Podcasts, generationssamtaler og oplysning på skoler. Mens det bliver stadig vanskeligere at arbejde med politiske forandringer som aktivist i Marokko og især i Tunesien, er der brug for at nedbryde stereotyper om, hvad feminisme er. Sådan lød det fra unge aktivister fra de to lande, da de var samlet til feministisk ungdomstopmøde i Casablanca.
”Prøv lige at kigge rundt, hvor meget og hvor ivrigt der bliver diskuteret og udvekslet, bare fordi vi er her sammen,” siger 29-årige Sherifa, mens hun tager en stor slurk af sin kaffe.
Hun er fløjet ind fra Tunesien aftenen før, så her ud på eftermiddagen her på det feministiske ungdomstopmødes første dag har hun brug for at tanke lidt ekstra energi.
”Jeg har ærligt talt været ved at miste troen på aktivisme og på den feministiske sag de seneste år. Med alt der sker i Tunesien og i resten af verden, var jeg begyndt at tvivle på almengyldigheden i menneskerettighederne og i kvinders rettigheder. Jeg har følt, at det virker nyttesløst at være aktivist og prøve at rykke noget på det her punkt. Men nu er jeg her og oplever, at jeg har fået ny luft og ny motivation,” fortæller hun.
I Tunesien er der de senere år sket en voldsom tilbagegang i demokratiske rettigheder, og det bliver stadig sværere for aktivister at arbejde med menneskerettigheder og feminisme.
I Marokko er det politiske klima roligere, men her er man i gang med en stor reform af familielovgivningen for første gang i 20 år, der i høj grad kalder på involvering af unge.
Derfor har KVINFO og den marokkanske partnerorganisationen ATEC samlet over 50 feminister fra Marokko og Tunesien for at udveksle og udvikle idéer til, hvordan man kan styrke den unge, feministiske bevægelse i de to lande.
Foruden idéworkshops præsenterer topmødet også deltagerne for unge ledere, forskere i feminisme og eksperter i at lede projekter inden for civilsamfundsaktivisme.
Brug for at bryde med stereotyper
Unge deltagere fra de to lande er samlet ved runde borde i en stor konferencesal med små lysekroner i loftet og navneskilte og oversættelsesudstyr på alle borde. Der bliver primært diskuteret på arabisk, men også fransk og engelsk blander sig i den ivrige summen.
Alle har ved registreringen fået udlevet et lille, orange tørklæde, så når man kaster blikket ned gennem salen, er alle deltagere farvet orange. En reference til årets internationale 16 Days of Activism-kampagne, der sætter fokus på vold mod kvinder.
Feminist Youth Summit i Casablanca, Marokko
30. november og 1. december 2024 mødtes unge feminister fra Marokko og Tunesien for at udvikle idéer og konkrete projekter til at styrke de unge, feministiske bevægelser i de to lande.
Inden selve topmødet deltog deltagerne i et webinar og delte sig op i grupper, hvor de kunne arbejde med at udvikle konkrete projekter.
På selve topmødet kunne de videreudvikle deres idéer gennem forskellige workshops og sparring og midt i december var der deadline for at sende de endelige projektansøgninger.
En komité bestående af eksperter og interessenter vurderer i løbet af januar 2025 projekterne og udvælge dem, der får seed-granting til at arbejde videre og realisere deres små projekter over vinteren og foråret.
Målet med bevillingerne er at styrke de unges indflydelse i Marokko og Tunesien.
”Der er virkelig brug for konkrete idéer til, hvordan man kan styrke den feministiske bevægelse. Her i Marokko er der mange fordomme og misforståelser. At feminisme er en kamp mod mænd, at vi vil nedbryde alle sociale regler. Jeg ønsker virkelig, at vores unge generation kan bryde med de idéer og stereotyper, så bevægelsen kan involvere flere,” siger Chaiima, der er i start 30’erne og psykolog.
Hun pakker sin taske ud og trækker snoren med navneskiltet over hovedet.
”Vi skal vise samfundet og især de unge, at det ikke er en kamp mod mænd. Det er en kamp mod det patriarkalske system, som også kan være begrænsende for mange mænd, og derfor er det vores alles kamp. Det håber jeg, vi kan samles om den her weekend,” fortsætter hun.
Hylder tidligere generationers arbejde
Dagen begynder med en historisk gennemgang af de feministiske bevægelser i Marokko og Tunesien fra prominente forskere fra de to lande.
