Fra Indland og Udland.
Skolelærerindeexamen. 101 Examinandinder have bestaaet Examen, deraf 15 med Udmærkelse (12 fra Frk. Zahles Kursus, 2 fra Femmers, l fra Odense), 64 med første Karakter, l uden Hovedkarakter, da hun ej blev examineret i Religion. Ikke én kom under anden Karakter. Derimod gik 5 - vistnok alle Privatister - fra Examen.
De skriftlige Opgaver vare følgende: Dansk Stil: Det selskabelige Livs Betydning for Menneskets Udvikling og Oplivelse. Religiøs Stil: At udvikle Forskjellen mellem Gjenfødelse og Omvendelse, samt en kateketisk Disposition over Lignelsen om det ufrugtbare Figentræ. Den pædagogiske Opgave hed: Hvorvidt kan man med Rette sige, at Skolen skal være ikke blot undervisende men ogsaa opdragende? Ingen af disse Opgaver kan kaldes ny eller særlig tankevækkende ligesom de ogsaa i Formen bære et mærkelig gammeldags Præg.
Til næste Aar bliver Examen skærpet, idet Karakterberegningen forandres noget; ug bliver fremtidig kun regnet = 9, tidligere = 10, og til at have bestaaet med Udmærkelse skal der fordres 217 Points, tidligere kun 210. Fra 1891 træder nye Examensbestemmelser i Kraft. De vigtigste Forandringer ere for det første, at Kirkehistorien lægges fra Historien over til Religionsundervisningen. Desuden skal Udenadslæren i Religion indskrænkes; her byder dog Forsigtighed, at man venter med at glæde sig; thi som ved hele denne Examen, ligger det her i høj Grad i den enkelte Examinators Magt at fastslaa Grænserne for Examinationen. For det andet ere Fordringerne i Naturhistorie betydelig og paa en højst fornuftig Maade udvidede. Kjendskab til det menneskelige Legeme figurerer endog under hele to Fag, Naturhistorie og Pædagogik, (som Hjælpemiddel anbelales her: Fenger og Topsøe: Det menneskelige Legeme). For det tredje er det et glædeligt Fremskridt i Retning af den ellers saa forsømte metodiske Uddannelse, at der ved praktisk Prøve fordres Kridttegning paa Klassetavlen, samt af Lærerinderne, at de skulle undervise en Klasse i Haandarbejde, ligesom ogsaa det Arbejde, de selv skulle fremlægge, er forøget, særlig med Stoppeklude (Hjælpemiddel: Emilie West: Vejledning). Som frivilligt Fag er Gymnastik lagt til Lærerindernes Examen. Ved Karakterberegningen er nu Pædagogik omsider bleven optaget blandt de Fag, der tælle dobbelt.*)
Man ved knap, om man skal glæde sig ved Forandringer, der utvivlsomt ere Fremskridt, men som ligesaa sikkert ikke ere gjennemgribende nok til af raade Bod paa de værste af de Mangler, denne Examen, som saa mange Kvinder underkaste sig, lider under. Paafaldende er det, at Lærerinderne, der saa langt overvejende blive underviste af Kvinder (og det med saa meget Held) dog skulle examineres og med Undtagelse af Haandarbejde ogsaa censoreres udelukkende af Mænd.
*)De nye Bestemmelser kunne faas hos Boghandler Lind, Graabrødretorv.
K. F.
Kvinderne og Fattigplejen. Et Udvalg af Kvinder er i Følge Aalborg Stiftstidende valgt af Sogneraadet i Volstrup ved Sæby med det Hverv at føre Tilsyn med den indre Bestyrelse paa Sognets Fattiggaard, altsaa efterse, om Maden er god, Klæderne hele og rene, Værelserne i tilbørlig Orden o. s. v. Udvalget bestaar af 3 Koner fra Sognet.
Fru Marie Rovsing f. Schacks Mindelegat har modtaget en Gave af 100 Kr. fra Fru Ryan. Kapitalen beløber sig nu til; henimod 1600 Kr., og Legatet er begyndt sin Virksomhed, idet en kvindelig Snedkerlærling fra Juni d. A. og en Bogbinderelev fra November oppebærer en maanedlig Understøttelse.
