere grad at komme videre i processen.

En mentor hjælper ikke kun med det praktiske. Han støtter også mentalt og er der, når det er svært.

Derudover, har han brugt sit netværk og LinkedIn aktivt for at hjælpe mig ind i branchen. Det har betydet meget for mig. At have en person, der tror på én, gør en stor forskel – det betyder faktisk alt!”

Oksana Shchokina: ”Jeg forstår Danmark og arbejdsmarkedet meget bedre”

”Jeg kom til Danmark i maj 2025 sammen med mine børn. Jeg har en bachelor i jura, og i Ukraine arbejdede jeg som sælger i en butik med mobiltelefoner. Lige nu går jeg på sprogskole og lærer dansk. Jeg kan rigtig godt lide det – jeg vil gerne arbejde og have et godt liv i Danmark.

Før jeg fik en mentor, var det svært for mig at forstå arbejdsmarkedet i Danmark. Jeg forstod ikke systemet og vidste ikke, hvordan man søger job. Det er meget anderledes end i

Ukraine. I Danmark skal man ofte i praktik først. Jeg taler med mentor omkring job, og hvordan jeg kommunikerer med andre for eksempel på biblioteket eller hos lægen.

Min mentor har hjulpet mig meget. Jeg var i praktik i Føtex, og hun hjalp mig med at skrive en besked til min chef om muligheden for arbejde. Bagefter talte jeg med chefen og fik jobbet!

Vi taler også om CV og ansøgninger. I Danmark er ansøgninger ofte korte og præcise, især til butikker. Det lærte jeg af hende. Jeg skriver selv CV og ansøgninger, og bagefter hjælper hun med at rette dem til.

Min mentor har støttet mig og givet mig motivation. Jeg føler mig ikke så alene længere, og jeg forstår Danmark og arbejdsmarkedet meget bedre.”

En mentor giver tryghed

Denne interviewperson ønsker at forblive anonym. Derfor er personlige detaljer blevet ændret.

”Jeg er uddannet sygeplejerske her i København. Jeg blev færdig sidste år i januar måned. Jeg bestod mine eksaminer, selv om det var en kæmpe mundfuld for mig, hvis jeg skal være ærlig. Nu har jeg fået arbejde – jeg arbejder på Herlev hospital.

Jeg har været tilknyttet KVINFO i lang tid. Jeg havde også en mentor, inden jeg startede på sygeplejerskeuddannelsen, dengang jeg arbejdede som SOSU-assistent. Hun var rigtig dygtig – hun var også sygeplejerske.

Nu mødes jeg med min mentor på et bibliotek mellem vores bopæle. Hun har hjulpet mig med mit ansættelsesbrev. Hun har også rådgivet mig om, hvordan jeg skulle takle nogle problemer i starten af mit arbejde. Jeg skrev til hende, og så var hun rigtig sød og ringede mig op. Efterfølgende fulgte hun også op. Hun har været en rigtig god støtte for mig, og det giver tryghed, at man har en erfaren sygeplejerske at tale med.

Nogle gange snakker vi også om rettigheder. Der kan være nogle udfordringer, når man har anden etnisk baggrund. Hvis man ikke har gået i dansk folkeskole og gymnasium, så kender man ikke systemerne – for eksempel hvad man ikke skal gøre, og hvem man kontakter med praktiske ting.”