Frivillige mentorprogrammer bidrager til, at flere kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund får job eller uddannelse.

Det viser en ny rapport, som undersøger erfaringerne fra KVINFOs mentornetværk (Danmark), Sammen om en jobb (Norge) og FIKA, Luckan Integration (Finland).

De tre landes mentorindsatser er forskellige. Men de har alle veldokumenteret gode resultater. De er kosteffektive. Og de supplerer offentlige beskæftigelses- og integrationsindsatser godt.

Konference i tre lande

Rapporten blev præsenteret ved en konference den 7. maj, som foregik samtidig i København, Oslo, Helsinki og online.

KVINFO var vært for den fysiske del af konferencen i København. Keynote speaker var VIVE-chefanalytiker Helle Hygum Espersen, som fortalte om det tværsektorielle samarbejde mellem frivillige organisationer, den offentlige sektor og private virksomheder.

Fra KVINFO fremlagde Cheralyn Mealor den ny rapport, som er en del af projektsamarbejdet Kvinder i job, finansieret af Nordisk Ministerråd. Cheralyn Mealor har til rapporten analyseret de tre nordiske mentorprogrammers evalueringer og interviewet deres medarbejdere og samarbejdspartnere. Rapporten er også baseret på interviews med frivillige mentorer og mentees i de tre organisationer.

Stort potentiale i frivillige mentorer

Der er stort potentiale i at bruge frivillige mentorer som supplement til de offentlige beskæftigelses- og integrationsindsatser. Mange mentees er således kommet i job eller uddannelse som følge af et mentorforløb.

Og blandt dem, som ikke umiddelbart er kommet i job eller uddannelse, er mange dog kommet tættere på: Nogle oplever, at de har fået mere selvtillid og nu er bedre i stand til at se nye muligheder. En væsentlig faktor er også, at mentorprogrammerne har givet kvinderne flere menneskelige relationer uden for familien – og netværk er som bekendt en af de vigtigste veje til at finde sig et job.

Samarbejdet med det offentlige og private virksomheder er vigtig for de frivillige mentorprogrammer, som ikke kan stå alene. Det er i et helhedsorienteret samarbejde og med en individuelt skræddersyet tilgang til den enkelte mentee, at mentorprogrammerne har størst mulighed for at bringe kvinderne tættere på arbejdsmarkedet.

Rapporten fremhæver, at de frivillige mentorprogrammer også når ud til en gruppe, som offentlige beskæftigelsesindsatser sjældent når: Kvinder, som er forsørget af deres ægtefælle og derfor slet ikke er registreret som arbejdsløse. Men også blandt disse kvinder er der en del, som ønsker at komme ud på arbejdsmarkedet og tjene deres egne penge.

Sådan kan vi gøre det bedre

Rapporten indeholder 30 anbefalinger, hvoraf nogle er rettet til regeringerne i de tre nordiske lande. Andre anbefalinger er rettet til kommuner og jobcentre, private virksomheder, boligsociale helhedsplaner, boligforeninger og boligselskaber, uddannelsesinstitutioner samt mentorprogrammer.

Der er brug for mere samarbejde på tværs af sektorer som offentlige beskæftigelsesindsatser, private virksomheder og de frivillige mentorprogrammer for at kunne hjælpe flere i job eller uddannelse.

Der er også brug for en mere langsigtet og stabil finansiering. Med en mere langsigtet og stabil finansiering kan mentorprogrammerne drives langt mere effektivt og bruge mere tid på at skabe resultater til glæde for samfundet og de kvinder – og mænd – som kommer i job eller uddannelse.

I Danmark vil det også være en fordel, hvis deltagelse i beskæftigelsesrettede mentorprogrammer kunne tælle med i krav om arbejdspligt til indvandrere med ikke-vestlig baggrund.

De 30 anbefalinger kan du læse på side 7-10 i rapporten, som du finder link til her.

Vigtigt at flere får et job

I KVINFO bliver rapporten og dens resultater studeret nøje og taget med i betragtning i den løbende udvikling af KVINFOs mentornetværk.

”Det er vigtigt, at flere kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund får job. Både for ligestillingen, for samfundsøkonomien og for arbejdsgiverne. Men selvfølgelig først og fremmest for kvinderne, som gerne vil bidrage til samfundet og forsørge sig selv,” siger Stinne Bech, der er national chef i KVINFO.

Ud over erfaringer og evalueringer fra KVINFOs mentornetværk henviser Stinne Bech til flere undersøgelser, som viser en høj motivation til at arbejde blandt indvandrere og efterkommere i Danmark:

En undersøgelse fra Als Reseach har således vist, at ”på tværs af køn og etnisk oprindelse mener et flertal på samlet set 94 %, at det er enten ’vigtigt’ eller ’meget vigtigt’ ”at have et arbejde, så jeg kan forsørge mig selv” – og der er ikke signifikante forskelle at spore fordelt på køn eller etnicitet”.

Udlændinge- og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelsen 2019 viste, at der blandt indvandrere og efterkommende var henholdsvis 89 og 85 procent, der finder det ’meget vigtigt’ eller ’vigtigt’, at ens ægtefælle har et arbejde. Til sammenligning svarede 78 procent af personer med dansk oprindelse, at dette er ’meget vigtigt’ eller ’vigtigt’.

Værdien af frivillighed

Stinne Bech understreger også værdien af frivillighed i relationen mellem mentor og mentee:

”Det har stor betydning, at der her er tale om to mennesker, som mødes på helt frivillig basis. Ingen får løn. Ingen er presset til det. Så er det helt klart for begge, at de har lyst til at være sammen. Og det skaber resultater. Det ser vi på tværs af de tre mentorprogrammer,” siger Stinne Bech.

”Jeg er stort over, at så mange i KVINFOs mentornetværk finder et job eller kommer i gang med en uddannelse. Og så er det jo bare ekstra smukt, at nogle mentor-mentee-relationer udvikler sig til venskaber, hvor de fortsætter med at mødes efter mentorforløbets afslutning. Det er også godt for integrationen.”