« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Rigsdagen

« Se emneord

D. 10. April forelagde Inden­rigsministeren for en indbudt Kreds, bestaaende af Medlemmer­ne af Landstingets Grundlovsudvalg og Medlemmerne af de 2 Ud­valg angaaende Grundloven og Valgloven, der nedsattes af Fol­ketinget i Samlingen 1913-14, et Udkast til en ny Valglov paa Grundlag af den i forrige Num­mer meddelte Overenskomst i Grundlovssagen.

Udkastet ser i sine Hovedtræk saaledes ud:

 

Folketinget.

Valgretsalderen til Folketinget fastsættes ifølge § l til 25 Aar for „enhver Mand og Kvinde", men i den midlertidige § 112 er givet Bestemmelser om Valgrets­alderens gradvise Nedgang til 25

Aar i Løbet af 4 ordinære Valg­perioder.

Folketingets Medlemsantal an­sættes til 140, hvoraf 24 vælges ved Forholdstalsvalg med Liste­opstilling i 18 Kredse, 15 i Kø­benhavn og 3 paa Frederiksberg.

De Kandidater, som ikke opnaar Valg, betragtes som Sted­fortrædere, hvis nogen af den til­svarende Liste udgaar før Valg­periodens Udløb.

For at kunne deltage i et Valg som et nyt Parti maa mindst 10,000 Vælgere indgive Meddelel­se til Indenrigsministeren om, at de agter at optræde som et saadant, og det maa ske senest 14 Dage før Valget.

Udenfor København nedsættes de nuværende Kredses Antal fra 98 til 94. I disse Kredse foregaar Valget ved simpelt Flertals­valg.

Kandidaternes Navne opføres paa Stemmesedlen i Bogstavorden og med vedføjet Angivelse af, hvilket Parti de hver især tilhø­rer eller ønsker at støtte.

En Kandidat kan melde sig samtidig til Valg i flere Kredse, men kun indenfor samme Amt. Hvis han vælges i flere Kredse, kan han selv bestemme, hvilken Kreds han vil repræsentere. Der finder da Omvalg Sted i de an­dre Kredse Ugedagen efter Val­get

Tillægsmandaterne (22) forde­les paa følgende Maade: De af­givne Stemmer i Jylland og paa Øerne tælles sammen og deles, henholdsvis med 63 og 53 (Tal­lene for de Mandater, som tilkommer hvert Omraade), deraf fremgaar Valgtallet, med dette deles Partiernes Stemmeantal, hvor­ved det viser sig, hvor mange Mandater hvert Parti forholdsvis har Krav paa, hvorefter de til Raadighed værende Fordelingsmandater for hvert af de to Omraader fordeles forholdsvis inden­for disse Omraader, idet man fin­der Antallet af urepræsenterede Stemmer i hvert Amt ved at mul­tiplicere Valgtallet med af de Par­tiet tilfaldne Mandater og trækker det udkomne Tal fra Partiets Stemmetal i Amtet. Mandaterne fordeles til Amterne efter den største Brøks Methode.

Et Parti, som ingen Kandidat har faaet valgt i de enkelte Kred­se, har intet Krav paa Tillægs­mandater, heller ikke det Parti, som har faaet det Antal Mandater, det forholdsvis har Krav paa in­denfor det paagældende Omraade. Tillægsmandaterne gives til de Kandidater, som har det største Stemmeantal efter de valgte.

Folketinget opløses ordinært hvert fjerde Aar.

 

Landstinget.

Til Landstinget er Valgretsal­deren 35 Aar med Overgangsbe­stemmelser, saa ingen, der allerede har opnaaet Valgret under den nugældende Valglov, mister sin Valgret.

Landstingsmændenes Antal bli­ver 72, de 10 vælges i Køben­havn og paa Frederiksberg, de 44 i det øvrige Land, hertil kom­mer 18 Landstingsmænd, som vælges af det afgaaende Lands­ting, dog saaledes, at de 12 nu­værende kongevalgte paa Livstid optager et tilsvarende Antal Plad­ser af de 18.

Valget til Landstinget foregaar ved Valgmænd, som vælges i Kredse, svarende til Folketings-kredsene og efter Listesystemet, l Valgmand for hver 1000 Ind­byggere i Kredsen.

