« Tilbage til søgeresultaterne
INGEBORG APPEL
1886—1911.
I 25 Aar har Ingeborg Appel, Askov Højskole, undervist i den Lingske eller svenske Gymnastik, hvad ingen anden dansk Kvinde kan rose sig af.
Fr. Appel har haft mange Hindringer, mange Fordomme og megen Overtro at kæmpe imod, særlig i de første Aar, men det er lykkedes hende - som den energiske og viljestærke Kvinde hun er - at overvinde alt og føre Kvindegymnastikken frem til Sejr herhjemme.
Kvinden havde ikke tidligere gjort Gymnastik eller Legemsøvelser. Man fandt det upassende og ganske ukvindeligt. At drive Sport og gøre Gymnastik kunde man overlade til Mændene, men at Kvinderne nu ogsaa skulde have med det Tøjeri at gøre, nej det var dog for galt.
Saadan var i Almindelighed Folks Tankegang for 25 Aar siden, og Ingeborg Appel, der sammen med afdøde Ingeborg Trier, var den første, der tog fat paa Kvindegymnastikken her i Landet, har en stor Del af Æren for at have forandret denne fejlagtige Anskuelse.
Fr. Appel forstod, at skulde Slægten blive sund, da maatte Kvinderne ogsaa være sunde og stærke. Hertil var Gymnastikken et virksomt Middel. Gennem Aarene førte Fr. Appel en støt Kamp for disse Meninger og vandt Sejr over de gamle,, indgroede Fordomme. Dybt religiøs grebet som Ingeborg Appel var, har hun sandet Paludan Müllers Ord: »Fromme, stærke Kvinder, det er Danmarks Maal -« og har gjort dem til sine. Dem har hun levet og arbejdet efter nu i 25 Aar.
Efter at have gennemgaaet et Kursus paa Vallekilde Højskole for vordende Gymnastiklærere i 1885 - det første af den Slags, der afholdtes her i Landet - kom den 17aarige Ingeborg Schrøder hjem til Askov, hvor hun fik sin Fader til at indføre Kvindegymnastikken som et Led i den daglige Undervisning. Hun ønskede imidlertid nærmere Indblik i det Arbejde, hun havde gjort til sit. Derfor gennemgik hun i Aarene fra 1887-89 det gymnastiske Centralinstitut i Stockholm. Efter sin Hjemkomst overtog hun igen Kvindegymnastikken paa Askov Højskole baade ved Vinter- og Sommerskolen, og leder den endnu den Dag i Dag.
Af sine Elever har Fr. Appel altid været afholdt. De har været glade og stolte af at gøre Gymnastik under hendes dygtige og energiske Ledelse. Der er da ogsaa et Liv og en Fart over Undervisningen, som bringer Kinderne til at blusse og Øjnene til at straale af lutter Iver. Det er ligesom Fr. Appels klare, knappe Kommando og hele Personlighed virker elektricérende paa Gymnasterne; de udfører selv de sværeste og vanskeligste Øvelser med en Lethed, der ikke kan undlade at imponere selv den mest ligegyldige Tilskuer.
Ikke en eneste Øvelse sjuskes der med, den letteste som den sværeste udføres med lige stor Omhu og Anspændelse af alle Kræfter. Fr. Appel ved nemlig, at Gymnastik intet er værd, naar ikke alle Kræfter lægges i. Det er ikke nok, man gør sig Umage, nej, man skal anspænde sig til det yderste, hvis man vil opnaa virkeligt Udbytte.
Da Jac. Appel 1906 blev Forstander for Askov Højskole, gik Ingeborg Appel ind til den samme ansvars- og byrdefulde Stilling, som hendes Moder gennem et langt og opofrende Liv havde røgtet. At berede et Hjem for de mange unge, der hvert Aar gæster Højskolen, og at holde alt i den gode, gamle Gænge blev nu tillige hendes Opgave. Og hun medbragte rige Evner og stor Forstaaelse af sin Gerning - en Forstaaelse som hun havde modtaget gennem sit gode Barndomshjem.
I Vinter er Fr. Appels Gerning yderligere forøget, idet hun nu, efter at hendes Mand er bleven Kultusminister, som Forstander har hele Ledelsen af den store Højskole i sin Haand.
Mange vilde mene, at det ikke var mere end rimeligt, om Fr. Appel nu opgav Gymnastikundervisningen, men hendes Tro paa Gymnastikkens Værd er vokset sig saa stærk, at hun - skønt Forstander, Ministerfrue og Moder til 5 Børn - ikke vil give dette sit Yndlingsarbejde eller Undervisning i Sundhedslære fra sig.
Mange unge er i de forløbne 25 Aar kommen i Berøring med Fr. Appel, og de har alle faaet det Indtryk, at de her staar overfor en Personlighed, der fuldt ud er Ungdommens Kærlighed værd. Ikke mange har haft den Indflydelse paa dansk Ungdom som hun. Hendes Navn vil derfor stedse være et af dem, som vil mindes med Taknemlighed.
