Undervisningen i de forenede Stater i Kvindernes Hænder.

Det var Napoleons Krige, der bragte de franske Kvinders Talent for Forretninger frem for Dagens Lys; og først da Borgerkrigen i 1860 kaldte Mændene hjemmefra, opdagede Amerikanerne, at deres Kvinder duede til mere end rent underordnede Pladser i Skolen. Indtil den Tid havde de formodentlig dømt, ligesom de vise Fædre i det danske Landsthing i sin Tid gjorde, da de i Kraft af deres psykologiske Skarpsyn erklærede, at Kvinderne f. Ex. manglede den Fasthed i Karakteren, som er nødvendig for at bibringe Børn en god Haandskrift, og den Dialektik, som udfordres af en Religionslærer. Men Nød bryder alle Love, eller som det paa engelsk hedder: Nødvendigheden er Opfindelsens Moder; man tog Kvinder til Lærere, da der ingen Mænd var at faa, og da man først havde dem, vilde man ikke af med dem igjen. Nu er efter en Bostoner Skolemands Opgivelse mere end ni Tiendedele af den offentlige Undervisning i de forenede Stater i Kvindernes Hænder. Jeg har i tolv store offentlige Skoler, som jeg har besøgt i og omkring Chikago, ikke truffet en eneste Lærer og kun, fem sex Overlærere eller, som vi i Kjøbenhavn vilde kalde dem, Skoleinspektører. Ogsaa Tilsynet med Skolerne besørges til Dels af Kvinder, altid i højere Grad, jo længere man kommer vest paa. De saakaldte County-Superintendents, Inspektører, der have Tilsyn med, hvad der vel vilde svare til et Amt hjemme, ere saaledes undertiden Kvinder. I mindre Byer ogsaa City Superintendents, nærmest lig vore Provinsbyers Skoleinspektører. I Chikago besørges Tilsynet med Sang- og Tegneundervisningen af Kvinder. Denne Virksomhed er ikke fra i Gaar. I ti Aar har saaledes den samme Dame, Mrs. Dimmock, ledet Tegneundervisningen i de offentlige Skoler, hvis Antal for Øjeblikket er 80. Hun har indført en Methode, der tilstræber, ikke nogen kunstnerisk Uddannelse, men en praktisk Udvikling af Øje og Haand. Et Bevis paa, at hendes Arbejde ikke har forfejlet sit Maal, synes det mig at være, at Tegneundervisningen, der er det eneste tekniske Arbejde, som udføres i Skolen, fører med sig, at Børnene hjemme, ofte med virkelig Kunstfærdighed forfærdige alle Slags Arbejder i Papir, Pap, Træ, som de bringe deres Lærerinder. Jeg kunde ikke lade være at lægge Mærke til, at det navnlig var i de Skoler, der havde kvindelig Overbestyrelse, hvor slig Hjemmeflid dreves. Ofte var det Arbejder, der tjente til at anskueliggjøre Undervisningen og aabenbart var blevne til under den theoretiske Syslen med Skolearbejdet. Naar man har set Mrs. Dimmock arbejde i sit hyggelige Kontor eller i Skolerne, hvor hun hilses med den største Glæde og Tillid fra Lærerindernes Side, har hørt hende ved Undervisningen, af og til gribende ind for at dreje den lidt om i en anden Gade eller for at sige Eleverne et ansporende eller opmuntrende Ord, og naar man endelig har set de virkelig fortrinlige Resultater at Undervisningen i øverste Klasse, tvivler man slet ikke om, at Kvinder kunne egne sig til tilsynhavende. Det samme gjælder de dygtige Overbestyrere af visse Skoler, hvor man sporer en Agtpaagivenhed, der ikke altid karakteriserer det stærke Kjøn, og en Sympathi med Børnene og Forstaaelse af deres Standpunkt, der heller ikke er saa overmaade almindelig hos Mænd. Det er for os ganske vist ikke noget nyt, at Kvinder vise udmærkede administrative Evner indenfor Skolen, kun ere vi ikke vante til at se disse anvendte i lige Grad paa Drenge- som paa Pigeskolen.

