« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 29. november 1947
Udskrift af Protokol for Hovedstyrelsesmødet d. 29 Nov. 1947
Mødet afholdtes i Kvindernes Handels- og Kontoristforenings Lokaler og begyndte Kl. l0.
Tilstede var: Landsformanden, Aja Kragh-Jacobsen, Charl. Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Karen Berlème-Nix, Karen Frandsen, Anna Ølgaard (Suppl.), Sigrid Gade, Magda Andersen,
Lissie Elsass Fridericia, Astrid Badstue, Alma Andersen, Ingrid Larsen, Lis Groes, Karen Schack, Karen Margr. Vilstrup, Else Merete Ross, Inga Dahlsgaard og Birgit Begtrup.
Fraværende: Ellen Wolden-Ræthinge, Adia Frost og Nikoline Winther.
Landsformanden bød Velkommen og udtalte, at nogle af Punkterne for Dagsordenen vilde give Anledning til diskussion. Hun haabede, at Diskussionen om disse vilde forme sig sagligt.
Til Dirigent valgtes for Formiddagen Anna Ølgaard, for Eftermiddagen K. Frandsen, og om Aftenen: Karen Schack.
DAGSORDEN:
1. Formandsmødets Dagsorden v/ Landsformanden
2. Bladet v/ Magda Andersen.
3. Regnskabet v/ Alma Andersen
4. 2’ Distrikts 2 Ændringsforslag til Forretningsordenen v/ Distriktsformanden.
5. 7’ Distrikts Deling og Forslag fra Kredse i den Anledning.
6. Nedsættelse af Udvalg i Anledning af Lovændringer v/ Landsformanden.
7. D.K. Værelset paa Kvindekollegiet i Aarhus v/ Lissie Elsass Fridericia.
8. Samarbejdet mellem D.K.N. og D.K. i Anledning af det af D.K.N. nedsatte Udvalg vedrørende den enligtstillede Moders Kaar v/ Landsformanden.
9. Det Fam. pol. Udvalg v/ Lis Groes.
Frokostpause Kl. 12 ½ - 14
Kl. 14: Beretning fra Karen M. Knudsen vedr. Ungdomskommissionen
10. Legatuddelingen:
a) Ingrid Jespersens Legat
b) Jutta Boysen-Møllers Legat m. fl.
11. Husligt Arbejde (Udstillingen) v/Alma Andersen
12. Det politiske Arbejde herunder Forslag til Ændring i Sammensætningen af Udvalget v/ Karen Margr. Vilstrup.
13. Sommerlejrudvalget v/ Else-Merete Ross.
14. Ungdomsarbejdet v/Lissie Elsass Fridericia.
15. Nedsættelse af Udvalg til Ændringsforslag til Valgloven
16. Revision af Loven ang. Statens Husholdningsraad v/Alma Andersen
17. Afbetalingsloven v/lngrid Larsen.
18. Statistisk Oversigt over D.K.’s Historie v/Lissie Elsass Fridericia.
19. Næste Hovedstyrelsesmøde.
20. Landsmødet 1948.
21. Eventuelt.
ad 1. Formandsmødets Dagsorden blev gennemgaaet og godkendtes af Hovedstyrelsen.
ad 2. Bladet.
Magda Andersen udtalte, at det har været og er stadig meget vanskeligt at skaffe Papir til Bladet, Udstyret er ikke pænt. Naar Papirsituationen forbedrer sig, vil man arbejde paa at give Bladet et andet Udseende. I Sommer, da vi havde vort Landsmøde, saa det ud til, at vi kun havde Papir til Efteraaret. Bogtrykkeren gav os da det Forslag, at vi skulde tage en anden Kvalitet Papir, og saa stryge 2 Numre af Bladet, nemlig for August og December. August Nr. blev derfor ikke udsendt. Forretningsudvalget vedtog at ansøge om en extra Tildeling af Papir, fordi D.K. i 1942 havde foretaget en frivillig Nedskæring. Imidlertid kom den tvungne Nedskæring, og efter denne blev Papirtildelingen beregnet uden at der blev taget Hensyn til vor ”frivillige Nedskæring”. Vi henvendte os i September til Salgschefen i de forenede Papirfabrikker A/S, som sagde, at hvis vi fik mere Papir, vilde andre Blade ogsaa bede om større Tildeling. Han henstillede, at D.K. indsendte en
Redegørelse, som han vilde forelægge Papirudvalget hvori han sad. Han regnede selv med en velvillig Modtagelse i Udvalget. D.K. har nu faaet en Tildeling, saaledes at Bladet er sikret til Maj Maaned 1948. Naar denne Tildeling er brugt kan D.K. igen henvende sig til de forenede Papirfabriker om Sagen.
Med Hensyn til Annoncerne fik D.K. pr. l/l.47 som Annonceforpagter Firmaet Suensson & Co. Firmaet havde fra andre Blade forevist gode Resultater, og Bladudvalget mente, at det vilde betyde en forøget Indtægt. Der blev oprettet en Kontrakt, med et Prøveaar til 1/1. 1948 og med 3 Maaneders Opsigelse. Der kom ikke ret mange nye Annoncer i Bladet. De fleste Annoncer, der er i Bladet i Øjeblikket er tegnet af Fru Juul. Bladudvalget blev klar over, at der maatte ske en Forandring, da Annonceindtægterne stadig var meget smaa. Vi maatte derfor til Oktober sende ham en Opsigelse, hvis vi vilde have en anden Annonceforpagter pr. 1/1. 48. Før Kontrakten med Suensson & Co havde vi talt med Bogtrykker Larsen, Dybbølposten, der er meget interesseret i D.K. og spurgt ham, om han kunde tænke sig at tage Annoncerne for os, og han havde da sagt, at det var muligt, men paa daværende Tidspunkt kunde han ikke give endelig Besked, før han vidste, om han kunde faa gode Folk til at paatage sig Annoncetegningen. Da vi i Sommer kunde se, hvor det bar hen, talte vi igen emd Bogtrykker Larsen, og forhandlede med ham i September. Han meddelte da, at han nu havde de rigtige Folk og gerne vilde tage Annoncerne i Bladet. Suensons Annonceagent Badenhoff har vi ikke været tilfreds med, og han har ikke været helt paalidelig. Vi
sendte derfor en Opsigelse pr. 1/1.48 med 3 Maaneders Varsel. For øvrigt er Badenhoff ikke mere hos Suensson. Der er nu indgaaet Kontrakt med Bogtrykker Larsen og den er i al væsentlig den samme som Suensson og Co’s.
ad 3 og 4. 2’ Distrikts 2 Ændringsforslag til Forretningsordenen.
Charlotte Grønnebæk udtalte, at hun mente, at det sidste Punktum i Forretningsordenen, nemlig at Kredsen betaler Hovedstyrelsens natophold og Morgenmad Landsmødets 2 Dage, bør slettes. Det er en gammel Bestemmelse, og Kredsen har ikke Raad til at betale Natophold. Vi har inviteret til Landsmøde i Aalborg, men Priserne er steget saa meget. Vi kan i Øjeblikket ikke faa en fast Pris paa Lokaler og Hotelværelser, og vi tvivler om, at nogen Kreds har Raad til det under Hensyn til Kontingentforhøjelse. Charlotte Grønnebæk stiller Forslag om, at denne Sætning slettes, og at
Dagpengene forhøjes fra 25 Kr. til 30 Kr. da hun havde erfaret, at det var almindeligt, at Foreninger gav et saadant Beløb istedetfor det skriftlige Forslag indsendt til 1 Dag paa 25 Kr. Aalborg Kredsen vil ikke sætte Penge til ved et Landsmøde, og Chrl. Grønnebæk bad Hovedstyrelsen tage velvillig Stilling hertil.
Fru Kragh Jacobsen foreslaar at Landsformanden faar Dagpenge, naar hun kommer ud i Kredsene.
Karen Schack støtter Chrl. Grønnebæks Forslag om Forhøjelse af Dagpenge; naar hun er ude i kommunalt Anliggende faar hun 30 Kr. pr. Dag som Minimum.
Ingrid Larsen: Det er ikke saa mange Aar siden, at vi fik 6 kr. og jeg slog et Slag for l0 Kr., og nu er det sat op til 20 Kr. Kassen kan ikke bære det, og det kan ikke nytte, vi laver Underskud igen. Det er ikke klogt, og det kan vække Kritik. Ingrid Larsen foreslaar, at vi ikke faar mere end 25 Kr.
Landsformanden spørger Fru Kragh Jacobsen, hvad hun mente med, at Hovedkontoret skulde betale Landsformanden? Skal Kredsen betale Rejse og Ophold og dertil Honorar, bliver det en meget stor Belastning for den enkelte Kreds. Endvidere udtalte Landsformanden at hun, da hun var blevet
valgt til Landsformand og fik Forespørgsel fra Kredsene om at komme ud og tale, betingede sig 1ste Klasses Billet og Opholdet betalt. Landsformanden havde lige været i Nysted hos Magda Andersen og vilde ikke have noget Honorar, men hendes Værelse blev betalt. Landsformanden vil gerne være saa frit stillet, saaledes at hun i hvert enkelt Tilfælde kunde afgøre, om hun ønskede Honorar eller ej.
Fru Kragh Jacobsen takker for Landsformandens Indstilling.
Maria Næss-Schmidt udtaler, at man gerne vil se Landsformanden, men man skal ogsaa sørge for, at det ikke bliver Ruin for hende. Bortset fra Arbejde, koster det jo ogsaa penge. Vi kan ikke være bekendt ikke at give Landsformanden Honorar. Landsformanden skal have Rejse og Værelset betalt samt Honorar. Smaa Kredse kan saa henvende sig til Jubilæumsfonden.
Hovedstyrelsen slutter sig til, at Landsformanden er frit stillet med Hensyn til Honorar.
Dirigenten forespurgte om Spørgsmaalet vedr. Dagpengene skulde sættes til Afstemning, eller Kassereren vilde udtale sig forinden.
Alma Andersen: Vi har taget Hensyn til Forhøjelsen i Budgettet, men der har vi kun regnet med 25 Kr. Det har været en haard Belastning for F.U. Medlemmerne, der under Krigen selv maatte betale deres Fortæring. Kredsen maa ogsaa betale for Hovedstyrelsens Ophold. Det er en gammel Bestemmelse, der er blevet ved at staa; der kunde være Tale om at regulere lidt til Kredsene, da de faar Pengene ogsaa med Henblik paa at betale Hovedstyrelsens Morgenmaaltid.
Charl. Grønnebæk støtter Alma Andersen; selvfølgelig skal F.U. ogsaa have Dagpenge. F.U. skal ikke have Udgifter paa deres Møder, da de jo ogsaa lægger en stor Del af deres Arbejdskraft der. Selvfølgelig skal Kredsene ikke have saa stort et Tilskud, naar Kassen betaler Morgenmaaltid.
Alma Andersen forespørger om, vi ikke kunde vente med at tage Stilling hertil, til vi har set paa Budgettet. Der er endnu en Ting, der skal drøftes inden vi fastsætter Dagpengene, nemlig Dagpenge paa Henrejse- og Afrejsedagen. Med Hensyn til Kontingentforhøjelsen er det gaaet forbavsende
godt; bedre end man havde tænkt sig. Der har ikke været Tale om økonomiske Besværligheder i Kredsene og heller ikke flere Udmeldelser. Det har givet et stort Udslag paa Regnskabet.
De planlagte Besparelser, der var blevet talt om, var gennemført. Ved vort sidste Budget var Margot Petersen uopsagt, og der var Tale om, at hun skulde rejse, og vi maatte dengang regne med hendes Løn ca. Kr. 7.000, - og 2 Kontorassistenter og 1 Bogholder.
Da hun sagde op og vi skulde til at ordne vore Forhold paa Kontoret, fik vi to lige dygtige Damer og 1 Bogholder og det gaar godt med Arbejdet og vi har ogsaa sat noget af til Extrahjælp paa Budgettet. Vi sparer mellem 4-5000 paa denne Konto alene, ved Postexpedition er ca. 1500 Kr.
sparet. Det ligger i, at Bladets Vægt er reguleret, og Revision af Kartoteket har fundet Sted, saaledes at alle overflødige Blade er kommet væk. Endvidere har der været mindre Udgifter end vi havde regnet med, idet der kun har været 11 Blade i Stedet for 12. Derimod har vi medtaget i
Udgifterne at Bogtrykkerens Pris vilde stige. Den er fra November steget med l00 Kr. pr. Blad.
I Telefonregninger har der været en Besparelse paa Kr. 1800, -. Vi kan ikke regne med at køre Foreningen paa denne Maade i det kommende Aar, saa svækker vi Arbejdet. Man kan
ikke holde en Forening i Live paa den Maade. Hovedstyrelsen havde været enige om, at man skulde faa det skaaret saadan ned, at vi kunde se Bunden.
Alma Andersen havde tænkt paa Forhøjelse af Diæterne fra Kr. 20 til Kr. 25 pr. Dag.
Dirigenten, mente, man burde holde sig til de 25 Kr., men foreslog Afstemning.
Ved Afstemning. 5 Stemmer for Kr. 30
8 " " 25 pr. Dag.
som herefter blev vedtaget.
Charl. Grønnebæk gentog Forslaget om, at den Kreds, der afholder Landsmødet, skal afholde Udgifterne ved Hovedstyrelsens Hotelophold og Morgenmad, Landsmødets 2 Dage, skulde bortfalde.
Dette blev vedtaget.
Lissie Elsass foreslog, at Diæterne ved Landsmødet skulde være Kr. 30 pr. Dag. Dette blev vedtaget. Man drøftede herefter Spørgsmaalet: Dagpenge til Forretningsudvalget.
Landsformanden: Vi har i Efteraaret kun haft 3 Forretningsudvalgsmøder. Efter Nytaar vil Forretningsudvalgsmøderne begynde om Eftermiddagen, og man vil derfor blive nødt til at spise Middag, hvorfor jeg foreslaar, at Forretningsudvalgets Medlemmer faar Kr. l0 pr. Møde.
Lis Groes: Er dette baade til Medlemmer og Suppleanter.
Alma Andersen: Ja, dette gælder saavel Medlemmer som Suppleanter.
Den ny Bestemmelse om Diæter kommer til at gælde fra l. Januar 1948 og ser saaledes ud:
Diæter til F.U. Møder .................. Kr. l0.
" til daglig til Hovedstyrelsen ” 25.
" " Landsmøder " 30.
fuld Diæt Henrejsedagen.
halv Diæt Hjemrejsedagen.
Chrl. Grønnebæk takkede for Udfaldet af sit Forslag, og gentog Aalborg’s Invitation til at afholde Landsmødet 1948, idet hun gjorde opmærksom paa at Aalborg Kredsen kun havde set sig i Stand til at afholde Landsmødet, dersom Forslaget gik igennem.
Regnskabet:
Alma Andersen gennemgik Regnskabet. Af Regnskabets Overskud skulde Elisabeth Nielsen’s Legat og Jubilæumsfonden have Laanene tilbagebetalt. Kassekreditten var ikke blevet brugt, visse Piecer skulde nu uddeles gratis til Kredsene.
Sigrid Gade: Det vil være en stor Hjælp for Kredsene, dersom Piecerne kunde uddeles gratis, idet Kredsene hidtil selv havde baaret disse Udgifter.
Ingrid Larsen. Lis Groes, Fru Høst-Neerup og Karen Frandsen takkede for Regnskabet, og Landsformanden rettede en Tak til Kontoret.
Landsformanden takkede Aalborgkredsen for Invitationen.
Alma Andersen henledte Opmærksomheden paa, at Kredsen efter den ny Bestemmelse naturligvis ikke kunde faa det fulde Beløb udbetalt - beregnet efter l0 Øre pr. hvert Medlem.
Dirigenten: Behøver vi at fastlægge dette Beløb nu, kan det ikke vente, til Budgettet til Foraaret bliver lagt?
Magda Andersen: Det er for sent til Foraaret. Naar Landsmødet skal tilrettelægges og drøftes, maa Økonomien være i Orden.
Alma Andersen: Kredsen skal være sikret Kr. 1.000. – og iøvrigt kan vi saa regulere til Foraaret.
Charl. Grønnebæk var tilfreds med denne Ordning.
7’ Distrikts Deling.
Landsformanden: 7’ Distrikt blev ved et ekstraordinært Møde d. 5. Oktober 1947 delt i 7a-7b-7c.
7 a:
Birkerød
Frederikssund
Frederiksværk
Gentofte
Helsingør
Hellerup
Hillerød
Holte
Hundested
Hvidovre
Hørsholm
Lyngby
Nyk. Sj.
Rødovre
evt. Frederiksberg
7 b: København og Ungdomskredsen.
7 c:
Haslev
Herstederne
Holbæk
Korsør
Møen
Næstved
Præstø
Ringsted
Roskilde
Slagelse
Sorø
Tjæreby
Vordingborg
Taastrup
Imidlertid har følgende Kredse anmodet om Tilknytning til anden Afdeling.
Frederiksberg ønsker sig tilsluttet 7 a
Roskilde ” ” 7 c
Nykøbing Sj. " ” 7 a
Taastrup " ” 7 a
Spørgsmaalet om Deling af 7’ Distrikt foraarsager en Lovændring, idet der i D.K.’s Love § 3 kun er nævnt 9 Distrikter. Er Sigrid Gade indforstaaet med, at henlægge Sagen til Lovudvalget? ønsker man, at disse 4 Kredse skal henhøre under de nævnte Afdl.?
