Kønnets Indflydelse ved Opdragelsen.
Tillæget til „Nationaltidende” Nr. 5912 indeholdt i Søndagsnumeret den 2. Oktober en Artikel, der ikke bør gaa upaatalt hen, fordi den under Videnskabens Maske forsøgte at stikke Folk Blaar i Øjnene og indpode dem en fuldstændig fejlagtig Anskuelse. Artiklen bar til Overskrift „Kønnets Indflydelse ved Opdragelsen”, og dens Tendens syntes at være en Arbejden imod den Erkendelse, der i de senere Aar er opstaaet hos den intelligentere Del af Befolkningen, nemlig at det er retfærdigt og rigtigt ogsaa at give sine „Døtre” en saadan Uddannelse, saa de kan opnaa en Livsstilling, der svarer til deres Anlæg og Tilbøjeligheder, og ikke, som hidtil, udsætte dem for, naar de staar alene i Verden, at maatte tage til Takke med de underordnede og uslest betalte Stillinger.
For imidlertid at hævde sin Anskuelse og bevise, at Pigebørn har i højeste Grad Skade af at læse og lære mere end at 2 og 2 er 4, tager Forfatteren ikke i Betænkning at benytte sig af den Tro, som Folk har og bør have til Lægernes Avtoritet, men han benytter sig af deres Udtalelser paa en saadan Maade, at Folk maa faa et fuldstændig fejlagtigt Begreb om Sagens rette Sammenhæng.
Artiklens Forfatter citerer saaledes en Sindssygelæge, Sir James Crickton Brown, der i „Medical Society of London” karakteriserer Mændene som kataboliske, d. v. s. den, der har mere Viljekraft, Foretagelsesaand, Lidenskab og Energi. Kvinderne som anabolske, d. v. s. den, der er mere receptiv, roligere, kærligere og mere bestandig, - det er jo meget muligt, at det er Sir Browns Opfattelse af Mænds og Kvinders Karakter, men hvor megen eller hvor liden Sandhed der er i en saadan Udtalelse vil jeg lade enhver selv dømme om, jeg tror, at mange fra sin egen Omgangskreds kunde anføre Eksempler paa den modsatte Ordning. For det andet taler „Nationaltidende” om visse Forandringer i Hjernen, som „Kønnet” skulde gøre sig skyldig i, det er vist bedst aldeles ikke at komme ind paa det Emne, da det maa bero paa en fuldstændig Misforstaaelse hos Artiklens Forfatter, og for det tredje citerer han Sir Browns Udtalelser, i Følge hvilke han efter Undersøgelse af en 15. Pigeskoler fandt, at af 187 Elever led 137 af Hovedpine, 37 var nærsynede og 4 havde St. Veitsdans, det maa ganske vist have været en særlig uheldig Skole, der kun havde 9 raske Elever af 187, men derfra at slutte, at Læsning er særlig skadelig for Pigebørn, er endnu uheldigere og synes at blotte en fuldstændig Mangel paa Evne til at finde og bedømme en Tings Aarsager. Jeg skal derfor tillade mig at komme med nogle Oplysninger om, hvad „Drachmann og Hertel” skriver om Sundhedstilstanden hos skolesøgende Børn. Sygeligheden blandt Børn (af begge Køn) tiltager fra deres første Skoleaar og lige til Pubertetsalderen (Overgangsalderen). Procentantallet af Syge er for Drengenes Vedkommende 19 pCt. i 6 Aars Alderen, stiger saa jævnt, til det i 10 Aars Alderen naar 30 pCt., i 17 Aars Alderen 34 pCt. For Pigernes Vedkommende er Procentantallet betydelig større, stiger endogsaa i 13 Aars Alderen til 51 pCt, men, som det ses, er Sygeligheden for begge Køn størst lige før og under Puberteten, og da denne indtræder hurtigere og før hos Pigerne end hos Drengene, tager den selvfølgelig mere paa Kræfterne end der, hvor den gaar langsomt for sig. At Sygeligheden er saa stor hos Pigerne, maa ogsaa søges i deres svagere Konstitution, og - i Skolelivets skadelige Indflydelse, den man for Drengenes Vedkommende har søgt at bøde paa ved Gymnastik, men som for Pigernes Vedkommende er bleven forøget ved Mangel paa Viden fra Forældres og Læreres Side, idet de endog ud over den Tid, der tilbringes i Skolen og ved Lektielæsning, lader Barnet beskæftige sig ved stillesiddende Arbejde, hvad der er i højeste Grad skadeligt for Helbredet, idet Blodcirkulationen hæmmes, mens enkelte Organer kommer til at lide af Blodoverfyldning.
