”Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere. Så ødelægger jeg dig.”

Sådan lød det, da Sofie Linde for et år siden fra scenen til Zulu Comedy Galla den 26. august 2020, ’ødelagde den gode stemning’ og fortalte, at hun var blevet truet til sex som 18-årig til en julefrokost i DR.

Det var en voldsom historie i sig selv – og den satte også gang i anden bølge af #MeToo.

En bølge, som modsat den første bølge i Danmark, endelig skabte mulighed for, at vi nu kan tale om, at der er brug for en kulturændring på de danske arbejdspladser.

Vidnesbyrd er piblet frem

Siden Sofie Linde satte gang i samtalen om sexisme og seksuel chikane på danske arbejdspladser, er det vrimlet frem med underskriftsindsamlinger, beretninger og vidnesbyrd om sexisme og seksuel chikane fra et bredt udvalg af brancher.

Hvad er #MeToo

#MeToo er en folkelig, global og aktivistisk bevægelse, der under hashtagget #MeToo deler personlige vidnesbyrd om seksuel chikane, krænkelser og overgreb.

#MeToo-hashtagget blev startet af den amerikanske aktivist Tarana Burke i 2007. Den 15. oktober 2017 postede den amerikanske skuespiller Alyssa Milano et tweet, der opfordrede alle kvinder til at poste vidnesbyrd om overgreb under hashtagget og bevægelsen blev verdensomspændende.

Mediebranchen, Christiansborg, ungdomspolitik, lokalpolitik, universitetsstuderende, forskere, musikere, advokatbranchen, filmbranchen, læger, i omsorgssektoren, it-branchen, HK’ere, byggebranchen, skoler og gymnasier, hotel- og restaurationsbranchen, forlagsbranchen, fodbolddommere og reklamebranchen

Samtidig er et stort arbejde med at afdække omfanget af problemet på landets arbejdspladser nu i gang.

Sexisme er ikke kun for eliten

Der er nok ikke mange voksne danskere, som ikke har talt om sexisme og behovet for at bekæmpe sexisme i løbet af det seneste år. Det er betyder dog ikke, at medierne har dækket problemet bredt og på tværs af brancher. Nærmest tværtimod.

En undersøgelse, som Infomedia netop har foretaget for fagbladet Journalisten, viser, at selvom sexisme og seksuel chikane har fået meget spalteplads i det forgangne år, så har fokus hovedsagligt været på mediebranchen og Christiansborg.

Jannie Møller Hartley, lektor i journalistisk ved Roskilde Universitet, siger:

”Medierne har svigtet deres ansvar, når de kun i så begrænset omfang har afdækket sexismen på det mere strukturelle niveau uden for den kulturelle elite.”

Det er en bekymring, KVINFO selv tidligere har understreget.

#MeToo i arbejderklassen skal frem

KVINFO har det seneste år flere gange forsøgt at sætte fokus på skævvridningen i mediedækningen af vidnesbyrd om sexisme.

Definition af sexisme

Sexisme er en fordom eller diskrimination baseret på køn. Sexisme bygger på stereotype forestillinger om køn og er med til at begrænse mennesker af alle køn og seksuelle orienteringer socialt og kulturelt.

Sexisme opfattes som et strukturelt problem, da sexistisk tankegang, sprogbrug og praksis netop eksisterer som en internaliseret del af vores kultur som helhed.

Ifølge en rapport fra EU fra 2014 har 80 % af danske kvinder oplevet sexisme. Alle kan rammes af sexisme uanset køn og seksuel orientering.

I et debatindlæg i Altinget fra starten af 2021 skrev vores direktør, Henriette Laursen, hvorfor det er så vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på de offentlig ansigters sexismeberetninger.

”Vi er nødt til at tage alle faggruppers vidnesbyrd alvorligt, hvis vi vil seksuel chikane og sexisme til livs på de danske arbejdspladser. Hvis der kun er spalteplads til grupper, som i forvejen nyder høj status og opmærksomhed, efterlader det andre mennesker med det indtryk, at seksuel chikane på deres arbejdsplads ikke vejer nær så tungt,” sagde hun.

Bekæmpelse af sexisme i alle brancher

Indsatsen mod sexisme skal naturligvis gælde for alle og ikke mindst faglærte og ufaglærte og personer med løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

Forskning viser, at lavtlønnede i langt højere grad bliver udsat for seksuel chikane. Alligevel har social- og sundhedssektoren kun fyldt seks procent af #MeToo-dækningen og servicefagene har fyldt to procent ifølge den optælling, som fagbladet Journalisten har fået foretaget. Det til trods for, at sosu’er, sygeplejersker, tjenere og kokke alle sammen er nogle af de mest udsatte faggrupper.

”Det er et stort problem, hvis #MeToo bliver opfattet som en mærkesag udelukkende for de højtuddannede og de kendte. For seksuel chikane og sexisme rammer i høj grad også tjenere, butiksansatte, sosu’er og andre ufaglærte og faglærte arbejdere. Og konsekvenserne kan være mindst lige så hårde,” skriver Henriette Laursen, direktør i KVINFO i sit debatindlæg i Altinget.

Lettere at stå frem

Der ses dog fremskridt på tværs af brancher.

I april fik den faglige organisation og a-kasse, Lederne, foretaget en undersøgelse, som viste, at flere lønmodtagere nu finder det lettere at stå frem med oplevelser af sexisme og seksuel chikane.

Undersøgelsen viser, at 38 procent af de kvindelige lønmodtagere og 33 procent af mandlige lønmodtagere, mener at anden bølge af #MeToo, har betydet, at det generelt er blevet lettere, at stå frem, hvis man oplever sexisme og seksuel chikane på sin arbejdsplads.

Arbejde mod sexisme er arbejdsgivernes ansvar

Det positivt, at flere tør at stå frem, hvis de oplever sexisme og seksuel chikane. Men ansvaret for at gøre op med den skadelige kultur, skal ikke ligge hos udsatte medarbejdere og enkeltpersoner. Ansvaret skal ligge hos arbejdsgiverne.

Bekæmpelsen af sexisme og seksuel chikane bør være helt central del af arbejdspladsers indsatser for det gode arbejdsmiljø.

Du kan læse KVINFOs anbefalinger med arbejde mod sexisme og seksuel chikane på KVINFOs hjemmeside.

Sådan arbejder din arbejdsplads mod sexisme og seksuel chikane.

Hjælp til dig, der har været udsat for seksuel chikane.