”Jeg ved bare, at hvis jeg ikke havde haft en til at skubbe lidt til mig, så havde jeg aldrig fået min uddannelse eller mit job.”

22årige Xjengis Saliji er en af de unge fra udsatte områder i Svendborg, som for nylig har sluttet et mentorforløb – og som kan sætte hele to flueben: Han har både afsluttet sin uddannelse som salgsassistent med speciale i ledelse og fået job som souschef i et Spar-supermarked.

”Jeg har altid haft svært ved skolen. Når jeg skulle aflevere en opgave, så var jeg altid i sidste øjeblik. Så det var virkelig vigtigt for mig at have en person, som kunne holde mig fast,” siger han.

Historien om Xjengis Saliji er en af en hel række succeshistorier i Svendborgs udsatte boligområder, hvor KVINFO står for mentorforløb i samarbejde med områdets boligsociale helhedsplan. De går kort fortalt ud på, at en frivillig mentor støtter en beboer, som har udfordringer i forhold til for eksempel uddannelse eller arbejde.

15 ud af 18 i job eller uddannelse

Resultaterne er så positive, at ungdomsuddannelser i Svendborg nu efterspørger flere forløb til deres elever.

I eftersommeren er 18 mentorforløb afsluttet, og ud af dem er 15 mentees i uddannelse eller i arbejde. Altså en succesrate på 83 procent. De resterende tre mentees har flere sociale problemer, og deres mål var lige fra begyndelsen ikke at gå direkte ud i arbejde eller uddannelse men i stedet at blive parat til det.

Frivillighed frem for sygeliggørelse

Lederen af UU-Sydfyn (Ungdommens Uddannelsesvejledning, red.), Anne Marie Nyborg, karakteriserer mentorarbejdet som afgørende for at få unge med sociale udfordringer gennem en uddannelse og i job.

”Mentorordningen giver mange forskellige rollemodeller at spejle sig i, og samtidig gør frivilligheden en vigtig forskel. Det har virkelig stor betydning for den unge at vide, at en mentor virkelig ’vil’ ham eller hende. Det fjerner den fornemmelse af sygeliggørelse, som for eksempel mit eget kommunale system kan have en tendens til at skabe,” siger hun.

Ifølge lederen af uddannelsesvejledningen oplever nogle unge, at offentlige indsatser stempler dem som sociale ’tilfælde’ eller utilstrækkelige som personer, fordi de i for eksempel det kommunale system nødvendigvis bliver ’sager’. I det perspektiv er KVINFO og helhedsplanens mentorordning lettere at gå ind i, ikke mindst fordi den bygger på en personlig relation.

Støtte til små, vigtige ting

Samtidig er det uddannelseslederens erfaring, at mentorordninger styrke blandt andet også ligger i den fleksibilitet, som en frivillig mentor kan vise – både i forhold til tidspunkter, hvor den unge har brug for støtte, og i forhold til at være til stede i situationer, hvor for eksempel en kommunal sagsbehandler ville signalere.

”Det kan virke som banale ting, der er brug for hjælp til. Men realiteten er, at det er enormt svært for en ung at gennemføre en uddannelse, hvis ens bagland ikke selv har erfaring fra uddannelsessystemet, og det er situationen for mange af de unge hos os,” siger Anne Marie Nyborg.

”Det kan være en ting som at mentor går med til et møde på uddannelsen. Det lyder måske ikke af meget. Men hvis man som ung aldrig har prøvet andet, end at man altid er den eneste, som kommer alene uden en forælder eller en anden voksen, så er det en vigtig forskel,” siger hun.

Tættere på arbejdsmarkedet

Formålet med mentorarbejdet er at bringe beboere i Svendborgs udsatte boligområder tættere på arbejdsmarkedet. Enten ved at støtte dem til at komme i uddannelse eller ved at styrke deres netværk, sådan at de faktisk kan få et arbejde.

”Vi sætter mikromål for deltagerne, og det vil i mange tilfælde sige, at mentees har brug for støtte til uddannelse og afklaring, for at de kan komme godt videre,” siger mentorkoordinator Teresa Askham.

Samarbejde om mentorarbejde

KVINFO har drevet mentornetværk siden 2002 og har stået for flere end 9.000 mentorforløb.

Siden 2018 er indsatsen foregået i direkte samarbejde med de boligsociale helhedsplaner. Det skaber helhedsorienterede indsatser med de boligsociale medarbejdere, der har den daglige kontakt med beboerne. Det første samarbejde er med helhedsplanen i Svendborg. Indsatsen er finansieret af Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens Pulje til styrket koordinering i udsatte boligområder, og projektet hedder Nye muligheder – bedre naboskab.

Ud over Svendborgs helhedsplan, samarbejder KVINFO også med Langkærparkens helhedsplan i Århus og Vollsmoses helhedsplan i Odense.

Tilbuddet er henvendt til indvandrere i boligsociale områder og til indvandrere, der fornyligt er kommet til Danmark og søger uddannelse eller arbejde.

Undersøgelser og evalueringer viser, at metoden virker. Op til 46 procent af mentees i mentorforløb hos KVINFO kommer i arbejde.

KVINFO’s mentornetværk er eksporteret til 30 lande verden over.

Læs mere om Mentornetværk Svendborg her på dette link.

Læs om KVINFO’s mentorarbejde på dette link.

De ni boligområder, som mentorindsatsen foregår i, kan alle kategoriseres som relativt udsatte. Det største af dem, Skovparken, er på listen over særligt udsatte områder hos Transport-, Bygge og Boligministeriet. Det skyldes, at over halvdelen af beboerne ikke har arbejde eller er i uddannelse, og to ud af tre 30-59 årige har kun gennemført folkeskolen. Alle områderne huser desuden mange beboere med ikke-vestlig minoritetsbaggrund, og gennemsnitsindkomsten ligger betydeligt under gennemsnittet for hele Svendborg.

”Ingen er faldet igennem”

Deltagerne i mentorforløbet er fra 18 til 35 år og bor et af Svendborgs syv udsatte områder. Mange af dem har familie, som har kort eller ingen uddannelse og svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Alligevel lykkes de med at bevæge sig ud af de tunge statistikker.

”Jeg er faktisk meget positivt overrasket. Vi har endda arbejdet med korte forløb på kun seks måneder, og det rykker. Vi har på forhånd sat seks møder op mellem mentee og mentor, og på den måde ligger der et positivt pres på deltagerne, måske fordi den korte tidsfrist gør det nemt at overskue forløbet. Jeg kan jo se, at ingen er faldet igennem,” siger koordinator Teresa Askham.

”Og så hører det selvfølgelig også med, at det er nogle meget motiverede mennesker, som har været med, både på mentee og på mentor-siden,” siger hun.

”Man skal have viljen”

For den nye købmand og souchef Xjengis Saliji er dét et af omdrejningspunkterne i hele mentortanken: At menteen selv som udgangspunkt skal være indstillet på at gøre en indsats og komme videre, for så har mentoren så at sige noget at arbejde med.

”Mentorprogrammet er for dem, der selv vil videre. Man skal have interessen, ellers er det nok alt for svært for mentor at få en person i gang. Man skal have viljen, selv om man har svært ved skolen for eksempel. Så er det rigtig godt,” siger Xjengis Saliji.

Mentorprojektet i Svendborg er finansieret med midler fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det sker i samarbejde mellem KVINFO og Den Boligsociale Helhedsplan i Svendborg.