Dirigenten. Naar Kredsene selv udtaler Ønske herom kan Hovedstyrelsen ikke have noget derimod.
Landsformanden: Den endelige Deling af Distriktet henlægges herefter til Lovudvalget.
ad 8. Landsformanden meddelte følgende:
Den 14.8.1947 meddelte Bodil Begtrup mig, at D.K.N. ved Bestyrelsesmøde d. 13.8. havde nedsat et Udvalg til at arbejde for forbedrede Vilkaar af den enligtstillede Moders Stilling.
Hun meddelte mig, at Udvalget bestod af følgende:
Læge Agnethe Brædstrup, Landsretssagfører Johanne Hansen, Vera Skalts repræsenteret ved Magna Nørgaard, Alvilda Larsen og Henning Friis.
Hun anmodede D.K. om at udpege en Repræsentant til i det paagældende Udvalg.
Jeg meddelte Bodil Begtrup, at jeg ikke kunde tage Stilling hertil, før der var afholdt F.U. Møde d. 26.8., og under Hensyn hertil blev der berammet Møde i D.K.N.’s Udvalg d. 28.8., naar D.K. havde taget Stilling til Spørgsmaalet.
Som det fremgaar af F.U. Protokollen for vort Møde d. 26.8., har jeg der nærmere gjort Rede for min Indstilling overfor Sagen, idet jeg henviste til, at vi jo havde vore Fam. pol. Udvalg. I Mødet fremkom følgende Redegørelse fra mig:
Punkt 4 af F.U. Protokollen for 26.8.47
Opfordring af D.K.N. til at indtræde i Danske Kvinders Nationalraads Aktionsudvalg til Forbedring af de enligtstillede Mødres Kaar.
Landsformanden meddelte, at hun d. 14.8. var blevet ringet op af Formanden for Nationalraadet Bodil Begtrup, der meddelte, at den 13.8. var der blevet nedsat et Aktionsudvalg til Forbedring af den enligtstillede moders Kaar. Bodil Begtrup ønskede en Repræsentant fra Dansk Kvindesamfund.
Udvalget bestaar af Vera Skals, Agnethe Brædstrup, Landsretssagfører Johanne Hansen m.fl. I den Anledning føler Landsformanden Trang til at fremhæve, at dette jo drejer sig om den væsentligste Del af Arbejdet efter den ene af vore Formaalsparagraffer. Ved Landsformandens Tiltrædelse
som Landsformand har hun netop udtalt, at vi i D.K. paa dette Omraade vil gøre et positivt Arbejde nu. Vi har jo i mange Aar haft vort fam. pol. Udvalg, der har arbejdet med Spørgsmaalet og Landsformanden kan kun beklage, at vi ikke i vore tidligere F.U. Møder, hvor Arbejdet fra dette Udvalg var sat paa Dagsordenen har gennemdrøftet og videreført det udadtil for længe siden.
Landsformanden tror at alle i nogen Grad har forsømt et Arbejde her trods Udvalgsformandens ret ofte Forsøg paa at faa os til at interessere os herfor.
Ved Danske Kvinders Nationalraads Generalforsamling i Maj udtalte Bodil Begtrup, at man derfra vilde gøre et Arbejde men Landsformanden var af den Formening, ate det ikke ligefrem skulde være en Indgriben i vort hidtidige Arbejde.
Landsformanden siger, at hun har tænkt meget over Sagen og har underrettet flere Medlemmer af Hovedstyrelsen herom. De fastholder, at vi ikke skal ophæve vort Udvalg, men paa den anden Side maa vi ogsaa tiltræde D.K.N.’s Udvalg med Forbehold af vort Udvalgs selvstændige Viderearbejden.
Iøvrigt har Bodil Begtrup henvendt sig til en Del af F.U. Medlemmerne om Sagen, og jeg foreslaar derfor, at disse giver en lille Beretning om disse Samtaler.
Som F.U. maaske husker, vedtog Landsmødet, at vi skulde indsende den af Resolutionsudvalget udfærdigede Skrivelse til Arbejds- og Socialministeriet med nogle enkelte Ændringer og Landsformanden mener, at vi derfor skal vedtage denne i Aften og lade den overbringe i Ministeriet i Morgen.
Vi skal paa dette Punkt opfylde Vedtagelsen fra Landsmødet.
Lis Groes havde en Del Ændringer. Inga Dahlsgaard har været ude hos Lis Groes og de havde gennemgaaet Resolutionen og ændret den.
Spørgsmaalet er nu om vi skal blive staaende i D.K.N. eller vi skal tage Stilling til at udtræde.
Bodil Begtrup har været i Ministeriet og talt med Henning Friis m.fl., der jo er Medlem af vort Udvalg.
Skal vi overlade dette til D.K.N. og gaa over i D.K.N.’s Udvalg? Lis Groes har gjort et stort Arbejde, skal vi aflevere dette til D.K.N.? Landsformanden kan ikke sige andet end, at hun er meget skuffet, og beder Alma Andersen give Beretning fra Bestyrelsesmødet d. 13/8 i D.K.N.
Alma Andersen var blevet meget overrasket, da der var blevet fremlagt et Forslag, som her skitseres. De unge paa Sommerlejren sagde, at Bodil Begtrup havde truffet den Beslutning, at nu skulde der gøres noget. Lis Groes havde vistnok afleveret en Del Materiale, hvilket Alma Andersen synes var meget underligt.
Landsformanden har taget det som sit Program og følte, at ”der blev spændt Ben for hende”.
Alma Andersen mener, at vi skal tiltræde Udvalget som Observer, men at det ikke maa forpligte os til at give noget Stof fra os. Vi skal arbejde selvstændigt og D.K.N. skal vide, hvor vi staar.
Alma Andersen havde foreslaaet paa D.K.N.’s Møde, at vi fik en Protokoludskrift af Bestyrelsesmødet. X)
Else-Merete Ross udtaler, at hun havde forstaaet Landsformanden saaledes, at hun vilde have ophævet det fam. pol. Udvalg ved en Samtale, hun havde haft med Landsformanden paa et ret tidligt Tidspunkt. Hun var iøvrigt af den Formening, at vi skulde arbejde med vort Materiale og ikke
udlevere det til D.K.N.’s Udvalg før det var bearbejdet.
X) Inga Dahlsgaard bemærker, at hun og Lis Groes er enige i det, som Alma Andersen har givet Udtryk for.
Landsformanden svarede hertil, at hun stillede sig uforstaaende overfor denne Fortolkning af Samtalen, idet hun ved den nævnte Samtale havde fremhævet, at hvis D.K.N. skulde have dette Udvalg og arbejde efter de Linier, der var opgivet, kunde vi ligesaa godt ophæve det fam. pol. Udvalg, og saa fik vi jo et Udvalg mindre, hvad Else-Merete Ross ved flere Lejligheder havde gjort sig til Talsmand for.
De øvrige Medlemmer af F.U. med hvem Landsformanden havde været i Forbindelse med, mente at Else-Merete Ross maatte have misforstaaet Landsformanden, da Landsformanden ikke havde udtalt sig anderledes til hende end til andre, og at alle havde været klar over, at det var et Udtryk for, at hele det fam. pol. Arbejde gled over paa D.K.N.
Magda Andersen har ikke hørt noget om dette før idag, men efter den Redegørelse, kommer hun til at tænke paa, at vi igen staar overfor D.K.N. som tidligere i lignende Sager. Vi har før drøftet, hvorvidt vi skal blive staaende i D.K.N. eller trække os tilbage, og hver Gang har vi sagt:
"selvfølgelig skal vi skilles fra D.K.N., men ikke nu".
Margr. Høst-Neerup mener, at vi kun skal arbejde med D.K.N. som ligeberettiget.
F.U. er enig om, at man ikke melder sig ud af D.K.N.
Alma Andersen vil dog mene, at Samarbejdet har været bedre siden Bodil Begtrup blev Formand.
Else-Merete Ross synes, at her kommer noget frem, som hun aldrig har kunnet lide. Det er Æren, der bliver traadt for nær. Man er ivrig for at faa sit Navn frem.
Bodil Begtrup er ivrig efter at faa denne Sag fremmet og Else-Merete Ross mener, at man skal bruge dette for at faa et godt Samarbejde i Gang i Stedet for. Bodil Begtrup har gode Forbindelser og Else-Merete Ross mener, at samarbejdet med D.K.N. er af stor Betydning, og at man ikke skal melde sig ud af D.K.N.
Alma Andersen bemærker hertil: at det absolut ikke er Æren vi tænker paa, men nu bliver vi afhængige af, hvad Udvalget i D.K.N. gør, og vi kommer meget let til at spænde Ben for hinanden.
Magda Andersen udtaler, at hun synes, der er Ting, der kan bebrejdes det fam. pol. Udvalg, og det er, at i de Aar, der er gaaet, er der brugt altfor lidt Tid til at behandle disse Spørgsmaal. Lis Groes er kommet med Materiale og det har været paa Dagsordenen, og der er alligevel aldrig bleven Tid til at gennemgaa det. Lis Groes har gjort et stort Arbejde, og Magda Andersen synes, at det er meningsløst, at det Arbejde skal lægges til Side og overlades til andre, og det har ikke noget med Ærgerrighed at gøre.
Inga Dahlsgaard siger, at hun synes, vi skal fuldføre det Arbejde, vi er gaaet i Gang med og lade D.K.N. nedsætte et Udvalg, og saa faa en Observer, saa vi ikke direkte træder hinanden over Tæerne, og efter den Samtale Inga Dahlsgaard har haft med Bodil Begtrup, har hun forstaaet, at man dels vil lade foretage Undersøgelser, som man har Penge til, dels en Film, dels Dannelse af et Blomsterfond og en Oplysningspiece for Kvinder, der bliver enligtstillede. Og naar vi med vore Midler ikke er i Stand til at gøre dette, bør vi lade Bodil Begtrup gøre det.
Elsa-Merete Ross mener ogsaa, at vort Udvalg skal fremsætte Forslag i Samarbejde med D.K.N. En Ting, der har sinket os, er at Karen Johnsen ikke er blevet færdig.
Alma Andersen mener, at det en at aktivt Udvalg og at vi ikke vil have en Observer, men et Medlem, der arbejder.
F.U. vælger Landsformanden til at indtræde i dette Udvalg. F.U. vedtog, at vi skulde opfylde Løftet, som vi gav paa Landsmødet at indsende Skrivelse til Arbejds- og Socialministeriet. Denne Skrivelse blev gennemgaaet i sin rettede Form og godkendt af F.U.
F.U. vedtog, at jeg skulde indtræde i dette Udvalg og d. 28/8 blev det første Møde afholdt i D.K.N.’s Udvalg. Jeg vil her fremhæve følgende fra Mødet:
" Uddrag af D.K.N.’s Møde d. 28/8 1947
Sagfører Margrethe Petersen: Paa Dansk Kvindesamfunds Forretningsudvalgsmøde har man indtaget det Standpunkt, at vi vil arbejde som hidtil, uafhængigt af andre Kvindeorganisationer og være frit stillede med Hensyn til vore Udvalgsarbejder, men at der naturligvis findes Ting, som vi kan samarbejde om.
Alvilda Larsen. Er skuffet over D.K.’s Indstilling. Vi vil komme betydeligt videre med et uforbeholdent Samarbejde og virke stærkere overfor Myndighederne og overfor Kvinderne. Bange for og ked af Konkurrencemonentet, som D.K.’s Indstilling gør Indtryk af. Det er et vigtigt Initiativ, som Nationalraadet har taget.
Bodil Begtrup. Sygeplejerskerne vil gerne og er glade for at støtte Opgaver, man kan være fælles om.
Margr. Petersen: Hvis det er Meningen, at man skal opgive sin Forenings Formaal, kan vi ikke være med. D.K. er altid gennem en Aarrække gaaet til Myndighederne med Henvendelser og har altid staaet med Autoritet.
Henning Friis: Sagen en saa vigtig, at det vil virke kraftigere, om man staar sammen paa bred Front. Man vil i denne Tid sandsynligvis ikke faa nogen væsentlig økonomisk Støtte fra det offentliges Side. Finansministeriet har en ganske uinteresseret Holdning i disse Sagen. Bedre at skrabe Penge
sammen fra alle mulige Sider. I de kommende Aar vil man ikke faa Støtte fra det offentliges Side,- det private Initiativ maa derfor sætte ind. De smaa Resolutioners Tid er forbi.
Bodil Begtrup: Nationalraadet har hverken Magt eller Ret til at forhindre nogen Forening i at foretage sig noget.
Margr. Petersen: Jeg vil bare præcisere Forretningsudvalgets Standpunkt, og vi vil fortsætte vort Arbejde som hidtil.
Dr. Bræstrup: Det vil være godt at faa klarlagt Forholdet mellem Nationalraadet og Dansk Kvindesamfund. Vi vil her i Udvalget kunne faa Adgang til D.K.’s Materiale f. Eks. i det familiepolitiske Udvalg, som har arbejdet med disse Spørgsmaal o.s.v.? Vi vil gerne have at vide, hvad D.K. laver paa dette Omraade. Vi maa faa Principperne fastlagt for at Samarbejde.
Bodil Begtrup: De kommunistiske Kvinder har ogsaa gjort et stort Arbejde paa dette Omraade. Det er Meningen at samle deres Viden derfra i dette Udvalg.
Margr. Petersen: Jeg vil foranledige, at Lis Groes sammenkalder til et Møde i det familiepolitiske Udvalg saa hurtigt som muligt, og saa maa D.K.’s Forretningsudvalg tage Stilling derefter.
Henning Friis: Dette Arbejde kræver en enorm Indsats, men naturligvis kan man bruge det Materiale, der allerede findes (f. Eks. fra D.K.’s familiepolitiske Udvalg), og ingen maa fratages Æren.
Alvilda Larsen: Jeg har forelagt dette Spørgsmaal om de enligtstillede Mødre for vores Bestyrelse, der mener, det er en god Ide; Vi har allerede Materiale til en pjece, men vi vil indrette Arbejdet efter Nationalraadet for den fælles Sags Skyld. Vi har foreslaaet vores Organisation at sætte en Kampagne i Gang paa dette Omraade i Vinterens Løb.
Som de fleste Hovedstyrelsesmedlemmer ved, har jeg jo ikke ladet dette Spørgsmaal alene være F.U. bekendt, men jeg har ventileret Sagen i det indtil da forløbne Tidsrum for flere Hovedstyrelsesmedlemmer, og fra Lissie Elsass Fridericia har jeg modtaget en Skrivelse fra
Fru Berleme-Nix til hende, hvori Fru Berleme-Nix ønsker Spørgsmaalet drøftet her idag.
Nogle Dage efter Mødet i D.K.N.’s Udvalg udsendte D.K.N. en Skrivelse af 3/9 til Formænd, Delegerede og Enkelt-Medlemmer, som jeg af Hensyn til de Hovedstyrelsesmedlemmer, der ikke er tilknyttet Nationalraadet, vil gøre Dem bekendt med det, der vedrører denne Sag.
Extrakt af Skrivelse af 3/9 1947
"Det er Styrelsens Tanke, at alle Nationalraadets Foreninger i den kommende Vinter skulde samle sig om at faa gennemført Forbedringer i den enlige Moders Stilling. Det blev omtalt paa vor Generalforsamling, og flere Foreninger henvendte sig derom. Naar vi hører, at hver l0. Moder i Danmark mellem 20 og 60 er enligtstillet, og vi ved hvor daarlige deres Kaar i Almindelighed er, er der god Grund til at tage netop dette Spørgsmaal op, og at vende Bredsiden til for at faa noget gennemført.
Det en nødvendigt at klargøre sig Maal og Midler for en saadan Kampagne, og Styrelsen har derfor nedsat et Aktionsudvalg, en lille hurtigt arbejdende Gruppe af Experter med Læge Agnete Bræstrup som Formand, der mødtes første Gang den 28. August og helst skal mødes hver 14. Dag i den kommende Tid.
Det er Tanken, at gennemgaa hver enkelt Gruppe – ugifte, separerede, fraskilte, forladte og Enker og finde hvilke Hjælpemidler der er, og hvilke Krav der maa stilles.”
Som De vil forstaa af mine Udtalelser ved D.K.N.’s Udvalgsmøde d. 28/8 foranledigede jeg det fam. pol. Udvalg sammenkaldt, hvilket skete d. 4/9. Resultatet af Forhandlingerne paa dette Møde var, at man ikke vilde give det Materiale fra sig, som man havde i Øjeblikket til Brug for Nationalraadet, men man var villig til, naar det forelaa udarbejdet i Form af Foredrag, Betænkning o. lign., da stille det til Disposition for D.K.N.’s Udvalg.
Dette meddelte jeg Formanden for D.K.N.’s Udvalg Fru Agnethe Bræstrup ved Skrivelse af 8.9., da jeg var forhindret i at være til Stede ved det efterfølgende Møde i D.K.N.’s Udvalg.
Den 19.9. blev jeg ringet op at den fungerende Formand for D.K.N., Byretsdommer Karen Johnsen, der gerne vilde have en Samtale med mig i Anledning af, at Fru Agnethe Bræstrup havde gjort Rede overfor hende, hvad der var passeret. Jeg fortalte Byretsdommeren, hvad der var gjort i de senere Aar fra D.K.’s Side, og at vi i ca. 6-7 Aar havde haft siddende et fam. pol. Udvalg, som jo paa Grund af Besættelsesaarene ikke effektivt havde kunnet fremsætte Forslag til Ministeriet om Forbedring af Spørgsmaalene ang. den enligtstillede Moder, og alt det vi hidtil havde beskæftiget os med, og at F.U. og det fam. pol. Udvalg ikke vilde overlade sit Materiale til D.K.N.’s Udvalg for at dette Udvalg kunde arbejde videre med det. Jeg meddelte Byretsdommeren, at D.K. var villig til at samarbejde paa andre Omraader, som ikke berørte det fam. pol. Udvalgs Arbejde indenfor D.K.N. Byretsdommeren forstod fuldt ud, at D.K.’s Udvalg ikke kunne stille Materiale til Raadighed, naar de i saa mange Aar havde haft et Udvalg siddende, og dette Udvalg havde gjort et Arbejde. Hun vilde meget nødig se, at Samarbejdet mellem D.K. og D.K.N. blev sprængt.
Hun erindrede ganske svagt de Forhandinger, der havde fundet Sted i 1932, hvori hun havde siddet, hvor der ogsaa var Tale om en Sprængning af Samarbejdet. Hun foreslog den Løsning, at jeg bliver siddende i Udvalget og kun blev tilkaldt til de Møder, hvor der var Mulighed for Samarbejde.
Ved F.U. Møde d. 30/9 aflagde jeg Beretning overfor F.U. om det passerede, og anmodede F.U. om at tage Stilling til, hvorvidt jeg skulde tiltræde Udvalget fuldtud med min Arbejdskraft eller kun paa de Punkter, hvor det kunde være Samarbejde, hvilken Beretning jeg gerne vil gentage:
"Landsformandens Beretning fra Mødet i D.K.N.’s Udvalg vedrørende den enligtstillede Moder og Redegørelse for D.K.N. og D.K.’s Samarbejdsform.
Ved D.K.N.’s Møde meddelte Landsformanden det Standpunkt, det fam. pol. Udvalg havde vedtaget. Agnete Brædstrup svarede da, at saa kunde Landsformanden ikke sidde der som Repræsentant for D.K., men maatte sidde der som personligt Medlem.
Landsformanden meddelte, at hun havde haft en Samtale med den fungerende Formand for Nationalraadet, Karen Johnsen, da Agnete Brædstrup var i Tvivl om Landsformandens Stilling i D.K.N.’s Udvalg. Landsformanden ønsker at F.U. tager Stillling til om Landsformanden kun skal sidde i Udvalget, naar det propagandamæssige blev behandlet eller man ønsker, at hun skal stille sin Arbejdskraft til Raadighed for Udvalget der, samtidig med at hun staar som Medlem af det fam. pol. Udvalg.
I øvrigt pegede Landsformanden paa, at det var nødvendigt, hvor et saa stort Spørgsmaal var taget op af Nationalraadet, at det blev drøftet ved Hovedstyrelsesmødet om Nationalraadets Kompetence til at tage de enkelte Foreningers Formaalsopgaver op.
Lis Groes udtalte med Hensyn til vor Stilling til Nationalraadet, at vi skulde være lidt forsigtige med at sætte Tingene paa Spidsen, men hun syntes, at Nationalraadet havde handlet taktisk forkert, det skulde være kommet til os og have sagt, at det i denne Vinter vilde gøre et særligt Arbejde for den enligtstillede Moder. Det er en stor Fejl, at de nedsætter Udvalg først og derefter meddeler os det. Lis Groes mener, vi skal være glade for Nationalraadets Arbejde, og at vi samtidig
skal gøre noget herfra. Vi har nu faaet Løfte paa Orla Jensens Foredrag. Lis Groes mener ikke, der er saa stor Fare og mener ikke vi skal spilde vor Tid paa Kompetancespørgsmaalet. Hun ønsker, at
Landsformanden skal sidde i Udvalget som Repræsentant, det vil være meget værdifuldt.
Nationalraadet har jo Enkespørgsmaalet med Landsformanden som Medlem af Udvalget. Hun peger endvidere paa Lovforslaget om Moderskabsydelse, der har været til Behandling paa Rigsdagen.
Landsformanden mener, at vi maa tage en Drøftelse med Nationalraadet og dertil slutter Magda Andersen sig og vi maa have Nationalraadets Love gennemgaaet.
Magda Andersens Indtryk er, at de tager sig større Rettigheder end de har.
Margr. Høst-Neerup tilslutter sig Tanken om et Møde med Nationalraadet, og at Landsformanden skal sidde i Udvalget., men mener, at det er meningsløst, at vi skal aflevere vort Arbejde.
Karen Margr. Vilstrup synes ogsaa, at Nationalraadet har baaret sig forkert ad, men mener, vi faar at vide, hvad der sker der, naar Landsformanden sidder i Udvalget.
Ingrid Larsen synes det er kedeligt, at man har en uhyggelig Fornemmelse, naar vi arbejder med Nationalraadet. Vi kan ikke være tjent med, at Nationalraadet tager vore Opgaver fra os, og det er baade en Æressag og Livssag for os. Naar de tager vort Arbejde, er der ingen, der interesserer sig for Dansk Kvindesamfund.
Alma Andersen siger, at det ikke alene er Spørgsmaalet med Hensyn til den enligtstillede Moder, vi er glade for. Saalænge vi sidder her har vi en Forpligtelse til at slutte det Arbejde, som saa direkte er D.K.’s Arbejde, og Alma Andersen mener ogsaa, at vi maa have renset Luften med Hensyn til Nationalraadet.
Magda Andersen mener, at det er vigtigt, at der nu sker noget. D.K. har i de sidste 2 Aar gjort et Arbejde med det fam. pol. Arbejde og undersøgt forholdene. Der er blot ikke levnet tilstrækkelig Tid til at gennemdrøfte Spørgsmaalet ordentlig, og der har F.U. et Medansvar, meget kunde have set anderledes ud, hvis det var blevet drøftet.
Landsformanden var blevet bebrejdet af Karen Johnsen, at man ikke havde meddelt Nationalraadet om Mødet i Torsdags, men Margr. Høst-Neerup havde meddelt Bodil Begtrup om Mødets Afholdelse.
F.U. udtalte, at det vilde have Landsformanden siddende som D.K.’s Repræsentant i D.K.N.’s Udvalg. Landsformanden lover at være saa loyal som muligt, men forlanger, at F.U. skal tage Hensyn til hendes vanskelige Stilling i den eventuelle Kritik, der senere kan fremkomme.
Landsformanden spørger, om det skal sættes paa Dagsordenen til Hovedstyrelsesmødet, hvad der er sket i D.K.N.
Magda Andersen mener ikke, at vi skal have Møde med D.K.N. før vi har haft Hovedstyrelsesmødet, det skylder vi Hovedstyrelsen. Hertil slutter Alma Andersen sig.”
Den 20/11 blev der afholdt Repræsentantskabsmøde i D.K.N. og Formanden for D.K.N.’s Udvalg aflagde Beretning, der hovedsagelig gik ud paa, at man var ved at skaffe sig Oplysninger hos de forskellige Myndigheder for at kunne gaa i Gang med Arbejdet, og at man i Lighed med Enkeudvalget havde søgt om Understøttelse til at foretage en Markedsundersøgelse.
Under Beretningen meddelte Fru Bræstrup, at jeg ikke sad som D.K.’s Repræsentant, men kun som havende Kendskab til den enligtstillede Moders Stilling ad Lovgivningens Vej, idet jeg dog skal tilføje, at hun, forsaavidt angaar Alvilda Larsen meddelte, at hun var de kommunistiske Kvinders Repræsentant, Landsretssagfører Johanne Hansen var Nationalraadets Repræsentant at Magna Nørgaard var Mødrehjælpens Repræsentant, samt at Briit Friis var Sekretær for Udvalget.
Under Punkt 5 ved nævnte Repræsentantskabsmøde meddelte Ingrid Koch, at politisk Samraad ved sit Møde i Februar Md. havde til Hensigt at tage Spørgsmaalet Deltidsarbejde op i Diskussionen. Jeg tog mig dette til Efterretning og til Forelæggelse for Hovedstyrelsen idag. Dagen efter modtog jeg fra Folkevirke en Indbydelse til Middag d. 9.12. hos Fru Kirsten Lauritzen, hvor de kv. Rigsdagsmedlemmer vilde komme tilstede, og hvor man vilde drøfte de specielle Emner, der kunde tænkes at skabe Samarbejde paa Tværs af de politiske Skillelinier. "Vi tænker her bl.a. paa et Spørgsmaal som "Den enlige Moders Stilling", som vi agter at faa Dr. Bræstrup til at belyse for os."
Det bliver derfor nødvendigt, at vi idag maa drøfte Forholdet mellem D.K.N. og D.K., og jeg har samtidig med dagsordenen for Hovedstyrelsesmødet tilstillet dem Nationalraadets Love og Afskrift af Protokollen for vort Hovedstyrelsesmøde d. 20/3 1932, hvor Samarbejdet mellem D.K.N. og D.K. var under Debat.
Jeg gaar ud fra, at alle Hovedstyrelsesmedlemmerne har gjort sig bekendt med denne Extrakt, og det som navnlig har Betydning idag fremgaar af Hovedstyrelsesmødet d. 25/6 1932.
Jeg har nu prøvet paa at give en saa neutral Fremstilling af, hvad der er passeret i denne Sag siden 14.8. og jeg gaar ud fra, at de enkelte Hovedstyrelsesmedlemmer paa Grundlag af det Materiale, der er sendt ud har haft Lejlighed til at tænke over Spørgsmaalet og nu vil komme med deres Udtalelser.
Jeg vil gerne tilføje, at Bodil Begtrup ved Mødet den 28 August meddelte, at der i Løbet af Vinteren vilde blive afholdt et Møde, hvor Overpræsidenten, Grev Moltke og Landsretssagfører Edel Saunte vilde gøre Rede for alle disse Problemer, at jeg har prøvet paa at faa oplyst, hvorledes Sammensætningen er sket af Styrelsen af Nationalraadet: Om det er saaledes, at man har fulgt de retningslinier, der blev drøftet i 1932. Jeg henvendte mig til Fru Weiss, som er Leder af D.K.N.’s Kontor for at faa at vide, hvilke Foreninger disse Kvinder repræsenterede, og fik det Svar, at det var man ikke klar over. Det fremgik ikke af det Materiale, man havde, men een Ting var i hvert Fald givet, at Fru Bræstrup repræsenterede de kvindelige Læger, og var tilknyttet Nationalraadet, og Alma Andersen Dansk Kvindesamfund. Spørgsmaalet er da, om de øvrige Medlemmer af Bestyrelsen er Enkeltmedlemmer eller Repræsentanter for tilsluttede Foreninger. Jeg forklarede
Fru Weiss, at det laa saaledes, at de maatte have en Fortegnelse over, hvilke Repræsentanter de tilsluttede Organisationer havde valgt til at repræsentere sig ved Repræsentantskabsmøderne, hvortil hun svarede, at det havde man ikke.
Fru Høst-Neerup: Jeg kan slet ikke forstaa den Strid her. Hvis Nationalraadet i 1932 har valgt de 5 Repræsentanter, skal Dansk Kvindesamfund med i den Henvendelse til Regeringen.
Jeg har her en Beretning fra Aarene 1922-26, hvor der er ført Forhandlinger mellem de 2 Styrelser for at tilrettelægge, hvordan Samarbejdet skal foregaa, og som Resultat mellem D.K. og D.K.N., som siger:
”Andragender til Regering og Rigsdag, Opraab i Pressen eller lignende Henvendelser til Offentligheden fremkommer,- hvis der ikke er opnaaet Enstemmighed,- kun i de Foreningers Navn, som har stemt for vedkommende Henvendelse, og udsendes paa Papir, der bærer D.K.N.’s Navn, men er uden Liste over de tilsluttede Foreninger."
Det er altsaa endnu mere vidtgaaende, end det vi har ønsket.
Saavidt jeg kan se, er Overenskomsten af 1932 ikke sat ud af Kraft. Jeg tror, der maa foreligge noget der, vi kan henholde os til, saa at de bliver nødt til at tage Dansk Kvindesamfund med.
Landsformanden: Maa jeg lige dertil sige, at det var Meningen, at kun Nationalraadets Navn skulde fremtræde som Resultat af Udvalgets Arbejde.
Fru Høst-Neerup: Det kan det ikke gøre ifølge de Overenskomster.
Landsformanden: Det var Meningen, at vi ikke kunde medunderskrive det Arbejde, som dette Udvalg til sin Tid afsluttede med at det alene skulde fremtræde som Nationalraadets Betænkning
eller som kommende fra Nationalraadet.
Fru Berleme-Nix: Jeg synes, det er saa vigtigt, at vi én Gang for alle faar gjort os klart, hvordan Forholdet er mellem Nationalraadet og Dansk Kvindesamfund. Jeg havde ikke Nationalraadets Love, men har faaet dem senere. Nationalraadets Formaal er at fremme Kendskab, Forstaaalse og Samarbejde mellem danske Kvindeforeninger og at repræsentere disse udadtil. Navnlig i det første ligger der jo faktisk det, at det egentlig kun skal være som en Slags Topfigur paa Kransekagen og ellers henvende sig til de forskellige Foreninger. Jeg synes, at det her i høj Grad har overtraadt sin Kompetence. Nationalraadet kan kun sørge for at bringe os i Forbindelse med hinanden, det kan ikke selvstændigt nedsætte et Udvalg og give sig til at arbejde med det, andre Foreninger arbejder med. Er det ikke tilfreds med vort Arbejde, kan det jo spørge os, om det kan hjælpe os, men det
kan ikke lave noget. Jeg gad vide, hvad Sygeplejerskerne og Jordemødrene vilde sige til, hvis Nationalraadet sagde: Nu nedsætter vi et Udvalg af Jordemødre, der skal gøre saadan og saadan, og saa kan Jordemødrene faa en Repræsentant i dette Udvalg.
Nu vil vi forfærdelig gerne arbejde godt sammen med Nationalraadet, men vi vil have, at de skal holde sig til de Ting, der vedrører dem, saa skal vi nok passe det, der vedrører os.
Der er gjort et stort Arbejde. Vi kan vel faa fat i saa mange Experter indenfor vor egen Forening, at vi godt kan gøre det selv. Vi kan sige, at vi har den og den, der er særligt inde i det Spørgsmaal. Det er bestemt ikke deres Opgave selvstændigt at nedsætte Udvalg og saa spørge os, om vi kan tænke os at være med. Hvis De vil se, hvad der er sket i 1932, gaar Nationalraadet saa pænt ind for det altsammen undtagen Punkt 6. Det ønsker her at optræde som selvstændig Forening. Jeg mener, at dette er forkert. Det kan optræde sammen med os, men ikke selvstændigt. Det er det, jeg gerne vil have, at vi indenfor Hovedstyrelsen skal tage stilling til.
Saa vil jeg sige een Ting: Jeg forstaar godt, at Damerne i Nationalraadet er ivrige og dygtige og gerne vil gøre et stort og fint Arbejde men det kan nu ikke nytte noget, naar man én Gang er kommer op i Spidsen, maa man passe paa. Det er de Medlemmer, der hører til Foreningen, der skal gøre Arbejdet. Man kan maaske hjælpe dem, men de maa absolut ikke selvstændigt lave noget. Det er pænt af dem at ville være med, men saa maa de melde sig ind i de respektive Foreninger og saa sørge for, at de kommer ind i Udvalgene og arbejde med der. Det skal selvfølgelig behandles paa en pæn og rolig Maade, men jeg synes, det maa gøres Nationalraadet klart, hvordan vi ser paa det. Jeg vilde gerne have frem i Dag, hvad de andre Damer mener om det Spørgsmaal.
(Herefter oplæste Landsformanden Overenskomsten af 1925).
Nationalt.
D.K.’s Opgaver er bestemte i Fælleslovenes § 1,
a) At udvikle og dygtiggøre Kvinder til den fuldmyndige Borgers Ansvar og Arbejde.
b) At arbejde for Gennemførelsen af Kvinders fulde Ligestilling med Mænd i Familie, Samfund og Stat.
c) At forbedre Kvinders og Børns Kaar særlig ad Lovgivningens Vej.
D.K.N.’s Formaal er:
1) At fremme Kendskab, Forstaaelse og Samarbejde mellem danske Kvindeforeninger, jfr. § 2 og
2) At repræsentere disse overfor det Internationale Kvinderaad.
D.K.N. har endvidere den Opgave at være Forbindelsesled mellem de danske Foreninger under Nationalraadet, som i de forskellige Situationer bør finde hinanden i Samarbejde. D.K.N.’s Bestyrelse henviser alle Opgaver og Forespørgsler, der vedrører D.K.’s Program, til D.K.
Saafremt andre af de under D.K.N. staaende Foreninger iflg. deres Program kan optage et til D.K. henvist Spørgsmaal, kan D.K.N.’s Bestyrelse, om det ønskes, bringe disse Foreninger i Samarbejde.
Det internationale behøver jeg ikke at trætte Dem med. -
I 1927 er der en Tilføjelse, som jeg vist ogsaa lige for en Ordens Skyld maa læse op:
Tilføjelsen til Overenskomsten med D.K.N. af l3/l-27
Med Hensyn til, hvad der her i Landet skal fremkomme i de Internationale Kvindeforeningers Navn, maa saavidt muligt et foregaaende Samarbejde mellem disses nationale Repræsentanter (D.K.N. for I.G.W. og D.K. for I.W.S.A.) finde sted, saa eventuelle Henvendelser kan ske samlet.-
Endvidere oplæste Landsformanden Nationalraadets Love §§ 1 og l0.
§ 1.
Danske Kvinders Nationalraads Formaal er:
1) at fremme Kendskab, Forstaaelse og Samarbejde mellem danske Kvindeforeninger jfr. § 2, og
2) at repræsentere disse overfor det internationale Kvinderaad
(International Council of Woman) og de til dette sluttede Nationalraad.
§ 10.
Andragender til Regering og Rigsdag, Opraab i Pressen eller lignende Henvendelser til Offentligheden forelægges saa vidt muligt samtlige Foreninger, men fremkommer - hvis der ikke er opnaaet Enighed - kun i de Foreningers Navn, som har stemt for vedkommende Henvendelse og udsendes paa Papir, der bærer D.K.N.’s Navn, men er uden Liste over de tilsluttede Foreninger.
Forespørgsler af særlig Faginteresse skal, inden de besvares, forelægges de i de paagældende Spørgsmaal interesserede Foreninger.
Naar jeg nu har læst denne Overenskomst op og vi sammenholder den med Hovedstyrelsesmødets Referat i 1932, talar det jo sit tydelige Sprog om, at man ikke har overholdt denne Overenskomst og har fundet det var nødvendigt nærmere at uddybe Retningslinierne for det Samarbejde, der var skabt ved denne Overenskomst, anderledes kan jeg ikke se det. Denne Overenskomst er jo saa kategorisk i sit Spørgsmaal om Arbejdet, at jeg synes, at det ligger ganske klart i Dag.
Lissie Elsass Fridericia: Jeg hæftede mig i D.K.N.’s Love bl.a. ved § 1, hvori der staar:
”1. at fremme Kendskab, Forstaaelse og Samarbejde mellem danske Kvindeforeninger, jfr. § 2, og
2. at repræsentere disse overfor det internationale Kvinderaad (International Council of Woman) og de til dette sluttede Nationalraad.”
Jeg savner een Ting, idet jeg mente, at der fra Nationalraadets Side maatte være en Slags Forretningsorden, hvori man gjorde Rede for, paa hvilken Maade et saadant Kendskab, Forstaalse og Samarbejde skulde finde sted, men det viser sig jo at fremgaa af det, Landsformanden oplæste. Men naar vi taler om Lovene, er der jo det sidste, Landsformanden læste op, nemlig § 1, som jeg synes, virker lidt mærkeligt, nemlig med Hensyn til Andragende til Regering osv. Jeg synes, det er en noget mærkelig Formulering. Jeg er ganske klar over Meningen, men jeg synes, det er forkert, naar den foretager en Henvendelse og der findes Foreninger, hvad enten det drejer sig om D.K. eller andre tilsluttede Foreninger, der ikke er med, lad gaa med, at der ikke staar samtlige Foreninger, men der burde saa staa, hvilke Foreninger der ikke havde kunnet gaa med til det. Jeg synes, den Paragraf er lidt taaget.
Landsformanden: Det maa vi jo søge ændret.
Dirigenten: Er der flere, der ønsker at udtale sig?
Fru Karen Frandsen: Det, vi har faaet sendt ud, viser klart og tydeligt, at Nationalraadet ikke har overholdt de Aftaler, der er truffet, hverken af 1926 eller 1932, og det kan vi ikke være tjent med. Hvordan vi skal komme til en Forstaaelse med Nationalraadet, ved jeg ikke, men jeg synes, at det maa kunne indse, at saadan kan det ikke optræde og saadan kan Dansk Kvindesamfund ikke være tjent med, at det optræder.
Jeg ved ikke, om Landsformanden har noget Forslag, for blive ved med at drøfte dette, vinder vi jo ingenting ved. Jeg synes vi maa finde en Vej fremefter for Fremtiden og for de Spørgsmaal, der vil komme til at foreligge i Fremtiden. Vi maa drøfte, hvordan vi skal komme videre.
Magda Andersen: For mig er det en meget betænkelig Sag, og ligesom Dr. Karen Frandsen tror jeg ikke, vi kommer til Vejs Ende med det i Dag, men var det ikke det rigtigste at nedsætte et Udvalg, der kan træde i Forhandlinger med Nationalraadet, og saa ogsaa undersøge hvorvidt Udvalg
nedsat af Nationalraadet kan danne Lokalfdelinger.
Jeg har lige faaet at vide, at det politiske Udvalg rejser rundt og nedsætter Udvalg rundt omkring i Landet. Jeg er saa rystet over det.
Lis Groes: Jeg synes ogsaa, at efter det, vi nu har faaet oplyst, er vi klar over, at der foreligger Overgreb fra Nationalraadets Side i denne Sag. Vi har alle følt det hele Tiden, nu har vi faaet det dokumenteret. Spørgsmaalet er nu: Hvad skal vi gøre fremefter? Det, der er sket af Overgreb, kan vi jo kun konstatere, og der synes jeg det er rigtigt, som det er blevet foreslaaet, at vi maa at faa et Udvalg, der kan forhandle med Nationalraadet. Jeg tror, det er vigtigt, at det Udvalg ikke bliver alt for lille, fordi det er vigtigt, at vi har flere, som kan ligesom supplere hinandens Udtalelser, saa derfor tror jeg, vi skal have et virkeligt godt Udvalg, som prøver at komme frem til klare Linier, og jeg synes ogsaa, det kan være rigtigt at klarlægge i Dag, at Nationalraadet har foretaget dette Overgreb, men at det ikke har gjort det af ond Vilje, fordi jeg tror, det er givet at Bodil Begtrup har gjort det hele af en virkelig brændende og varm Interesse for det Problem, hun har ønsket, at Nationalraadet har taget op til Drøftelse. Det vil jeg gerne her fremhæve overfor dem alle, at jeg tror, at hun har gjort det ud fra en ærlig Vilje til at se at faa gjort noget virkeligt ved Spørgsmaalet. Da hun var hos mig, prøvede jeg paa at forklare hende, at det var saa stort et Spørgsmaal, at det ikke kunde ske omgaaende.
Jeg synes, vi skulde prøve at nedsætte et saadant Udvalg, og at vi her i dag skulde blive enige, saafremt vi fortsat skal samarbejde med det Udvalg, Nationalsraadet har nedsat og det synes jeg, vi skal, da ikke lade den endelige Redegørelse forelægge, uden at Dansk Kvindesamfunds Navn er nævnt samtidig med Nationalraadets. Der staar udtrykkeligt, at Opgaver skal henlægges til os, saa hvis vi fremtidig skal samarbejde med dem, kan vi kun gøre det under den Forudsætning, at den endelige Redegørelse og Henvendelse til Myndighederne kommer fra Dansk Kvindesamfund og Danske Kvinders Nationalraad som 2 ligeberettigede Parter.
Maria Næss Schmidt: Overgrebet Overskridelsen af Kompetencen er saa klar, at det kan vi da vist se allesammen. Jeg tror ogsaa som Lis Groes, at Bodil Begtrup er meget interesseret i det Spørgsmaal, men jeg vil ogsaa holde paa, at skal vi fortsætte Samarbejdet, maa det ende med, at Dansk Kvindesamfunds Navn absolut skal staa under den Henvendelse, og det maa vi ikke gaa bort fra. Vi maa jo huske paa det store Arbejde, der er gjort af D.K.
Ingrid Larsen: Vi maa være lidt enige om, hvad vi skal gøre, hvis Nationalraadet nu ikke vil bøje sig for vore Henstillinger. Vi maa være enige om, hvad vi i saa Fald skal svare; jeg forudser, at de vil sige, at nu har de taget Arbejdet op og at det kunde vi jo have sagt i Forvejen.
Det, der er sket, er, at Nationalraadet ikke er kommet til os i Forvejen. Det har i Virkeligheden ikke henvendt sig til os paa anden Maade end at sige, at vi bare kunde faa Lov at lege med. Jeg troede forøvrigt, at det politiske Samraad skulde gaa ind, og jeg formoder, at det er derfor, det arbejder
saa hektisk for at vise, at det ikke er overflødigt.
Fru Groes talte om "ærlig Vilje". Jeg tvivler ikke om Fru Bodil Begtrups Mening, men vi maa gaa ud fra, at hun kender sine egne Love, det bør hun i hvert Fald gøre. Vi skal forlange at blive betragtet som en ligeberettiget Faktor, det er det mindste, vi kan forlange, naar vi gaar med i Samarbejdet. Vi kan ikke gaa med til mere, men kun som ligeberettiget Faktor, og vi skal passe paa, at vi ikke bliver ved med at sige, at vi samarbejder, saa længe, at vi til sidst bliver skubbet til Side, og at de er ligeglade med det, hvis vi gaar.
Sigrid Gade: Naar Ingrid Koch er i Korsør, har jeg aldrig hørt hende nævne Nationalraadets Navn.
Under Valgkampagnen ved en Sammenkomst en Aften efter et sekskantet Møde fremkom der en Udtalelse, som faldt mig for Brystet. Ingrid Koch blev spurgt, om man snart skulde have en D.K. Kreds i Køge? "Hvad skulde vi dog med en D.K.-Kreds? Skal der være noget, maa det da være en politisk Samraadskreds. Den Oplysning, Kvinderne skal have, kan de faa gennem Samraadene, Dansk Kvindesamfund er jo slet ikke noget for f.Eks. Arbejderkvinder”. Jeg pegede ned paa nogle Arbejderkvinder, der var med ved denne Sammenkomst og nikkede til dem, og de sagde: "Det passer ikke". De kan nok forstaa, at det faldt mig stærkt for Brystet at høre hende sige: "Hvad skal vi dog med en ny D.K.- Kreds?".
Der var ikke Tid til at optage videre Diskussion om det Spørgsmaal, men saadan lød det altsaa, og dette staar jeg ved det er autentisk.
Magda Andersen: Jeg var glad for det, Ingrid Larsen sagde. Det dækker hvad vi har talt om saa tit i Dansk Kvindesamfund, og som i Virkeligheden er Dansk Kvindesamfunds Synspunkt. Selv om jeg nødig vil tænke det, ved jeg, at Mennesker, der har meget om Ørerne, kan overse noget, og Bodil Begtrup kan have overset den Overenskomst, som jo er af temmelig gammel Dato. Jeg tror, naar hun bliver gjort opmæksom paa den, er hun saa redeligt et Menneske, at hun vil sige, at den Overenskomst skal overholdes.
Jeg vil bede det Udvalg, der bliver nedsat, om først at henlede Nationalraadets Opmærksomhed paa den Overenskomst, der foreligger.
Maria Næss-Schmidt: Det første, vi skal foretage os, maa være at vælge det Udvalg og prøve at finde de bedst mulige Mennesker til det. Jeg vil gerne foreslaa Fru Berlème-Nix og Landsformanden - det siger sig selv. Jeg synes, vi skal faa det Udvalg nedsat med det samme. Videre kan vi ikke komme i Dag.
Birgit Begtrup: Jeg synes ikke, der er nogen Grund til at fordybe os i det her. Naar vi nedsætter Udvalg, der er enig i, at der er sket et Overgreb, maa det jo tage sig af Resten.
Jeg synes, det er en Biting, hvad Ingrid Koch har udtalt paa et Møde i en eller anden By.
Endelig er der Udtalelsen om, at vi skal tale om, hvad vi skal gøre, hvis Forhandlingerne ikke ender, som vi ønsker det. Det Spørgsmaal synes jeg, vi skal møde med Optimisme; vi har allesammen Troen paa, at det ender til vor Tilfredshed, og hvis de skulde sprænges, maa Udvalget saa tage sig af det.
Sigrid Gade: Jeg er fuldstændig klar over, at ingen i Korsør der hørte paa dette, noget Øjeblik har tænkt paa at lægge Danske Kvinders Nationalraad dette til Last, absolut ikke.
Dirigenten: Maa jeg bede dem, der stemmer for, at vi nedsætter et Udvalg i Dag, om at række Haanden i Vejret. Stemmer nogen imod? Enstemmigt vedtaget.
Maa jeg høre et Forslag om, hvor mange Medlemmer Udvalget skal bestaa af.
Landsformanden: 7.
Dirigenten: Det tror jeg, vilde være rigtigt. Hvem stemmer paa, at der nedsættes et Udvalg paa 7 Medlemmer? Stemmer nogen imod? Saa er det vedtaget, at Udvalget kommer til at bestaa af 7 Medlemmer.
Følgende Udvalgsmedlemmer blev foreslaaet.
Landsformanden, Fru Berlème-Nix, Fru Lis Groes, Inga Dahslgaard, Else-Merete Ross, Ingrid Larsen, Fru Høst-Neerup, Magda Andersen.
Fru Høst Neerup:
Der er foreslaaet 8, og der skal vælges 7, saa trækker jeg mig tilbage, saa er vi fri for skriftlig Afstemning.
Dirigenten: Da den skriftlige Aftemning bortfalder, vil jeg bede dem, der stemmer for Forslaget, om at række Haanden i Vejret. Enstemmigt vedtaget.
Maa jeg herefter bede de Damer, der stemmer for Fru Høst Neerup som Suppleant, om at række Hænderne i Vejret. Stemmer nogen imod? Altsaa er det enstemmigt vedtaget, at Udvalget faar
denne Sammensætning.
Er der flere, der ønsker Ordet til Spørgsmaalet? Ønsker Landsformanden at udtale sig?
Karen Frandsen: Jeg synes, at Hovedstyrelsen skal holdes underrettet og at der ikke afgøres noget uden Hovedstyrelsens Sanktion.
Landsformanden: Selvfølgelig skal Hovedstyrelsen blive holdt underrettet og faa et Referat ved næste Møde. Det er naturligt i et saa vigtigt Spørgsmaal som dette, og jeg vil blot lige tilføje, at jeg er ogsaa inde paa en anden Praksis, nemlig at samtlige Udvalgsmedlemmer af D.K. for Fremtiden altid faar en Udskrift af Forhandlingsprotokollen. Det synes jeg Udvalgsmedlemmerne har Krav paa.
Jeg vil gerne, inden vi afslutter dette Punkt paa Dagsordenen sige Tak til alle, der har deltaget i Diskussionen, jeg synes, at vi har faaet frem i Dag Ønsket om et Samarbejde med Nationalraadet
men at vi paa den anden Side ogsaa har været klar over, hvad der er sket.
Det er altid godt med Samarbejde, og jeg kan forsikre Dem for, at er der noget, jeg hader i denne Verden, er det Ufred. Det har pint mig hele Sommeren, og det har pint mig indtil i Dag, fordi jeg følte, at det var, ligesom om der var taget noget af Arbejdet fra Dansk Kvindesamfund, og det viser sig jo ogsaa at være rigtigt efter den Overenskomst, og jeg er glad for, at vi har faaet dette Udvalg, idet jeg er klar over, at Udvalgsmedlemmerne vil gaa ind til det Arbejde besjælet af den samme Følelse som jeg, nemlig at ville skabe et Samarbejde med Nationalraadet.
Fru Karen Frandsen: Jeg vil gerne have Lov at takke Landsformanden for den klare Redegørelse, vi har faaet, og ikke mindst for Tilsendelsen af Materialet til os ude i Provinsen, som ellers ikke kan følge, hvad der foregaar; endvidere Tak for den Form, Forretningsudvalgsberetningerne har faaet, det er en ganske anden Sag at følge med nu, end det tidligere har været.
Landsformanden: Maa jeg faa Lov til at sige Tak til Dem allesammen, jeg synes kun, jeg har gjort det, der paahvilede mig som Landsformand.
P. 6. Nedsættelse af Udvalg i Anledning af Lovændringer
Landsformanden meddelte, at der var en Del Lovændringer, der burde foretages, idet der var opstaaet Diskussion om, hvorvidt 70 aarige var udelukket fra at blive valgt til Delegeret, ligesom der ogsaa er Spørgsmaalet om Een Gangs Kontingentet, som i vore Love er ansat til Kr. l00,-. Det
er meningsløst, at man ved at betale Kr. l00. - kan blive livsvarigt Medlem. Vi har indenfor F.U. drøftet at forhøje Kontingentet betydeligt. Det bliver nu Lovudvalgets Opgave.
Endvidere er der Delingen af 7’ Distrikt og Spørgsmaalet om dansk Statsborgerret. Det ligger saaledes, at der kan være Tale om at tage Stilling til, om en Kvinde, der ikke har Dansk Statsborgerret, kan være Medlem af D.K. overhovedet, og kan have Tillidsposter i D.K.
Fra I Distrikt er modtaget Forslag om, at Tidspunktet for Landsmødets Afholdelse ændres. Det ligger saaledes, at ifølge Lovene, skal Landsmødet afholdes i Sommerhalvaaret. Der var
Stemning for Landsmødets Afholdelse om Efteraaret.
Magda Andersen mener ikke, vi kan tage Stilling hertil idag.
Det maa lovudvalget undersøge, hvor praktisk det, er og hvilket Tidspunkt det er bedst. Der er meget der vejer for og imod.
Astrid Badstue foreslaar, at der udsendes en Skrivelse til Kredsene for at høre deres Mening.
Efter Afstemning kom Udvalget til at bestaa af
Landsformanden,
Magda Andersen,
Alma Andersen,
Margr. Høst Neerup og Charlotte Grønnebæk.
P. 7. D.K. Værelset paa Kvindekollegiet i Aarhus,
Lissie Elsass redegjorde for sit Arbejde med Indsamlingen i Kredsene. Det var gaaet over Forventning, selvom hun endnu manglede nogle Kredse.