8 Dage senere vælger Valgmæn­dene Landstingsmændene efter Reglerne for Forholdstalsvalg.

Valgbar til begge Ting er en­hver valgberettiget Mand eller Kvinde.

Af Landstinget afgaar hvert fjerde Aar den ene Halvdel.

Der nedsættes et Fællesudvalg af Medlemmer af begge Ting til at føre Arbejdet for Grundloven og Valgloven videre paa Grund­lag af den trufne Overenskomst.

 

Grundloven. Efter at et privat Udvalg af alle Partier en Tid har arbejdet med Grundlov og Valg­lov og stadig holdt deres respek­tive Partier underrettede om Sa­gernes Forløb, har Resultatet af deres Samarbejde været forelagt Rigsdagen, og man kan allerede betragte det som fastslaaet, at den nye Grundlov paa nogle enkelte Ændringer nær, vil faa et Udseen­de, som i forrige Nummer af Kv. og Samf. i store Træk fremstillet. Ændringerne gaar ud paa, at Bestemmelsen om, at 1/3 af Folke­tingets Medlemmer kan forlange Tinget opløst og nye Valg ud­skrevne i Tilfælde af, at Love om nye Skatter eller Expropriation er vedtagne af mindre end 2/3 af Medlemmernes Stemmer, kun skal gælde for Love om Expropriation, og at Bestemmelsen om, at Folkeafstemning i visse Tilfæl­de kan fastsættes ved Lov, skal bortfalde.                             

Par. 32, som grundlovfæster Forholdstalsvalgmaadens Anven­delse ved Folketingsvalg, faar føl­gende Ordlyd:

 

„Antallet af Folketingets Med­lemmer fastsættes ved Valglo­ven, men maa ikke overstige 140.

Til Sikring af en ligelig Re­præsentation af de forskellige Anskuelser blandt Vælgerne bestemmer Valgloven Valgmaaden og de nærmere Regler for Valg­rettens Udøvelse, herunder hvorvidt Forholdstalsvalgmaaden skal føres igennem i eller uden Forbindelse med Enkelt­mandskredse.

Ved Kredsinddelingen skal der foruden til Indbyggerantallet tages Hensyn til Vælgertal og  Befolkningstæthed."

 

Valgloven. - Antallet af Folke­tingets Medlemmer er straks an­sat til de i Grundloven fastsatte Maksimum: 140. Heraf vælges 24 i København ved Forholdstals­valg efter Listemetoden i Forbin­delse med „de forbundne Listers Metode", hvorved to eller flere Partier kan erklære sig i For­bund, saaledes at mulig oversky­dende Stemmer fra det ene Parti kan komme det dermed forbund­ne Parti tilgode og mulig skaffe det endnu et Mandat.

93 vælges i Enkeltmandskred­se udenfor København - Suppleringsmandaternes Antal bliver 23, de fordeles saaledes, at Jylland faar 11, Øerne 9 af de 20. De tre tiloversblevne Mandater bliver Landssuppleringsmandater, d. v. s. Partiernes Stemmer hele Lan­det over, ogsaa i Hovedstaden, tæller med ved Fordelingsberegningen. Af disse Mandater tilfal­der de 2 Jylland, det ene Øerne.

 

Grundloven vedtaget.

Efter at være vedtaget i Lands­tinget Torsdag d. 22. April, vend­te Grundlovsforslaget den 23. til­bage til Folketinget og vedtoges dér med alle Stemmer mod én, Højremanden Wulffs. - Fra Til­hørerlogen udbragte Fru Jutta Bojsen-Møller et „Leve den nye Grundlov", som istemtes af Kvin­derne omkring hende.

 

Sygekasseloven.

Forslaget til Lov om anerkend­te Sygekasser er efter at være ændret i Landstinget, atter i Fol­ketinget ved en eneste Behand­ling blevet ført tilbage til den Skikkelse, det fik ved tidligere Vedtagelse i dette Ting. Hjælpen til Barselkvinder er atter ind­skrænket til en rund Sum af mindst 5 Kr., og er ikke blevet knyttet til Sengelejets Varighed. Forslaget gaar nu i Fællesudvalg.

 

 

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner