Som vært til ZULU Comedy Galla i begyndelsen af september 2020 satte Sofie Linde skub i #MeToo i Danmark.

Hendes valg om at tale højt om sine oplevelser har sidenhen fået konkret betydning. 1615 kvinder fra den danske mediebranche har skrevet under på at brev, der bakker op om Sofie Lindes oplevelse og understreger, at sexisme stadig findes. De efterfølgende reaktioner på brevet har ført til krisemøde på TV 2, og hos DR står 10 tidligere praktikanter frem med vidnesbyrd med et brev til ledelsen om krænkende oplevelser.

Men før Sofie Lindes tale førte til ringe i vandet, skabte hendes fortælling et palaver i medierne.

Rigtigt tidspunkt, rigtigt sted

Et palaver, der ikke har drejet sig om at ændre en kultur, hvor man ikke kan have sin krop for sig selv, men et palaver, der handler om, om Sofie Linde fortalte sin historie på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt.

På ZULU Comedy Galla-scenen fortalte hun blandt andet, at hun som 18-årig var udsat for sexchikane, da en ”stor tv-kanon” til en julefrokost på DR tog fat i hende og krævede et blowjob og truede med at ødelægge hendes karriere, hvis hun afslog.

Efterfølgende har hun ikke villet nævne navnet på den store ‘tv-kanon’. Det fik hun af nogle parter i mediebranchen kritik for ud fra det argument, at alle da risikerede at komme under mistanke. Samtidig fik hun kritik for at bruge ZULU Comedy Galla-scenen til et alvorligt emne som sexisme. Umiddelbart efter i TV 2’s program Presselogen støttede flere chefredaktører Sofie Lindes budskab, men samtidig gav nogle også udtryk for, at det var ærgerligt, at bruge en underholdningsplatform som et comedy show til at sige noget så alvorligt. Ja øv, nu skulle vi jo lige have det sjovt.

Nye udmeldinger

Dog har nogle chefer efterfølgende taget bladet fra munden og påtaget sig et ansvar. Eksempelvis har Thomas Stokholm, Ekstra Bladets tidligere kreative chef, indrømmet, at han var med til at dække over flere sexisme-sager. Blandt andet en sag, han kendte til i 2017, men som først sidste år fik konsekvenser, fortæller han til fagbladet Journalisten.

Udmeldingen fra Thomas Stokholm, og sagerne der indtil nu er dukket op fra TV 2, Ekstra Bladet og DR tyder på, at Sofie Lindes fokus rammer plet og prikket til skelletter i skabet i den danske mediebranche – og mange andre brancher. Meget tyder på, at der er strukturelle problemer med sexisme på danske arbejdspladser, som særligt chefer og magtfulde mediepersoner udsætter unge, praktikanter og løstansatte for. Og hvis personerne på centrale ansvarsposter ikke selv har begået sexisme, tegner sig et billede af, at de som minimum ikke har taget hånd om sagerne.

Styrk lovgivningen mod seksuel chikane

For at ændre kulturen i mediebranchen såvel som i andre brancher, peger KVINFO på, at Folketinget skal styrke lovgivningen vedrørende seksuel chikane på arbejdspladser. Det skal gøres ved to greb:

  • Arbejdstagerrettighederne skal styrkes for den, der fører en sag om seksuel chikane på arbejdspladsen. Eksempelvis skal en eventuel godtgørelse være på niveau med en uberettiget afsked. Godtgørelsesniveauet står i dag ikke mål med den store risiko, der er for at miste sit arbejde ved denne type sager – selv om det blev forhøjet så sent som i 2018.
  • Arbejdsgiveransvaret skal skærpes med et såkaldt indirekte objektiv ansvar. Det vil sige, at arbejdsgiveren ved en sag om seksuel chikane på arbejdspladsen skal kunne dokumentere at forebyggelse af seksuel chikane har fundet sted.