Viden
Politisk repræsentation
Kvindelig repræsentation: Historiske udvikling ved folketingsvalg 1918-2022
Danske kvinder fik stemmeret og blev valgbare ved grundlovsændringen i 1915. Ændringen trådte i kraft ved folketingsvalget i 1918, hvor kvinder udgjorde 10,2 procent af kandidaterne. Blot 2,9 procent af de, der blev valgt ind, var kvinder.
Fra folketingsvalget i 1920 og frem til 1945 udgjorde kvinder under 4 procent af de opstillede og under 3 procent af de valgte.
Ved valget i 1945 steg andelen til 10,6 procent af de opstillede og 5,4 procent af de valgte. Fra 1945 og frem til 1960 holdt andelen af opstillede kvinder sig stabilt mellem 10-12 procent, mens andelen af valgte kvinder langsomt steg fra 5,4 til 9,6 procent i 1960.
Siden da har andelen af både opstillede og valgte kvinder været stigende. 2022 kan på alle måder kan kaldes et rekordår, hvor 38,4 procent af de opstillede var kvinder, mens de valgte udgjorde 43,4 procent, svarende til 78 kvinder.
Antallet af kvinder i 2022 betyder, at Folketinget indtager en 18. plads i kønsligestilling sammenlignet med resten af verdens parlamenter.
Hvilke poster bestrider kvinder?
Vi er tæt på ligestilling i Folketinget i forhold til kønssammensætningen af valgte kandidater. Men der er længere vej at gå, når det kommer til landets magtfulde ministerposter. Efter valget i 2022 var antallet af kvindelige ministre 7 ud af 22, svarende til 31,8 procent. Her ligger Danmark helt nede på en 53. plads sammenlignet med andelen af kvindelige ministre i resten af verdens lande.
Hvis vi ser tilbage, gik der længe fra kvinder blev valgbare til Folketinget i 1915, til at det blev almindeligt med kvindelige ministre. Fra 1915 til Hans Hedtofts regering i 1947, var der kun mænd i regeringerne med én undtagelse: Nina Bang, Danmarks første kvindelige minister i Thorvald Staunings regering i 1924. Fra 1926 til 1947 var der ingen kvinder i regeringen.
I 1947 udgjorde kvinder 4,5 procent af regeringen. Andelen nåede over 20 procent i Poul Schlüters tredje regering i 1988. I Poul Nyrup Rasmussens første regering i 1993 var over en tredjedel kvinder (37 procent), og den højeste andel var i Lars Løkke Rasmussens første regering i 2009 med 48,3 procent. Helle Thornings regeringer havde omkring 36,5 procent kvinder, mens Mette Frederiksens regeringer har haft omkring 35 procent kvinder.
På den baggrund kan vi sige, at normen i dag ligger på en andel af kvindelige ministre på mellem 30 og 40 procent, med en enkelt undtagelse.
Selv om der er sket en positiv udvikling i andelen af kvinder i Folketinget og på ministerposter, er der stadig nogle ressortområder, hvor der har været meget få kvindelige ministre gennem tiden. For eksempel var socialdemokraten Pia Gjellerup landets første, og hidtil eneste kvindelige finansminister.
Vi har også kun haft en kvindelig udenrigsminister, nemlig Lene Espersen, der overtog posten i 2010. Vi har haft to forsvarsministre: Gitte Lillelund Bach og Trine Bramsen. Derimod har der været 18 kvindelige socialministre fra 1918 frem til i dag.
Hvad med repræsentation for andre grupper?
Mens vi har set en positiv udvikling i kønssammensætningen i Folketinget, så er etniske minoriteter stadig stærkt underrepræsenterede i Folketinget. Kun 4 procent af kandidaterne til sidste folketingsvalg etnisk minoritetsbaggrund ifølge Institut for Menneskerettigheder. Repræsentationen af etniske minoriteter i politik ser ikke ud til at have ændret sig siden 2015.
Hvis vi ser på Folketingets uddannelsesmæssige sammensætning og sammenligner det med befolkningen, ser vi også nogle store udfordringer med repræsentationen. For eksempel har 49,7 procent af Folketingets medlemmer en lang videregående uddannelse, mens det gælder for 13,3 procent af befolkningen som helhed. Derimod har 30,8 procent af befolkningen en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket kun gælder for 10,3 procent af medlemmerne af Folketinget.
Køn og kultur i kommunalpolitik
Også i kommunalpolitik er der plads til forbedring, når vi ser på kønsfordelingen i kommunalbestyrelserne. Ved kommunalvalget i 2021 var 36 procent af de valgte kvinder, hvilket var en lille fremgang siden forrige kommunalvalg i 2017. Tallene dækker over store variationer i de forskellige kommuner: I 64 ud af alle 98 kommuner er under 40 procent af de folkevalgte kandidater kvinder, og fem kommuner har mindre end 20 procent kvinder blandt de valgte i 2021.
21 ud af 98 borgmesterposter gik til kvinder efter kommunalvalget i 2021. Til sammenligning rykkede blot 14 kvindelige borgmestre ind på landets 98 borgmesterkontorer efter kommunalvalget i 2017.
I forbindelse med kommunalvalget i 2021 undersøgte KVINFO, hvad køn betyder for at stille op og deltage i kommunalpolitik i Danmark. Du kan læse resultaterne i rapporten Køn og kultur i kommunalpolitik – En undersøgelse af kønnet forskelsbehandling og seksuel chikane i kommunalpolitik på dette link.
Hvorfor er repræsentation vigtigt?
Vores styreform, demokratiet, hænger sammen med forestillingen om, at politikerne skal repræsenterer folkets holdninger og interesser og dermed også afspejle befolkningens sammensætning. Når en gruppe er stærkt underrepræsenteret, er det derfor en udfordring for det repræsentative demokrati.
En homogen repræsentation resulterer i en ensporet dagsorden og manglende essentielle perspektiver. Adskillige studier viser, at manglende retvisende repræsentation i magtpositioner, som vi eksempelvis ser det på den politiske scene, er et demokratisk problem. Det er mindre sandsynligt, at man kan relatere til samfundet og vil føle sig motiveret til at engagere sig politisk, hvis man ikke ser sig repræsenteret blandt beslutningstagere. I sidste ende kan det skabe følelsen af eksklusion, hvilket er et demokratisk problem.
Grænseoverskridende adfærd blandt ungdomspartier
I politiske ungdomspartier har 46 procent af de adspurgte kvinder været udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd eller krænkelser inden for de seneste to år. For mænd lå andelen på 24 procent, viser en rapport fra Sex & Samfund og Børns Vilkår.
Den skadelige kultur begrænser unge i deres politiske ambitioner. Når kulturen i langt højere grad går ud over kvinder end mænd, får vi allerede i politikeres helt unge år nogle kvinder til at miste interessen for politik.
”Vi har et problem som samfund, når en hel befolkningsgruppe tøver eller lader helt være med at deltage i politik. Vi går glip af hele den gruppes viden, erfaringer og ideer, og det er selvfølgelig et demokratisk problem, som vi må tage alvorligt,” udtaler KVINFOs direktør Henriette Laursen.
KVINFO anbefaler vi, at kommuner og kommunalpolitikere fokuserer mere på at skabe et miljø, der gør kommunalpolitik mere attraktivt for kvinder at deltage i. Og hvordan vi kan fastholde de kvinder, som allerede interesserer sig for kommunalpolitik.
KVINFOs internationale arbejde med politisk deltagelse
KVINFO har i årevis arbejdet med politisk deltagelse internationalt og specifikt i Mellemøsten og Nordafrika.
KVINFOs internationale arbejde er finansieret af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP), den Europæiske Union og Novo Nordisk Fonden.
Politisk repræsentation internationalt
Manglende kønsbalance og repræsentation på den politiske scene er ikke kun et dansk fænomen. Det er en global udfordring.
Seneste data fra UN Women viser, at der på trods af stigninger i antallet af kvinder på de højeste niveauer af politisk magt stadig er udbredte uligheder mellem kønnene.
Fremgangen blandt kvinder med ministerposter er aftagende, med kun en lille stigning fra 21,3 procent i 2020 til 21,9 procent i 2021.
Antallet af lande uden kvinder i regeringen er steget, og kun 25,5 procent af de nationale parlamentarikere er kvinder, sammenlignet med 24,9 procent året før.
UN Women’s tal viser, at kvinder i 2021 indtager rollen som stats- eller regeringschefer i 22 lande mod 20 lande i 2020. Pr. 1. januar 2021 udgjorde kvinder 5,9 procent af valgte statsoverhoveder og 6,7 procent af regeringschefer. Det svarer til ni kvinder ud af 152 valgte statsoverhoveder og 13 kvinder ud af 193 regeringschefer. Ifølge rapporten fra UN Women er Europa den region med flest lande ledet af kvinder.