Mødet afholdtes i Kvindernes Handels- og Kontoristforenings Lokaler og begyndte Kl. l0.
Tilstede var: Landsformanden, Aja Kragh-Jacobsen, Charl. Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt, Karen Berlème-Nix, Karen Frandsen, Anna Ølgaard (Suppl.), Sigrid Gade, Magda Andersen,
Lissie Elsass Fridericia, Astrid Badstue, Alma Andersen, Ingrid Larsen, Lis Groes, Karen Schack, Karen Margr. Vilstrup, Else Merete Ross, Inga Dahlsgaard og Birgit Begtrup.
Fraværende: Ellen Wolden-Ræthinge, Adia Frost og Nikoline Winther.
Landsformanden bød Velkommen og udtalte, at nogle af Punkterne for Dagsordenen vilde give Anledning til diskussion. Hun haabede, at Diskussionen om disse vilde forme sig sagligt.
Til Dirigent valgtes for Formiddagen Anna Ølgaard, for Eftermiddagen K. Frandsen, og om Aftenen: Karen Schack.
DAGSORDEN:
1. Formandsmødets Dagsorden v/ Landsformanden
2. Bladet v/ Magda Andersen.
3. Regnskabet v/ Alma Andersen
4. 2’ Distrikts 2 Ændringsforslag til Forretningsordenen v/ Distriktsformanden.
5. 7’ Distrikts Deling og Forslag fra Kredse i den Anledning.
6. Nedsættelse af Udvalg i Anledning af Lovændringer v/ Landsformanden.
7. D.K. Værelset paa Kvindekollegiet i Aarhus v/ Lissie Elsass Fridericia.
8. Samarbejdet mellem D.K.N. og D.K. i Anledning af det af D.K.N. nedsatte Udvalg vedrørende den enligtstillede Moders Kaar v/ Landsformanden.
9. Det Fam. pol. Udvalg v/ Lis Groes.
Frokostpause Kl. 12 ½ - 14
Kl. 14: Beretning fra Karen M. Knudsen vedr. Ungdomskommissionen
10. Legatuddelingen:
a) Ingrid Jespersens Legat
b) Jutta Boysen-Møllers Legat m. fl.
11. Husligt Arbejde (Udstillingen) v/Alma Andersen
12. Det politiske Arbejde herunder Forslag til Ændring i Sammensætningen af Udvalget v/ Karen Margr. Vilstrup.
13. Sommerlejrudvalget v/ Else-Merete Ross.
14. Ungdomsarbejdet v/Lissie Elsass Fridericia.
15. Nedsættelse af Udvalg til Ændringsforslag til Valgloven
16. Revision af Loven ang. Statens Husholdningsraad v/Alma Andersen
17. Afbetalingsloven v/lngrid Larsen.
18. Statistisk Oversigt over D.K.’s Historie v/Lissie Elsass Fridericia.
19. Næste Hovedstyrelsesmøde.
20. Landsmødet 1948.
21. Eventuelt.
ad 1. Formandsmødets Dagsorden blev gennemgaaet og godkendtes af Hovedstyrelsen.
ad 2. Bladet.
Magda Andersen udtalte, at det har været og er stadig meget vanskeligt at skaffe Papir til Bladet, Udstyret er ikke pænt. Naar Papirsituationen forbedrer sig, vil man arbejde paa at give Bladet et andet Udseende. I Sommer, da vi havde vort Landsmøde, saa det ud til, at vi kun havde Papir til Efteraaret. Bogtrykkeren gav os da det Forslag, at vi skulde tage en anden Kvalitet Papir, og saa stryge 2 Numre af Bladet, nemlig for August og December. August Nr. blev derfor ikke udsendt. Forretningsudvalget vedtog at ansøge om en extra Tildeling af Papir, fordi D.K. i 1942 havde foretaget en frivillig Nedskæring. Imidlertid kom den tvungne Nedskæring, og efter denne blev Papirtildelingen beregnet uden at der blev taget Hensyn til vor ”frivillige Nedskæring”. Vi henvendte os i September til Salgschefen i de forenede Papirfabrikker A/S, som sagde, at hvis vi fik mere Papir, vilde andre Blade ogsaa bede om større Tildeling. Han henstillede, at D.K. indsendte en
Redegørelse, som han vilde forelægge Papirudvalget hvori han sad. Han regnede selv med en velvillig Modtagelse i Udvalget. D.K. har nu faaet en Tildeling, saaledes at Bladet er sikret til Maj Maaned 1948. Naar denne Tildeling er brugt kan D.K. igen henvende sig til de forenede Papirfabriker om Sagen.
Med Hensyn til Annoncerne fik D.K. pr. l/l.47 som Annonceforpagter Firmaet Suensson & Co. Firmaet havde fra andre Blade forevist gode Resultater, og Bladudvalget mente, at det vilde betyde en forøget Indtægt. Der blev oprettet en Kontrakt, med et Prøveaar til 1/1. 1948 og med 3 Maaneders Opsigelse. Der kom ikke ret mange nye Annoncer i Bladet. De fleste Annoncer, der er i Bladet i Øjeblikket er tegnet af Fru Juul. Bladudvalget blev klar over, at der maatte ske en Forandring, da Annonceindtægterne stadig var meget smaa. Vi maatte derfor til Oktober sende ham en Opsigelse, hvis vi vilde have en anden Annonceforpagter pr. 1/1. 48. Før Kontrakten med Suensson & Co havde vi talt med Bogtrykker Larsen, Dybbølposten, der er meget interesseret i D.K. og spurgt ham, om han kunde tænke sig at tage Annoncerne for os, og han havde da sagt, at det var muligt, men paa daværende Tidspunkt kunde han ikke give endelig Besked, før han vidste, om han kunde faa gode Folk til at paatage sig Annoncetegningen. Da vi i Sommer kunde se, hvor det bar hen, talte vi igen emd Bogtrykker Larsen, og forhandlede med ham i September. Han meddelte da, at han nu havde de rigtige Folk og gerne vilde tage Annoncerne i Bladet. Suensons Annonceagent Badenhoff har vi ikke været tilfreds med, og han har ikke været helt paalidelig. Vi
sendte derfor en Opsigelse pr. 1/1.48 med 3 Maaneders Varsel. For øvrigt er Badenhoff ikke mere hos Suensson. Der er nu indgaaet Kontrakt med Bogtrykker Larsen og den er i al væsentlig den samme som Suensson og Co’s.
ad 3 og 4. 2’ Distrikts 2 Ændringsforslag til Forretningsordenen.
Charlotte Grønnebæk udtalte, at hun mente, at det sidste Punktum i Forretningsordenen, nemlig at Kredsen betaler Hovedstyrelsens natophold og Morgenmad Landsmødets 2 Dage, bør slettes. Det er en gammel Bestemmelse, og Kredsen har ikke Raad til at betale Natophold. Vi har inviteret til Landsmøde i Aalborg, men Priserne er steget saa meget. Vi kan i Øjeblikket ikke faa en fast Pris paa Lokaler og Hotelværelser, og vi tvivler om, at nogen Kreds har Raad til det under Hensyn til Kontingentforhøjelse. Charlotte Grønnebæk stiller Forslag om, at denne Sætning slettes, og at
Dagpengene forhøjes fra 25 Kr. til 30 Kr. da hun havde erfaret, at det var almindeligt, at Foreninger gav et saadant Beløb istedetfor det skriftlige Forslag indsendt til 1 Dag paa 25 Kr. Aalborg Kredsen vil ikke sætte Penge til ved et Landsmøde, og Chrl. Grønnebæk bad Hovedstyrelsen tage velvillig Stilling hertil.
Fru Kragh Jacobsen foreslaar at Landsformanden faar Dagpenge, naar hun kommer ud i Kredsene.
Karen Schack støtter Chrl. Grønnebæks Forslag om Forhøjelse af Dagpenge; naar hun er ude i kommunalt Anliggende faar hun 30 Kr. pr. Dag som Minimum.
Ingrid Larsen: Det er ikke saa mange Aar siden, at vi fik 6 kr. og jeg slog et Slag for l0 Kr., og nu er det sat op til 20 Kr. Kassen kan ikke bære det, og det kan ikke nytte, vi laver Underskud igen. Det er ikke klogt, og det kan vække Kritik. Ingrid Larsen foreslaar, at vi ikke faar mere end 25 Kr.
Landsformanden spørger Fru Kragh Jacobsen, hvad hun mente med, at Hovedkontoret skulde betale Landsformanden? Skal Kredsen betale Rejse og Ophold og dertil Honorar, bliver det en meget stor Belastning for den enkelte Kreds. Endvidere udtalte Landsformanden at hun, da hun var blevet
valgt til Landsformand og fik Forespørgsel fra Kredsene om at komme ud og tale, betingede sig 1ste Klasses Billet og Opholdet betalt. Landsformanden havde lige været i Nysted hos Magda Andersen og vilde ikke have noget Honorar, men hendes Værelse blev betalt. Landsformanden vil gerne være saa frit stillet, saaledes at hun i hvert enkelt Tilfælde kunde afgøre, om hun ønskede Honorar eller ej.
Fru Kragh Jacobsen takker for Landsformandens Indstilling.
Maria Næss-Schmidt udtaler, at man gerne vil se Landsformanden, men man skal ogsaa sørge for, at det ikke bliver Ruin for hende. Bortset fra Arbejde, koster det jo ogsaa penge. Vi kan ikke være bekendt ikke at give Landsformanden Honorar. Landsformanden skal have Rejse og Værelset betalt samt Honorar. Smaa Kredse kan saa henvende sig til Jubilæumsfonden.
Hovedstyrelsen slutter sig til, at Landsformanden er frit stillet med Hensyn til Honorar.
Dirigenten forespurgte om Spørgsmaalet vedr. Dagpengene skulde sættes til Afstemning, eller Kassereren vilde udtale sig forinden.
Alma Andersen: Vi har taget Hensyn til Forhøjelsen i Budgettet, men der har vi kun regnet med 25 Kr. Det har været en haard Belastning for F.U. Medlemmerne, der under Krigen selv maatte betale deres Fortæring. Kredsen maa ogsaa betale for Hovedstyrelsens Ophold. Det er en gammel Bestemmelse, der er blevet ved at staa; der kunde være Tale om at regulere lidt til Kredsene, da de faar Pengene ogsaa med Henblik paa at betale Hovedstyrelsens Morgenmaaltid.
Charl. Grønnebæk støtter Alma Andersen; selvfølgelig skal F.U. ogsaa have Dagpenge. F.U. skal ikke have Udgifter paa deres Møder, da de jo ogsaa lægger en stor Del af deres Arbejdskraft der. Selvfølgelig skal Kredsene ikke have saa stort et Tilskud, naar Kassen betaler Morgenmaaltid.
Alma Andersen forespørger om, vi ikke kunde vente med at tage Stilling hertil, til vi har set paa Budgettet. Der er endnu en Ting, der skal drøftes inden vi fastsætter Dagpengene, nemlig Dagpenge paa Henrejse- og Afrejsedagen. Med Hensyn til Kontingentforhøjelsen er det gaaet forbavsende
godt; bedre end man havde tænkt sig. Der har ikke været Tale om økonomiske Besværligheder i Kredsene og heller ikke flere Udmeldelser. Det har givet et stort Udslag paa Regnskabet.
De planlagte Besparelser, der var blevet talt om, var gennemført. Ved vort sidste Budget var Margot Petersen uopsagt, og der var Tale om, at hun skulde rejse, og vi maatte dengang regne med hendes Løn ca. Kr. 7.000, - og 2 Kontorassistenter og 1 Bogholder.
Da hun sagde op og vi skulde til at ordne vore Forhold paa Kontoret, fik vi to lige dygtige Damer og 1 Bogholder og det gaar godt med Arbejdet og vi har ogsaa sat noget af til Extrahjælp paa Budgettet. Vi sparer mellem 4-5000 paa denne Konto alene, ved Postexpedition er ca. 1500 Kr.
sparet. Det ligger i, at Bladets Vægt er reguleret, og Revision af Kartoteket har fundet Sted, saaledes at alle overflødige Blade er kommet væk. Endvidere har der været mindre Udgifter end vi havde regnet med, idet der kun har været 11 Blade i Stedet for 12. Derimod har vi medtaget i
Udgifterne at Bogtrykkerens Pris vilde stige. Den er fra November steget med l00 Kr. pr. Blad.
I Telefonregninger har der været en Besparelse paa Kr. 1800, -. Vi kan ikke regne med at køre Foreningen paa denne Maade i det kommende Aar, saa svækker vi Arbejdet. Man kan
ikke holde en Forening i Live paa den Maade. Hovedstyrelsen havde været enige om, at man skulde faa det skaaret saadan ned, at vi kunde se Bunden.
Alma Andersen havde tænkt paa Forhøjelse af Diæterne fra Kr. 20 til Kr. 25 pr. Dag.
Dirigenten, mente, man burde holde sig til de 25 Kr., men foreslog Afstemning.
Ved Afstemning. 5 Stemmer for Kr. 30
8 " " 25 pr. Dag.
som herefter blev vedtaget.
Charl. Grønnebæk gentog Forslaget om, at den Kreds, der afholder Landsmødet, skal afholde Udgifterne ved Hovedstyrelsens Hotelophold og Morgenmad, Landsmødets 2 Dage, skulde bortfalde.
Dette blev vedtaget.
Lissie Elsass foreslog, at Diæterne ved Landsmødet skulde være Kr. 30 pr. Dag. Dette blev vedtaget. Man drøftede herefter Spørgsmaalet: Dagpenge til Forretningsudvalget.
Landsformanden: Vi har i Efteraaret kun haft 3 Forretningsudvalgsmøder. Efter Nytaar vil Forretningsudvalgsmøderne begynde om Eftermiddagen, og man vil derfor blive nødt til at spise Middag, hvorfor jeg foreslaar, at Forretningsudvalgets Medlemmer faar Kr. l0 pr. Møde.
Lis Groes: Er dette baade til Medlemmer og Suppleanter.
Alma Andersen: Ja, dette gælder saavel Medlemmer som Suppleanter.
Den ny Bestemmelse om Diæter kommer til at gælde fra l. Januar 1948 og ser saaledes ud:
Diæter til F.U. Møder .................. Kr. l0.
" til daglig til Hovedstyrelsen ” 25.
" " Landsmøder " 30.
fuld Diæt Henrejsedagen.
halv Diæt Hjemrejsedagen.
Chrl. Grønnebæk takkede for Udfaldet af sit Forslag, og gentog Aalborg’s Invitation til at afholde Landsmødet 1948, idet hun gjorde opmærksom paa at Aalborg Kredsen kun havde set sig i Stand til at afholde Landsmødet, dersom Forslaget gik igennem.
Regnskabet:
Alma Andersen gennemgik Regnskabet. Af Regnskabets Overskud skulde Elisabeth Nielsen’s Legat og Jubilæumsfonden have Laanene tilbagebetalt. Kassekreditten var ikke blevet brugt, visse Piecer skulde nu uddeles gratis til Kredsene.
Sigrid Gade: Det vil være en stor Hjælp for Kredsene, dersom Piecerne kunde uddeles gratis, idet Kredsene hidtil selv havde baaret disse Udgifter.
Ingrid Larsen. Lis Groes, Fru Høst-Neerup og Karen Frandsen takkede for Regnskabet, og Landsformanden rettede en Tak til Kontoret.
Landsformanden takkede Aalborgkredsen for Invitationen.
Alma Andersen henledte Opmærksomheden paa, at Kredsen efter den ny Bestemmelse naturligvis ikke kunde faa det fulde Beløb udbetalt - beregnet efter l0 Øre pr. hvert Medlem.
Dirigenten: Behøver vi at fastlægge dette Beløb nu, kan det ikke vente, til Budgettet til Foraaret bliver lagt?
Magda Andersen: Det er for sent til Foraaret. Naar Landsmødet skal tilrettelægges og drøftes, maa Økonomien være i Orden.
Alma Andersen: Kredsen skal være sikret Kr. 1.000. – og iøvrigt kan vi saa regulere til Foraaret.
Charl. Grønnebæk var tilfreds med denne Ordning.
7’ Distrikts Deling.
Landsformanden: 7’ Distrikt blev ved et ekstraordinært Møde d. 5. Oktober 1947 delt i 7a-7b-7c.
7 a:
Birkerød
Frederikssund
Frederiksværk
Gentofte
Helsingør
Hellerup
Hillerød
Holte
Hundested
Hvidovre
Hørsholm
Lyngby
Nyk. Sj.
Rødovre
evt. Frederiksberg
7 b: København og Ungdomskredsen.
7 c:
Haslev
Herstederne
Holbæk
Korsør
Møen
Næstved
Præstø
Ringsted
Roskilde
Slagelse
Sorø
Tjæreby
Vordingborg
Taastrup
Imidlertid har følgende Kredse anmodet om Tilknytning til anden Afdeling.
Frederiksberg ønsker sig tilsluttet 7 a
Roskilde ” ” 7 c
Nykøbing Sj. " ” 7 a
Taastrup " ” 7 a
Spørgsmaalet om Deling af 7’ Distrikt foraarsager en Lovændring, idet der i D.K.’s Love § 3 kun er nævnt 9 Distrikter. Er Sigrid Gade indforstaaet med, at henlægge Sagen til Lovudvalget? ønsker man, at disse 4 Kredse skal henhøre under de nævnte Afdl.?
