Praktik i KVINFO

Praktikant til KVINFOs Vidensteam

Praktikopslag 2024-3 (2)
Bliv praktikant i KVINFO i efteråret 2025. Søg senest 7. april 2025.

Praktikanter til KVINFOs Vidensteam

Vil du bidrage til research, analyser, workshops og arrangementer om køn, ligestilling og diversitet? Så kan du nu søge praktikstilling i KVINFOs vidensteam.

KVINFOs vidensteam søger to akademiske praktikanter, der kan indgå i det daglige vidensarbejde. Som praktikant i vidensteamet kommer du til at prøve kræfter med research, vidensformidling og vidensproduktion om køn, diversitet og inklusion på en måde, der skaber forandring og dialog på tværs af sektorer og politiske skel. Vi søger to kønsfaglige praktikanter, der ønsker at prøve kræfter med analyser af eksisterende forskning, gennemførelse af KVINFOs egne undersøgelser og afholdelse af workshops. Der kan også blive mulighed for at få erfaring med fundraising, planlægning og afholdelse af arrangementer og andre forefaldende opgaver.

Arbejdsopgaverne:

  • Bidrage til analyser og undersøgelser.
  • Bidrage til planlægning og afholdelse af workshops og arrangementer.
  • Formidling af viden til for eksempel på kvinfo.dk og sociale medier.

Kvalifikationer:

  • Du er bachelor og er begyndt på din overbygning.
  • Du har gode analytiske kompetencer og erfaring med kvalitative og kvantitative metoder.
  • Du må gerne have viden om, eller interesse for, køns-, ligestillings- og diversitetsområdet.
  • Du har erfaring med eller interesse for analysearbejde og formidling af forskning.
  • Du har erfaring med eller interesse for at arbejde med statistik i analysearbejde. Du behøver ikke være ekspert i at lave. statistiske beregninger, men kan analysere andres beregninger.
  • Du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt.
  • Du er god til at samarbejde og indstillet på at arbejde i både et team og på tværs af KVINFO som organisation.

Vi forventer ikke, at du kan det hele og det kan også være, at du kan noget mere eller andet end ovenstående.

Arbejdsopgaverne vil blive aftalt nærmere og evt. justeret løbende i samspil mellem praktikant og praktikvejleder i KVINFO. Her vil vi tage hensyn til faglige interesser og kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anja Uglebjerg anja.uglebjerg@kvinfo.dk

Praktisk:

Praktikken er ulønnet. Du skal være bachelor og kunne få merit fra din uddannelse for praktikforløbet.

Du skal kunne lægge mindst 30 timer om ugen på kontoret. Dog er vi naturligvis fleksible med hensyn til dit studie, opgaver og eksamen undervejs.

Ansøgning:

Send din ansøgning og cv samt anden relevant dokumentation til anja.uglebjerg@kvinfo.dk og skriv ‘Videnspraktikant’. Ansøgningsfristen er 7. april 2025.

KVINFO er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling. KVINFO omsætter viden til forandring ved at udvikle redskaber og løsninger på konkrete udfordringer, der vedrører køn og ligestilling nationalt og internationalt. KVINFO er en selvejende institution under Kulturministeriet.

Du kan læse mere på www.kvinfo.dk