De mest fremtrædende Sygdomme hos skolesøgende Børn er Kirtelsyge og Blodmangel (Anæmi) med dermed følgende Nervøsitet og Hovedpine; disse Sygdomme udvikles og begunstiges ved alle uheldige hygiejniske Forhold, saaledes mangelfuld eller uhensigtsmæssig Ernæring, daarlige Boliger, overfyldte og slet ventilerede Skolelokaler, stillesiddende Liv, hvor der ikke gives dem Lejlighed til at røre sig og bruge deres Kræfter. Medens Anæmien er saa temmelig ligelig optrædende i de forskellige Aldersklasser, er Kirtelsygen derimod mest fremtrædende inden Puberteten. Blodmangel, Hovedpine og nervøse Sygdomme under Puberteten, i den Tid udvikles Barnet meget stærkt baade aandeligt og legemligt, Nervesystemets Pirrelighed forøges, og forøges end ydermere ved stillesiddende Liv, Barnet tiltrænger i denne Tid megen Bevægelse for at modvirke Tilbøjeligheden til Blodoverfyldning af Underlivsorganerne. Dette gælder for baade Piger og Drenge, men særlig for Pigerne, da Gennembrudet for Drengene ikke er saa stærkt, Udviklingen foregaar langsommere og strækker sig over et længere Tidsrum.
Den hyppigst forekommende Sygdomsform hos ældre Børn er Hovedpine, og Grunden til den synes ikke vanskelig at finde. Ethvert Organ, der er i Virksomhed, gennemstrømmes af en rigeligere Mængde lyserødt (arterielt) Blod, og dette er ogsaa Tillældet med Hjernen, naar den er i stærkere Virksomhed. Da Børnene i de ældre Aar i de højere Skoler maa udføre et betydeligt Arbejde med deres Hjerner, finder der saaledes en stadig og rigelig Blodtilstrømning Sted, og da dette Arbejde ofte foregaar i stærkt foroverbøjet Stilling, og Børnene i det hele taget i disse Aar fører et stillesiddende Liv, er tillige Blodafløbet igennem Blodaarerne udsat for Forhindringer. Følgen heraf er en stadig tilbagevendende Tilstand af Blod overfyldning af Hjernens Kar, og i det hele taget, af de indvendige Organer, ogsaa Underlivsorganerne, med de deraf flydende uheldige Følger. Ogsaa Aandedrættet og Luftskiftet igennem Lungerne bliver mere ufuldstændigt ved det stillesiddende Liv, idet nemlig den vigtigste Indaandingsmuskel, Mellemgulvet, hindres i sine Bevægelser ved den sammenbøjede Stilling, som en Følge heraf bliver det Blod, der tilføres Hjernen, mindre iltholdigt, altsaa mindre nærende for Nervesystemets forskellige Elementer. Naar nu tilmed en Del af Arbejdet foregaar i overfyldte og slet ventilerede Skolelokaler, hvor Luften, der indaandes, er i høj Grad fordærvet, er der saaledes givet en Række Momenter, der forklarer Hovedpinens hyppige Forekomst iblandt Børnene. Men ikke alene Blod overfyldning af Hjernen, ogsaa den modsatte Tilstand, Blodmangel og deraf følgende mangelfulde Ernæring af denne, giver sig meget almindelig tilkende ved Hovedsmerter; disse er derfor ogsaa et meget almindeligt Symptom hos blegsottige, anæmiske Børn.
