Nyt Blad.
Arbejderen, et socialistisk Ugeblad, som har til Formaal at bringe sine Læsere originale og oversatte Artikler om principielle Spørgsmaal og i fri Diskussion behandle de paa Dagsordenen staaende sociale og politiske Forhold.
At der kan trænges til et Blad eller et Skrift, der paa udførligere og mere videnskabelig Maade giver Oplysning om, hvad de socialistiske Ideer er, og paa hvilken Maade man tænker sig en ny Samfundsordning, er sikker nok, da der hersker tyk Uvidenhed herom, selv hos Mennesker, der besidde høj Intelligens og har Tid og Lejlighed til at sætte sig ind heri. Men vi er lidt betænkelig ved ubetinget at byde Bladet velkommen, da det ved sit første Nummer begynder et Angreb paa "det moderne Kvinderøre". Det tyder ikke paa noget dybtgaaende Syn paa de principielle Spørgsmaal.
Det kan ikke nytte, at man slaar om sig med Karl Marx Anskuelser, selv om de er nok saa sande; anvendes de bornert og indskrænket mod en levende Bevægelse, da bliver de en Paradox og distancerer sig selv. Skal Principerne faa Magt, da maa man lære af Livet, og man kan aldrig af Bøger eller af Dogmer paa Forhaand vide eller foreskrive, hvorledes en Bevægelse vil forme sig. Alt Liv og Fremskridt gaar i Bølgegang, og de, der bide sig fast i Læresætninger og Dogmer, de faa blive tilbage. Den levende Strøm gaar sin Gang, og Kvindebevægelsen er den mest levende af alle, fordi den er den dybeste, den mest uafviselige af alle Menneskerettigheder.
Den lader sig ikke mere stemme tilbage, ikke heller lader den sig diktere af Mænd, hvorledes den vil sprænge sine Baand, eller hvad Vej den vil gaa. Vi Kvinder, som er klare over Stillingen, ved godt, at "det materielle Livs Produktionssystem betinger den sociale Livsproces", - men vi siger: Mændene naar ikke alene at ordne denne Sag, de maa først tøve og vente, indtil Kvinderne er paa Siden af dem, vil de ikke det, enten af Frygt for at sinke sig, eller fordi de tro egenmægtig at kunne ordne Samfundet alene, saa kan de være ganske vis paa, at om de fik alle deres Reformer gennemførte, da maatte dog om igen; thi der hører nu engang to Parter til et lykkeligt Menneskeliv - baade Mand og Kvinde - og altsaa ogsaa til at ordne et lykkeligt Samfund.
Vi Kvinder mener nu, at Valgretten og Valgbarheden er den Sag, vi i Øjeblikket vil arbejde for, som et Middel til at vinde frem, saa kan det ikke nytte, at Mændene ikke har Tid til at vente paa dem og mener, at det kan vi gærne springe over. Naar vi anser det for en Betingelse, bør de hjælpe os dertil, og det nytter ikke, at Forfatteren i Arbejderen sætter med fremhævet Tryk: "Der existerer intet særskilt Kvindespørgsmaal"; - thi det lyder i vore Øren lige saa latterligt, som om han havde skrevet: Der existerer ingen Kvinder.
Hvis "Arbejderen" altsaa vil ignorere Kvinderne paa den Maade, saa tør vi ikke række den Søsterhaand, hvor kært det end vilde have været os for de mange og omfattende Kundskabers Skyld, som vi ikke tvivle om, at de ærede Udgivere sidde inde med.
Bladet er et Ugeblad og koster kun 50 Øre Kvartalet. Udgivere er Hr. Nicolaj Petersen og Hr. Gerson Trier.
