Den egyptiske advokat og menneskerettighedsforkæmper Azza Soliman har i snart 30 år forsvaret ofre for tortur, vold og diskrimination og kæmpet for at forbedre kvinders sociale og økonomiske rettigheder i den egyptiske lovgivning. De sidste otte år i skyggen af en retssag, der blandt andet har betydet udrejseforbud og indefrysning af hendes konti. Nu ser sagen mod hende endelig ud til at blive lukket.
”Jeg var omkring 20 år, da jeg blev arresteret første gang,” fortæller Azza Soliman.
Politiet troppede op i Azza Solimans hjem og arresterede hende foran hele familien, efter hun havde deltaget i en studenterdemonstration mod Egyptens daværende præsident, Hosni Mubarak. Hun blev tilbageholdt i et lille døgn og spurgt ind til en af hendes venner fra universitetet, der var løbet fra demonstrationen.
”Jeg sagde igen og igen, at det vidste jeg ingenting om, og det blev en skelsættende oplevelse for mig. De lod mig sidde længe på kontoret for at gøre mig nervøs; de prøvede at intimiderede mig, at ydmyge mig; men jeg fandt ud af, at det faldt mig naturligt at stå imod. Jeg viste, at jeg ikke gik med på deres præmisser,” siger hun og fortsætter:
”Det er en af de situationer, hvor du enten bliver stærk eller bøjer dig. Jeg kunne være blevet så skræmt, at jeg aldrig turde sige regimet imod igen. Men jeg blev stærk.”
I dag er Azza Soliman en internationalt anerkendt advokat, feminist og menneskerettighedsforkæmper. I snart 30 år har hun kæmpet for menneskerettigheder og kvinders rettigheder som advokat og gennem organisationen Center for Egyptian Women’s Legal Assistance (CEWLA), som hun var med til at grundlægge i 1995, og som er en af KVINFOs partnerorganisationer i landet.
CEWLA og KVINFO
KVINFO har samarbejdet med Center for Egyptian Women’s Legal Assistance (CEWLA) i over 10 år.
CEWLA er en feministisk non-profit-organisation, der arbejder for at fremme ligestilling mellem kønnene og ændre lovgivning. Organisationen tilbyder egyptiske kvinder juridisk støtte og bistand om deres rettigheder i henhold til den egyptiske forfatning, egyptiske love og de internationale konventioner. Derudover arbejder CEWLA med at støtte kvinder i at tilegne sig færdigheder, der gør dem bedre i stand til at udøve deres rettigheder og overvinde deres problemer.
Organisationens mål er at skabe et samfund med lige muligheder for begge køn og at fjerne diskrimination og indarbejde juridiske, sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder for kvinder i lovgivningen i Egypten.
Samarbejdet er finansieret af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP) under det danske Udenrigsministerium.
Ud over sit arbejde i Egypten, har hun gennem årene været konsulent for blandt andre FN, UNDP, UN Women og en række internationale organisationer og arabiske regeringer. I dag anses hun som en af de mest markante menneskerettighedsforkæmpere i Egypten.
Forbedrer rettigheder én sag ad gangen
Da Azza Soliman var ung, valgte hun juraen på grund af en grundlæggende uretfærdighedsfølelse. Og det er stadig den, der driver hende.
”Jeg så fattigdom, diskrimination, vold. Mubarak-regimet var brutalt. Det fik folk i gaderne til at råbe ’dræb Mubarak’. Men nej, ’vi går i rettens vej,’ tænkte jeg. Min vej til at skabe forandring blev gennem juraen og domstolene.”
”Til at begynde med oplevede jeg, at når jeg arbejdede med kvinder og andre undertrykte gruppers problemer og italesatte dem og deres rettigheder, så stolede de på mig. Dengang kendte jeg ikke til alle begreberne, men jeg vidste, at jeg var imod vold og diskrimination, og jeg kunne se, at juraen kunne bruges til at opnå rettigheder og mere lighed. I dag er min praksis mest af alt baseret på menneskerettighederne, og jeg bruger international lovgivning til at kæmpe for de rettigheder i Egypten.”
Med Azza Solimans egne ord forsøger hun som advokat at forbedre kvinders rettigheder og menneskerettigheder i Egypten én sag ad gangen. Hun og CEWLA har særligt arbejdet med sager om vold mod kvinder, skilsmisserettigheder, mulighederne for at arve og andre juridiske, økonomiske og kulturelle rettigheder.