Offentligt Møde af Syersker. Paa Indbydelse af Kvindelig Fremskridtsforening afholdtes der Mandag den 4de November et Møde af Syersker med det Formaal at tilvejebringe en Organisation blandt disse. Fru Johanne Meyer skildrede de sørgelige Forhold, som Syerskerne levede under, og anbefalede dem indtrængende at slutte sig sammen i en Forening. Ligeledes anbefalede hun at arbejde paa Oprettelsen af et Fælleshjem for Syersker. Dette sidste fraraadede Frøken Anne Bruun: Syerskerne var bedre tjent med „eget Hjem”. Fru Emilie Larsen opfordrede ogsaa til Dannelsen af en Fagforening, men hævdede, at denne burde støtte sig til de socialdemokratiske Fagforeninger og ikke være et Led af „Kvindelig Fremskridtsforening”. Adskillige Talere, blandt hvilke Hr. Sigvald Olsen, lagde Syerskerne paa Sinde, at det først og fremmest kom an paa at danne en Organisation; denne burde fra Begyndelsen af stilles frit; saa kunde den selv vælge, hvor den vilde høre hen; dens egen velforstaaede Interesse vilde bringe den til at slutte sig til de samvirkende Fagforeninger. Fru Luplau oplæste en Resolution, som gik ud paa, at Syerskerne skulde danne en Fagforening i Tilslutning til „Kv. Fremskridtsforening” og nedsætte et Udvalg, bestaaende af Syersker og Medlemmer af „Kv. Fremskridtsforening” til at foretage det fornødne. Til denne Resolution stillede Hr. Sigvald Olsen et Ændringsforslag af følgende Indhold:
1) De forsamlede Syersker vedtager at danne en Fagforening.
2) Der vælges et Udvalg paa 5 Medlemmer bestaaende af Syersker til at varetage det fornødne.
Dette Ændringsforslag vedtoges saa godt som enstemmig. Fru Meyer erklærede, at „Kv. Fremskridtsforening” efter Udfaldet af Afstemningen vilde træde tilbage og indskrænke sig til at støtte den ny Forening efter Ævne.
Det overdroges Syerskerne, Fru Emilie Larsen, Fru Simonsen og Frk. Sørensen at sammenkalde et konstituerende Møde.
Mødet var meget stærkt besøgt; Salen var saa fuld, at mange maatte gaa bort uden at kunne faa Plads.
Den kvindelige Fagforening i Herreskræderfaget afholdt den 2den Oktober et offentligt Møde med Dagsorden: Kvindeorganisationens Betydning. Fru Johanne Meyer holdt Indledningsforedraget, og efter en livlig Diskussion vedtoges følgende Resolution: Forsamlingen vedtager af al Magt at arbejde hen til, at Kvindernes Organisation i alle Fag, hvor Kvinderne arbejde, kan blive saa stærk som mulig, og opfordrer enhver Kvinde her i Byen til at indmelde sig i Fagforeningerne, for at disse kunne blive i Stand til at fuldføre deres Opgave: at skaffe bedre økonomiske Tilstande til Veje.
Kvindelige Haandværkere. Medens Teknisk Institut her i Kjøbenhavn vægrer sig ved at optage Kvinder, (Bestyrelsen har saaledes nægtet vor første kvindelige Snedkerlærling Adgang til Skolen) oplyses det, at Teknisk Skole i Aalborg har over 100 kvindelige Elever. Skolens fulde Elevantal er 250.
Et nyt Kvindefængsel, indrettet efter alle Nutidens Fordringer, er opført paa Nytorv i Kjøbenhavn paa det Sted, hvor før „Kommoden” laa.
Kunstindustri. I disse Dage nedsætter Frk. Nanna Ring sig i Odense for at begynde en Broderiforretning. Denne vil blive drevet i samme Retning som K. Konstantin-Hansen & I. Bindesbølls her i Byen, med hvilket Firma Frk. Ring staar i Forbindelse. Hendes Navn vil være bekjendt for adskillige fra kv. Tegneskoles Udstillinger og senest fra Udstillingen i Paris, hvor hun tillige som selvstændig Udstiller vandt Medalje (se dette Blads forrige Nr.).
En kvindelig Tandlæge, Fru N. Møller, har for nylig nedsat sig her i Byen, (Frederiksberggade 19). Hun har ikke blot theoretisk Uddannelse, idet hun i Fjor underkastede sig ”Tandlægeexamen, men ogsaa praktisk, idet hun i adskillige Aar har hjulpet sin Mand, Tandlæge Møller i Randers, med Operationer og en Tidlang under hans Sygdom styret hele hans Klinik.
Reformfodtøj. Vi tillade os at henlede vore Læseres Opmærksomhed paa Skotøjsforretningen Ny Østergade l, hvor der findes et stort Udvalg af smukke og bekvemme Reformsko og Støvler med brede Næser og lave Hæle.