Både i Tunesien og Marokko er der en del stærke, ’ældre’ kvindeorganisationer, men de er mere traditionelle i deres fokus og har gennem en del år haft svært ved at få nye, unge feminister med. Det er også en del af baggrunden for topmødet, der samler unge feminister og giver plads til deres ideer.
Da panelerne af unge feminister senere på dagen går på, taler næsten ingen af dem om, hvorfor de selv er blevet feminister, uden at nævne, hvordan de står på skuldrene af de tidligere generationers arbejde. Flere takker for den vej, der er blevet banet for dem.
Samtidig er det tydeligt at mærke opbakningen fra deltagerne til deres mange unge ’kollegaer’, når de slår nogle af de yngre generationers syn på feminisme fast. Der bliver ofte nikket, knipset eller klappet, når nogen kommer med pointe, der giver genklang i salen.
Som da en af kvinderne i panelet siger, at ”ingen kvinder er frie, før alle kvinder er frie” og den internationale solidaritet flere gange bliver understreget med hilsner til aktivistfæller i Gaza, i Sudan eller Ukraine. Eller da en anden kvindelig taler slår fast, at ”den unge feministiske bevægelse skal involvere alle, også mænd”.
Da vi når dertil i topmødet, hvor alle deltagerne selv skal til at udvikle nye idéer, bliver det sværere. For hvordan styrker man den unge, feministiske bevægelse i Marokko og Tunesien? Hvordan sikrer man, at de unges stemme bliver hørt, og at bevægelsen i sig selv bliver stærkere – eller får flere med?
8. marts-fejring og oplysning
Forud for weekendens program i Casablanca har deltagerne dannet grupper. Nu er der plads til at udvikle idéerne og sparre om dem, inden den endelige projektansøgning skal sendes afsted midt i december.
Arrangørerne har på forhånd lagt meget vægt på, at det vil være en stor fordel at arbejde sammen på tværs af de organisationer eller foreninger, de unge til daglig er aktive i.
De første idéer lørdag eftermiddag er tøvende og nogle ret langt fra det overordnede spørgsmål. Men efter sparring fra facilitatorerne samler deltagerne sig om arbejdet omkring bordene i salen og rundt om på gulvet i det store konferenceområde. De skriver, diskuterer og vender deres idéer, efterhånden som de bliver mere konkrete.
Søndag begynder de også at regne på budgetter, planlægge konkrete aktiviteter og opstille mål og udfordringer. De arbejder for at få så meget som muligt på plads, inden idéerne skal præsenteres foran alle de andre deltagere og dele af den komité, der skal vurdere de endelige projektansøgninger og uddele seed-granting til de bedste, så de kan blive til virkelighed.
”Vores idé er at skabe en feministisk dag på 8. marts, hvor alle generationer af feminister i Marokko mødes og udveksler idéer, så vi kan arbejde mere sammen på tværs af bevægelsen. Vi vil også bruge anledningen til at lave oplysningsdage på skoler rundt om i Marokko, i byerne såvel som i landområderne,” fortæller Chaiima, da det bliver hendes gruppes tur til at præsentere.
”På den måde kan mange børn komme til at forstå, hvad feminisme er, og hvad grundtankerne om rettigheder og mere lighed er – måske også inden de bliver præsenteret for misforståelserne af den. Forhåbentlig kan det fostre en masse unge feminister fra hele landet og en stærkere bevægelse i fremtiden,” fortsætter hun.
”Det er ikke fremmede tanker”
Idéen om at ville bryde med stereotyper om feminisme blandt deres jævnaldrende går igen i mange præsentationer.
En gruppe foreslår at afholde feministiske debatcaféer rundt om på skoler i alle regioner af Marokko. De vil skabe samtaler om de unges rettigheder og muligheder og samle alle inputs i en pressemeddelelse, der efterfølgende kan bruges til at skubbe på for politiske forandringer – og klæde de unge på til at kommunikere med lokale myndigheder om deres forslag.
Andre foreslår at lave en podcast med samtaler om feminisme mellem generationer for at bygge bro. Andre igen foreslår små kampagner på sociale medier som Tiktok og Instagram med videoreportager, der viser, hvordan feministiske tanker kan bruges til at skabe nødvendige forandringer inden for alt fra jura, sundhed og politik til sport og kunst.