Af Nervelidelser, der forekommer i Barnealderen, skal endnu nævnes St. Veitsdansen og Epilepsien (Ligfald). Medens den sidste ofte beror paa et medfødt Anlæg, optræder St. Veitsdansen hyppigst hos svage, anæmiske Individer, det samme gælder ogsaa om en anden nervøs Sygdom, Hysterien, der vel sædvanlig først indfinder sig hos noget ældre Børn, men som man dos ikke saa ganske sjældent træffer, endogsaa i svære Former, allerede hos ganske smaa Børn og hos Drenge saa vel som hos Piger; disse nervøse Sygdomme er smitsomme og udbredes let til andre ved Efterligning, det kan f. Eks. ske, at flere Børn i samme Klasse angribes af Krampeanfald eller St. Veitsdans, naar en af Eleverne begynder at lide deraf, derfor bør saadanne Børn ikke besøge Skolen, saa længe Sygdommen varer.
Da Artiklen i „Nationaltidende” ogsaa anførte, at et stort Antal Elever var nærsynede, vil jeg ikke undlade at omtale denne Sygdom, der desværre er stærkt udbredt i Skolerne, især i de højere Skoler. Det er paavist, at næsten alle Børn i 6- 7 Aars Alderen, ved Indtrædelsen i Skolen, har normalt Syn; det er først i 10 -11 Aars Alderen, at en Del af Børnene begynder at blive nærsynede, og fra nu af tiltager Antallet af Nærsynede fra Aar til Aar. I de højere Skoler, baade i Pigeskolerne og Realskolerne, men særlig i Latinskolerne, findes der fra det 11te Aar en jævn og stadig Stigen i Antallet af Nærsynede fra Klasse til Klasse. Ved Undersøgelsen af nogle københavnske Latinskoler fandtes, at hen ved Halvdelen af Skolens Elever var nærsynede ved Udgangen af 6. Klasse. Antallet af Nærsynede staar i ligefremt Forhold til det Arbejde, Børnene maa udføre, idet ethvert Arbejde, som kræver Syn paa nært Hold, særlig Læsning, Skrivning, Syning og det for Øjnene ødelæggende franske Broderi, bidrager til Udviklingen af Nærsynethed. Under jo uheldigere Forhold Børnene maa arbejde, som: slet Belysning, smaat og daarligt Tryk i de anvendte Læsebøger, desto mere er de udsatte for at lide af denne Svaghed.
Af ovenstaaende vil man se og forstaa, hvor meget Forældre ved omhyggeligt at vaage over deres Børn kan gøre for at forhindre dem fra at blive Ofre for disse saa almindelige Skolesygdomme. Af største Betydning er det, at Børnene faar Lov til at bevæge sig ordenligt, og helst i fri Luft, for at modvirke det stillesiddende Skolelivs skadelige Indvirkning, jo svagere et Barn er, desto mere maa man arbejde paa om Eftermiddagen at opbygge det, som Formiddagen har nedbrudt. Den Moder, der efter endt Skolegang og Lektielæsning sætter sin Datter til Haandarbejde, hvorved Øjnene yderligere anstrenges og hvortil hun atter skal „sidde ned”, eller som sætter hende til at være Barnepige, hvorved hun atter indaander daarlig Luft og paadrager sig de hos Pigebørn saa almindelige Rygradsskævheder, den Moder lægger selv Spiren hos sit Barn til den Sygelighed og Nervøsitet, hvoraf saa mangen ung Pige lider, og Udsigterne til, at saadanne unge Piger senere som Mødre vilde frembringe og opdrage en kraftig Slægt, bliver derved just ikke lovende. Undertryk den Slags daarlige Artikler som den i „Nationaltidendes” Tillæg, der kun forvirrer Folks Begreber, og lær ved Artikler om Hygiæne Mødrene, hvorledes de bedst skal bevare deres Børn sunde og kraftige, til Glæde for sig selv, til Gavn for hele Samfundet.
