« Tilbage til søgeresultaterne
Til Eftertanke
I en Forsideartikel - som lidt misvisende bærer Overskriften: Statshjælp til Forsørgere, skønt den omhandler baade Statshjælp og kommunal Hjælp til Forsørgere - har Redaktionen ogsaa beskæftiget sig med det Forslag, jeg - helt uden for D. K.s Forsørgerudvalg - har fremsat. Jeg har andetsteds taget en Diskussion op om Kombination af Skattelettelser og Forsørgertilskud og henviser dem, som ønsker at prøve mit Forslag nærmere, til at læse »Tidens Kvinder« Nr. 12. Her skal jeg blot tillade mig at anholde følgende Passus i Redaktionens Bevisførelse for, at den af mig foreslaaede Forsørgerskat er umulig: »(man tænke blot paa den stakkels enligstillede med 3000 Kr. i Indtægt og 1040 i Forsørgerskat!)«
Jeg gætter paa, at samme Artikel ikke har været forelagt Redaktionsudvalget; jeg kender i hvert Fald én i dette Udvalg, som ikke vilde have ladet den passere uden nogle kraftige Strøg af den blaa Blyant hist og her og især over de 4040 Kr.s Forsørgerskat. Men da intet Spor af den blaa findes, vil jeg af Hensyn til de Læsere, som mulig kunde lade sig vildlede af Bevisførelsen, et Øjeblik paatage mig den Censur, jeg ellers er en Modstander af.
At lægge 50 pCt. til den enligtstilledes skattepligtige Indtægt, som af mig foreslaaet, er det samme som at forhøje den med en Trediedel. Derved bliver ogsaa den Forsørgerskat, som paalignes ekstra, saa stor som en Trediedel af den normale Skat. Heraf følger, at hvis Redaktionen virkelig har Ret i, hvad den med Udraabstegn forkynder, at den enligtstillede med 3000 Kr. i Indtægt i en Kommune med Ligningsprocent 20 kommer til at betale 1040 (skal nøjagtig være 1038) Kr. i Forsørgerskat. saa vilde hans samlede Skat blive tre Gange saa stor, nemlig 3114 Kr.- I Sandhed, Redaktionen har Lov til at udbryde: Stakkels enligtstillede!
Men Forholdet er altsaa, at den enligtstillede i dette givne Tilfælde kommer til at betale 692 Kr. i normal Skat og 346 Kr. i Forsørgerskat. Det vil sige, han faar, naar han har betalt begge disse Skatter - tilsammen 1038 Kr. - 1962 Kr. tilbage til sit personlige Underhold. Sammenhold nu hermed, at Familieforsørgeren med 4 Børn paa samme Indtægt og i samme Kommune efter at have betalt sin Skat med 400 Kr.s Fradrag beholder tilbage til 6 Personers Underhold: 2800 Kr. - Mon her ikke er mere Grund til at udbryde: Stakkels Familieforsørger!
Gyrithe Lemche.
Til ovenstaaende skal vi blot for Red.s Vedkommende bemærke, at vi naturligvis er Fru Lemche taknemmelige for den givne Anvisning paa, hvad Overskriften for vor Artikkel efter Fru L.s Mening burde have været; men vi er ikke enige med Fruen. Man kan nu engang ikke altid faa alt det ind i Overskriften, som staar i selve Artiklen, og vi indser ikke, at denne Overskrift kan give Anledning til nogen som helst Misforstaaelse.
Vi mener forøvrigt ogsaa, at der skal god Vilje til for at mis forstaa vort Udtryk „Forsørgerskat”, der udtrykkelig er sat i Forbindelse med Forklaringen i Afsnittet foran i vor Artikkel, en Forklaring, der tydeligt viser, at Udtrykket „Forsørgerskat” for Kortheds Skyld er brugt i Stedet for „Forsørger - og anden Skat”. Om Realiteten kan der ikke diskuteres. Den ugifte med Indtægter 3000 Kr. kan komme til at betale ca. 1040 (selvf. ikke 3114) Kr. i Skat bl. a. for at en Familie med 100,000 Kr. om Aaret kan faa et Børnetfilskud af 100 Kr. pr. Barn.
Ved Gennemlæsningen af Fru Gyrithe Lemches Forslag var der adskilligt der forekom os uklart. Og vi har derfor forelagt dette for Landstingsmand K. K. Steincke. Vi er derved blevet i Stand til at kunne bringe vore Læsere nedenstaaende Redegørelse fra den Mand der fra første Øjeblik da Dansk Kvindesamfund rejste denne Sag, med største Beredvillighed har stillet sin store Viden og Sagkundskab til D. K.s Raadighed.
Dansk Kvindesamfunds Medlemmer vil huske det Foredrag om Statsforsørgerpligt som Landstingsmand Steincke holdt ved Aalborg Mødet 1918 og senere rundt om i mange af D. K.s Kredse. De Tanker, der den Gang fremkom blev grundlæggende i
D. K.s videre Arbejde for denne Sag. Senere har Landstingsmand Steincke i sit store Værk „Fremtidens Forsørgelseslovgivning”, udgivet paa Indenrigsministeriets Foranstaltning, yderligere uddybet sine Principper, og er som Følge af sin enestaaende Indsigt den Kapacitet, det i denne Sag er godt at søge Raad hos.