Huslig Økonomi og Skolekøkkenundervisning

Foredrag af Kommunelærerinde Frk. Eline Hansen.

(Fortsættelse.)

Skolekøkkenernes Indretning og Arbejdet i disse.

Skolekøkkenerne ere store og rummelige, beregnede paa at undervise 16 à 20 Børn samtidig.

Hvert Køkken er indrettet til 4 Grupper eller Familier, som de kaldes. Der er 4 Komfurer og 4 Arbejdsborde med alt Tilbehør af Køkkentøj. Lærerinden kan fra sit Kateder overse dem alle.

Undervisningen ledes som Klasseundervisning. Børnene have saa kort en Undervisningstid som muligt for ikke at trætte dem eller at svække deres Interesse; men i den Tid, der arbejdes i Skolekøkkenet, gaar Arbejdet ustandseligt. Det er lagt saaledes til Rette, at der ingen Pavser bliver, Uro og Snak holdes derved borte.

I Norge hjælper man sig med 5½ Times ugentlig Undervisning. 1½ Time anvendes til teoretisk Undervisning og til Lærerindens Forevisning.

Køkkenerne ere nemlig indrettede med Skolebænke, anbragte amfiteatralsk. Til denne Undervisning møde 2 Arbejdspartier, ca. 40 Børn.

Her gennemgaas Grundreglerne for Husholdningskemi og for Ernæringens Fysiologi.

Man begynder med Brændsel, Komfur og Kogning; Vandet, dets Nytte og Egenskaber. Man gaar derefter over til Næringsmidlerne, saasom Mælken og dens Sammensætning af Næringsstoffer, Kød, Fisk, Bælgfrugter, Bagning og Gæring. Ligeledes behandles Fordøjelse, Ernæring, Sygepleje, Sygekost, Smaabørnspleje, Vadsk, Rengøring, Husholdningsregnskab, Sammensætning af Kosten o. s. v.

Til Støtte for Undervisningen er der udarbejdet en lille Kogebog, der foruden adskillige Retter indeholder smaa Afhandlinger om de ovenfor nævnte Emner.

Børnene udarbejde hjemme smaa Budgetter for Husholdning eller besvare Opgaver, saalydende: „Hvad koster jeg mine Forældre i et Aar?”

Hver Dag under de praktiske Øvelser maa de i deres smaa Regnskabsbøger indføre Familiens Udgifter for den Dag. I den sidste Del af Timen tilbereder Lærerinden paa et Gasapparat de Retter, som Børnene skulle lave ved deres praktiske Lektion i den kommende Uge. Medens Lærerinden tilbereder Maden, gennemgaar hun Sammensætningen af det Næringsmiddel, som hun netop har for sig. Hun taler om Tilberedningen, hvorfor det netop bør tillaves saaledes, hvorledes dets Næringsværdi bedst udnyttes, samt den kemiske Proces, der under Tilberedningen foregaar dermed.

Til den praktiske Øvelse anvendes 3 Timer. En Arbejdsdag i Køkkenet gaar saaledes til: Naar Smaapigerne møde, iføre nogle sig straks Skrubforklæder, de nemlig, som den Dag skulle gøre Ild paa Komfurerne. De andre tage lyse Køkkenforklæder og hvide Kapper paa. Familierne ere betegnede ved A., B., C. og D. Medlemmerne i Familien have Numrene 1, 2, 3, 4 og 5. Naar de ere færdige, indtage de deres Pladser, hver Familie ved sit Arbejdsbord. Lærerinden har forud taget frem af Forraadskammeret alt, hvad der den Dag skal anvendes til Maden. Børnene have forberedt sig ved at læse paa Opskriften i deres Kogebog. Medens der ventes paa de smaa ved Komfurerne, foretages forskellige forberedende Arbejder. En Pige fra hver Familie gør sine Indkøb hos Lærerinden, det vil sige, hun henter alt, hvad Familien den Dag skal bruge. En anden fylder Vandkedlerne og sætter dem over samt tager Kogekar frem. En tredje begynder maaske at rense Rødder o. s. v. Saa snart de, der have gjort Ild paa, ere færdige, begynder Gennemgangen af Opskriften. Børnene maa, belærte fra Lærerindens Forevisning, gøre nøjagtigt Regnskab for Fremgangsmaaden og Tilberedningen. Undertiden maa de ved Hjælp af en Prisliste i deres Kogebog selv udregne Prisen for alle de brugte Madvarer. Arbejdet fordeles, en af Pigerne maa sørge for Regnskabet samt Borddækning og Optælling af alt, hvad der hører Familien til, én anden laver Forretten, en tredje Efterretten, den fjerde har med Grøntsager at gøre, den femte har maaske Biarbejder, som Bagning, Vadsk eller Rulning. Naar Fordelingen er til Ende, hedder det: „Til Arbejde!” Nu bliver der Virksomhed, hver tager fat paa sit Arbejde, medens Lærerinden fra sit Kateder overser Skaren, at alt gaar, som det bør. Der holdes nøje Udkig med Køkkenuret; de smaa Kokke vide, hvor længe enhver Ting bør koge eller stege, og det gælder om, at Maden er færdig til bestemt Tid; derved vænnes de til Punktlighed. Saa snart der er blevet hakket, skrabet, renset og rørt sammen, og Maden er kommen i Gryden, begynder Rengøringen af alt det, der har været i Brug.

