Den nye øremærkning virker allerede

Den første gode nyhed er, at den nye øremærkning af orloven ser ud til at virke efter hensigten. En ny undersøgelse fra fagforeningen IDA viser, at IDAs mandlige medlemmer holder eller planlægger at holde længere orlov med de nye regler.

Undersøgelsen er lavet blandt medlemmer, som enten er på barsel, har været på barsel eller forventer at skulle på barsel fra deres nuværende arbejdsplads.

Blandt dem, der blev forældre før den 2. august 2022, tog eller planlagde kvinderne i gennemsnit at tage 37,6 ugers orlov, mens mændene gik efter at tage 9,5 uger.

Af dem, som blev forældre efter den 2. august 2022, hvor øremærkningen trådte i kraft, planlagde kvinderne i gennemsnit at tage i alt 33,2 ugers orlov, mens mændene i gennemsnit tog eller planlagde at tage 13,6 ugers orlov.

Det vil sige, at kvinderne tog eller planlægger at tage i gennemsnit fire ugers kortere orlov, hvorimod fædrene i gennemsnit tog eller planlægger at tage fire ugers længere orlov.

Fagforeningen IDA organiserer ingeniører og teknologimedarbejdere, naturvidenskab og it. Tallene i undersøgelsen er ikke repræsentative for hele arbejdsstyrken.

Nye overenskomster sikrer flere uger med fuld løn under orlov

En anden god nyhed er, at der med overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked i foråret 2023 blev sikret flere uger med fuld løn under orlov til flere faggrupper. De private overenskomster har typisk mindre økonomisk kompensation under orlov end de offentlige.

Forhandlingerne havde blandt andet fokus på at sikre bedre vilkår under barsel- og forældreorlov til flere faggrupper, og i mange aftaler blev parterne enige om at øge antallet af uger med fuld løn under orlov.

På industriens område blev Dansk Industri og CO-industri enige om, at hæve antallet af uger med fuld løn under orlov. Med de nye overenskomster har forældre nu ret til op til fire uger mere med fuld løn under barsel– og forældreorlov. Det giver samlet set 36 ugers orlov med løn efter barnets fødsel.

Den forbedring kan komme til at gøre en stor forskel for, hvor meget orlov fædre holder. De fleste mænd arbejder i den private sektor. Manglende kompensation af fædres løn kan være dyrt for den enkelte familie, og en undersøgelse har vist, at økonomi er en væsentlig grund til, hvorfor fædre ikke tager en større andel af orloven.

Barselsvilkår er blevet et konkurrenceparameter for virksomheder

Den tredje gode nyhed er, at ansattes barselsvilkår er blevet et vigtigt parameter, når virksomheder skal tiltrække arbejdskraft.

I februar 2023 udgav fagforeningen Lederne en undersøgelse, der viser, at gode barselvilkår på arbejdspladsen er blevet en højere prioritering blandt ledere fra det private erhvervsliv.

Halvdelen af lederne svarer, at de i nogen eller meget høj grad anser barsel med fuld løn i 11 uger til hver forældre som et vigtigt konkurrenceparameter ved rekruttering og fastholdelse af de ansatte.

Ifølge Christina Laugesen, som er uddannelses- og ligestillingspolitisk chef i Lederne, er bedre barselsforhold til begge forældre et centralt ønske for mange unge medarbejdere. I en tid med mangel på arbejdskraft er gode barselsvilkår altså blevet gode, som virksomhederne at profilere sig på.

Risiko for social slagside

Den første ting, KVINFO vil holde øje med, er, hvilke grupper af mænd der kommer til at gøre brug af deres nye rettigheder – og om der viser sig at være en social slagside.

En undersøgelse fra Forum for Mænds Sundhed viser, at der er socioøkonomiske og regionale forskelle i, hvem der ikke ønsker at tage en større andel af orloven. Mænd fra Region Sjælland og Region Syddanmark ligger over landsgennemsnittet for mænd, der ikke ønsker at holde mere orlov. Det samme gør mænd fra landdistrikter og mindre byer. Det er i højere grad fædre med enten grundskole, kort videregående uddannelse og erhvervsuddannelse som højeste uddannelse, der ikke ønsker at afholde forældreorlov.

