Uvelkomne kys. Porno på mailen. Grænseoverskridende vittigheder og invitationer. Voldtægt.

Seksuel chikane på danske arbejdspladser tager mange former. Reaktionerne er også forskellige men nogle reaktioner går igen:

  • Skam over, at det kunne ske for netop en selv.
  • Tvivl om, hvad det egentlig var, man oplevede: Var det seksuel chikane, et overgreb eller ’bare noget man må forvente, når man er på en arbejdsplads eller til en firmafest’.
  • Ensomhedsfølelse fordi man formoder, at man er den eneste, der har oplevet noget lignende, og at andre ikke vil forstå en eller tro på en.
  • Utryghed både i forhold til, om det kan ske igen, og i forhold til, hvad der vil ske, hvis man fortæller om sin oplevelse.
  • Tavshed om det, der er sket.

Siger ingenting

En konsekvens af reaktionerne er, at nogle ikke får hjælp. Adskillige undersøgelser viser, at hvis den krænkede overhovedet fortæller om oplevelsen, så fortæller hun eller han som regel til sin nærmeste familie eller venner.

Seksuel chikane er forbudt

Ligebehandlingsloven forbyder seksuel chikane og definerer den som forskelsbehandling.

§ 1 stk. 5 definerer chikane som “enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd i relation til en persons køn”, mens § 1 stk. 6 lyder: “Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner” – og i begge tilfælde “med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.”

Kilde: Retsinformation.

Det er mindre almindeligt at fortælle om oplevelsen til hverken kolleger, chef eller tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant.

Det har den konsekvens, at arbejdspladsen ikke tager hånd om problemet. Hverken i den enkelte sag eller som et mere generelt problem for hele arbejdspladsen.

Hjælp efter seksuel chikane på jobbet

De personer, som går videre med deres sag, fortæller ofte om, at det er svært. De har besvær med at finde vej i reglerne eller de tvivler på, at de bliver taget alvorligt. Nogle oplever også at blive truet til tavshed af den, som har krænket dem.

Her nedenfor er nogle måder, man kan få hjælp på, hvis man har oplevet seksuel chikane.

Få hjælp på arbejdspladsen

Det mest almindelige råd er, at man skal tale med en god kollega om det, hvis man har oplevet seksuel chikane. Det kan være en hjælp i sig selv at tale om det. Samtidig kan kollegaen hjælpe, hvis man vil gå videre med sin sag. For eksempel ved at aftale møder med andre om oplevelsen. Kollegaen kan også gå med til møderne.

Alle arbejdspladser med over 10 ansatte har også en arbejdsmiljørepræsentant, og næsten alle har en tillidsrepræsentant. De kan støtte og hjælpe med det videre arbejde med en sag.

Ens chef har ansvar for arbejdspladsen og også for arbejdsmiljøet og at man kan gå på arbejde, uden at blive udsat for seksuel chikane. Hvis man vil tale med sin chef om sin oplevelse, kan man gøre det selv. Man kan også tage tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanten med eller en god kollega.

Få hjælp af Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet har en hotline for personer, som har oplevet krænkende handlinger. Det inkluderer seksuel chikane.

På hotlinen kan man få vejledning i, hvordan man kan håndtere oplevelsen. Der gives også vejledning i, hvordan seksuel chikane forebygges. Alle, som har oplevet eller kender til seksuel chikane på en arbejdsplads, kan bruge hotlinen. Altså både den, som har oplevet chikanen, kolleger, familie, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere.

Få hjælp af fagforeningen

Hvis man vil rejse en sag på sin arbejdsplads, efter at man har oplevet seksuel chikane, kan man få hjælp og rådgivning af sin fagforening.

Udbredte seksuelle krænkelser

34 procent af kvinder og 25 procent af mænd har været udsat for krænkelser på arbejdspladsen. Det viser en rapport fra 2019 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Undersøgelsen spørger til krænkelser som fx berøringer, nærgående spørgsmål og privat- og sexliv eller at blive tvunget til at se porno.

KVINFO har for nylig undersøgt situationen i IT-faget og blandt praktikanter i mediebranchen. Blandt praktikanter i mediebranchen svarer 51 procent af kvinderne og 27 procent af mændene ja til at have oplevet krænkelser. Læs undersøgelse af IT-faget her og undersøgelse blandt mediepraktikanter her.

Det kan for eksempel være rådgivning i forhold til, om sagen ’holder’. Og det kan være advokatbistand, hvis man åbner en sag. I de fleste tilfælde handler den slags sager om at få en form for erstatning eller godtgørelse for det, man har været udsat vor.

Anmeld til politiet

Vold og voldtægt er strafbart ifølge straffeloven og kan anmeldes til politiet.

Få hjælp hos lægen

Som nævnt er reaktionerne meget forskellige for mennesker, som bliver udsat for seksuel chikane. Nogle kan have nytte af at tale med lægen eller en psykolog om det, der er sket, og om ens reaktioner på oplevelsen.