Det har desuden været vigtigt for hende at bryde tabuer relateret til kvinders rettigheder, køn, krop og oplevelser med vold. Når hun selv skal fremhæve noget at det, hun er mest stolt af, peger hun på CEWLAs arbejde med incest.
”Da vi begyndte at tale om incest helt tilbage i midten af 1990’erne, sagde alle fra myndighederne ’nej, nej, nej, det kan I ikke, det bliver en skandale i de religiøse samfund’. Men vi holdt fast i at bringe det emne på bordet. Det har gjort, at emner som incest og æresdrab, som vi også har arbejdet meget med, er en del af den offentlige debat i dag,” siger Azza Soliman.
”Problemerne er blevet mere mainstream, og så er det også til at gøre noget ved dem.”
Venlighed og ligebehandling
KVINFO møder Azza Soliman, da hun og CEWLA besøgte Danmark i efteråret 2024.
Det er svært ikke at blive smittet af hendes engagerede og hjertelige væsen.
Hun taler hurtigt og lægger tryk på næsten hvert et ord, så snart snakken falder på de mange uretfærdigheder, det i hendes øjne stadig er nødvendigt at kæmpe imod.
Hendes blik er stålsat, men altid varmt.
”Min venlighed har jeg fra min far,” fortæller hun. ”Jeg er fra en simpel familie, men venlighed og respekt – for både mænd og kvinder – har altid været meget grundlæggende for ham. Det har han givet os med.”
Azza Soliman er vokset op i en familie med fire søstre og to brødre.
”Min far lagde aldrig skjul på, at han næsten elskede og værdsatte piger mere end drenge. Det var ikke som i den typiske egyptiske familie, men han og min mor har altid støttet os piger i at få en uddannelse og især i, at det er vigtigt at arbejde,” fortæller hun.
”Ifølge egyptisk lov arver mænd også mere end kvinder, men min far havde sørget for, at vi alle arvede det samme, da han døde. Det blev mine brødre lidt fornærmede over først, men det var endnu en af hans måder at vise, at vi er lige meget værd.”
Otte års uvished
Da vi begynder at tale om den retssag, der har begrænset hendes liv og arbejde de seneste otte år, bliver Azza Solimans blik mørkere.
Hun har aldrig veget tilbage fra at tage kontroversielle emner eller sager op i sit arbejde eller stille sig i spidsen for kampagner mod diskrimination i Egypten. Men den tilgang har også kostet hende privat og økonomisk.
Særligt siden hun en dag i 2016 blev stoppet i lufthavnen på vej til Jordan og fandt ud af, at hun havde fået udrejseforbud. Kort efter blev både hendes egen og hendes firmas bankkonti indefrosset. Og da Azza anmeldte banken til politiet, fordi de ikke kunne vise en dommerkendelse, blev hun i december 2016 igen arresteret i sit hjem.
Hos politiet blev hun trukket igennem et mange timer langt og rodet forhør, hvorefter hun, med hjælp fra sine kollager, blev løsladt mod kaution.
I løbet af forhøret gik det op for hende, at hun blandt andet var mistænkt for at modtage penge fra udlandet og at skade Egypten. Som hun selv beskriver det, blev hun en del af de egyptiske myndigheders heksejagt på NGO’erne i landet.
”Forhøret blev en stor sag i Egypten, og jeg blev fremstillet som en millionær, der bare udnyttede mit land og væltede mig i penge fra udenlandske organisationer og lande, der ville skade Egypten,” fortæller hun.
Jeg har mistet alle de år
Mange lokale advokater, støtteerklæringer fra rundt om i verden og en formel protestnote fra FN støttede Azza Soliman efter arrestationen. Men det ændrede ikke på udrejseforbuddet og de frosne konti.
Hun mistede sine mange internationale opgaver og har de seneste år levet af penge lånt af venner og familie og arbejdet som advokat gennem en vens firma.
”Det var ydmygende faktisk, og jeg føler, jeg mistede noget. En stolthed, jeg ikke har kunne finde igen. Noget af mit liv. Jeg griner, men ikke som før. Jeg arbejder, men ikke helt som før.”
AZZA SOLIMAN
Azza Soliman, født 1966, er uddannet advokat fra Cairo University med en senere overbygning fra Columbia University.
I 1995 var hun med til at grundlægge Center for Egyptian Women’s Legal Assistance (CEWLA), hvor hun i dag er medlem og daglig leder af bestyrelsen.
