Er du vores nye regnskabskollega?

Vi tilbyder et afvekslende job med en bred kontaktflade på en attraktiv arbejdsplads med gode kolleger. Din primære opgave vil være all round regnskabsopgaver.

Om KVINFO

KVINFO er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling. Vi arbejder for frie og ligestillede samfund nationalt og internationalt. KVINFO arbejder i krydsfeltet mellem viden, politik og praksis. Som videnscenter skaber vi overblik over forskning og viden om køn og ligestilling og bringer denne viden i spil bredt til beslutningstagere, medier, virksomheder, organisationer og offentlighed. Vi er ca. 40 medarbejdere, der arbejder med køn og ligestilling. Administrationsteamet er på seks medarbejdere, der varetager administrationen for KVINFO.

KVINFO’s økonomi er baseret på statslige driftsbevillinger, projektbevillinger fra Udenrigsministeriet til udenlandske aktiviteter, fondsfinansierede projekter og konsulentopgaver. Vi anvender Navision Stat og Statens Lønsystem og er ved at implementere digitalt bilagsflow med IndFak og RejsUd.

Arbejds- og ansvarsopgaver

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Kreditorer; modtage, fordele, kontere, kontrollere og godkende fakturaer
  • Debitorer; kontrol og godkendelse af fakturagrundlag, afstemninger
  • Modtagelse; kontrol og godkendelse af rejseregnskaber
  • Afstemning af bank og beholdning
  • Månedsafslutning
  • Forberedelse af revision
  • Lønadministration; udarbejde og indsende månedlig indberetning

Kvalifikationer

Vi lægger vægt på følgende:

  • Du har en relevant videregående uddannelse inden for regnskab
  • Du er stabil, engageret og serviceorienteret og evner at formidle økonomi på en klar og tydelig måde
  • Du arbejder struktureret og systematisk og sætter en ære i at have styr på tingene
  • Du er imødekommende og åben over for nye opgaver og arbejdsgange
  • Du har gode kundskaber i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
  • Du har et godt kendskab til Office-pakken og er en erfaren Excel-bruger
  • Du har et godt kendskab til Navision Stat, Navision, Business Central eller lign.

Løn og ansættelsesvilkår

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokost. Stillingen er tidsbegrænset til 6 måneder. Aflønning vil ske efter kvalifikationer og i henhold til overenskomst mellem Staten og HK.

Blind rekruttering 

Alle ansøgninger bliver anonymiseret ved modtagelse. Ansættelsesudvalget bliver derfor ikke præsenteret for ansøgerens navn, køn, alder, eller billede. Du bedes derfor skrive kontaktoplysninger i mailen, men så vidt muligt undlade andre personspecifikke oplysninger i cv og ansøgning.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset etnisk baggrund, køn og kønsidentitet, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Spørgsmål

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte os på mail: kvinfo@kvinfo.dk

Ansøgningsfrist senest 1. november 2023

Ansøgningsfristen er 1. november 2023 kl. 12. Ansættelsessamtaler vil blive holdt løbende, med forventet ansættelse snarest muligt. Ansøgning bedes sendt til personale@kvinfo.dk

Du kan læse mere om KVINFO på www.kvinfo.dk.