Der vadskes op, pudses Knive og skures Køkkenbord. Dette er saa i Orden, til den afsluttende Tillavning af Maden finder Sted, og Bordet dækkes. Børnene sætte sig til Bords, en kort Bordbøn læses, og Lærerinden gaar nu om, smager paa Maden og afgiver sin Dom, medens en af Smaapigerne i hver Familie er Værtinde, retter an og byder om. Under Maaltidet gennemser Lærerinden Regnskabsbøgerne og taler med Børnene om Madens Pris. Maaltidet slutter med en kort Bøn, hvorefter Arbejdet fordeles med Opvadsk, Pusning af Komfur og Vadsk af Gulvet. Nu bliver der atter Travlhed, indtil alt er i Orden, og Køkkenet skinnende rent.

Børnene spise gratis den tilberedte Mad, kun Bagværket betales. Prisen for Brødet udregnes, og der er gerne stor Rift om at komme i Besiddelse deraf.

Hjemme fortsættes ofte den praktiske Øvelse; mange af Smaapigerne havde, naar de kom igen næste Gang, forsøgt at øve deres Kunst i Hjemmet.

Den eneste Straf, der anvendes i Køkkenet for en uheldig tillavet Ret, er, at Børnene selv maa spise den tillavede Mad.

Indretningen af et Skolekøkken koster naturligvis en Del; men er først Køkkenet der, saa ere de stadige Driftsomkostninger meget smaa.

Ved hvert af Kristiania Skolekøkkener undervises ca. 80 Elever aarlig. De 4 Dage om Ugen spise 20 Elever gratis 2 Retter god, nærende Mad, og Udgiften dertil er kun 300 Kr. om Aaret. Selvfølgelig kommer dertil Lærerindens Løn. Kristiania Kommune har stillet Skolekøkkenlærerinderne i Lønnings- og Pensionsforhold fuldstændig lige med Kommunens øvrige Lærerinder; kun have Skolekøkkenlærerinderne en kortere Arbejdstid.

Spørger man nu, hvad der tilstræbes ved denne Undervisning, saa maa dertil svares, at det ikke er Meningen at uddanne fuldt udlærte Tjenestepiger eller Husmødre, det skal og kan Skolekøkkenerne ikke paatage sig. Maalet er at vække Lyst og Interesse hos de unge og give dem Forstaaelse af, hvilken Betydning en velordnet Husførelse har for hele Menneskelivet, og igennem denne dybere Forstaaelse højne det legemlige Arbejde.

Børnene vænnes til punktlig Orden, idet enhver Ting har sin ufravigelig bestemte Plads, og dette er saa meget nødvendigere, som det hver Dag er et nyt Hold Børn, der arbejde i Køkkenet. Den strengeste Renlighed indskærpes dem baade med sig selv, alle Levnedsmidler og alt Køkkentøj. Ligeledes oplyses de om, hvordan de gennem Renlighed kunne være paa Post mod Bakterier og de Sygdomme, der skrive sig fra disse.

Denne Undervisning er særlig skikket til at modarbejde Langsomhed og Sløvhed. Da der stadig er 4, der udføre det samme Arbejde, er der rig Anledning til Sammenligning, Kappelysten vækkes og virker fremmende paa Arbejdet.

Da Børnene altid maa hjælpe sig selv, ogsaa i en snever Vending, udvikles deres Raadsnarhed og praktiske Dygtighed. Og at der ikke naas saa lidt i et Aar i saa Henseende, erfarede jeg ved Sammenligning mellem et afsluttende og et begyndende Hold.

Endelig stræber man at vække Børnenes Ansvarsfølelse og Selvstændighed, idet man betror dem en Opgave at udføre paa egen Haand. De faa Lov at gøre Fejl og lære igennem Fejltagelsen.

Skolekøkkenundervisningen er bleven modtagen med Glæde baade af Børnene og Mødrene. De første ere altid meget bedrøvede, naar deres Arbejdsdag falder paa en Fridag, og de sidste udtale deres Glæde over, at Skolen har fundet paa at lære Børnene noget saa nyttigt.

Ogsaa kunne Køkkenerne glæde sig ved livligt Besøg af interesserede, særlig Skolemænd og Læger.

Her i Danmark have vi kun lige begyndt, endskønt der i mange Aar har været arbejdet for Sagen. Dansk Kvindesamfund har taget Spørgsmaalet op for flere Aar siden. De ivrigste Forkæmpere for Sagen ere Fru Ellen Plum og Fru Birgitte Berg-Nielsen. Pastor Bang, tidligere i Langaa, Fyn, har talt for Sagen i et Smaaskrift og desuden indledet en Forhandling derom i „pædagogisk Selskab”. Der har været gjort Forsøg i en privat Skole, dette førte imidlertid ikke til. noget.

I Aar har Frederiksberg Kommune taget fat og indrettet et Skolekøkken, der er stærkt besøgt. Frk. E. Buch, Forstanderinde for „Fortsættelsesskolen af 1892”, har ligeledes oprettet et Skolekøkken med gratis Undervisning for Skolens Elever. Ogsaa i Provinserne har man begyndt. I Fredericia have 3 Fabriksherrer oprettet en Husholdningsskole med Undervisning for Fabrikarbejdernes Børn. Ved Frk. Wintelers højere Pigeskole i Odense bygges for Tiden Køkken, der skal tages i Brug først i det nye Aar.

Foruden disse Skoler, hvor Undervisningen særlig er beregnet paa Børn, er der i Sorø i Aar bygget en Husholdningsskole for voksne, i hvilken Undervisningen er baseret paa Teori.

Flere Højskoler have taget Spørgsmaalet op, idet der undervises i Husholdningskemi, ligesom der ogsaa ved flere af dem ere praktiske Husholdningskursus.

Interessen for Sagen er vakt, det viser de mange Forsøg, der gøres i forskellige Egne af Landet. Gid Sagen maa faa en god og sund Vækst til Gavn for den kvindelige Ungdom og derigennem for hele Samfundet.