Aasta Hansteen
er den næstældste af Kvindesagens Forkæmperinder i Norge. Hun begyndte sit Arbejde for denne Sag i 1870 ved tre Artikler i det norske Dagbladet: "Kvindernes Mening om Kvindernes Underkuelse", i Anledning af John Stuart Mills berømte Værk, som netop var udkommet i G. Brandess Oversættelse og med hans Forord. Hun leverede senere i samme Blad nogle Indlæg mod Professor i Filosofi ved Norges Universitet, Dr. G. Vilh. Lyng, der havde fremsat nogle fantastiske, halvt eller helt orientalske Anskuelser om Kvindernes Stilling i Samfundet.
I 1874 udgav Frk. H. en anonym Brochyre: "Det svenske Præsteskabs nyeste Bedrift", mod den reaktionære Beslutning af Kirkemødet i Stockholm, Oktober 1873, om Forandring i Vielsesritualet. Denne Protest oversendte hun til Biskoperne i de tre skandinaviske Riger.
I 1875 benyttede hun en Anledning, som frembød sig, til at protestere mod den dobbelte Moral, som Samfundet opstiller for de to Køn; mod Lovens Uretfærdighed mod Kvinder og mod Samfundsopinionens Fejghed lige over for den mandlige "traditionelle moralske Uansvarlighed."
I Løbet af Aarene 1876 - 78 holdt hun Foredrag i alle de større Byer i Norge; to Foredrag i Stockholm og to i København. Det Thema, som laa til Grund for disse Foredrag, udgav hun i et Skrift: "Kvinden skabt i Guds Billede". Dette blev anmeldt med Anerkendelse i det norske Dagbladet og i Nyt norsk Tidsskrift.
I sit banebrydende Arbejde stod Frk. Hansteen saa alene og var saa uforstaaet, at Jordbunden blev mer og mer brændende under hendes Fødder, og Opholdet i Fødelandet blev hende utaaleligt. I April 1880 udvandrede hun derfor til de Forenede Stater, hvis Konstitution som bekendt er bygget paa Menneskerettighed og Aandsfrihed.
Vi kan ikke afslutte denne biografiske Notits uden at tilføje, at Aasta Hansteens Arbejde for Kvindesagen ikke er hendes første Virksomhedsfelt. Fra sin tidligste Ungdom dyrkede hun Malerkunsten med den største Iver. Hendes Fader var Dr. Christofer H., Professor i Astronomi og anvendt Mathematik ved Norges Universitet, berømt for sine Opdagelser vedkommende Jordens Magnetisme. Hendes Moder, som hun mistede tidligt, var Johanne Andrea H., en virksom Aand, som omfattede det begyndende norske Nybygger-Samfund med varm Interesse; hun var dansk af Fødsel, en Datter af Professor Caspar Borch i Sorø og Hustru, Anne Margrethe
Rosenstand- Goiske.
Aasta H.s Fader interesserede sig varmt for hendes Uddannelse. Hun studerede først i Kristiania under Portrætmaler Görbitzs, senere i København under Professor Roeds Vejledning. Under nogle Aars Arbejde i Hjemmet sendte hun flere mindre Billeder til København, hvor de blev højt vurderede af Kunstvenner. Derefter opholdt hun sig tre Aar i Düsseldorf, hvor hun først malede Studiehoveder og halve Figurer i Karl Sohns Atelier. Senere studerede hun hele Figurer og begyndte at komponere og frembragte flere større og mindre Genrebilleder. Hun var i en Række Aar jævnlig Udstiller ved det danske Kunstakademis Udstillinger paa Charlottenborg.
Efter Hjemkomsten fra Tyskland malede hun sin Faders Portræt, Knæstykke i fuld Størrelse, hvilket fik stor Anerkendelse. Dette ejes nu af det norske Nationalgalleri. Efter dette fik hun en hel Del Bestillinger på Portrætter af private og offenlige Personer.
Hun erhvervede sig nu Midler til paa egen Bekostning at rejse til Paris, som længe havde været hendes Ønskers Maal. Her malede hun nogle Maaneder hos Ange Tissier, for at paavirkes af fransk Kolorit. Hun var i dette Atelier sammen med sin Landsmandinde, Frk. Christiane Schreiber, og flere svenske Malerinder, og hun nød det oplivende kunstneriske Kammeratskab, der var velgørende efter den isolerede Stilling i Kristiania, hvor Kunst og Kunstnere endnu ikke havde fæstet Bo. Senere tog hun eget Atelier og udførte en bibelsk Komposition: "Moses, som beder om Sejren, understøttet af Aron og Hur". Amalia Lindegren, hvis Bekendtskab hun gjorde i Paris, opmuntrede hende til at udføre dette Arbejde.
Aasta H. ilede med Udførelsen heraf for at vende hjem til sin Faders Jubilæum, som indtraf samme Aar. Hun malede levende Model med dobbelte Séancer om Dagen. Overanstrængt var hun i Forvejen af mange Aars uafladelig Virksomhed med Kul, Kridt, Blyant og Pensler. Hun vendte tilbage til Hjemmet, November 1856, med en nervøs Svækkelse, som varede ti - tolv Aar. Penslerne maatte nu hvile; det vedholdende Arbejde, som Oljemaleriet udfordrer, taalte hun ikke mer.
Hun kastede sig nu over Maalsagen. Ivar Aasen vilde sammenarbejde Bygdemaalene og rejse et norsk Normalsprog. Denne Opgaves Storhed overraskede hende og tiltalte hende. Hun blev Ivar Aasens Discipel paa egen Haand.
1862 udgav hun "Skrift og Umskrift." Den fik en hædrende Omtale i det norske Morgenbladet af Provst M. S. Landstad. Hun var meget begejstret for det norske Maal; det skar hende i Hjærtet, at de stærke Former og de prægtige Tvelyd saa ganske var fortrængte fra Skriftsproget. Hun leverede nogle Bidrag i "Dølen" og i "Ferdamannen".
Hun var dog nu begyndt at male igen og udførte en Del Bestillinger til Kunstforeningen i Kristiania og, under et senere Ophold i Paris, et større Billede med bibelsk Motiv, "Jael, som dræber Sisera."
Nu er Aasta Hansteen vendt tilbage efter ni Aars Ophold i de Forenede Stater, for at stille sig mellem Kvindesagens Forkæmperinder, som nu har en Forening og et Organ at støtte sig til. Hun vil genoptage Arbejdet for Aandsfriheden i Fødelandet. Det stærkt bevægede Liv i Amerika er styrkende og lærerigt. Siden 1885 har hun udelukkende været optaget af at studere og skrive. Det første Æmne for hendes Fremstilling var et, som i særlig Grad altid har været hende interessant: Den franske Revolution; det franske Folk. Dette var det første Foredrag, hun holdt i Kristiania efter Tilbagekomsten til Fødelandet.
