Til "Kvindelig Fremskridtsforening."
”Et Medlem af Kvindelig Fremskridtsforening” anbefaler i Nr. 4 af "Hvad vi vil", i Artiklen "Unge Kvinder", Kvinderne, særlig de unge, at slutte sig til den Forening, hun tilhører, fordi Kv. Fr. søger at hjælpe Kvinderne frem til politisk Forstaaelse, og fordi den med Mod og Kraft har taget fat paa saadanne sociale Opgaver som Tyendesagen, Syskolen, social-politisk Skole osv.
Jeg deler selvfølgelig det ærede Medlems Ønske om, at Foreningen maa vinde stærk og varm Tilslutning. - Den fortjener det sikkert, om ikke af anden Grund, saa fordi den viser en saa god Vilje til paa sine unge Skuldre at løfte sunde og praktiske Opgaver og bære dem frem til Dagslyset.
Men naar en Forening søger at hjælpe unge Kvinder frem til en virkelig social og politisk Forstaaelse, tror jeg, man bør være i høj Grad varlig med ikke strax at kaste dem i Armene paa et bestemt politisk Parti.
Vil man lære de unge at tænke selvstændigt, skal man mindst af alt begynde saaledes som "Et Medlem af Kv. Fr." med at fortælle, at der kun er et Parti, der har Fremtiden for sig, - kun et Parti, der sidder inde med den saliggørende Evne til at gøre alle Mennesker lykkelige, og at det kun er dumme (uformuende) Mænd og Kvinder, der ikke slutte sig til dette Parti, Socialdemokratiet.
Giv de unge Kundskab, saa megen og saa alsidig som muligt, saa lære de nok selv, naar deres Tid
kommer, og vrage og vælge mellem, hvad der er Sandhed og Ret og hvad der er Floskler, der kun blænder Fantasien.
En socialistisk Stat er endnu kun et Ideal, der hidindtil ikke har skaffet sine Dyrkere hverken Lykke eller Velvære.
Nu siger imidlertid "Et Medlem af Kv. Fr." til de unge Kvinder, hun søger at drage ind i Foreningen: "Socialdemokraternes Sejr er hævet over al Tvivl".
Men hendes Sejrsglæde kommer rigtignok dødfødt til Verden, naar hun i samme Aandedrag spørger: "Men naar?" og saa svarer sig selv: "En uigennemtrængelig Taage skjuler Fremtiden."
Hvor kan en Sejr være hævet over al Tvivl, saalænge den ligger saa langt ude i det blaa, at en uigennemtrængelig Taage endnu skjuler den for vore Blikke. Den kan allerhøjst være et Haab, en mulig Virkeliggørelse af et skønt Ideal, ikke en Smule mere.
Saa siger hun et andet Sted: "Evropa deler sig mere og mere i to Lejre: den socialdemokratiske og den reaktionære. De liberale Partier og Venstre gaar overalt itu." Er det en Sandhed, der taaler at se Dagens Lys?
Uagtet man selvfølgelig maa beklage den Splittelse, der af og til har fundet Sted imellem de forskellige Venstregrupper, kan dog vidst ingen nægte, at dette Parti sidder inde med en stor Livskraft, og at det endnu her til Lands byder over det største Stemmantal ved vore politiske Valg.
Vi Kvinder maa være meget utaknemlige, naar vi glemme, at de Par Love, der her i Landet er gennemført til Gunst for Kvinderne, nærmest skyldes Venstre, - ikke Socialdemokraterne.
Vil Kvinden søge at naa frem til Ligestilling med Manden i Familien og Staten, maa hun uden smaalige Partihensyn lære, at arbejde sammen med de Mennesker, der er frisindede og humane nok til at ville hjælpe hende til Opnaaelsen af de Formaal, der kan betrygge hendes Stilling og give hende fuld Menneskeret i det Samfund, hun lever og virker i.
Det socialdemokratiske Parti har sikkert Grund til at være "Et Medlem af Kv. Fr." taknemlig, fordi hun saa varmt taler dets Sag, men hun gavner det ikke eller skaber det nye Tilhængere ved saa tarvelige Floskler, som dem hun byder "Hvad vi vil"s Læsere.
F. Ex. "Ransag Magthavernes Hjærter. og man vil finde, at de ikke tror paa deres egen Sag."
Er det ikke den ligegyldigste Ting, hvad der foregaar i disse Magthaveres Hjærter, saalænge Forholdene er uforandrede, saalænge de endnu sidde urokkelig fast paa Kapitalen?
"Intelligensen overalt i Evropa har tabt Troen paa, at det er muligt, uden en forandret Arbejdsdeling, at raade Bod paa og dæmme op mod den overhaandtagende Fattigdom. Dermed er Socialdemokratiets Sejr given."
At raade Bod paa, fuldstændig at udrydde Fattigdommen, betragter vist desværre netop den evropæiske Intelligens som Utopi i vore Dage.
Mellem Filantroperne findes ikke mange, der tror paa Fattigdommens Udryddelse.
"Man maa være blind, for ikke at se, med hvilken rivende Hurtighed det socialdemokratiske Parti tiltager i Tal og Magt overalt, uagtet den uhyre Modstand, som egoistiske Interesser sætter imod det," siger "Et Medlem af Kv. Fr."
Hvorfor bruge saa store Ord? Hvorfor ikke hellere nøjes med, hvad vi alle ved, at Partiet er i
stadig, rolig fremadskridende Væxt, og at det som Følge deraf ogsaa voxer i Magt, om det end kun for Øjeblikket har ringe Udsigt til at blive en Stormagt.
"Oplysning er Socialismens Ven, fordi den fører til Socialisme."
Lad denne Sætning bestaa sin Prøve i Kv. Fr. derved, at Ungdommen faar Lov til at lære og udvikles i fuld Frihed under dens Tag, uden ensidig Paavirkning af et ubestemt Parti; thi saa er det først en Fremskridtsforening i Ordets sande Betydning.