Det er lidt efter lidt og i al Stilhed, at Kvinderne have erobret sig denne Arbejdsmark. Paa samme Maade ere de ogsaa rykkede ind i Skolekommissionerne. Man begyndte i Boston med stor Forsigtighed, idet man optog nogle Kvinder som raadgivende i Bestyrelsen for en Skole for forsømte Pigebørn. Medens der i Vesten er færre Fordomme at bekæmpe og saaledes i Reglen hurtigere Fremgang for ny Ideer, som vise sig praktisk nyttige, synes det dog, at disse snarest udklækkes og mere bevidst sættes ind i Livet i de mere fremskredne Civilisationer østpaa. Det var ogsaa først Exemplet fra London, der drev Bostonianerne til at gjøre Alvor af Tanken. Under Forhandlingerne blev det af en Komite bl. a. udtalt, at da Stillingen som Medlem af Skolekommissionen hverken bragte synderlig Ære eller Fordel, saa man ingen Grund til at holde Kvinderne ude fra den! En londonsk Arbejdsmand derimod ytrede, at han vilde støtte Sagen, fordi han hjemmefra vidste hvad Kvinderne kunne udrette i en Skolekommission. I 1873, tre eller fire Aar senere end London, optog først Boston og senere andre Byer og Landkommuner i Staten Massachusetts Kvinder i Skolekommissionen, og i 1881 arbejdede i denne Stat alene 98 Kvinder i den overordnede Skolebestyrelse. Kvinderne gjorde deres Pligt og maaske lidt til. Dr. Peabody fra Cambridge siger i en Indberetning, hvor han anbefaler Valget af Kvinder, i det han særlig gaar ud fra, at Skolen bør slutte sig saa nær til Hjemmet, som muligt: I ét Tilfælde have vi endog set, at en Kvinde i Spidsen for Skolekommissionen i et Aar har udrettet mere for Skolen, end alle Mændene havde gjort i 20 Aar forud.” Muligvis sigter han til den Dame, der af sine Medarbejdere fik følgende Eftermæle:

„Miss Crockers Død bliver af Skolekommissionen betragtet som et meget stort Tab for vore Skoler og for enhver, der har med dem at gjøre. Hun har arbejdet som tilsynhavende i 10 ½ Aar, har givet sig hen til sit Arbejde med hele sit Sind og med al sin Evne, og det er anerkjendt af alle, at hun har været ualmindelig heldig i, hvad hun har foretaget. Hendes Arbejde er sluttet; men det er ikke forbi. I mange Aar vil Mindet om hende være levende hos dem, der have arbejdet sammen med hende, og maaske endnu mere hos de Lærerinder og Elever, hos hvem hun har gaaet ind og ud som en kjærkommen Raadgiver og Ven. Vi have alle kunnet lære af hende, og hendes Indflydelse kan ikke forsvinde.”

I Begyndelsen med Ængstelighed, senere med større og større Tillid gik man i andre Stater ind paa Reformen. I Reglen dog ikke i de større Byer, fordi det her som oftest er et politisk Spørgsmaal. I Filadelfia gjorde man en Undtagelse, men det er ogsaa der Overretten, som besørger Udnævnelsen. I New York skulde Mayoren (Borgmesteren) foretage Valget. Han havde i det sidste Aar modtaget talrige Adresser fra forskjellige Sider, Forældre, Lærere, højtstillede protestantiske og katholske gejstlige, fritænkerske Videnskabsmænd, alle til Gunst for Sagen, men man troede næppe, han vilde vove at støde visse indflydelsesrige, mandlige Kandidater for Hovedet. Kort før Valget kom der da Underretning fra San Francisko om, at man der med det dobbelte Stemmetal af det, Mændene fik, havde valgt 6 Kvinder til den af 12 Personer bestaaende Skolekommission, og rimeligvis under Indflydelse heraf blev 2 af de 7 Medlemmer i New York Kvinder, hvilket lader til at have vakt almindelig Tilfredshed.

Der synes rundt i de forskjellige Stater at herske meget afvigende Meninger om Kvindernes Evner. Nogle Steder giver man alle Kvinder Stemmeret, men vil ikke lade dem fungere i de højere Embeder i Skolen. Andre synes at nære ubetinget Tillid til Kvindernes administrative Dygtighed, men saa liden til deres Dømmekraft som Vælgere, at de ej en Gang tillade skatteydende Enker med Børn at stemme. I Følge en Artikel i The Overland Monthly, Dec. 1886, af M. W. Shinn, hvorfra en Del af de ovenfor givne Oplysninger ere hentede, er Forholdet for Øjeblikket følgende: I 14 Stater ere Kvinder Valgbare til alle Skolens Embeder, i 2 af dem (Massachusetts og Iowa) er det endog fastslaaet, at mindst ét af Medlemmerne i Staternes højeste Skoleraad skal være en Kvinde; kun i 8 af disse Stater have Kvinderne Stemmeret; men i 7 andre Stater ere de delvis valgbare og delvis stemmeberettigede. Reformen er dog endnu ikke trængt mere ind i den almindelige Bevidsthed, end at det er nødvendigt, naar Valg skal foretages, at Sagens Venner maa tage særlige Forholdsregler for at gjøre Kvinderne opmærksomme paa deres nyerhvervede Rettigheder. Men er det da først gaaet op for dem, siger man, hvad det drejer sig om, komme de frem, Kvinder af alle Klasser og alle Dannelsestrin, og med en varm Interesse og en sund Opfattelse, der let lader sig forklare ud fra deres Erfaring som Børneopdragere, tage de da Del i et Arbejde, der unægtelig synes at ligge Landets Mødre saa nær som nogen.

