Et Statsseminarium for Kvinder.

Der findes næppe noget Blad her i Landet, som ikke i disse Dage har givet den afgaaede Kultusminister Scavenius sit Skudsmaal. Nogle har væsenlig fremdraget hans private Liv, andre mere omtalt hans Virksomhed. Ros og Dadel har han været Genstand for, som enhver, der indtager en fremskudt Stilling; men ét har dog alle været enige om, at han var et stort administrativt Talent og en frisindet Mand.

Noget positivt Fremskridt er der imidlertid ikke sket for Kvindesagens Vedkommende i den Tid, han har siddet som Kultusminister, skønt vi er tilbøjelige til at tro, at han næppe vilde have sat sig imod at tillade Kvinder at blive ordinerede som Præster i den danske Folkekirke; dels af den Grund, at han ikke brød sig synderligt om de theologiske Fortolkninger af Bibelen, dels fordi han var en saa intelligent Mand, at han havde Forstaaelse af den Fordel, det vilde være for Samfundet, om ogsaa Kvindernes intellektuelle Liv fik Frihed til at udfolde sine Kræfter.

Hr. Scavenius er nu gaaet bort som Kultusminister, men det er vel ikke umuligt, at hans Forslag om Oprettelse af en Statsskole for Kvinders Uddannelse til Lærerinder i Forskolen, som han fremlagde i Slutningen af forrige Rigsdagssamling, vil komme frem igen ved næste.

Ministerens Mening med et saadant Statsseminarium for Kvinder var at afhjælpe Ulæmperne for Almueskolerne ude i Landet ved det uhyre Antal Børn af forskellig Alder, som Lærerne selvfølgelig umuligt kan undervise tilfredsstillende. At der nu er oprettet Pogeskoler rundt om, har ikke synderlig gavnet Sagen, da Lærerpladserne ved disse ofte besættes med ganske unge og umodne Lærerkræfter. J. Scavenius meddeler i sine Bemærkninger til Lovforslaget, at Regeringen havde modtaget et Andragende fra „Dansk Skoleforening” om Understøttelse fra Statens Side til Oprettelse af en saadan Læreranstalt.

Til Indkøb af Grund til Bygning kan anvendes 50.000 Kr., og Seminariet menes helst at maatte ligge i Jylland, f. Ex. Vejle. I Forbindelse med Lærerindeskolen skulde der da paa Statens Regning oprettes en Forskole paa 30 - 40 Børn i en Alder af 7 - 10 Aar, som skulde være delte i 2 Klasser. Undervisningen skulde være fri.

Seminariet skulde styres af en Forstander eller Forstanderinde, der skulde have Bolig som for en gift og lønnes med 3,600 Kr. om Aaret, og under ham eller hende skulde der ansættes to Lærere eller Lærerinder, som lønnedes med 1,800 og 1,500 Kr. og havde Fribolig som for en ugift.

For Undervisningen i Lærerindeskolen var lagt følgende Plan:

Religion. Den bibelske Historie bør gennemgaas nogenlunde udførligt, saaledes at der dvæles mest ved de Personer og Begivenheder, som egner sig for Fremstilling i Forskolen, og Troslæren bør fremstilles paa Grundlag af den i Almueskolen benyttede Lærebog. Det vil være ønskeligt, at et af Evangelierne læses og forklares, uden at der dog derved kræves Hjemmearbejde af Eleverne.

Modersmaalet. Gennem rigelig Øvelse bør Eleverne føres frem til at kunne læse forstandigt og smukt op, med tydelig Udtale og rigtig og livlig Betoning, samt kort og klart at kunne redegøre for Indholdet af det læste. Af Sproglæren indøves kun Grundbegreberne, og Literaturhistorien kræves ikke lært, medens det dog maa anbefales, at der gives en Fremstilling af de vigtigste Forfatteres Liv og Virksomhed, støttet til Literaturprøver i en Læsebog. .

Ved Modersmaalets skriftlige Behandling bør søges opnaaet Sikkerhed i Retskrivningen samt Evne til at kunne give en kort, velordnet Fremstilling af noget selviagttaget eller et fra Undervisningen bekendt Stof.

Regning. Medens man ikke bør stille sig til Opgave at føre Eleverne frem til at kunne løse svære sammensatte Opgaver, bør der lægges stor Vægt paa, at de vinde Færdighed - baade ved

Hoved- og Tavleregning - i Behandlingen af de fire Regningsarter med hele Tal, almindelig Brøk og Decimal-Brøk samt i deres Anvendelse paa lette, ikke sammensatte Opgaver fra det daglige Liv, og at de paa ethvert Punkt er i Stand til at forklare og begrunde Fremgangsmaaden.

Skrivning. Bogstavernes Grundtræk indøves, hvorefter fortsættes med Øvelser, der jævnt fremadskridende kunne føre til en regelmæssig og tydelig Haandskrift. Foruden i Skrivebog øves Eleverne ogsaa i at kunne skrive paa Skolens Vægtavle.

Tegning. Eleverne øves efter en for deres tilkommende Gerning praktisk Metode; særlig øves de i at tegne med Kridt paa Skolens Tavle.

Historie. De nordiske Rigers Historie bør gennemgaas i Sammenhæng; særlig bør dvæles ved saadanne Afsnit eller Fortællinger, som kunne komme til Anvendelse i Forskolen.

Verdenshistorien maa gennemgaas fragmentarisk paa Grundlag af en mindre Lærebog.

Geografi. Fædrelandets Geografi maa gennemgaas udførligt; det øvrige Evropas og de fremmede Verdensdeles paa Grundlag af en mindre Lærebog.

Naturkundskab. Eleverne bør lære at kende det menneskelige Legemes Bygning i Forbindelse med Hovedsætningerne af Sundhedslæren; endvidere de højere Dyre- og Planteformer samt de vigtigste Naturfænomener og Naturkræfters Anvendelse.

Gymnastik. Daglige Øvelser efter de til enhver Tid gældende Regler.

Sang. Øvelse i at synge Sange, hvorimellem ogsaa en Del lette Børnesange, smukt og korrekt.

Haandgerning. Eleverne oplæres efter den Schallenfeldske eller en lignende

Klasseundervisnings-Metode.

Pædagogik. Grundtrækkene af Opdragelsens Teori med særlig Fremhævelse af Metodelæren bør gennemgaas, saa at Eleven ikke alene bliver i Stand til at meddele en forstandig Undervisning, men ogsaa til at begrunde sin Fremgangsmaade.

Man vil heraf se, at det er et betydelig lavere Pensum, end hvad der fordres til den almindelige Lærerindeeksamen.

Og her møder mange kritiske Kvinder op mod det fremlagte Forslag. De mener, at det er en Fælde for Kvinderne - de skal have en anden Eksamen end Mænd, de skal kun i deres Statsseminarium have et Lavmaal af Kundskaber, som igen kun kan give dem Adgang til de underordnede Embeder og lavest lønnede Lærerstillinger.

Vi kan imidlertid slet ikke dele denne Anskuelse.

Lovforslaget i sig selv er godt, og det er et virkeligt Fremskridt, men Mangel paa Forstaaelse af Kvindesagen har her spillet den højtærede Forslagsstiller et Puds, som saa mange andre af vore Fremskridtsfolk. - De har ikke forstaaet - eller maaské ikke villet forstaa - at Grundbetingelsen for virkelig Fremgang i vort Skolevæsen, en Forandring i alle Tingenes Gang, kort sagt lykkeligere Tilstande i Samfundet, det er fælles Undervisning, fælles Uddannelse af vore Lærerkræfter og hele Linien over i alle Institutioner og Embedsstillinger.

Hvis dette Seminarium til Uddannelse af Lærerkræfter ogsaa kommer til at omfatte unge Mænd, hvis vore andre Statsseminarier aabnes ogsaa for Kvinder, saa vil vi Kvinder være tilfredse, men bliver det kun en Skole for Kvinder, vil det sikkert væsenligt blive besøgt af de mindre begavede og komme til at uddanne en lavere Klasse Lærerinder, eller, som nogle mener, sætte en dybere Kløft mellem Mænds og Kvinders Uddannelse. - Saaledes har vi ikke forstaaet Lovforslaget. - Efter vort Skøn er Hensigten at forbedre Almueskolen ved, at Forskolen erholder mere pædagogisk uddannede Kræfter, og paa den Maade gøre den det muligt at naa større Resultater.

Og mon der netop ikke hører særlig Modenhed som Menneske til den allerførste Undervisning for Barnet. Er det Ord sandt: „Hvad der kommer først i Karret, smager det af”, saa gælder det sikkert i intet Forhold mere end ved den første Meddelelse af Skoleundervisningen. Har Barnet begyndt med at føle Lede ved Skolen, saa er det næsten umuligt senere at oprette det. - Ogsaa derfor synes Fagene ved Skolen os at være nogenlunde tiltalende. Særlig bør en Lærer eller Lærerinde for ganske smaa Børn kun bruge sit Kridt paa Tavlen som en Mester, han eller hun bør saa godt som under alle Fag benytte den levende Maade, thi hvad Barnets Øje opfatter, det fotograferer sig i Hjærnen, saa Barnet beholder det alle sine Dage.

Det kunde maaské synes ørkesløst, at vi gaar saa dybt ind paa et Forslag, som er forelagt af en Eksminister, og som endnu ikke er drøftet af vore ærede Rigsdagsmænd, og maaské næppe kommer frem i næste Samling. Men vi har netop med Flid draget det frem, fordi vi tror, at der ligger en saa afgjort Fordring blandt Befolkningen om Kvinders Adgang og Ret til Statsseminarierne, og ønsker derfor at gøre vort til, at Sagen atter og atter drøftes ude i Folket, saa at Ønsket kan blive en offenlig Mening, der er stærk nok til at aabne vore nuværende Statsseminarier for Kvinder og oprette et Seminarium efter Hr. J. Scavenius Tanke*), som omfatter baade unge Mænd og unge Kvinder.

Johanne Meyer.

*) Ved Debatten i Folketinget i Vinter om Lærerinders Adgang til Seminarierne, sagde rigtignok Hr. Scavenius med Forfærdelse: „Gøre Kvinder til Lærere for voksne Mandfolk - det vilde være uheldigt, højst uheldigt.” - Vi deler ikke Hr. J. S.s Opfattelse, men tror tvertimod, at naar Kvinder har Kundskaber dertil, vil de være udmærkede Lærere.