Ayoub, der er fra Atlasbjergene i Marokko har sammen med sin gruppe udviklet en idé, der skal gøre op med det, han kalder ”misforståelser” om, hvad feminisme er.
”Der, hvor jeg er fra, er vi berbere, og i vores kultur er kvinderne stærke. De har meget magt og frihed i samfundet, og mænd og kvinder er lige på mange måder. I vores ritualer og i vores hverdagsliv. Mænd og kvinder kan for eksempel sagtens kan være kærester før ægteskabet. Vi synes, vi skal tilbage til vores rødder ved at hjælpe med at korrigere nogle af de misforståelser, der er om feminisme. Det er ikke en ny, fremmed ting, det er bare mange af de tanker om lighed, vi kender i forvejen, og det vil vi vise,” siger Ayoub.
KVINFO og ATEC
Association Tahadi pour l’Egalité et la Citoyenneté (ATEC) er en af de partnerorganisationer, som KVINFO samarbejder med i Marokko.
ATEC er en NGO, der arbejder for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd på alle sociale, økonomiske, kulturelle, juridiske og politiske områder.
Deres mål er blandt andet at mobilisere kvinder og unge og give dem mulighed for at udtrykke deres holdninger og forsvare deres rettigheder og at arbejde for en lovgivning, der garanterer reel ligestilling mellem kønnene og eliminerer alle former for diskrimination.
Samarbejdet er finansieret af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP) under Udenrigsministeriet.
Han fortæller, at de i hans projektgruppe både vil lave en spørgeskemaundersøgelse blandt unge via sociale medier og en række workshops for unge om feminisme.
De vil bruge forskellige kreative måder at udvikle løsninger på i deres workshops og vise, hvordan idéerne om lige rettigheder og muligheder kan spille en rolle i mange af de problemer, de unge i området møder i deres hverdag.
”Vi håber, at mange af de unge i området vil kunne se, at det ikke er fremmede tanker. At det er idéer, de har i forvejen. Så vil de måske blive aktive, feministiske aktører, i deres familier og i offentligheden i lokalsamfundet – i stedet for det modsatte.”
Bedre psykologisk støtte
Andre idéer kredser om alt fra at skabe bedre psykologisk støtte til feministiske aktivister, der oplever fysisk eller psykisk vold, til at indsamle vidnesbyrd.
Sherifa fra Tunesien har valgt at arbejde alene og præsenterer som sin idé at skrive en bog til andre unge med personlige historier om mange forskellige unge feminister.
Hun oplever, at det kan holde mange unge fra at involvere sig i det aktivistiske arbejde for mere ligestilling, at man altid kun hører de mest ekstreme historier om aktivister i offentligheden. Om dem, der selv har oplevet vold, misbrug eller undertrykkelse, eller dem, der opgiver hele deres liv for at arbejde for sagen – eller for eksempel ender i fængsel.
”Mange unge kan ikke se sig i de historier. Hvis vi gerne vil have flere til at engagere sig, er det selvfølgelig vigtigt at fortælle om de store konsekvenser, om den lovgivning, vi vil forandre, og om de problemer, vi vil gøre noget ved,” indleder hun.
”Men det er min erfaring, at det er endnu mere effektfuldt, hvis andre unge kan spejle sig i dig. Hvis de kan se sig selv i dine erfaringer og historier, kan de også se, at der er brug for at fortælle deres – også selv om den ikke er så dramatisk. Og at der er brug for deres erfaringer og perspektiver, hvis vi skal ændre noget,” uddyber hun.
Imponeret over deres sprog
Mellem de mange tre-minutters præsentationer af idéer bliver der klappet ivrigt rundt om i salen, rynket bryn og stillet spørgsmål.
Blandt de unge grupper sidder også den erfarne tunesiske forsker, forfatter og aktivist Amel Grami. Ud over at indlede topmødet med en præsentation af den feministiske bevægelse i Tunesien, er hun også en del af den komité, der senere skal udvælge de projektansøgninger og grupper, der får støtte til at realisere deres idéer.
Amel Grami har fulgt både de forskellige paneler med unge feminister og de mange deltageres arbejde med at udvikle idéer. Den nye generation har gjort stort indtryk på hende.
