Kunst og Musik.

Frøken Anna Petersen er en af de yngre Kunstnerinder herhjemme, der synes at have nogen Vanskelighed ved at „slaa an”, men som dog trøstig arbejder videre med paaskjønnelsesværdig Iver og Dygtighed, selvfølgelig i det Haab, at hendes Tid vil komme.

Saavel paa vore Udstillinger herhjemme som paa Salonen *) har hun oftere udstillet Billeder, der i alt Fald i snævrere Kredse have vakt en Del Opmærksomhed. Hendes Produktion er meget forskjelligartet, hun maler Landskaber, Genrebilleder, Interieurer, Portræter osv.; efter hvad der hidtil er fremkommet, turde dog maaske Portræterne være det, der lykkes bedst for hende. For nogle Aar siden udstillede hun i alt Fald en Munk med en opslagen Bog foran sig, som var et særdeles dygtigt og tiltalende Billede, baade hvad Lysvirkningen, og hvad Stoffets Behandling i Munkekutten angaar. En Bretagnerinde i et Drivhus, en gammel Romerinde og en Vartovskone, der spejler sig, ere kun nogle enkelte mellem Kunstnerindens mange øvrige Arbejder, der fortjene at nævnes.

I Permanent Kunstudstilling findes for Tiden udstillet en Del ældre og yngre Billeder af ovennævnte Kunstnerinde, de sidste skrive sig fra en længere Studierejse, som Frk. Anna Petersen nylig har gjort i Frankrig og Spanien. Vi have desværre kun haft Lejlighed til at gjøre ganske flygtigt Bekjendtskab med dem; men glædede os baade ved at gjense de gamle, kjendte Ting og ved at faa et første Indtryk af de ny.

Lørdag den 30te November debuterede ved filharmonisk Concert den 18aarige danske Violinistinde Frk. Frida Schytte, Datter af Overretsprokurator Vilh. Schytte. Ved denne sin første Optræden erobrede den unge Dame, som forbinder en indtagende Personlighed med et stort Talent, med ét Slag Publikum. Hendes Teknik er allerede saa udviklet, at hun flot og sikkert kunde aflevere et saadant Virtuosnummer som Wieniawskis bekjendte Koncert Nr. 2, (den med Zigeunerfinalen). Senere spillede hun et Par mindre Ting og klarede bl. andet nydelig Dobbeltgrebene i en ungarsk Dans af Brahms. Frk. Schytte er Elev af kgl. Kapelmusikus Tofte og har senere studeret ved Konservatoriet i Paris under den berømte Professor Massart. Der er ingen Tvivl om, at hun er et udpræget Violintalent, som man har Ret til at vente sig meget af.

Den 12te December gav Frk. Schytte selv en Koncert i Kasinos store Sal, der var saa godt som fuld. Det maa siges, at den unge Kunstnerinde kun vandt ved nærmere Bekjendtskab. Hendes Bueføring er rolig og elegant, hendes Tone er, om end ikke særlig stor, dog ingenlunde lille og af en ualmindelig Klangskjønhed, Blødhed og Fylde, hvortil hendes sjælden gode Instrument - en ægte Stradivarius - sikkert bidrager ikke lidt, og Foredraget røber et gjennemmusikalsk Naturel. Saa ung Kunstnerinden er, har hun allerede naaet et smukt Resultat, og de enkelte Smaafejl, som en saa ung Virtuos selvfølgelig maa gjøre, er kun et fornøjeligt Løfte om den Udvikling og Fremgang, som man endnu har i Vente; med den større aandelige Modenhed vil sikkert følge end mere Sjæl i Tonen.

Paa denne sin egen Aften udførte Frk. Schytte Hovedstemmen i en Strygekvartet (Op. 12) af Mendelsohn; endvidere spillede hun Beethovens Violinromance i F., Vieuxtemps Fantasia appassionata og et Par rigtige Virtuosstykker af Sarasate og Wieniawski, saa Publikum fik Lejlighed til at bedømme hendes Talent fra meget forskjellige Sider. Blomster og stormende Fremkaldelser ledsagede Frk. Schyttes første Trin paa Kunstnerbanen.

Senere har Frk. Schytte med samme Held optraadt i Stockholm. Hendes Plan er at vende tilbage til Paris for at konkurrere til Konservatoriets grand prix.

*) Som Exempel paa den Mangel paa Imødekommenked, der i de raadende Kunstnerkredse er vist Frk. A. P. kan nævnes: at et Billede, som hun for et Par Aar siden indleverede til Optagelse paa Foraarsudstillingen her, blev refuseret. Samme Billede havde Aaret før været optaget paa „Salonen”.