Dirigenten. Naar Kredsene selv udtaler Ønske herom kan Hovedstyrelsen ikke have noget derimod.
Landsformanden: Den endelige Deling af Distriktet henlægges herefter til Lovudvalget.
ad 8. Landsformanden meddelte følgende:
Den 14.8.1947 meddelte Bodil Begtrup mig, at D.K.N. ved Bestyrelsesmøde d. 13.8. havde nedsat et Udvalg til at arbejde for forbedrede Vilkaar af den enligtstillede Moders Stilling.
Hun meddelte mig, at Udvalget bestod af følgende:
Læge Agnethe Brædstrup, Landsretssagfører Johanne Hansen, Vera Skalts repræsenteret ved Magna Nørgaard, Alvilda Larsen og Henning Friis.
Hun anmodede D.K. om at udpege en Repræsentant til i det paagældende Udvalg.
Jeg meddelte Bodil Begtrup, at jeg ikke kunde tage Stilling hertil, før der var afholdt F.U. Møde d. 26.8., og under Hensyn hertil blev der berammet Møde i D.K.N.’s Udvalg d. 28.8., naar D.K. havde taget Stilling til Spørgsmaalet.
Som det fremgaar af F.U. Protokollen for vort Møde d. 26.8., har jeg der nærmere gjort Rede for min Indstilling overfor Sagen, idet jeg henviste til, at vi jo havde vore Fam. pol. Udvalg. I Mødet fremkom følgende Redegørelse fra mig:
Punkt 4 af F.U. Protokollen for 26.8.47
Opfordring af D.K.N. til at indtræde i Danske Kvinders Nationalraads Aktionsudvalg til Forbedring af de enligtstillede Mødres Kaar.
Landsformanden meddelte, at hun d. 14.8. var blevet ringet op af Formanden for Nationalraadet Bodil Begtrup, der meddelte, at den 13.8. var der blevet nedsat et Aktionsudvalg til Forbedring af den enligtstillede moders Kaar. Bodil Begtrup ønskede en Repræsentant fra Dansk Kvindesamfund.
Udvalget bestaar af Vera Skals, Agnethe Brædstrup, Landsretssagfører Johanne Hansen m.fl. I den Anledning føler Landsformanden Trang til at fremhæve, at dette jo drejer sig om den væsentligste Del af Arbejdet efter den ene af vore Formaalsparagraffer. Ved Landsformandens Tiltrædelse
som Landsformand har hun netop udtalt, at vi i D.K. paa dette Omraade vil gøre et positivt Arbejde nu. Vi har jo i mange Aar haft vort fam. pol. Udvalg, der har arbejdet med Spørgsmaalet og Landsformanden kan kun beklage, at vi ikke i vore tidligere F.U. Møder, hvor Arbejdet fra dette Udvalg var sat paa Dagsordenen har gennemdrøftet og videreført det udadtil for længe siden.
Landsformanden tror at alle i nogen Grad har forsømt et Arbejde her trods Udvalgsformandens ret ofte Forsøg paa at faa os til at interessere os herfor.
Ved Danske Kvinders Nationalraads Generalforsamling i Maj udtalte Bodil Begtrup, at man derfra vilde gøre et Arbejde men Landsformanden var af den Formening, ate det ikke ligefrem skulde være en Indgriben i vort hidtidige Arbejde.
Landsformanden siger, at hun har tænkt meget over Sagen og har underrettet flere Medlemmer af Hovedstyrelsen herom. De fastholder, at vi ikke skal ophæve vort Udvalg, men paa den anden Side maa vi ogsaa tiltræde D.K.N.’s Udvalg med Forbehold af vort Udvalgs selvstændige Viderearbejden.
Iøvrigt har Bodil Begtrup henvendt sig til en Del af F.U. Medlemmerne om Sagen, og jeg foreslaar derfor, at disse giver en lille Beretning om disse Samtaler.
Som F.U. maaske husker, vedtog Landsmødet, at vi skulde indsende den af Resolutionsudvalget udfærdigede Skrivelse til Arbejds- og Socialministeriet med nogle enkelte Ændringer og Landsformanden mener, at vi derfor skal vedtage denne i Aften og lade den overbringe i Ministeriet i Morgen.
Vi skal paa dette Punkt opfylde Vedtagelsen fra Landsmødet.
Lis Groes havde en Del Ændringer. Inga Dahlsgaard har været ude hos Lis Groes og de havde gennemgaaet Resolutionen og ændret den.
Spørgsmaalet er nu om vi skal blive staaende i D.K.N. eller vi skal tage Stilling til at udtræde.
Bodil Begtrup har været i Ministeriet og talt med Henning Friis m.fl., der jo er Medlem af vort Udvalg.
Skal vi overlade dette til D.K.N. og gaa over i D.K.N.’s Udvalg? Lis Groes har gjort et stort Arbejde, skal vi aflevere dette til D.K.N.? Landsformanden kan ikke sige andet end, at hun er meget skuffet, og beder Alma Andersen give Beretning fra Bestyrelsesmødet d. 13/8 i D.K.N.
Alma Andersen var blevet meget overrasket, da der var blevet fremlagt et Forslag, som her skitseres. De unge paa Sommerlejren sagde, at Bodil Begtrup havde truffet den Beslutning, at nu skulde der gøres noget. Lis Groes havde vistnok afleveret en Del Materiale, hvilket Alma Andersen synes var meget underligt.
Landsformanden har taget det som sit Program og følte, at ”der blev spændt Ben for hende”.
Alma Andersen mener, at vi skal tiltræde Udvalget som Observer, men at det ikke maa forpligte os til at give noget Stof fra os. Vi skal arbejde selvstændigt og D.K.N. skal vide, hvor vi staar.
Alma Andersen havde foreslaaet paa D.K.N.’s Møde, at vi fik en Protokoludskrift af Bestyrelsesmødet. X)
Else-Merete Ross udtaler, at hun havde forstaaet Landsformanden saaledes, at hun vilde have ophævet det fam. pol. Udvalg ved en Samtale, hun havde haft med Landsformanden paa et ret tidligt Tidspunkt. Hun var iøvrigt af den Formening, at vi skulde arbejde med vort Materiale og ikke
udlevere det til D.K.N.’s Udvalg før det var bearbejdet.
X) Inga Dahlsgaard bemærker, at hun og Lis Groes er enige i det, som Alma Andersen har givet Udtryk for.
Landsformanden svarede hertil, at hun stillede sig uforstaaende overfor denne Fortolkning af Samtalen, idet hun ved den nævnte Samtale havde fremhævet, at hvis D.K.N. skulde have dette Udvalg og arbejde efter de Linier, der var opgivet, kunde vi ligesaa godt ophæve det fam. pol. Udvalg, og saa fik vi jo et Udvalg mindre, hvad Else-Merete Ross ved flere Lejligheder havde gjort sig til Talsmand for.
De øvrige Medlemmer af F.U. med hvem Landsformanden havde været i Forbindelse med, mente at Else-Merete Ross maatte have misforstaaet Landsformanden, da Landsformanden ikke havde udtalt sig anderledes til hende end til andre, og at alle havde været klar over, at det var et Udtryk for, at hele det fam. pol. Arbejde gled over paa D.K.N.
Magda Andersen har ikke hørt noget om dette før idag, men efter den Redegørelse, kommer hun til at tænke paa, at vi igen staar overfor D.K.N. som tidligere i lignende Sager. Vi har før drøftet, hvorvidt vi skal blive staaende i D.K.N. eller trække os tilbage, og hver Gang har vi sagt:
"selvfølgelig skal vi skilles fra D.K.N., men ikke nu".
Margr. Høst-Neerup mener, at vi kun skal arbejde med D.K.N. som ligeberettiget.
F.U. er enig om, at man ikke melder sig ud af D.K.N.
Alma Andersen vil dog mene, at Samarbejdet har været bedre siden Bodil Begtrup blev Formand.
Else-Merete Ross synes, at her kommer noget frem, som hun aldrig har kunnet lide. Det er Æren, der bliver traadt for nær. Man er ivrig for at faa sit Navn frem.
Bodil Begtrup er ivrig efter at faa denne Sag fremmet og Else-Merete Ross mener, at man skal bruge dette for at faa et godt Samarbejde i Gang i Stedet for. Bodil Begtrup har gode Forbindelser og Else-Merete Ross mener, at samarbejdet med D.K.N. er af stor Betydning, og at man ikke skal melde sig ud af D.K.N.
Alma Andersen bemærker hertil: at det absolut ikke er Æren vi tænker paa, men nu bliver vi afhængige af, hvad Udvalget i D.K.N. gør, og vi kommer meget let til at spænde Ben for hinanden.
Magda Andersen udtaler, at hun synes, der er Ting, der kan bebrejdes det fam. pol. Udvalg, og det er, at i de Aar, der er gaaet, er der brugt altfor lidt Tid til at behandle disse Spørgsmaal. Lis Groes er kommet med Materiale og det har været paa Dagsordenen, og der er alligevel aldrig bleven Tid til at gennemgaa det. Lis Groes har gjort et stort Arbejde, og Magda Andersen synes, at det er meningsløst, at det Arbejde skal lægges til Side og overlades til andre, og det har ikke noget med Ærgerrighed at gøre.
Inga Dahlsgaard siger, at hun synes, vi skal fuldføre det Arbejde, vi er gaaet i Gang med og lade D.K.N. nedsætte et Udvalg, og saa faa en Observer, saa vi ikke direkte træder hinanden over Tæerne, og efter den Samtale Inga Dahlsgaard har haft med Bodil Begtrup, har hun forstaaet, at man dels vil lade foretage Undersøgelser, som man har Penge til, dels en Film, dels Dannelse af et Blomsterfond og en Oplysningspiece for Kvinder, der bliver enligtstillede. Og naar vi med vore Midler ikke er i Stand til at gøre dette, bør vi lade Bodil Begtrup gøre det.
Elsa-Merete Ross mener ogsaa, at vort Udvalg skal fremsætte Forslag i Samarbejde med D.K.N. En Ting, der har sinket os, er at Karen Johnsen ikke er blevet færdig.
Alma Andersen mener, at det en at aktivt Udvalg og at vi ikke vil have en Observer, men et Medlem, der arbejder.
F.U. vælger Landsformanden til at indtræde i dette Udvalg. F.U. vedtog, at vi skulde opfylde Løftet, som vi gav paa Landsmødet at indsende Skrivelse til Arbejds- og Socialministeriet. Denne Skrivelse blev gennemgaaet i sin rettede Form og godkendt af F.U.
F.U. vedtog, at jeg skulde indtræde i dette Udvalg og d. 28/8 blev det første Møde afholdt i D.K.N.’s Udvalg. Jeg vil her fremhæve følgende fra Mødet:
" Uddrag af D.K.N.’s Møde d. 28/8 1947
Sagfører Margrethe Petersen: Paa Dansk Kvindesamfunds Forretningsudvalgsmøde har man indtaget det Standpunkt, at vi vil arbejde som hidtil, uafhængigt af andre Kvindeorganisationer og være frit stillede med Hensyn til vore Udvalgsarbejder, men at der naturligvis findes Ting, som vi kan samarbejde om.
Alvilda Larsen. Er skuffet over D.K.’s Indstilling. Vi vil komme betydeligt videre med et uforbeholdent Samarbejde og virke stærkere overfor Myndighederne og overfor Kvinderne. Bange for og ked af Konkurrencemonentet, som D.K.’s Indstilling gør Indtryk af. Det er et vigtigt Initiativ, som Nationalraadet har taget.
Bodil Begtrup. Sygeplejerskerne vil gerne og er glade for at støtte Opgaver, man kan være fælles om.
Margr. Petersen: Hvis det er Meningen, at man skal opgive sin Forenings Formaal, kan vi ikke være med. D.K. er altid gennem en Aarrække gaaet til Myndighederne med Henvendelser og har altid staaet med Autoritet.
Henning Friis: Sagen en saa vigtig, at det vil virke kraftigere, om man staar sammen paa bred Front. Man vil i denne Tid sandsynligvis ikke faa nogen væsentlig økonomisk Støtte fra det offentliges Side. Finansministeriet har en ganske uinteresseret Holdning i disse Sagen. Bedre at skrabe Penge
sammen fra alle mulige Sider. I de kommende Aar vil man ikke faa Støtte fra det offentliges Side,- det private Initiativ maa derfor sætte ind. De smaa Resolutioners Tid er forbi.
Bodil Begtrup: Nationalraadet har hverken Magt eller Ret til at forhindre nogen Forening i at foretage sig noget.
Margr. Petersen: Jeg vil bare præcisere Forretningsudvalgets Standpunkt, og vi vil fortsætte vort Arbejde som hidtil.
Dr. Bræstrup: Det vil være godt at faa klarlagt Forholdet mellem Nationalraadet og Dansk Kvindesamfund. Vi vil her i Udvalget kunne faa Adgang til D.K.’s Materiale f. Eks. i det familiepolitiske Udvalg, som har arbejdet med disse Spørgsmaal o.s.v.? Vi vil gerne have at vide, hvad D.K. laver paa dette Omraade. Vi maa faa Principperne fastlagt for at Samarbejde.
Bodil Begtrup: De kommunistiske Kvinder har ogsaa gjort et stort Arbejde paa dette Omraade. Det er Meningen at samle deres Viden derfra i dette Udvalg.
Margr. Petersen: Jeg vil foranledige, at Lis Groes sammenkalder til et Møde i det familiepolitiske Udvalg saa hurtigt som muligt, og saa maa D.K.’s Forretningsudvalg tage Stilling derefter.
Henning Friis: Dette Arbejde kræver en enorm Indsats, men naturligvis kan man bruge det Materiale, der allerede findes (f. Eks. fra D.K.’s familiepolitiske Udvalg), og ingen maa fratages Æren.
Alvilda Larsen: Jeg har forelagt dette Spørgsmaal om de enligtstillede Mødre for vores Bestyrelse, der mener, det er en god Ide; Vi har allerede Materiale til en pjece, men vi vil indrette Arbejdet efter Nationalraadet for den fælles Sags Skyld. Vi har foreslaaet vores Organisation at sætte en Kampagne i Gang paa dette Omraade i Vinterens Løb.
Som de fleste Hovedstyrelsesmedlemmer ved, har jeg jo ikke ladet dette Spørgsmaal alene være F.U. bekendt, men jeg har ventileret Sagen i det indtil da forløbne Tidsrum for flere Hovedstyrelsesmedlemmer, og fra Lissie Elsass Fridericia har jeg modtaget en Skrivelse fra
Fru Berleme-Nix til hende, hvori Fru Berleme-Nix ønsker Spørgsmaalet drøftet her idag.
Nogle Dage efter Mødet i D.K.N.’s Udvalg udsendte D.K.N. en Skrivelse af 3/9 til Formænd, Delegerede og Enkelt-Medlemmer, som jeg af Hensyn til de Hovedstyrelsesmedlemmer, der ikke er tilknyttet Nationalraadet, vil gøre Dem bekendt med det, der vedrører denne Sag.
Extrakt af Skrivelse af 3/9 1947
"Det er Styrelsens Tanke, at alle Nationalraadets Foreninger i den kommende Vinter skulde samle sig om at faa gennemført Forbedringer i den enlige Moders Stilling. Det blev omtalt paa vor Generalforsamling, og flere Foreninger henvendte sig derom. Naar vi hører, at hver l0. Moder i Danmark mellem 20 og 60 er enligtstillet, og vi ved hvor daarlige deres Kaar i Almindelighed er, er der god Grund til at tage netop dette Spørgsmaal op, og at vende Bredsiden til for at faa noget gennemført.
Det en nødvendigt at klargøre sig Maal og Midler for en saadan Kampagne, og Styrelsen har derfor nedsat et Aktionsudvalg, en lille hurtigt arbejdende Gruppe af Experter med Læge Agnete Bræstrup som Formand, der mødtes første Gang den 28. August og helst skal mødes hver 14. Dag i den kommende Tid.
Det er Tanken, at gennemgaa hver enkelt Gruppe – ugifte, separerede, fraskilte, forladte og Enker og finde hvilke Hjælpemidler der er, og hvilke Krav der maa stilles.”
Som De vil forstaa af mine Udtalelser ved D.K.N.’s Udvalgsmøde d. 28/8 foranledigede jeg det fam. pol. Udvalg sammenkaldt, hvilket skete d. 4/9. Resultatet af Forhandlingerne paa dette Møde var, at man ikke vilde give det Materiale fra sig, som man havde i Øjeblikket til Brug for Nationalraadet, men man var villig til, naar det forelaa udarbejdet i Form af Foredrag, Betænkning o. lign., da stille det til Disposition for D.K.N.’s Udvalg.
Dette meddelte jeg Formanden for D.K.N.’s Udvalg Fru Agnethe Bræstrup ved Skrivelse af 8.9., da jeg var forhindret i at være til Stede ved det efterfølgende Møde i D.K.N.’s Udvalg.