Det kan der være flere forklaringer på. Det kan skyldes manglende viden om orlovsmuligheder og -rettigheder. Det kan også skyldes, at der er kulturelle barrierer for, at alle har lige muligheder for at gøre sig gældende som forældre – uanset køn og socioøkonomiske faktorer. Det kan for eksempel være, hvis mænd i mandsdominerede brancher kommer i klemme mellem de nye, mere ligestillede barselsregler og en norm på arbejdspladsen om, at barsel er for mødre.

Politiske beslutningstagere bør derfor være opmærksomme på, om anvendelsen af de nye barselsregler har en sociale slagside. Det er oplagt at følge op på, når loven bliver evalueret i 2025.

Selvstændige mangler øremærket orlov

En anden ting, som KVINFO holder øje med, er muligheden for at forbedre barselsreglerne endnu mere.

Ændringen af barselsreglerne inkluderer kun lønmodtagere, hvorfor gruppen af selvstændige ikke er omfattet af reglerne. Det betyder, at der ikke er lige rettigheder og muligheder til alle forældre. Selvstændige udgør cirka 6,6 procent af alle beskæftigede i 2019, hvilket svarer til et antal på cirka 192.000 selvstændige.

Selvstændige fædre er den gruppe, der tager mindst orlov. En øremærkning til dem vil derfor være væsentlig for at skabe en mere ligelig fordeling. Den nuværende undtagelse kan også risikere at bevirke, at der bliver ved med at være få kvinder, der vælger at blive iværksættere. Det kan bidrage til at fastholde et kønsopdelt arbejdsmarked.

KVINFO har tidligere anbefalet, at øremærkningen også skal inkludere selvstændige, og at reglerne for afholdelse af orloven gøres fleksible, så det bliver muligt at drive sin virksomhed under orloven.

Forandring i kønsnormer

Hvad kommer de nye barselsregler komme til at betyde for vores normer og forventninger til kønnene? Det vil vi også holde øje med.

En mere ligelig fordeling af orloven mellem forældre kan være med til at ændre grundlæggende på kønsnormer i samfundet og ligestille kønnene i familielivet og økonomisk.

Den meget skæve fordeling af orloven koster kvinder dyrt i løn, karriere og pension. Forskning viser, at mænds løn er relativt upåvirket efter fødslen af det første barn, hvorimod kvinders bruttoindkomst falder med næste 30 procent. Samtidigt viser tal, at i 86 procent af alle skilsmisser i Danmark er mødre bopælsforældre og fædre samværsforældre. Det peger på, at kønsnormer koster kvinder dyrt økonomisk, og at mænd har ringere mulighed for at tage del i familielivet i samme grad som kvinder.

Den ulige fordeling af omsorgsarbejdet ses ikke kun i familien. Også på arbejdsmarkedet er mænd underrepræsenterede i omsorgsroller. Det omtales ofte som en af grundene til omsorgskrisen. Samtidig kan det være en negativ spiral, hvor mænd bliver ved med ikke at vælge omsorgsfagene, for eksempel fordi der er ganske få mænd at spejle sig selv i som eksempelvis pædagog og sygeplejerske.

Alle disse forhold kan meget vel blive påvirket, når fædre kommer til at spille en mere primær rolle som forældre i kølvandet på den nye barselslov.

På Københavns Universitet skal et nyt projekt, der løber fra 2022 til og med 2026, undersøge  effekten af den nye øremærkning af forældrelov til mænd. Projektet har fokus på at udvide forståelsen af samspillet mellem kønsnormer og forældreorlov. Jacob Egholt Søgaard, adjunkt på Økonomisk Institut, leder studiet. Ifølge ham skal projektet give en øget forståelse af forældres barselspræferencer og på den måde give et bedre vidensgrundlag, når politiske beslutningstagere skal udforme fremtidens barselspolitik.

Afdækning af barrierer

KVINFO finder det særligt vigtigt at afdække barrierer for fædres brug af orlov og udviklingen af barselskultur på arbejdspladser.

Selv om fædre har lige ret til at gå på orlov, kan der være kulturelle barrierer på arbejdspladsen for, at de benytter sig af det. Det kan særligt være tilfældet på arbejdspladser og i brancher, som historisk har været og fortsat er domineret af mænd.

KVINFO vil gerne bidrage til at afdække barrierer på arbejdspladser og tilvejebringe løsninger, der kan give kulturforandring og anbefaler, at regeringen afsætter midler til dette.