« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindesag og økonomisk Frihed
Den berømte Leder indenfor Kvindebevægelsen, Mrs. Carrie Chapman Catt, er nu, ifølge »The Public«, blevet valgt til Medlem af Fels-Fonds-Commissionen i De Forenede Stater. Fels-Fonden har Navn efter og er stiftet af den nylig afdøde Rigmand Joseph Fels af Philadelphia, som gennem den fordoblede alle Bidrag der ydedes privat eller gennem Foreninger med det Formaal at skabe økonomisk Frihed ved Gennemførelsen af Henry Georges Tanker: Jordværdiernes Forrentning til Samfundet. Ikke alene i Amerika, men i England, Tyskland, Frankrig, Spanien, Sverige, Norge og Danmark, foruden i Australien og Syd-Afrika, har Joseph Fels paa denne Maade støttet Henry George-Bevægelsen, og ikke alene med Penge, men med sit Eksempel paa enestaaende Energi og Arbejdsdygtighed i den Sags Tjeneste, som han viede alt sit.
Nu, efter hans Død, har hans Enke, Fru Mary Fels, der ogsaa her hjemme sammen med ham har talt offentligt - besluttet at føre hans Arbejde videre i den samme Aand.
Mrs. Alice Thatcher Post, som er gift med Louis Post, Medlem af Præsident Wilsons Kabinet, og som selv er en kendt Forfatterinde og dygtig Forkæmper for Kvindernes Sag, er ligeledes blandt de forreste i Arbejdet tor Grundværdibeskatningen.
Der kunde nævnes mangfoldige andre af de mest fremragende blandt Kvindesagens Forkæmpere, som ogsaa deltager i Arbejdet for den videre, almenmenneskelige Frigørelse, der symboliseres i Henry George Bevægelsen.
Som den rette Tak til dem, der har hjulpet ogsaa os ved at skaffe Respekt for Kvindens Intelligens og Arbejdskraft, maa vi danske Kvinder, der nu, sammen med vor Ret faar vort Ansvar, vise, at vi ogsaa kan gaa lige til Maalet, naar det sættes længere ud. Ved at bruge vor Borgerret til at afskaffe al den uforskyldte Nød, ved at sætte hele vor Kraft ind paa at gennemføre en rationel Samfundsordning gør vi mere for at hjælpe Kvinderne i andre Lande til at opnaa deres Ret, end de selv kan opnaa ved at kræve den.