Den 19.9. blev jeg ringet op at den fungerende Formand for D.K.N., Byretsdommer Karen Johnsen, der gerne vilde have en Samtale med mig i Anledning af, at Fru Agnethe Bræstrup havde gjort Rede overfor hende, hvad der var passeret. Jeg fortalte Byretsdommeren, hvad der var gjort i de senere Aar fra D.K.’s Side, og at vi i ca. 6-7 Aar havde haft siddende et fam. pol. Udvalg, som jo paa Grund af Besættelsesaarene ikke effektivt havde kunnet fremsætte Forslag til Ministeriet om Forbedring af Spørgsmaalene ang. den enligtstillede Moder, og alt det vi hidtil havde beskæftiget os med, og at F.U. og det fam. pol. Udvalg ikke vilde overlade sit Materiale til D.K.N.’s Udvalg for at dette Udvalg kunde arbejde videre med det. Jeg meddelte Byretsdommeren, at D.K. var villig til at samarbejde paa andre Omraader, som ikke berørte det fam. pol. Udvalgs Arbejde indenfor D.K.N. Byretsdommeren forstod fuldt ud, at D.K.’s Udvalg ikke kunne stille Materiale til Raadighed, naar de i saa mange Aar havde haft et Udvalg siddende, og dette Udvalg havde gjort et Arbejde. Hun vilde meget nødig se, at Samarbejdet mellem D.K. og D.K.N. blev sprængt.
Hun erindrede ganske svagt de Forhandinger, der havde fundet Sted i 1932, hvori hun havde siddet, hvor der ogsaa var Tale om en Sprængning af Samarbejdet. Hun foreslog den Løsning, at jeg bliver siddende i Udvalget og kun blev tilkaldt til de Møder, hvor der var Mulighed for Samarbejde.
Ved F.U. Møde d. 30/9 aflagde jeg Beretning overfor F.U. om det passerede, og anmodede F.U. om at tage Stilling til, hvorvidt jeg skulde tiltræde Udvalget fuldtud med min Arbejdskraft eller kun paa de Punkter, hvor det kunde være Samarbejde, hvilken Beretning jeg gerne vil gentage:
"Landsformandens Beretning fra Mødet i D.K.N.’s Udvalg vedrørende den enligtstillede Moder og Redegørelse for D.K.N. og D.K.’s Samarbejdsform.
Ved D.K.N.’s Møde meddelte Landsformanden det Standpunkt, det fam. pol. Udvalg havde vedtaget. Agnete Brædstrup svarede da, at saa kunde Landsformanden ikke sidde der som Repræsentant for D.K., men maatte sidde der som personligt Medlem.
Landsformanden meddelte, at hun havde haft en Samtale med den fungerende Formand for Nationalraadet, Karen Johnsen, da Agnete Brædstrup var i Tvivl om Landsformandens Stilling i D.K.N.’s Udvalg. Landsformanden ønsker at F.U. tager Stillling til om Landsformanden kun skal sidde i Udvalget, naar det propagandamæssige blev behandlet eller man ønsker, at hun skal stille sin Arbejdskraft til Raadighed for Udvalget der, samtidig med at hun staar som Medlem af det fam. pol. Udvalg.
I øvrigt pegede Landsformanden paa, at det var nødvendigt, hvor et saa stort Spørgsmaal var taget op af Nationalraadet, at det blev drøftet ved Hovedstyrelsesmødet om Nationalraadets Kompetence til at tage de enkelte Foreningers Formaalsopgaver op.
Lis Groes udtalte med Hensyn til vor Stilling til Nationalraadet, at vi skulde være lidt forsigtige med at sætte Tingene paa Spidsen, men hun syntes, at Nationalraadet havde handlet taktisk forkert, det skulde være kommet til os og have sagt, at det i denne Vinter vilde gøre et særligt Arbejde for den enligtstillede Moder. Det er en stor Fejl, at de nedsætter Udvalg først og derefter meddeler os det. Lis Groes mener, vi skal være glade for Nationalraadets Arbejde, og at vi samtidig
skal gøre noget herfra. Vi har nu faaet Løfte paa Orla Jensens Foredrag. Lis Groes mener ikke, der er saa stor Fare og mener ikke vi skal spilde vor Tid paa Kompetancespørgsmaalet. Hun ønsker, at
Landsformanden skal sidde i Udvalget som Repræsentant, det vil være meget værdifuldt.
Nationalraadet har jo Enkespørgsmaalet med Landsformanden som Medlem af Udvalget. Hun peger endvidere paa Lovforslaget om Moderskabsydelse, der har været til Behandling paa Rigsdagen.
Landsformanden mener, at vi maa tage en Drøftelse med Nationalraadet og dertil slutter Magda Andersen sig og vi maa have Nationalraadets Love gennemgaaet.
Magda Andersens Indtryk er, at de tager sig større Rettigheder end de har.
Margr. Høst-Neerup tilslutter sig Tanken om et Møde med Nationalraadet, og at Landsformanden skal sidde i Udvalget., men mener, at det er meningsløst, at vi skal aflevere vort Arbejde.
Karen Margr. Vilstrup synes ogsaa, at Nationalraadet har baaret sig forkert ad, men mener, vi faar at vide, hvad der sker der, naar Landsformanden sidder i Udvalget.
Ingrid Larsen synes det er kedeligt, at man har en uhyggelig Fornemmelse, naar vi arbejder med Nationalraadet. Vi kan ikke være tjent med, at Nationalraadet tager vore Opgaver fra os, og det er baade en Æressag og Livssag for os. Naar de tager vort Arbejde, er der ingen, der interesserer sig for Dansk Kvindesamfund.
Alma Andersen siger, at det ikke alene er Spørgsmaalet med Hensyn til den enligtstillede Moder, vi er glade for. Saalænge vi sidder her har vi en Forpligtelse til at slutte det Arbejde, som saa direkte er D.K.’s Arbejde, og Alma Andersen mener ogsaa, at vi maa have renset Luften med Hensyn til Nationalraadet.
Magda Andersen mener, at det er vigtigt, at der nu sker noget. D.K. har i de sidste 2 Aar gjort et Arbejde med det fam. pol. Arbejde og undersøgt forholdene. Der er blot ikke levnet tilstrækkelig Tid til at gennemdrøfte Spørgsmaalet ordentlig, og der har F.U. et Medansvar, meget kunde have set anderledes ud, hvis det var blevet drøftet.
Landsformanden var blevet bebrejdet af Karen Johnsen, at man ikke havde meddelt Nationalraadet om Mødet i Torsdags, men Margr. Høst-Neerup havde meddelt Bodil Begtrup om Mødets Afholdelse.
F.U. udtalte, at det vilde have Landsformanden siddende som D.K.’s Repræsentant i D.K.N.’s Udvalg. Landsformanden lover at være saa loyal som muligt, men forlanger, at F.U. skal tage Hensyn til hendes vanskelige Stilling i den eventuelle Kritik, der senere kan fremkomme.
Landsformanden spørger, om det skal sættes paa Dagsordenen til Hovedstyrelsesmødet, hvad der er sket i D.K.N.
Magda Andersen mener ikke, at vi skal have Møde med D.K.N. før vi har haft Hovedstyrelsesmødet, det skylder vi Hovedstyrelsen. Hertil slutter Alma Andersen sig.”
Den 20/11 blev der afholdt Repræsentantskabsmøde i D.K.N. og Formanden for D.K.N.’s Udvalg aflagde Beretning, der hovedsagelig gik ud paa, at man var ved at skaffe sig Oplysninger hos de forskellige Myndigheder for at kunne gaa i Gang med Arbejdet, og at man i Lighed med Enkeudvalget havde søgt om Understøttelse til at foretage en Markedsundersøgelse.
Under Beretningen meddelte Fru Bræstrup, at jeg ikke sad som D.K.’s Repræsentant, men kun som havende Kendskab til den enligtstillede Moders Stilling ad Lovgivningens Vej, idet jeg dog skal tilføje, at hun, forsaavidt angaar Alvilda Larsen meddelte, at hun var de kommunistiske Kvinders Repræsentant, Landsretssagfører Johanne Hansen var Nationalraadets Repræsentant at Magna Nørgaard var Mødrehjælpens Repræsentant, samt at Briit Friis var Sekretær for Udvalget.
Under Punkt 5 ved nævnte Repræsentantskabsmøde meddelte Ingrid Koch, at politisk Samraad ved sit Møde i Februar Md. havde til Hensigt at tage Spørgsmaalet Deltidsarbejde op i Diskussionen. Jeg tog mig dette til Efterretning og til Forelæggelse for Hovedstyrelsen idag. Dagen efter modtog jeg fra Folkevirke en Indbydelse til Middag d. 9.12. hos Fru Kirsten Lauritzen, hvor de kv. Rigsdagsmedlemmer vilde komme tilstede, og hvor man vilde drøfte de specielle Emner, der kunde tænkes at skabe Samarbejde paa Tværs af de politiske Skillelinier. "Vi tænker her bl.a. paa et Spørgsmaal som "Den enlige Moders Stilling", som vi agter at faa Dr. Bræstrup til at belyse for os."
Det bliver derfor nødvendigt, at vi idag maa drøfte Forholdet mellem D.K.N. og D.K., og jeg har samtidig med dagsordenen for Hovedstyrelsesmødet tilstillet dem Nationalraadets Love og Afskrift af Protokollen for vort Hovedstyrelsesmøde d. 20/3 1932, hvor Samarbejdet mellem D.K.N. og D.K. var under Debat.
Jeg gaar ud fra, at alle Hovedstyrelsesmedlemmerne har gjort sig bekendt med denne Extrakt, og det som navnlig har Betydning idag fremgaar af Hovedstyrelsesmødet d. 25/6 1932.
Jeg har nu prøvet paa at give en saa neutral Fremstilling af, hvad der er passeret i denne Sag siden 14.8. og jeg gaar ud fra, at de enkelte Hovedstyrelsesmedlemmer paa Grundlag af det Materiale, der er sendt ud har haft Lejlighed til at tænke over Spørgsmaalet og nu vil komme med deres Udtalelser.
Jeg vil gerne tilføje, at Bodil Begtrup ved Mødet den 28 August meddelte, at der i Løbet af Vinteren vilde blive afholdt et Møde, hvor Overpræsidenten, Grev Moltke og Landsretssagfører Edel Saunte vilde gøre Rede for alle disse Problemer, at jeg har prøvet paa at faa oplyst, hvorledes Sammensætningen er sket af Styrelsen af Nationalraadet: Om det er saaledes, at man har fulgt de retningslinier, der blev drøftet i 1932. Jeg henvendte mig til Fru Weiss, som er Leder af D.K.N.’s Kontor for at faa at vide, hvilke Foreninger disse Kvinder repræsenterede, og fik det Svar, at det var man ikke klar over. Det fremgik ikke af det Materiale, man havde, men een Ting var i hvert Fald givet, at Fru Bræstrup repræsenterede de kvindelige Læger, og var tilknyttet Nationalraadet, og Alma Andersen Dansk Kvindesamfund. Spørgsmaalet er da, om de øvrige Medlemmer af Bestyrelsen er Enkeltmedlemmer eller Repræsentanter for tilsluttede Foreninger. Jeg forklarede
Fru Weiss, at det laa saaledes, at de maatte have en Fortegnelse over, hvilke Repræsentanter de tilsluttede Organisationer havde valgt til at repræsentere sig ved Repræsentantskabsmøderne, hvortil hun svarede, at det havde man ikke.
Fru Høst-Neerup: Jeg kan slet ikke forstaa den Strid her. Hvis Nationalraadet i 1932 har valgt de 5 Repræsentanter, skal Dansk Kvindesamfund med i den Henvendelse til Regeringen.
Jeg har her en Beretning fra Aarene 1922-26, hvor der er ført Forhandlinger mellem de 2 Styrelser for at tilrettelægge, hvordan Samarbejdet skal foregaa, og som Resultat mellem D.K. og D.K.N., som siger:
”Andragender til Regering og Rigsdag, Opraab i Pressen eller lignende Henvendelser til Offentligheden fremkommer,- hvis der ikke er opnaaet Enstemmighed,- kun i de Foreningers Navn, som har stemt for vedkommende Henvendelse, og udsendes paa Papir, der bærer D.K.N.’s Navn, men er uden Liste over de tilsluttede Foreninger."
Det er altsaa endnu mere vidtgaaende, end det vi har ønsket.
Saavidt jeg kan se, er Overenskomsten af 1932 ikke sat ud af Kraft. Jeg tror, der maa foreligge noget der, vi kan henholde os til, saa at de bliver nødt til at tage Dansk Kvindesamfund med.
Landsformanden: Maa jeg lige dertil sige, at det var Meningen, at kun Nationalraadets Navn skulde fremtræde som Resultat af Udvalgets Arbejde.
Fru Høst-Neerup: Det kan det ikke gøre ifølge de Overenskomster.
Landsformanden: Det var Meningen, at vi ikke kunde medunderskrive det Arbejde, som dette Udvalg til sin Tid afsluttede med at det alene skulde fremtræde som Nationalraadets Betænkning
eller som kommende fra Nationalraadet.
Fru Berleme-Nix: Jeg synes, det er saa vigtigt, at vi én Gang for alle faar gjort os klart, hvordan Forholdet er mellem Nationalraadet og Dansk Kvindesamfund. Jeg havde ikke Nationalraadets Love, men har faaet dem senere. Nationalraadets Formaal er at fremme Kendskab, Forstaaalse og Samarbejde mellem danske Kvindeforeninger og at repræsentere disse udadtil. Navnlig i det første ligger der jo faktisk det, at det egentlig kun skal være som en Slags Topfigur paa Kransekagen og ellers henvende sig til de forskellige Foreninger. Jeg synes, at det her i høj Grad har overtraadt sin Kompetence. Nationalraadet kan kun sørge for at bringe os i Forbindelse med hinanden, det kan ikke selvstændigt nedsætte et Udvalg og give sig til at arbejde med det, andre Foreninger arbejder med. Er det ikke tilfreds med vort Arbejde, kan det jo spørge os, om det kan hjælpe os, men det
kan ikke lave noget. Jeg gad vide, hvad Sygeplejerskerne og Jordemødrene vilde sige til, hvis Nationalraadet sagde: Nu nedsætter vi et Udvalg af Jordemødre, der skal gøre saadan og saadan, og saa kan Jordemødrene faa en Repræsentant i dette Udvalg.
Nu vil vi forfærdelig gerne arbejde godt sammen med Nationalraadet, men vi vil have, at de skal holde sig til de Ting, der vedrører dem, saa skal vi nok passe det, der vedrører os.
Der er gjort et stort Arbejde. Vi kan vel faa fat i saa mange Experter indenfor vor egen Forening, at vi godt kan gøre det selv. Vi kan sige, at vi har den og den, der er særligt inde i det Spørgsmaal. Det er bestemt ikke deres Opgave selvstændigt at nedsætte Udvalg og saa spørge os, om vi kan tænke os at være med. Hvis De vil se, hvad der er sket i 1932, gaar Nationalraadet saa pænt ind for det altsammen undtagen Punkt 6. Det ønsker her at optræde som selvstændig Forening. Jeg mener, at dette er forkert. Det kan optræde sammen med os, men ikke selvstændigt. Det er det, jeg gerne vil have, at vi indenfor Hovedstyrelsen skal tage stilling til.
Saa vil jeg sige een Ting: Jeg forstaar godt, at Damerne i Nationalraadet er ivrige og dygtige og gerne vil gøre et stort og fint Arbejde men det kan nu ikke nytte noget, naar man én Gang er kommer op i Spidsen, maa man passe paa. Det er de Medlemmer, der hører til Foreningen, der skal gøre Arbejdet. Man kan maaske hjælpe dem, men de maa absolut ikke selvstændigt lave noget. Det er pænt af dem at ville være med, men saa maa de melde sig ind i de respektive Foreninger og saa sørge for, at de kommer ind i Udvalgene og arbejde med der. Det skal selvfølgelig behandles paa en pæn og rolig Maade, men jeg synes, det maa gøres Nationalraadet klart, hvordan vi ser paa det. Jeg vilde gerne have frem i Dag, hvad de andre Damer mener om det Spørgsmaal.
(Herefter oplæste Landsformanden Overenskomsten af 1925).
Nationalt.
D.K.’s Opgaver er bestemte i Fælleslovenes § 1,
a) At udvikle og dygtiggøre Kvinder til den fuldmyndige Borgers Ansvar og Arbejde.
b) At arbejde for Gennemførelsen af Kvinders fulde Ligestilling med Mænd i Familie, Samfund og Stat.
c) At forbedre Kvinders og Børns Kaar særlig ad Lovgivningens Vej.
D.K.N.’s Formaal er:
1) At fremme Kendskab, Forstaaelse og Samarbejde mellem danske Kvindeforeninger, jfr. § 2 og
2) At repræsentere disse overfor det Internationale Kvinderaad.
D.K.N. har endvidere den Opgave at være Forbindelsesled mellem de danske Foreninger under Nationalraadet, som i de forskellige Situationer bør finde hinanden i Samarbejde. D.K.N.’s Bestyrelse henviser alle Opgaver og Forespørgsler, der vedrører D.K.’s Program, til D.K.
Saafremt andre af de under D.K.N. staaende Foreninger iflg. deres Program kan optage et til D.K. henvist Spørgsmaal, kan D.K.N.’s Bestyrelse, om det ønskes, bringe disse Foreninger i Samarbejde.
Det internationale behøver jeg ikke at trætte Dem med. -
I 1927 er der en Tilføjelse, som jeg vist ogsaa lige for en Ordens Skyld maa læse op:
Tilføjelsen til Overenskomsten med D.K.N. af l3/l-27
Med Hensyn til, hvad der her i Landet skal fremkomme i de Internationale Kvindeforeningers Navn, maa saavidt muligt et foregaaende Samarbejde mellem disses nationale Repræsentanter (D.K.N. for I.G.W. og D.K. for I.W.S.A.) finde sted, saa eventuelle Henvendelser kan ske samlet.-
Endvidere oplæste Landsformanden Nationalraadets Love §§ 1 og l0.