”Jeg lægger mærke til, hvordan alle taler om både kvinder og mænd og andre køn i den feministiske bevægelse. Og jeg er meget imponeret over deres sprog. De har en ny måde at udtrykke sig på. De er selvsikre og opmærksomme på, hvor vigtig interaktion med andre er. De har de her performance-skills, som Judith Butler har talt om,” siger hun.
Men der er også noget i de forskellige panelsamtaler med unge feminister, der bekymrer hende.
”Jeg håber, den unge bevægelse går herfra med en tydeligere strategi for at arbejde sammen. Jeg bliver lidt bekymret, når jeg høre flere af dem sige ’vi i min organisation gør sådan her, og i min organisation er vi sådan her’. At når de samles for at lægge fælles strategier og har samme mål, er der også en splittelse, fordi de konkurrerer med hinanden. Jeg bliver bange for, at det ikke har ændret sig, at de laver de samme fejl som os.”
Inspirerende at mødes på tværs
Der er i alt 12 seed-grants, som skal uddeles til de bedste projektansøgninger. Mens grupperne skal hjem og pudse deres projekter færdige og derefter vente på afgørelsen, er de ikke i tvivl om, at de allerede har fået meget med hjem.
”Det har givet helt utroligt meget at møde andre aktivister fra mit naboland. Det er jo det samme, vi har som mål, og jeg anede intet om den marokkanske feministiske bevægelse, inden jeg kom,” siger tunesiske Sherifa, mens hun klapper sin computer sammen og lægger den i tasken sammen med en bunke notepapirer.
”Jeg troede faktisk, at min gnist var brændt ud. Men jeg er mere motiveret og vil sikkert kæmpe hårdere for forandringer, når jeg kommer tilbage,” fortsætter hun.
Også Chaiima fra Marokko har nydt at mødes med unge fra mange forskellige organisationer og fra nabolandet.
”Vi kommer fra forskellige steder og med forskellige erfaringer, men det bliver tydeligt, at vi alle deler den samme forståelse af problemerne. For mig er det virkelig interessant, og det viser, at der er stadig håb. Det giver mig virkelig energi til at arbejde videre for ligestilling og kvinders rettigheder,” forklarer hun.
Mange forskellige forslag
Assiya Mazouzi fra den marokkanske organisation ATEC, der sammen med KVINFO har arrangeret det feministiske ungdomstopmøde, er også imponeret over engagementet blandt deltagerne.
”Vi har set en stor diversitet i forslagene fra de forskellige grupper. Podcastserier, dokumentarer og en masse forslag om at involvere unge fra hele landet. For mig er det virkelig interessant, fordi de er så optagede af at engagere mange unge, der ikke i dag kender til feminisme eller kan se, hvad det kan for dem. Nogle af de her idéer har potentiale til at mobilisere flere unge og styrke den unge, feministiske bevægelse, som var vores mål,” siger hun.
Også Lene Steffen, international chef i KVINFO, er glad for at weekenden har givet de mange unge, ikke mindst deltagerne fra Tunesien, plads til at blive smittet af hinandens engagement og tale om deres fælles mål.
For som de indledende præsentationer om de feministiske bevægelser i Tunesien og Marokko også viste, har historien været en lang fortælling om fremskridt og tilbageslag.
”Vi ved, at mange feministiske aktivister i Tunesien er trætte efter mange års kamp. Risikoen for udbrændthed er stor. Så det her er også en måde at forsøge at støtte de unge feminister i at samles og lægge strategier for, hvordan de som bevægelse kan fortsætte deres aktivisme,” siger Lene Steffen og fortsætter:
”Og generelt er det vigtigt at støtte de kommende generationer af feminister for at holde fast i de fremskridt, som er sket, og arbejde for mere kønsretfærdige samfund ud fra et feministisk perspektiv. For tuneserne er det vigtigt at diskutere, hvordan de kan blive ved med at mobilisere og engagere sig i feminisme, selv når ytrings- og forsamlingsfrihed er under stærkt pres. I Marokko har KVINFO støttet unge i at bidrage med deres idéer og perspektiver til den nye familielov. Det er vigtigt, at de unge feminister også får en stemme i implementeringen af loven – og i det nødvendige arbejde med at oplyse og udbrede, hvordan kønsretfærdighed er en fordel for hele samfundet.”
KVINFO kender deltagernes fulde navne. Men af sikkerhedshensyn fremgår de her i artiklen kun med deres fornavn.