« Tilbage til søgeresultaterne

Ingen maa blive borte.

« Se emneord

Som det vil ses af omstaaende Annonce, indbydes Venner af Kvindesagen og Fredssagen til et Møde paa Sortedamslund Lørdagen den 15de og Søndagen den 16de Juni, for at drøfte de paa Verdenskongressen foreliggende Spørgsmaal om nævnte to Sager.


Enhver, der kender den Styrke, der ligger i at være sammen med Venner og Meningsfæller, vil sikkert ikke undlade at give Møde, de, der er bevidste i og klare over Sagerne, for at give deres Bidrag i Diskussionen, og de, der endnu staar spørgende overfor Sagen, vil komme for at faa Del i Samarbejdet og de voxende Interesser, saaledes, at vi kan faa et Møde, der ikke alene giver en Resolution med Tilslutning til Verdenskongressen, men som vil tænde en Ild herhjemme i vore egne skandinaviske Lande, der kan give Kræfter til en frugtbar Fortsættelse af Arbejdet for Fred og Menneskeret; derfor maa ingen blive borte fra Mødet.


De, der ønske at deltage i Mødet som Talere, maa helst, forinden melde sig enten hos Folketingsmand Bajer, Korsgade 56, eller hos Fru Johanne Meyer. Naboløs 4.


Med Hensyn til Adgangskort til Mødet se omstaaende Annonce.



« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder