Parykker og fjerboaer. Bus- og husbesættelser. Erobring af talerstole.

Med opsigtsvækkende virkemidler satte rødstrømperne gang i debatter om kvindeundertrykkelse i Danmark og skabte grundlaget for store forandringer.

Rødstrømpernes første demonstration fandt sted den 8. april 1970 i København. Iført farverige parykker og fjerboaer, overdreven makeup og kunstige øjenvipper og BH’er uden på tøjet gik kvinderne ned ad Strøget og råbte slagord mod tøj- og kosmetikforretningerne.

”Protesten gjaldt kosmetikindustriens udnyttelse af kvinders mindreværdsfølelse, ja, var rettet mod kvindebilledet i det danske samfund i det hele taget – kvinden som dulle, kvinden som kønsobjekt,” forklarer Drude Dahlerup i bogen Rødstrømperne, Den danske Rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og gennemslag 1970-1985, bind 1.

Du kan læse mere om rødstrømpernes første demonstration på dette link.

Krav om ligeløn

Rødstrømpernes opsigtsvækkende demonstration blev startskuddet til en lang række protestaktioner.

Mange af aktionerne handlede om ligeløn. Rødstrømperne stoppede en bus og en sporvogn og forlangte at køre med til nedsat billetpris, fordi kvinder blev underbetalt i forhold til mænd på arbejdsmarkedet.

Hvorfor navnet rødstrømper?

De danske rødstrømper lånte navnet fra de amerikanske redstockings.

Bluestockings – altså blåstrømper – var oprindeligt en betegnelse for lærde kvinder, som holdt litterære saloner i 1700-tallets England. Farven blå var dengang på mode som alternativ til traditionelle sorte silkestrømper.

Senere blev ordet blåstrømper brugt – ofte nedsættende – om den første kvindebevægelse, som blandt andet havde kæmpet for stemmeret til kvinder.

Ved at skifte fra blåt til rødt markerede rødstrømperne, at de ville skabe et helt nyt samfund på socialistisk grundlag.

De erobrede talerstolen fra LO-formand Thomas Nielsen ved et socialdemokratisk 1. maj-møde i 1970 for at kræve ligeløn.

Senere i 1970 kastede rødstrømperne løbesedler og småkager ud over Folketingets medlemmer efter en debat om ligeløn. Inden kvinderne blev ført bort, råbte de, ”Det er ikke nogen bøn, kvinder kræver ligeløn.”

Fri abort

Rødstrømperne gik også ind i kampen for fri abort. De sørgede for at få kvinders egne abortberetninger frem i lyset, og de arrangerede flere demonstrationer foran Christiansborg med kravet om fri abort.

Dengang var illegale aborter udbredte i Danmark. Men det var ikke uden risiko at få foretaget en illegal abort, som af og til førte til alvorlige læsioner, infektioner, blodtab og i værste fald dødsfald.

Kvinder med penge kunne rejse til Polen, hvor abort var helt legalt. Eller de kunne tage til England eller Sverige, hvor abortlovene var friere end i Danmark.

I Danmark kunne kvinder ganske vist ansøge om en særlig tilladelse til af få foretaget en legal abort under ordentlige forhold. Men det krævede, at visse medicinske, helbredsmæssige, arvelighedsmæssige eller sociale og økonomiske faktorer var opfyldt.

Dette blev gjort til historie, da Folketinget i 1973 vedtog den lov, som gav kvinder ret til selv at bestemme, om de ville have abort, frem til 12. graviditetsuge.

Flere husbesættelser

Blandt rødstrømpernes mange andre aktioner var gadeteater, beboermøder, uddeling af løbesedler og flere husbesættelser.

Kvindekamptegnet

Kvindekamptegnet dukkede op i 1960’erne og er ofte brugt som et symbol af den nye kvindebevægelse.

Det kombinerer to symboler: Venustegnet og den knyttede næve. Venustegnet symboliserer kvinder, mens den knyttede næve er et revolutionært symbol for kamp, styrke og sammenhold.

I Danmark tog rødstrømperne kvindekamptegnet til sig, da de i 1970 begyndte at aktionere for kvinders rettigheder og frihed.

En af deres paroler lød, ingen kvindekamp uden klassekamp – ingen klassekamp uden kvindekamp.

På den måde kritiserede rødstrømperne både den kapitalistiske samfundsmodel og manglen på kvindekamp i datidens venstrefløjsbevægelser.

Et af resultaterne var etableringen af Københavns første kvindehus, som lå i gaden Åbenrå i perioden 1971-1975.

