YASMINS FORTÆLLING

Jeg kom til Danmark, da jeg var teenager. Jeg er opvokset i Mellemøsten.

Negativ social kontrol har været en del af hele mit liv. Mine forældre valgte min ægtemand. Min ægtemand valgte min uddannelse, min tøjstil, min måde at tænke på.

Jeg stillede ikke spørgsmålstegn ved det, for det var jeg ikke opdraget til at gøre. Negativ social kontrol er for mig en kulturarv, en social arv.

Begrænsning i forhold til beskæftigelse
I dag er jeg dansk statsborger. Både min eksmand og jeg har politisk asyl i Danmark, så jeg har altså ikke opholdstilladelse via ham. Og alligevel truede han mig med, at han ville sende mig hjem, hvis vi blev skilt. Han skabte ikke den trussel på baggrund af reglerne men på baggrund af kultur. Han mente, at han ejede mig og for eksempel kunne sende mig ud af Danmark. Jeg kendte ikke mine rettigheder, så det troede jeg på.

Min mand havde ikke noget imod uddannelse, men arbejde var et problem. Uddannelse gav status, og han var stolt over, at jeg var dygtig, at jeg lærte dansk hurtigt. Men jeg skulle ikke i arbejde, for så ville jeg blive ligestillet med ham. Han var bange for at miste kontrollen over mig og for at miste mig.

Kommunen tvang ham dog til at sende mig på kurser og den slags. Da mine forældre i mit hjemland fandt ud af det, satte de min mand på plads: Hans skulle ikke tjene penge på deres datter. Så dem i mit hjemland syntes, at de skulle bestemme over mit liv i Danmark. Det var ikke et spørgsmål om religion. Jeg kommer ikke fra en muslimsk familie.

En del af begrænsningerne handler om familieliv. Det er kvindens rolle er at være mor og omsorgskilde i familien. Og kan man være en god mor og en god kone og arbejde samtidig? Den anden del handler om en kulturel forståelse af, at en mand skal forsørge familien. Min mand var ærekær og følte, at hans ære blev truet. Hvis jeg arbejdede, så ville vi blive ligestillet, og det kunne han ikke acceptere. Det var æresrelateret, fordi det ifølge kulturen var hans ansvar, og hvis kvinden tager over, går det ud over hans mandighed. Spørgsmål om lige rettigheder og penge er et problem, når manden skal være forsørger.

Opgør med negativ social kontrol
I første omgang argumenterede og kommunikerede jeg. Talte om meningen med, at jeg skulle arbejde. Livet ville blive nemmere økonomisk. Og jeg garanterede min mand for, at det ikke ville gå ud over mit moderskab og koneskab.

Til sidst fik jeg næsten udgangsforbud. Min mand var bange for, at jeg ville blive ’for dansk’ og forlade ham, hvis jeg blev økonomisk uafhængig. Det endte med, at jeg gik fra ham.

Jeg havde ingen penge, og jeg betalte en høj pris for at være en del af det danske samfund. Jeg boede på krisecenter i næsten et år. Men jo længere jeg boede i Danmark, jo mere havde jeg lyst til at være en del af samfundet. Jeg havde lyst til at give mine børn noget andet, end jeg selv har fået. Jeg blev faktisk ’for dansk’ i forhold til min egen tankegang.

Med skilsmissen gik jeg fra både ham og hele min kultur. Det var, som om jeg næsten begik en forbrydelse. Jeg blev fordømt at alle, alle kaldte mig for egoist. Alle mine venner var hans venner. Jeg var helt alene i verden.

Det var ikke kun min mand mine forældre jeg gjorde op men, men også mit etniske netværk. Jeg  blev dømt for at blive skilt, men også for motivet bag det. Det var mere mine drømme, de dømte, fordi jeg frigjorde mig selv. Religionen er den samme, menneskerne er de samme – men jeg er ikke den samme.

Jeg er blevet bevidst om mine rettigheder, og jeg er blevet økonomisk uafhængig. Jeg har ændret mig selv i stedet for at ændre verden.

Betydning af beskæftigelse
Mit arbejde er min identitet. For mig er det altafgørende at blive bekræftet i at være andet end mor, søster og kone. Jeg er blevet et individ gennem min arbejdsidentitet, det er en kæmpe stolthed for mig.

At kunne forsørge mig selv gør, at jeg kan skabe mit eget liv. Økonomisk frihed motiverer mig til at fortsætte. Ingen skal bestemme over mig.

Der er mange kvinder, der selv kontrollerer deres døtre. De kvinder skal man også være opmærksom på. For hvis Fatma på 50 kommer ud og arbejde, så vil hun ikke selv kontrollere sine døtre. Første og andengenerationskvinder skal ud på arbejdsmarkedet. Døtrene bruger deres mødre som rollemodeller og ender ofte med at leve den samme livsstil. Så det er vigtigt at få nogle voksne kvinder til at bryde ud og komme i job.

Negativ social kontrol er ofte en flok, der snakker om en anden flok. Rigtig mange kvinder nedgør hinanden. Hvis nogle kvinder – nogle ’sladrekoner’ – kommer ud på arbejdsmarkedet, så har de ikke længere tiden til at sladre om den anden flok. Så vil negativ social kontrol ophøre. Og samtidig, hvis kvinden selv er på arbejdsmarkedet, skaber hun en ny kulturarv til sine døtre og stopper med at kontrollere børnene.

Men hvis man skal flytte Fatma, så skal man også lytte til og forstå Fatmas rolle i familien og hele strukturen. Man skal forstå hierarkiet for at kunne hjælpe. Det skal være meningsfuldt for dem alle, at Fatma får et job. Det er afgørende at inddrage hendes familie og kultur, for det er jo heller ikke sikkert, at kvinden vil bryde med sin kultur, sådan som jeg har gjort. så alle får viden og
information. Man skal ikke redde kvinden, man skal empower hende, så hun selv kan skabe sin
verden.