§ 1.
Danske Kvinders Nationalraads Formaal er:
1) at fremme Kendskab, Forstaaelse og Samarbejde mellem danske Kvindeforeninger jfr. § 2, og
2) at repræsentere disse overfor det internationale Kvinderaad
(International Council of Woman) og de til dette sluttede Nationalraad.
§ 10.
Andragender til Regering og Rigsdag, Opraab i Pressen eller lignende Henvendelser til Offentligheden forelægges saa vidt muligt samtlige Foreninger, men fremkommer - hvis der ikke er opnaaet Enighed - kun i de Foreningers Navn, som har stemt for vedkommende Henvendelse og udsendes paa Papir, der bærer D.K.N.’s Navn, men er uden Liste over de tilsluttede Foreninger.
Forespørgsler af særlig Faginteresse skal, inden de besvares, forelægges de i de paagældende Spørgsmaal interesserede Foreninger.
Naar jeg nu har læst denne Overenskomst op og vi sammenholder den med Hovedstyrelsesmødets Referat i 1932, talar det jo sit tydelige Sprog om, at man ikke har overholdt denne Overenskomst og har fundet det var nødvendigt nærmere at uddybe Retningslinierne for det Samarbejde, der var skabt ved denne Overenskomst, anderledes kan jeg ikke se det. Denne Overenskomst er jo saa kategorisk i sit Spørgsmaal om Arbejdet, at jeg synes, at det ligger ganske klart i Dag.
Lissie Elsass Fridericia: Jeg hæftede mig i D.K.N.’s Love bl.a. ved § 1, hvori der staar:
”1. at fremme Kendskab, Forstaaelse og Samarbejde mellem danske Kvindeforeninger, jfr. § 2, og
2. at repræsentere disse overfor det internationale Kvinderaad (International Council of Woman) og de til dette sluttede Nationalraad.”
Jeg savner een Ting, idet jeg mente, at der fra Nationalraadets Side maatte være en Slags Forretningsorden, hvori man gjorde Rede for, paa hvilken Maade et saadant Kendskab, Forstaalse og Samarbejde skulde finde sted, men det viser sig jo at fremgaa af det, Landsformanden oplæste. Men naar vi taler om Lovene, er der jo det sidste, Landsformanden læste op, nemlig § 1, som jeg synes, virker lidt mærkeligt, nemlig med Hensyn til Andragende til Regering osv. Jeg synes, det er en noget mærkelig Formulering. Jeg er ganske klar over Meningen, men jeg synes, det er forkert, naar den foretager en Henvendelse og der findes Foreninger, hvad enten det drejer sig om D.K. eller andre tilsluttede Foreninger, der ikke er med, lad gaa med, at der ikke staar samtlige Foreninger, men der burde saa staa, hvilke Foreninger der ikke havde kunnet gaa med til det. Jeg synes, den Paragraf er lidt taaget.
Landsformanden: Det maa vi jo søge ændret.
Dirigenten: Er der flere, der ønsker at udtale sig?
Fru Karen Frandsen: Det, vi har faaet sendt ud, viser klart og tydeligt, at Nationalraadet ikke har overholdt de Aftaler, der er truffet, hverken af 1926 eller 1932, og det kan vi ikke være tjent med. Hvordan vi skal komme til en Forstaaelse med Nationalraadet, ved jeg ikke, men jeg synes, at det maa kunne indse, at saadan kan det ikke optræde og saadan kan Dansk Kvindesamfund ikke være tjent med, at det optræder.
Jeg ved ikke, om Landsformanden har noget Forslag, for blive ved med at drøfte dette, vinder vi jo ingenting ved. Jeg synes vi maa finde en Vej fremefter for Fremtiden og for de Spørgsmaal, der vil komme til at foreligge i Fremtiden. Vi maa drøfte, hvordan vi skal komme videre.
Magda Andersen: For mig er det en meget betænkelig Sag, og ligesom Dr. Karen Frandsen tror jeg ikke, vi kommer til Vejs Ende med det i Dag, men var det ikke det rigtigste at nedsætte et Udvalg, der kan træde i Forhandlinger med Nationalraadet, og saa ogsaa undersøge hvorvidt Udvalg
nedsat af Nationalraadet kan danne Lokalfdelinger.
Jeg har lige faaet at vide, at det politiske Udvalg rejser rundt og nedsætter Udvalg rundt omkring i Landet. Jeg er saa rystet over det.
Lis Groes: Jeg synes ogsaa, at efter det, vi nu har faaet oplyst, er vi klar over, at der foreligger Overgreb fra Nationalraadets Side i denne Sag. Vi har alle følt det hele Tiden, nu har vi faaet det dokumenteret. Spørgsmaalet er nu: Hvad skal vi gøre fremefter? Det, der er sket af Overgreb, kan vi jo kun konstatere, og der synes jeg det er rigtigt, som det er blevet foreslaaet, at vi maa at faa et Udvalg, der kan forhandle med Nationalraadet. Jeg tror, det er vigtigt, at det Udvalg ikke bliver alt for lille, fordi det er vigtigt, at vi har flere, som kan ligesom supplere hinandens Udtalelser, saa derfor tror jeg, vi skal have et virkeligt godt Udvalg, som prøver at komme frem til klare Linier, og jeg synes ogsaa, det kan være rigtigt at klarlægge i Dag, at Nationalraadet har foretaget dette Overgreb, men at det ikke har gjort det af ond Vilje, fordi jeg tror, det er givet at Bodil Begtrup har gjort det hele af en virkelig brændende og varm Interesse for det Problem, hun har ønsket, at Nationalraadet har taget op til Drøftelse. Det vil jeg gerne her fremhæve overfor dem alle, at jeg tror, at hun har gjort det ud fra en ærlig Vilje til at se at faa gjort noget virkeligt ved Spørgsmaalet. Da hun var hos mig, prøvede jeg paa at forklare hende, at det var saa stort et Spørgsmaal, at det ikke kunde ske omgaaende.
Jeg synes, vi skulde prøve at nedsætte et saadant Udvalg, og at vi her i dag skulde blive enige, saafremt vi fortsat skal samarbejde med det Udvalg, Nationalsraadet har nedsat og det synes jeg, vi skal, da ikke lade den endelige Redegørelse forelægge, uden at Dansk Kvindesamfunds Navn er nævnt samtidig med Nationalraadets. Der staar udtrykkeligt, at Opgaver skal henlægges til os, saa hvis vi fremtidig skal samarbejde med dem, kan vi kun gøre det under den Forudsætning, at den endelige Redegørelse og Henvendelse til Myndighederne kommer fra Dansk Kvindesamfund og Danske Kvinders Nationalraad som 2 ligeberettigede Parter.
Maria Næss Schmidt: Overgrebet Overskridelsen af Kompetencen er saa klar, at det kan vi da vist se allesammen. Jeg tror ogsaa som Lis Groes, at Bodil Begtrup er meget interesseret i det Spørgsmaal, men jeg vil ogsaa holde paa, at skal vi fortsætte Samarbejdet, maa det ende med, at Dansk Kvindesamfunds Navn absolut skal staa under den Henvendelse, og det maa vi ikke gaa bort fra. Vi maa jo huske paa det store Arbejde, der er gjort af D.K.
Ingrid Larsen: Vi maa være lidt enige om, hvad vi skal gøre, hvis Nationalraadet nu ikke vil bøje sig for vore Henstillinger. Vi maa være enige om, hvad vi i saa Fald skal svare; jeg forudser, at de vil sige, at nu har de taget Arbejdet op og at det kunde vi jo have sagt i Forvejen.
Det, der er sket, er, at Nationalraadet ikke er kommet til os i Forvejen. Det har i Virkeligheden ikke henvendt sig til os paa anden Maade end at sige, at vi bare kunde faa Lov at lege med. Jeg troede forøvrigt, at det politiske Samraad skulde gaa ind, og jeg formoder, at det er derfor, det arbejder
saa hektisk for at vise, at det ikke er overflødigt.
Fru Groes talte om "ærlig Vilje". Jeg tvivler ikke om Fru Bodil Begtrups Mening, men vi maa gaa ud fra, at hun kender sine egne Love, det bør hun i hvert Fald gøre. Vi skal forlange at blive betragtet som en ligeberettiget Faktor, det er det mindste, vi kan forlange, naar vi gaar med i Samarbejdet. Vi kan ikke gaa med til mere, men kun som ligeberettiget Faktor, og vi skal passe paa, at vi ikke bliver ved med at sige, at vi samarbejder, saa længe, at vi til sidst bliver skubbet til Side, og at de er ligeglade med det, hvis vi gaar.
Sigrid Gade: Naar Ingrid Koch er i Korsør, har jeg aldrig hørt hende nævne Nationalraadets Navn.
Under Valgkampagnen ved en Sammenkomst en Aften efter et sekskantet Møde fremkom der en Udtalelse, som faldt mig for Brystet. Ingrid Koch blev spurgt, om man snart skulde have en D.K. Kreds i Køge? "Hvad skulde vi dog med en D.K.-Kreds? Skal der være noget, maa det da være en politisk Samraadskreds. Den Oplysning, Kvinderne skal have, kan de faa gennem Samraadene, Dansk Kvindesamfund er jo slet ikke noget for f.Eks. Arbejderkvinder”. Jeg pegede ned paa nogle Arbejderkvinder, der var med ved denne Sammenkomst og nikkede til dem, og de sagde: "Det passer ikke". De kan nok forstaa, at det faldt mig stærkt for Brystet at høre hende sige: "Hvad skal vi dog med en ny D.K.- Kreds?".
Der var ikke Tid til at optage videre Diskussion om det Spørgsmaal, men saadan lød det altsaa, og dette staar jeg ved det er autentisk.
Magda Andersen: Jeg var glad for det, Ingrid Larsen sagde. Det dækker hvad vi har talt om saa tit i Dansk Kvindesamfund, og som i Virkeligheden er Dansk Kvindesamfunds Synspunkt. Selv om jeg nødig vil tænke det, ved jeg, at Mennesker, der har meget om Ørerne, kan overse noget, og Bodil Begtrup kan have overset den Overenskomst, som jo er af temmelig gammel Dato. Jeg tror, naar hun bliver gjort opmæksom paa den, er hun saa redeligt et Menneske, at hun vil sige, at den Overenskomst skal overholdes.
Jeg vil bede det Udvalg, der bliver nedsat, om først at henlede Nationalraadets Opmærksomhed paa den Overenskomst, der foreligger.
Maria Næss-Schmidt: Det første, vi skal foretage os, maa være at vælge det Udvalg og prøve at finde de bedst mulige Mennesker til det. Jeg vil gerne foreslaa Fru Berlème-Nix og Landsformanden - det siger sig selv. Jeg synes, vi skal faa det Udvalg nedsat med det samme. Videre kan vi ikke komme i Dag.
Birgit Begtrup: Jeg synes ikke, der er nogen Grund til at fordybe os i det her. Naar vi nedsætter Udvalg, der er enig i, at der er sket et Overgreb, maa det jo tage sig af Resten.
Jeg synes, det er en Biting, hvad Ingrid Koch har udtalt paa et Møde i en eller anden By.
Endelig er der Udtalelsen om, at vi skal tale om, hvad vi skal gøre, hvis Forhandlingerne ikke ender, som vi ønsker det. Det Spørgsmaal synes jeg, vi skal møde med Optimisme; vi har allesammen Troen paa, at det ender til vor Tilfredshed, og hvis de skulde sprænges, maa Udvalget saa tage sig af det.
Sigrid Gade: Jeg er fuldstændig klar over, at ingen i Korsør der hørte paa dette, noget Øjeblik har tænkt paa at lægge Danske Kvinders Nationalraad dette til Last, absolut ikke.
Dirigenten: Maa jeg bede dem, der stemmer for, at vi nedsætter et Udvalg i Dag, om at række Haanden i Vejret. Stemmer nogen imod? Enstemmigt vedtaget.
Maa jeg høre et Forslag om, hvor mange Medlemmer Udvalget skal bestaa af.
Landsformanden: 7.
Dirigenten: Det tror jeg, vilde være rigtigt. Hvem stemmer paa, at der nedsættes et Udvalg paa 7 Medlemmer? Stemmer nogen imod? Saa er det vedtaget, at Udvalget kommer til at bestaa af 7 Medlemmer.
Følgende Udvalgsmedlemmer blev foreslaaet.
Landsformanden, Fru Berlème-Nix, Fru Lis Groes, Inga Dahslgaard, Else-Merete Ross, Ingrid Larsen, Fru Høst-Neerup, Magda Andersen.
Fru Høst Neerup:
Der er foreslaaet 8, og der skal vælges 7, saa trækker jeg mig tilbage, saa er vi fri for skriftlig Afstemning.
Dirigenten: Da den skriftlige Aftemning bortfalder, vil jeg bede dem, der stemmer for Forslaget, om at række Haanden i Vejret. Enstemmigt vedtaget.
Maa jeg herefter bede de Damer, der stemmer for Fru Høst Neerup som Suppleant, om at række Hænderne i Vejret. Stemmer nogen imod? Altsaa er det enstemmigt vedtaget, at Udvalget faar
denne Sammensætning.
Er der flere, der ønsker Ordet til Spørgsmaalet? Ønsker Landsformanden at udtale sig?
Karen Frandsen: Jeg synes, at Hovedstyrelsen skal holdes underrettet og at der ikke afgøres noget uden Hovedstyrelsens Sanktion.
Landsformanden: Selvfølgelig skal Hovedstyrelsen blive holdt underrettet og faa et Referat ved næste Møde. Det er naturligt i et saa vigtigt Spørgsmaal som dette, og jeg vil blot lige tilføje, at jeg er ogsaa inde paa en anden Praksis, nemlig at samtlige Udvalgsmedlemmer af D.K. for Fremtiden altid faar en Udskrift af Forhandlingsprotokollen. Det synes jeg Udvalgsmedlemmerne har Krav paa.
Jeg vil gerne, inden vi afslutter dette Punkt paa Dagsordenen sige Tak til alle, der har deltaget i Diskussionen, jeg synes, at vi har faaet frem i Dag Ønsket om et Samarbejde med Nationalraadet
men at vi paa den anden Side ogsaa har været klar over, hvad der er sket.
Det er altid godt med Samarbejde, og jeg kan forsikre Dem for, at er der noget, jeg hader i denne Verden, er det Ufred. Det har pint mig hele Sommeren, og det har pint mig indtil i Dag, fordi jeg følte, at det var, ligesom om der var taget noget af Arbejdet fra Dansk Kvindesamfund, og det viser sig jo ogsaa at være rigtigt efter den Overenskomst, og jeg er glad for, at vi har faaet dette Udvalg, idet jeg er klar over, at Udvalgsmedlemmerne vil gaa ind til det Arbejde besjælet af den samme Følelse som jeg, nemlig at ville skabe et Samarbejde med Nationalraadet.
Fru Karen Frandsen: Jeg vil gerne have Lov at takke Landsformanden for den klare Redegørelse, vi har faaet, og ikke mindst for Tilsendelsen af Materialet til os ude i Provinsen, som ellers ikke kan følge, hvad der foregaar; endvidere Tak for den Form, Forretningsudvalgsberetningerne har faaet, det er en ganske anden Sag at følge med nu, end det tidligere har været.
Landsformanden: Maa jeg faa Lov til at sige Tak til Dem allesammen, jeg synes kun, jeg har gjort det, der paahvilede mig som Landsformand.
P. 6. Nedsættelse af Udvalg i Anledning af Lovændringer
Landsformanden meddelte, at der var en Del Lovændringer, der burde foretages, idet der var opstaaet Diskussion om, hvorvidt 70 aarige var udelukket fra at blive valgt til Delegeret, ligesom der ogsaa er Spørgsmaalet om Een Gangs Kontingentet, som i vore Love er ansat til Kr. l00,-. Det
er meningsløst, at man ved at betale Kr. l00. - kan blive livsvarigt Medlem. Vi har indenfor F.U. drøftet at forhøje Kontingentet betydeligt. Det bliver nu Lovudvalgets Opgave.
Endvidere er der Delingen af 7’ Distrikt og Spørgsmaalet om dansk Statsborgerret. Det ligger saaledes, at der kan være Tale om at tage Stilling til, om en Kvinde, der ikke har Dansk Statsborgerret, kan være Medlem af D.K. overhovedet, og kan have Tillidsposter i D.K.
Fra I Distrikt er modtaget Forslag om, at Tidspunktet for Landsmødets Afholdelse ændres. Det ligger saaledes, at ifølge Lovene, skal Landsmødet afholdes i Sommerhalvaaret. Der var
Stemning for Landsmødets Afholdelse om Efteraaret.
Magda Andersen mener ikke, vi kan tage Stilling hertil idag.
Det maa lovudvalget undersøge, hvor praktisk det, er og hvilket Tidspunkt det er bedst. Der er meget der vejer for og imod.
Astrid Badstue foreslaar, at der udsendes en Skrivelse til Kredsene for at høre deres Mening.
Efter Afstemning kom Udvalget til at bestaa af
Landsformanden,
Magda Andersen,
Alma Andersen,
Margr. Høst Neerup og Charlotte Grønnebæk.
P. 7. D.K. Værelset paa Kvindekollegiet i Aarhus,
Lissie Elsass redegjorde for sit Arbejde med Indsamlingen i Kredsene. Det var gaaet over Forventning, selvom hun endnu manglede nogle Kredse.