Du kan se en oversigt over rødstrømpernes aktioner i de første år på dette link.

Rødstrømperne var også med til at forhindre, at den historiske Dannerbygning blev revet ned til fordel for en kontorbygning. En mørk aften i 1979 besatte omkring 300 kvinder Dannerhuset, som de efterfølgende samlede penge ind til at købe.

Rødstrømperne har derfor en stor del af æren for, at Dannerhuset i dag huser kvinde- og krisecenteret Danner.

Danner giver hvert år beskyttelse til flere end 60 voldsudsatte kvinder og deres børn samt telefonisk og ambulant rådgivning til voldsudsatte, pårørende og fagfolk. Organisationen arbejder også internationalt mod vold mod kvinder, blandt andet i samarbejde med KVINFO.

Ebbede ud midt i 1980’erne

I løbet af 1970’erne spredte rødstrømpebevægelsen sig fra København og Aarhus til resten af landet. På sit højdepunkt kunne bevægelsen tælle flere end 60 kvindegrupper rundt om i Danmark.

Du kan se en oversigt over kvindegrupperne rundt om i Danmark på dette link.

Men midt i 1980’erne faldt rødstrømpernes aktivitetsniveau. I Aarhus tog rødstrømperne konsekvensen og indkaldte til en afskedsfest i 1985.

”Alle sociale bevægelser går op og ned, og efterhånden var der kun få aktive tilbage blandt rødstrømperne. En bevægelse eksisterer kun så længe, der er aktivister med i den, og derfor er det, at jeg siger, at rødstrømpebevægelsen ebbede ud midt i 80’erne,” forklarer Drude Dahlerup, som både er professor, men også selv var med i rødstrømpebevægelsen.

I 1992 lavede hun en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.300 rødstrømper fra deltagerlister og medlemskartotekskort i Kvindehuset i København, Aarhus, Horsens og Skive. Formålet med undersøgelsen var blandt andet at skaffe mere viden, om rødstrømperne havde fortsat aktiviteterne i andre kvindesammenhænge, og om de stadig betragtede sig som feminister.

”De fleste svarede, at de ikke længere var aktive i en kvindegruppe eller kvindeorganisation. Men de fleste svarede også, at de stadig betragtede sig selv som feminister,” siger Drude Dahlerup.

”Mange var gået ind i mere specialiserede aktiviteter som for eksempel krisecentre, kvindeprojekter for arbejdsløse, kønsforskning, Kvindemuseet, Kvindernes U-landsudvalg (KULU) og Kvindehøjskolen – alt sammen ting, som de selv havde startet.”

”Andre blev ’hverdagsfeminister’ i jobs som lærer, bibliotekar eller børnehavepædagog. For eksempel ved som bibliotekar at sørge for, at biblioteket også køber kvindelitteratur, og som lærer og pædagog sørge for, at de stille piger også kommer til orde,” siger Drude Dahlerup.

Kvinders rettigheder og frihed

Selv om rødstrømpebevægelsen blot kom til at eksistere i 15 år, skal den på ingen måde affærdiges som en parentes i historien.

”Rødstrømperne bidrog til at nedbryde barrierer for kvinder på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Men også i familielivet, hvor de fleste mænd efterhånden kom til at påtage sig et større medansvar for børn og husligt arbejde,” siger KVINFO’s direktør, Henriette Laursen.

”Kønsrollerne var meget fastlåste dengang i 1970, hvor rødstrømpebevægelsen kom til verden. Men rødstrømperne ruskede op i gammeldags forestillinger om, hvad kvinder må, og hvad kvinder kan. Dermed var de med til fremme kvinders rettigheder og frihed. Vi er stadig langt fra at være i mål, men vi er kommet tættere på. Derfor har vi alle grund til at hylde rødstrømperne,” siger Henriette Laursen.

Vil du vide mere om rødstrømperne?

På Det Kongelige Bibliotek har informationsspecialist Jytte Nielsen samlet et omfattende materiale om rødstrømpebevægelsens historie i Danmark.

Du kan blandt andet finde en oversigt over rødstrømpernes aktioner og høre rødstrømper fortælle om oplevelser fra dengang. Du kan også lytte til musik, se film, plakater og kunst og finde henvisninger til bøger og artikler om rødstrømpebevægelsen.

Klik på linket her for at komme til Det Kongelige Biblioteks fagside om rødstrømpebevægelsen.

Du kan også læse mere om rødstrømpebevægelsen på KVINFO’s hjemmeside. Find linket her.