TFGBV Tadwein-3-Artiklen
Foto: Shahadat Rahman, Unsplash
VELKOMMEN TIL webmagasinet KØNFORMATION. HER FINDER DU debatter, tanker, INTERVIEWS OG ANALYSER, OM KØN OG LIGESTILLING.

Kønsbaseret vold på internettet: Bruger skam som afpresning

Både Egypten og Danmark har lang vej igen i arbejdet med at bekæmpe kønsbaseret vold begået på internettet. Det var budskabet fra både danske Emma Holten og en række egyptiske eksperter ved en konference afholdt af den egyptiske organisation Tadwein i samarbejde med KVINFO.

Netop digital vold var overskriften for konferencen i Kairo, hvor Tadwein præsenterede en ny rapport om Technology Facilitated Gender Based Violence (TFGBV) i Egypten. Rapporten dykker ned i 169 hændelser, som egyptiske medier her rapporteret, for at afdække problemets karakter.

Den dokumenterer blandt andet, at denne særlige form for vold i overvældende grad rammer kvinder: mere end 80 procent af de dokumenterede overgreb var begået af mænd mod kvinder. Samtidig viser rapporten, at i mere end halvdelen af tilfældene var gerningsmændene tilsyneladende motiveret af at tjene penge på udnyttelsen. Altså det, som kaldes sextortion.

Egyptisk arbejde for ligestilling

Egyptiske Tadwein Center for Gender Studies arbejder for at bekæmpe kønsulighed og skabe bedre muligheder for kvinder og piger i det egyptiske samfund. Det gør den blandt andet ved at sætte fokus på Technology-facilitated gender-based violence (TFGBV), altså det vi på dansk ville kalde kønsbaseret vold begået på internettet.

Samarbejdet mellem KVINFO og Tadwein er finansieret af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP).

Undersøgelsen tydeliggør desuden nogle af de fatale konsekvenser der ofte er forbundet med TFGBV: tæt på ti procent af ofrene for TFGBV blev enten blev slået ihjel af deres gerningsmand i forbindelse med forbrydelsen eller forsøgte efterfølgende at begå eller begik rent faktisk selvmord. Det er et dramatisk kendetegn ved den digitale kønsbaserede vold: at den ofte bevæger sig over i den fysiske verden.

Deler private billeder og videoer

Næsten alle overgrebene beskrevet i den egyptiske rapport involverede deling af private billeder og videooptagelser.

Det er et emne, den danske feministiske aktivist Emma Holten har erfaring med. Som nogle læsere vil vide, brød en ukendt person i 2011 ind på hendes private e-mail og fandt intime billeder, som personen delte med alle hendes kontakter, inklusiv hendes familie og venner.

Udbredt victim-blaming

Under sit oplæg på konferencen beskrev Emma Holten, hvordan hun adopterede den fordømmelse, hun mødte fra det omgivende samfund, der i høj grad placerer ansvaret for krænkelser hos ofrene selv.

”Jeg internaliserede det syn,” sagde hun.

Denne såkaldte victim-blaming er et udbredt fænomen i forbindelse med seksuel chikane, også når den foregår digitalt.

”Jeg fik en klar forståelse af, at jeg var dum. At der var noget i vejen med mig og min seksualitet,” sagde Emma Holten.

Hun beskrev endvidere, at én af de måder, mange ofre for TFGBV tager victim-blaming på sig, er ved at tænke, at der må være noget i vejen med dem. For Holten selv var det simpelthen for skræmmende at forestille sig, at hun blev udsat for den monumentale krænkelse ved et tilfælde – fordi tanken om, at verden kunne være så uforudsigelig og uden klare årsagssammenhænge, var for meget at kapere.

Hjælp til at bekæmpe skam og sorg

Netop denne udfordring er i centrum i Tadwein-rapportens anbefalinger. En af anbefalingerne kalder på at oprette et nationalt program i Egypten, der skal hjælpe ofre og deres familier med at komme igennem det chok og den sorg, der følger med overgreb.

En anden anbefaling lyder: klæd journalister på til at kunne forstå og skrive om problemet med TFGBV.

Rapporten beskriver, hvordan det sprog, der bliver brugt i artikler og indslag om disse overgreb meget ofte bebrejder eller ligefrem udskammer kvindelige ofre – tilsvarende den danske tendens.

I modsætning hertil dokumenterer Tadwein, at i de relativt få tilfælde, hvor offeret er en mand, portrætteres han med værdighed. Eksempelvis beskrives intime billeder, der blev delt mod en kvindes vilje som ’uanstændige’ og ’umoralske’, mens et mandligt offers billeder beskrives i generiske, nøgterne termer, og han selv bliver omtalt som ’doktor’.

Fælles problem

Under sit indlæg beskrev Emma Holten også den personlige krise og dybe sorg, hun blev opslugt af efter delingen af hendes billeder, og det var et budskab der skabte resonans blandt de egyptiske tilhørere.

Lene Steffen, der er international chef i KVINFO, siger:

”Vi oplevede, at vores egyptiske kolleger og deltagere fra civilsamfundet satte stor pris på, at vi fra Danmark også bidrog med sårbarhed, både personligt, som Emma Holten gjorde det, og ved at vise, at det her faktisk også er et stort problem i vores samfund. Ved at gøre det, fik vi både sat fokus på problemet med TFGBV, og vi var med til at skabe en mere ligeværdig relation med vores egyptiske partnere. Det er vigtigt for at bryde med ideen om, at vi i Danmark og andre lande i det globale nord har løst alle problemer og nu kan belære andre.”

Mangler pålidelig data

I Egypten er en af de store udfordringer, at der helt grundlæggende mangler pålidelig data om omfang og karakter af digital vold.

Tadweins undersøgelse baserer sig på rapporteringer i nationale og lokale medier af den simple grund, at der ikke findes et centralt register, der dokumenterer forbrydelser af denne karakter.

Oprettelsen af sådan et register er da også Tadweins første anbefaling. De resterende anbefalinger harmonerer med danske erfaringer og dansk lovgivning. Dels ved at sætte fokus på at opbygge kapacitet i politi og andre myndigheder, der har berøring med denne form for kriminalitet, så ofre behandles med retssikkerhed og værdighed. Dels ved at fokusere på forebyggelse gennem oplysning og konsekvent implementering af eksisterende lovgivning.

Behov for både kulturelle og strukturelle ændringer

Helt overordnet var der stor enighed på konferencen blandt de danske og egyptiske deltagere om en ting: det grundlæggende problem med TFGBV er både teknisk, juridisk og kulturelt.

Som Emma Holten udtrykte det:

”Hvis vi havde haft lighed mellem kønnene i Danmark, kunne mine billeder selvfølgelig stadig være blevet delt. Men den efterfølgende psykologiske skade ville ikke have ramt mig på samme måde. Jeg ser digital seksuel vold som en slags bevis på, hvor et land står i forhold til ligestilling. Hvordan bliver ofre behandlet – bliver de tilladt at leve et fuldt, værdigt liv?”

Det er ulovligt i både Egypten og Danmark at dele billeder af andre mod deres vilje. Det er dog som bekendt ikke ensbetydende med, at problemet er udryddet.

KVINFOs arbejde i Egypten er finansieret af DAPP, Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, under Udenrigsministeriet.