Hun arbejdede desuden, indtil sit udrejseforbud fra 2016, som konsulent for blandt andre FN, UNDP, UN Women og en række internationale organisationer og arabiske regeringer. Her har hun blandt andet arbejdet med udformningen af rapporter, der blev indsendt til udvalget for afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW).
Hun har stået i spidsen for flere kampagner mod diskrimination i Egypten og vundet flere internationale priser for sit arbejde for at fremme menneskerettigheder i landet.
Det er ikke nyt, at det er svært at arbejde med menneskerettigheder i Egypten. Men siden 2014 er der blevet slået ekstra hårdt ned på civilsamfundet, fortæller Azza Soliman. Siden da har en gruppe dommere undersøgt en lang række egyptiske NGO’ers arbejde og deres finansiering og relationer til udlandet.
Flere andre organisationer har fået indefrosset deres konti, og mange rettighedsforkæmpere er som Azza Soliman blevet forbudt at rejse til udlandet eller endt i fængsel.
For Azza Soliman lykkedes det i 2021 at blive frikendt for anklagerne i sagen mod hende ved en terrordomstol. Først året efter blev udrejseforbuddet løftet. Og først i november i 2024 kom endelig besked fra dommeren i hendes sag om, at indefrysningen af hendes private og advokatfirmaets konti bliver ophævet. Dermed ser sagen mod hende endelig ud til at blive lukket.
”Men situationen er virkelig svært i Egypten lige nu. Jeg bliver trist af at tænke på, hvor mange unge mennesker der sidder i fængsel lige nu. Og jeg bliver selv vred over, at jeg på mange punkter har mistet alle de år.”
Jeg bruger min vrede
Et nærliggende spørgsmål er, hvorfor Azza Soliman ikke for længst har indstillet sit arbejde i Egypten med al den modstand, hun møder. Det ville uden tvivl have været nemmere, sikrere.
Men hun prøver i stedet at bruge sin vrede som brændstof, fortæller hun.
“Jeg kan nogle gange blive helt deprimeret over situationen. Skuffet over, at det ikke bliver bedre. Men jeg kan fortsætte, fordi jeg kan mærke, at den vrede ikke er rettet mod mig selv eller mit folk, men mod regimet. Der er mange mennesker, der fortjener bedre liv, et fair samfund. Og jeg tror stadig på, at jura er vejen dertil, så der finder jeg meningen med at blive ved,” siger hun.
For Azza Soliman er det allervigtigste mål at forbedre den egyptiske familielovgivning. Det har hun, CEWLA og mange andre NGO’er arbejdet på i mange år.
I 2022 nedsatte man i Egypten en komité for at revidere den egyptiske Personal Status Law. CEWLA har siden blandt andet udgivet deres egen forslag til lovgivningen og sammen med andre NGO’er samlet underskrifter ind.
Men samtidig er Azza Soliman også begyndt at se på meningen på med sit arbejde på en anden måde.
Et symbol på retfærdighed
”Ved siden af de store mål, vi arbejder for, fokuserer jeg på de bittesmå resultater. Hvis jeg hjælper en mor med at kunne se sine børn, som er blevet kidnappet af deres far, så er det fremgang. Når vi faktisk ser bittesmå ændringer i lovgivningen, når det gælder kvinders økonomiske og sociale rettigheder, er det fremgang. Mine mål er blevet små, så jeg kan se, at det faktisk nytter noget.”
Samtidig giver det hende energi og tro på, at det går den rigtige vej, at der er unge, som kæmper nye kampe og med nye værktøjer, selvom det er svært i de her år.
Som da MeToo-bølgen begyndte i Egypten, og tusinder af egyptere delte deres oplevelser på sociale medier og i digitale protester kæmpede for rettigheden til en hverdag uden seksuelle krænkelser.
”Der var mange unge, der begyndte at dele billeder af mig og takke mig og andre feminister for at have banet vejen til, at de kunne kæmpe videre. For dem var jeg et symbol på retfærdighed. Det betød virkelig meget for mig midt i den periode, hvor jeg ikke kunne rejse og knap kunne arbejde,” fortæller hun og fortsætter:
”Og så giver den slags oplevelser mig håb for fremtiden. Jeg kan se, at der er mange nye ledere. Der er mange, der bærer den feministiske bevægelse og arbejdet for ligestilling videre. Vi bliver ved,” slutter hun.