Ingen, der ser de amerikanske Skoler, kan være blind for den store Betydning, Kvindernes Arbejde der har. Det er i Boston og Filadelfia og nu senest i New York, altsaa netop i de Byer, hvor Kvinderne have mest Indflydelse, at man har faaet Øjnene op for den virkelig nationaløkonomiske Betydning, som Undervisning i Kogning og Syning har for Folkets Døtre. Endnu mere slaaende er det maaske, at den vanskelige Opgave: at gjøre Undervisningen anskuelig, synes at være løst saa meget bedre i dette Land end hos os, hvor Skolemesterens Visdom endnu svæver i abstrakte Højder et godt Stykke over de smaa Børns Hoveder. Først da Frøbel fik Kvinderne til at arbejde sammen med sig, kom der noget praktisk ud af hans Ideer. En betydelig Indflydelse have Lærerinderne sikkert ogsaa paa Skolebørnenes Opførsel og Væsen. En gammel Mand fortæller om sin Skoletid ude i en Nybygd, hvorledes han og de andre smaa Drenge saa hen til Sommertiden, som deres gyldne Tid; thi da rejste deres Bussemand, Skolelæreren med de mange stygge, haarde Ord og gav Plads for en ung Dame, en virkelig Dame, hos hvem det altsammen gik saa mange Gange flinkere og lettere. Og enten man ser Chikagos Gadedrenge som Smaafyre i Børnehaven, bløde som Vox i Lærerindernes Hænder, eller man ser dem som lange Drenge, ærbødige og opmærksomme under Skolens beundringsværdige Disciplin, tror man villig paa Bret Hartes Fremstilling af, hvorledes det er Kvinderne, som have civiliseret Vesten.

Men man ser tillige, at Skolen herovre, som den nu er, og maaske endnu mere, som den i Fremtiden vil blive, lider under en virkelig Mangel paa mandlig Lærerkraft. Forskolen er sikkert i de bedste Hænder hos de dygtige Over- og Underlærerinder, som lede den; men disse store Drenge, som oven i Kjøbet ere i afgjort Mindretal nede paa Bænkene, vilde de ikke befinde sig nok saa vel ved en Gang imellem at blive tagne i Haand af en Lærer? „Hvorfor ikke give dem en saadan iblandt?” „Fordi vi ikke vilde faa virkelige Mænd, men kun unge Mennesker, der for nogle Aar vilde gjøre Undervisningen til et Existensmiddel.” Selve Drengene gaa ofte ud af Skolen, blot fordi Forretningslivet øver en saa dragende Magt paa dem. Medens det hjemme er Kundskaberne - jeg siger ikke Dannelsen - der stille Mændene i en ophøjet Fjernhed fra Kvinderne, er det her Forretningslivet, der sluger de bedste Kræfter blandt Mændene, og som bliver en Hindring for det Samarbejde mellem Mænd og Kvinder, man ellers her har saa gode Betingelser for. Det er Kvinderne, som kunne unde sig Tid til at studere, og som gjøre det med virkelig Alvor og Dygtighed. For os, der ere vante til at se Kvinderne som de faa, undertiden som de kun taalte i Lærdommens Haller, kan det være en Slags Tilfredsstillelse paa Højskoler, Kollegier og Seminarier her at finde lige det omvendte Forhold, at se Arbejdet væsentlig lagt til Rette af Kvinder og for Kvinder; men det er i og for sig sikkert en Svaghed ved det amerikanske Skolevæsen.

Man maa ikke ønske, at Opdragelsen skal blive et Privilegium for Kvinder, ligesom Krigsvæsen og Politik er det for Mænd, er Det Skolens Opgave at sende baade Mænd og Kvinder ud i Livet, og skal dette blive til Alvor, maa baade Mænd og Kvinder lægge deres Kræfter sammen om det.

Men i Danmark kan man jo nok endnu en liden Stund lade Kvinderne vokse sig stærkere, uden at der er Fare for, at Mændene skulle gaa ud af Spillet.