Ligestilling er ikke nævnt en eneste gang i det formelle grundlag for den danske folkeskole. Hverken i lovgivning, Fælles Mål eller grundlaget for lærer¬uddannelsen.
Danmark indtager dermed en markant bundplacering i Skandinavien, viser en ny rapport fra KVINFO.
I både Sverige og Norge er arbejdet med ligestilling officielt gjort til et centralt omdrejningspunkt for undervisning af børn og unge, og skolerne i vores nabolande er forpligtede til at fremme ligestilling.
Sådan er det ikke herhjemme.
LIGESTILLING MANGLER I DANSK SKOLELOVNING
Det er over 100 år siden, at danske kvinder fik stemmeret ved Folketingsvalg. Knap 50 år siden, at Danmark fik en ligelønslov. Og cirka 25 år siden, at der ved årtusindskiftet blev vedtaget en egentlig ligestillingslov. Alligevel spejder man forgæves efter ordet ligestilling i fundamentet for den danske folkeskole.
I formålsparagraffen i Folkeskoleloven fra 1993 står der alene, at skolens virke skal “være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. Ordet ’ligeværd’ er et politisk kompromis, for partiet Venstre modsatte sig dengang brugen af ordet ’ligestilling’.
Den danske undervisningsmiljølov fra 2001 nævner heller ikke noget om ligestilling eller køn. Danmark skiller sig dermed negativt ud i sammenligning med ordlyden i skolernes lovgrundlag i de øvrige nordiske lande.
KERNEVÆRDI I SVERIGE
I den svenske skolelov er ligestilling fremhævet i formålsparagraffen som en decideret kerneværdi.
Enhver der arbejder med uddannelse i Sverige er forpligtet til at tilrettelægge sin undervisning, så den aktivt fremmer ligestilling.
Samtidig præciserer den svenske diskriminationslov, at undervisning i Sverige også skal forebygge diskrimination og fremme lige rettigheder og muligheder på tværs af køn. Det indebærer blandt andet, at svenske skoler hvert år skal beskrive, hvordan de modvirker diskrimination og chikane.
NORSKE SKOLER SKAL FREMME LIGESTILLING
Det samme er tilfældet i Norge. Her definerer den norske skolelov tilsvarende ligestilling som en grundlæggende værdi, der skal fremmes i undervisningen.
Det er også eksplicit beskrevet, at skolen skal modarbejde og have nul-tolerance over for alle former for diskrimination. Derudover er det i Norge en lovmæssig forpligtelse, at indholdet i undervisningsmaterialer underbygger arbejdet med ligestilling.
DANSKE SKEMAER UDEN KRAV OM KØN OG LIGESTILLING
Det manglende fokus på ligestilling i den danske folkeskole kan tælles helt konkret. Fælles Mål, der beskriver, hvad elever i Danmark skal lære i hvert fag og klassetrin, nævner overhovedet ikke ordet ligestilling. Ordet køn nævnes. Det sker ni gange og primært i forbindelse med seksual¬undervisning.
I Sverige finder man derimod ordet ligestilling 25 gange i den nationale læringsplan og den mere detaljerede læreplan. Ordet køn bliver begge steder brugt i alt 45 gange. Læreplanerne i Sverige omtaler ligestilling som en fundamental værdi, der skal formidles og repræsenteres i den faglige undervisning, og skolen skal “aktivt og bevidst promovere lige rettigheder og muligheder for elever uanset køn”, ligesom skolen skal “bekæmpe kønsrollemønstre, der begrænser elevers læring, valg og udvikling”.
LIGESTILLING SOM FAGLIGT FOKUS I SVERIGE
I Sverige er ligestilling desuden skrevet ind som et konkret, fagligt fokus i en række fag.
Det skal være et tema i biologi og geografi. I faget historie skal svenske børn eksempelvis lære, hvordan synet på køn, ligestilling og seksualitet har ændret sig gennem tiden.
I samfundsfag, religion, idræt og musik skal de reflektere over køn og ligestilling, og i hjemkundskab er et af formålene, at elever overvejer kønsligestilling og arbejdsfordeling i hjemmet.
NORSKE BØRN DISKUTERER LIGESTILLING OG DEMOKRATI
I Norge kan man i de nationale læreplaner samlet set tælle ordet ligestilling ti gange og ordet køn 16 gange. I beskrivelsen af undervisningens værdigrundlag på tværs af fag står der, at “lighed og ligestilling er værdier, der er kæmpet for gennem historien og fortsat skal tages hånd om og styrkes”.
Køn og ligestilling er også i Norge beskrevet direkte i flere fags specifikke kompetencemål. I samfundsfag skal norske elever i 5. til 7. klasse for eksempel diskutere, hvad ligestilling betyder for et demokrati. I kreative fag skal eleverne arbejde med køn, kønsroller og kønsstereotyper.
I det norske religionsfag skal de ældste elever reflektere over forskellige syn på køn og seksualitet, ligesom man i udskolingen skal udfordre elevernes kønsrelaterede perspektiver, når de forholder sig til deres fremtidige arbejdsliv.
KOMMENDE LÆRERE LADES I STIKKEN
KVINFO-rapporten Kønsligestilling i grundskolen undersøger på tværs af de nordiske lande også, hvordan fremtidige lærere rustes til at undervise i køn og ligestilling.
Konklusionen er, at det generelt står skidt til.
I Danmark er læreruddannelsen kun i yderst begrænset omfang pålagt at inddrage køn og ligestilling. I uddannelsens bekendtgørelsen nævnes køn 1 enkelt gang i det obligatoriske hovedfag, som hedder Lærerens grundfaglighed, hvor man skal have viden om “elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling herunder køn og motivation”. Det fremgår dog ikke, hvordan de studerende skal forholde sig til køn.
Derudover er køn og ligestilling kun nævnt få gange i bekendtgørelsen for lærer-uddannelsen. Begreberne udgør en beskeden del af et vidensmål i de ikke-obligatoriske fag historie og samfundsfag, og de indgår i det frivillige kursus Uddannelse og job og i det frivillige kursus om seksualundervisning. Men kun hver fjerde danske læreruddannelse udbyder disse specialiseringsfag. I professions¬højskolernes egne, konkrete studie¬ordninger inddrages køn og ligestilling heller ikke systematisk.
I Sverige er der slet ingen nationale krav til, hvordan lærerstuderende gøres klar tl at arbejde med ligestilling, som de er forpligtede til, når de engang møder deres elever. Det er helt op til Sveriges 28 læreruddannelser, hvor nogle har en stærk tradition for at udbyde undervisning i køn og ligestilling, mens andre ikke har.
I Norge kræver lovgivningen om læreruddannelserne heller ikke, at kommende norske lærere skal undervises i køn og ligestilling. En undersøgelse fra 2019 viser da også, at medarbejdere i den norske grundskole mangler faglig viden på området, mens en anden rapport fra 2016 konkluderer, at norske læreruddannelser ikke lever op til landets høje standarder om at fremme ligestilling i skolen.
BRUG FOR ÆNDRINGER PÅ SKOLEOMRÅDET
I Danmark har ligestilling således et hårdt liv både i børnenes skolehverdag og i uddannelsen af lærere.
Det bør der ifølge KVINFO laves om på, både af hensyn til børnene selv og for på lang sigt at ændre på Danmarks stærkt kønsopdelte uddannelser og arbejdsmarked.