Antallet af lande, hvor kvinder sidder på mindst 50 procent af ministerposterne, faldt fra 14 i 2020 til 13 i 2023. Du kan udforske situationen for politisk repræsentation på kortet Women in politics: 2023. Det er udarbejdet af the Inter-Parliamentary Union (IPU) og UN Women.
Politisk deltagelse i Mellemøsten og Nordafrika
I regionen Mellemøsten og Nordafrika har Tunesien i øjeblikket den største andel af kvindelige ministre med 33,3 procent. Jordan oplevede den største stigning, da de i 2023 sprang til 16,7 procent – op fra 9,4 procent i 2021.
Mænd og kvinder har forskellig mulighed for at deltage aktivt i det politiske liv i Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan, og kvinder er generelt mindre aktive og dårligere repræsenteret end mænd.
KVINFOs internationale arbejde fokuserer på at sætte kvinder i stand til at tage del i deres lands politiske liv. Det sker både ved at arbejde for regler og lovgivning for lige repræsentation og ved på kurser at klæde kvinder på til at spille en kvalificeret rolle
Marokko
KVINFOs samarbejdspartner i Marokko, Fédération des Ligues des Droits des Femmes (FLDF), understreger i en rapport fra juli 2021, at kvinders deltagelse i politiske partier fortsat er svag på trods af blandt andet den nye forfatning, der skulle sikre ligestilling. Der er fortsat sociokulturelle, økonomiske og politiske barrierer for lige politisk deltagelse kønnene imellem.
Ved valget i september 2021 kom der, på grundlag af en kvote, ganske vist 30 flere kvinder ind i det nationale parlament end før valget. Men organisationen FLDF bemærker, at de politiske partier selv er med til at begrænse kvinders aktivisme og politiske deltagelse, fordi de ikke tager initiativer til at sikre lige deltagelse. Den nylige revision af valgloven var en mulighed for det, men partierne greb den ikke.
Den nye udviklingsplan for Marokko, der også blev vedtaget i 2021, forsømmer på en række områder at adressere ligestilling mellem kønnene. FLDF opfordrer derfor til, at ligestilling gøres til en national prioritet, og knytter i den forbindelse forhåbninger til den nye liberale regeringskoalition i Marokko.
Ved valget i 2021 fik Marokko for første gang i landets politiske historie syv kvindelige ministre. Dog fratrådte en enkelt kvinde sin ministerpost efter få dage for at varetage sin borgmesterpost på fuld tid, men seks kvindelige ministre var stadig en historisk rekord.
Tunesien
Efter ti års arbejde og betragtelige sejre for ligestilling i politik i Tunesien, står kvinde- og ligestillingsorganisationer over for en udfordring, hvis omfang de endnu ikke kender.
Præsidenten gjorde i juli 2021 brat op med landets hidtidige demokratiske proces, afsatte regeringen og suspenderede parlamentet samt store dele af grundloven på ubestemt tid. Præsidenten ventes at tage initiativ til en ændret grundlov samt valglov, og ligestillingsorganisationerne arbejder allerede på højtryk for at sikre, at de seneste ti års fremskridt ikke bliver elimineret i processen.
Egypten
På den politiske front betød nedlæggelse af kvindekvoten for parlamentsvalg et stort tilbageskridt for kvinders politiske repræsentation ved valget i 2012. Den nye valglov rummer ingen forskrifter til at sikre en fair repræsentation af kvinder på for eksempel valglister.
Desuden er fænomener som vilkårlig sexchikane og jævnlig brug af systematiske overgreb på kvinder under demonstrationer med til at hæmme kvinders aktive deltagelse i det politiske og offentlige liv i Egypten.
Arabisk udvikling i tal og statistik
Befolkning, køn, sikkerhed og muligheder. Det er nogle af de emner, som bliver målt, analyseret og beskrevet i FN’s Arab Human Development Report (AHDR) udsendt af FN’s udviklingsorganisation, UNDP.
Jordan
I 2020 oplevede Jordan en stigning på 44 procent i kvindelige kandidater til parlamentsvalget sammenlignet med valget i 2016.
For første gang i landets historie konkurrerede tre valglister, hvor alle kandidater var kvinder, samt en stor andel af kvinder uden for den faste kvote på 15 pladser for kvinder i parlamentet.
Ingen kvinder blev dog valgt ud over kvoten på 15 pladser. Det kan ses som et tilbageskridt for repræsentation i politik, idet fem kvinder blev valgt ud over kvoten ved det forrige valg i 2016.