KVINFO, 3F, Dansk Metal og HK

Respekt i fællesskab

VAERKTOEJ-Mentornetvaerk
Projektet RESPEKT I FÆLLESSKAB engagerer unge mænd i arbejdet mod grov tone og chikane over for lærlinge og elever.

Spændende materialer fra Respekt i fællesskab

Se videoer med unge lærlinge og elever, der fortæller om deres oplevelser og hvad der skal til for at skabe arbejdspladser med respekt og godt arbejdsmiljø. Du finder videoerne her.

Spil projektets dilemmaspil, som diskuterer, hvordan man selv kan bidrage til at ændre tonen og skabe mere respekt på arbejdspladsen. Du finder spillet her.

Dyk ned i alle resultater og anbefalinger fra projektet. Du finder projektrapporten her.

Respekt i fællesskab er et samarbejde mellem KVINFO, 3F, Dansk Metal og HK. 

Projektet arbejder med, hvordan vi gør det lettere for unge at støtte hinanden og reagere, når noget går over grænsen.

Gennem workshops, interviews og dialog med unge lærlinge og elever har projektet undersøgt, hvad der gør det svært at sige fra over for grov tone, krænkende adfærd og andre grænseoverskridelser på arbejdspladsen.

Hvad har vi lært? 

Projektet viser, at mange unge gerne vil være en del af løsningen. 

Mange ved godt, når noget føles forkert. Men det kan være svært at reagere, især hvis man er ny på arbejdspladsen, nederst i hierarkiet eller er bange for konsekvenserne. 

Her spiller fællesskabet en afgørende rolle. Det bliver lettere at handle, når man oplever støtte fra kolleger og andre omkring sig.

Længerevarende forandring  

Mange unge mænd har altså et ønske om at sige fra, når omgangstonen bliver grov på arbejdspladsen. Men ofte tøver de, fordi de ikke ved, hvordan de bedst siger fra. Her kan også frygten for at blive afvist af fællesskabet spille ind.  

Respekt i fællesskab skal gøre unge mænd mere bevidste om, at de ikke er alene om at ønske en bedre tone på arbejdspladsen. 

Projektet skal styrke unges muligheder for at tale om grænser og omgangstone, støtte kolleger og klassekammerater, søge hjælp når det er nødvendigt og bidrage til respektfulde fællesskaber. 

Fællesskabet i fagforeningerne bliver en ramme, hvor unge kan øve sig i at sige fra over for grov tone og chikane – og støtte hinanden, når de gør det. 

Med projektets spil, videoer og rapport vil vi skabe større opmærksomhed på de kulturer og strukturer, som former unges arbejdsliv – og de barrierer de oplever når de gerne vil ændre tonen og skabe mere respekt på arbejdspladsen. 

Projektet laver både midlertidige aktiviteter, men skal også fremme en længerevarende kulturforandring, der lever videre i fagforeningernes ungdomsafdelinger – også når projektet er afsluttet. 

Aktiviteter 

  • Workshops og interviews 
  • Udvikling af spil 
  • Udvikling af kommunikationsprodukt 
  • Rapport 
  • Rapport i kort og godt-format 

Projektet når op mod 50.000 unge mandlige medlemmer af 3F, Dansk Metal og HK, som befinder sig i begyndelsen af deres arbejdsliv eller under uddannelse.  

Målgruppen er praktisk orienterede unge mænd i alderen 16-25 år, med forskellig baggrund i forhold til skole, fag og kultur. 

Finansiering 

Projektet finansieres af Alliancen mod Seksuel Chikane under Ligestillingsministeriet. 

ENG kvinfo.dk logos - 11. august 2022 kl. 12.57.19 (1)-2