Musiken i Tivolis Koncertsal.

Fru Redaktør! Tør jeg udbede mig Plads for følgende Bemærkninger i Deres ærede Blad:

Musiken er vel den Kunst, der paa en Maade er mest tilgængelig, idet den anvendes ved de forskelligste Lejligheder og bidrager til at forhøje de forskellige Stemningers specielle Udtryk, hvad enten disse gaa i Retning af Glæde, Sorg, højtidelig Alvor eller festlig Lystighed.

De fleste yndes og paavirkes af Musiken, idet mindste indenfor dens snævrere Former: Danse, Folkeviser og Sange, medens Modtageligheden ikke strækker til overfor Operaer, Symfonier og Sonater. Mange har forholdsvis Adgang til Musikundervisning, dog bliver Musiknydelsen indenfor Hjemmene relativ, begrænset ved Valg i Musikliteraturen end ved Udførelsen, der ikke let kommer paa Højde med de foreliggende Kompositioner, og i Reglen søger man Teatre og Koncertsale for at naa den tilfredsstillende Udførelse og Kolorit.

Af vore Koncertsale er Tivolis den lettest tilgængelige, men tillige den, hvor man oftest føler Mangelen af Publikums Modtagelighed; Mignon- og ElverhøjOuverturen modtages med bragende Bifald, medens Værker af langt vægtigere Indhold betragtes af mange som dem ikke vedkommende; en eller anden fersk Gavotte forlanges ivrig da capo, medens nogle kunstnerisk udførte Violin- eller Violoncelstrofer kun observeres af enkelte; en rytmisk leflende Valsemelodi eller en støjende af Blæse- og Slaginstrumenter sammensat Ledsagelse til et eller andet fladt Marschmotiv sætter Publikum i det mindste i synligere Bevægelse end t. Ex. det storartede Tonemaleri i Beethovens PastoraleSymfoni, og endelig konverseres og trakteres der paafaldende frit uden noget som helst Hensyn til Orkestret, Musikværkerne og de Tilhørere, der gærne ville have Udbytte af de udførte Kompositioner. Nu er det med Musik som med anden Kunst, man er ikke født med Forstaaelsen deraf, men man kan ved at høre og atter høre Musik, lære at faa mere og mere Udbytte og Glæde deraf, om det end ikke er givet alle at faa disse Goder i lige høj Grad. Kunde Orkestret i Tivolis Koncertsal ikke gøre en Begyndelse til at udjævne Kløften mellem sig og Publikum, særlig paa den Maade, at Programmet anlagdes i mere opdragende og indholdsrig Retning. Dette vilde næppe skræmme Publikum, hvilket ses deraf, at Besøget til Lørdagskoncerterne netop er større end til de andre Koncerter. Kunde Symfonien t. Ex. ikke spilles to eller tre Gange ugenlig, dette vilde hverken lægge Beslag paa større Repertoire eller flere Prøver, og kunde endelig Indstuderingen af det meget Orkesterklingklang, af hvilket Programmet stadig byder paa nyt, ikke anvendes paa Operaudtog eller anden Musik af mere blivende Værd.

Er det imidlertid saaledes, at Musikerne ere tilfredse med den tarvelige Opgave at fordrive Folk Tiden med de letfattelige, bærende Rytmer i Stedet for at udvikle dets Sans for Toneskønhed og Tonerigdom, synes det som en Undervurdering af deres Kunst og Livsgærning.

Deres ærbødige