Opfordring om Bidrag til at oprette og underholde Verdensfredsbureauet.
Undertegnede Kommission for Verdensfredsbureauet blev valgt den 14. November 1891 af den 3dje Verdenskongres i Rom, og henvender sig nu til alle Fredsforeninger saa vel som til alle Fredsvenner, idet den opfordrer dem til at yde Pengebidrag til at oprette og underholde dette Bureau
Hvad Kongressen saaledes har besluttet at oprette, skal tilfredsstille den Trang, som allerede forefindes, eller som efterhaanden maatte vise sig. Men det er først Kongressen i 1892, som endelig skal organisere Bureauet i Forhold til de Midler, hvorover man da kan raade. De Arbejder, som vil paaligge dette internationale Bureau, er af paatrængende Natur. Dette staar klart for os. Det gælder, fremfor alt, omhyggeligt at samle de første Kongressers Resultater, at ordne og sammenføje alle de Spørgsmaal om Fred og Voldgift, som, hidtil er blevne behandlede, eller som senere kan ventes at komme paa Dagsordenen, for at man kan have paa rede Haand alle de Oplysninger, som Fredsforeningerne eller enkelte Fredsvenner maatte kunne ønske af Bureauet.
Denne Opgave vil det internationale Bureau søge at løse ved ihærdigt Arbejde. Men dertil kræves Pengemidler, som, om end meget beskedne i det første Tidsrum, ikke des mindre nødvendiggør kraftig Medvirkning fra Fredsvennernes Side.
Vi beder dem derfor indstændig, som private Personer eller som Repræsentanter for Foreninger, at tage den størst mulige Del i den Subskription, som vi aabner i vor Komités Sekretariat (Adr.: Hr. Elie Ducommun, Bern, Schweitz), for at vi straks kan skride til Udførelsen af dette overordentlig nyttige Arbejde, som er besluttet af den 3dje Verdensfredskongres, og til Dannelsen af en Fond, bestemt til at sikre Bureauets Tjeneste i Fremtiden.
Kvitteringer udstedes under Komitéens Ansvar for ethvert Pengebeløb, som ydes, op paa næste Kongres gøres Regnskab for Resultatet af Subskriptionen, saa vel som for Anbringelsen og Brugen af Fonden.
Bern, d. 16. November 1891.
Fredrik Bajer,
Formand. København N.
Angelo Mazzoleui,
Milano.
Elie Ducommun,
Sekretær. Bern.
Hodgson Pratt,
London.
[Det 5te Medlem, Alfred Love, Philadelphia, var fraværende.]
Dansk Fredsforenings Bureau (Adr.: København N) kvitterer for de Bidrag, som sendes gennem det.
Kvindebladet „Hvad vi vil”, som stadig paa alle Maader støtter Fredsbestræbelserne, behøver næppe at give ovenstaaende Opfordring nogen Anbefaling.
Red.