Frøken Signe Andersen har i Bladet Arbejderen for den 28de Oktober rettet et skarpt Angreb paa det danske Socialdemokratis Førere. Disse sigtes for i deres Agitation at have forstaaet at „skjule Socialismens Kærne, fortie dens Maal eller omtale det som noget, der laa saa langt ude i en fjærn Fremtid, at ingen behøvede at frygte derfor.” Dette havde de gjort for at vinde Anerkjendelse hos Modstanderne og, til Skade for Socialismen, staa sig godt med Mellempartierne og derved blive i Stand til at skabe sig et Flertal, ved hvis Hjælp de kunde holde sig oppe paa Førerposterne, „hvormed følger baade Æren og Fordelen”. - Artiklens Forfatter, Frøken Signe Andersen, var Medlem af „Socialdemokratisk Forbund”s Hovedbestyrelse, og denne opfordrede hende strax til enten at tilbagekalde de ærekrænkende Udtalelser og Beskyldninger, hun havde fremsat, eller at træde ud af Hovedbestyrelsen, da dennes øvrige Medlemmer ikke vilde arbejde sammen med hende. Da der ikke indløb noget Svar fra Frøken Andersen, forhandledes Sagen Torsdag den 7de November paa et socialdemokratisk Partimøde. Her oplæstes en Erklæring fra Frk. A. med Svar paa Opfordringen om at tilbagekalde, hvad hun havde skrevet. Denne Opfordring kunde hun ikke efterkomme. Hvad hun havde skrevet, var hendes Mening, og den stod hun ved. Derpaa vedtoges der en Resolution, i Følge hvilken Bestyrelsen bemyndigedes til at udelukke Frk. Andersen fra sine Møder.
Til denne Katastrofe har „Politiken” føjet et lille Nachspiel. Morgenen „efter Slaget”, „saa tidlig det lod sig gjøre at aflægge Visit hos en ugift Dame”, ringedes der paa Frk. Andersens Dør af Politikens Index, - der er meget stolt over at have fundet paa, hvad ingen af de tolvhundrede Socialdemokrater fra Mødet havde kunnet spekulere ud, nemlig at gjøre Visit hos vedkommende for at faa ren Besked. Skjønt hun var iført „rød” Morgenkjole var hun dog saa uheldig at skuffe Hr. Index's Forventninger: hun mindede aldeles ikke om Louise Michel, var „en lille buttet én med rundt ganske velformet Hoved og smaa lidt usikre graa Øjne”: Skuffelsen bliver ganske indlysende, naar vi hører, at hun manglede „Kvindens uundværligste Prydelse, Korsettet” og følgelig havde „en ikke meget fiks Figur”. Og Skuffelsen er ikke blot øjeblikkelig, men vedvarende. Hr. Index var kommen i den ædle Hensigt „i en Samtale at give hende Lejlighed til at sikre sine Oplysninger en Offentlighed, der ikke staar til enhver Kvindes Raadighed. Hun havde blot at tale; var der noget begrundet i Anklageposterne, skulde vi nok sætte dem i Stil”. Men Frk. Andersen havde ikke den rette Forstaaelse af, hvad et saadant Tilbud vilde sige: hun tav eller svarede undvigende. Og da der saa pludselig viste sig en Dame, optaget af den fredelige Beskæftigelse at børste Støvler, blev Situationen Hr. Index saa overvældende, at han anbefalede sig.
Nachspielet behøver næppe nogen Kommentar. At gjøre en Dame et Besøg og blive vel modtagen - uden dog i en første Samtale at kunne opnaa hendes fulde Fortrolighed - og derpaa gaa hjem og skrive et Causerie om en rød Morgenkjole (uden Korset) og give dunkle Antydninger om mystiske Ord, som Damen har sagt, det er Kjendsgjerninger, der taler for sig selv.
„Fælles Sag”, Lystspil i tre Akter af Fru Emma Gad - Forfatter til det i Fjor paa Folketheatret opførte Proverbe Et Stridspunkt - spilles for Tiden paa Dagmartheatret og har gjort ikke saa lidt Lykke. - Konflikten i Stykket har adskillig Interesse, idet den berører et brændende Spørgsmaal: Individets Frihed contra Ægteskabets Solidaritet.
Island. Islands Hovedstad, Reykjavik, har hidtil haft Ord for at være det Sted, hvor Kvinderne benyttede sig mindst af deres Vælgerrettigheder. Ved det sidst foretagne Præstevalg i Reykjavik viste det sig imidlertid, at Hovedstadens Kvinder ogsaa nok kan komme med, naar det gjælder en Sag, de virkelig har Interesse for. Der stemte nemlig, i Følge Brev til Morgenbladet, forholdsvis et større Antal Kvinder end Mænd; ikke mindre end 75 Procent af valgberettigede Kvinder.
Norge. Ifølge den ny norske Skolelov, som gjentagne Gange har været omtalt i vort Blad, ere Kvinder valgbare til Skolestyret. Bergen var, som man kunde vente, den første By, der høstede Frugten deraf, Fruerne Anna Steineger og Ella Bunckhorst blev indvalgt. Byens Borgmester og Raad gjorde et Forsøg paa at hindre dette, idet de nedlagde Protest mod Valget, under Paaskud af, at Kvinder ikke var valgbare. Ikke blot blev Protesten ikke taget til Følge, men de ærede Avtoriteter havde kun det ud af det, at de blev udlet, fordi de ikke kjendte den Lov, de beraabte sig paa.
Efter Bergen fulgte Kjøbstæderne Gjøvik og Drøbak; ogsaa flere af Landkommunerne har valgt Kvinder, saaledes: Bremanger, Stenkar, Frosten, Alstahoug o. fl. - I Kristianssand venter man, at det ogsaa snart vil ske, og i selve Hovedstaden Kristiania har Blade af forskjellig politisk Farve anbefalet Sagen. - Derimod har Kommunebestyrelsen i Trondhjem forkastet et Forslag om at indvælge Kvinder.
En Kvindestrike. Dagens store Begivenhed paa Kvindesagens Omraade er Svovlstikarbejderskernes Strike - den første Kvindestrike i Norge. Arbejderskerne forlanger bedre Løn, men fremfor alt sundere Vilkaar under Arbejdet, idet det giftige Stof, Fosfor, som anvendes, volder dem de største Lidelser, ja ligefrem sætter deres Liv i Fare. Vi behøve vel ikke at sige, at den norske Kvindesagsforening med den største Varme har antaget sig deres Sag og støtter dem paa alle Maader, og at Kvindesagens trofaste Ven, Bjørnstjerne Bjørnson har slaaet mer end ét Slag for deres Sag. hvad der har paadraget ham de mest hadefulde Angreb. Da Bladene havs omtalt denne Sag saa meget, skulle vi nøjes med at henvise til dem. f. Ex. til Morgenbladet for 3., 6, og 21. November.
De kvindelige Studenter i Norge er naaet til Tallet 52. Af disse studerer de fleste, nemlig 12 - Medicin - en af dem har dog opgivet Studierne paa Grund af Giftermaal. En forbereder sig til Jordemoderexamen; en har studeret Theologi, men har opgivet det formedelst Giftermaal; tre har studeret Jura. Filologi, som drives af mange kvindelige Studenter her i Landet, har ingen norske Kvinder studeret. Mange af de kvindelige Studenter have været saa optagne af andet Arbejde, at de ikke have kunnet føre deres Studier til Ende; i Norge er der ikke givet saa rigelige Understøttelser til kvindelige Studenter som her i Danmark. At Studeringerne ikke hindrer Kvinderne i at følge deres „rette Kald”, ses deraf, at ikke mindre end 7 af dem allerede er gifte og hjemfarne.
Den methodiske Haandarbejdsundervisning, som omsider har vundet Indgang og Anerkjendelse ogsaa ved de kjøbenhavnske Skoler - fra næste Aar af forlanges der Kjendskab til den ogsaa ved vor Lærerindeexamen - har i Norge forlængst fundet dygtige og selvstændige Dyrkere. Frk. Marie Rosing fik i Fjor Broncemedalje i Kjøbenhavn for sine Planer og Anvisninger, og i Aar er hendes Bog med Afbildninger og Mønstre udkommen paa Lehrmittelanstalt's Forlag i Leipzig; den er tidligere udkommen i Norge med offentlig Understøttelse. Hendes Kursus i Kristiania besøges ogsaa af Udlændinge og nyder offentligt Tilskud. Paa Udstillingen i Paris har hendes Planer, Modelsamlinger o. s. v. vakt megen Anerkjendelse; ja fra selve Svejts, Metodens Moderland, er der kommen Begjæring om at kjøbe alt, hvad hun har udstilllet.
Fru Camilla Collett modtog for en Tid siden fra Norsk Kvindesagsforening Indbydelse til en Fest, som Foreningen havde tænkt at afholde til Ære for hende. Fruen kunde dog ikke modtage Indbydelsen, og Bestyrelsen anmodede derfor Kvindesagsforeningens Medlemmer om at være med til i en anden Form at betegne den Agtelse og Hengivenhed, Kvindesagsforeningen nærede for hende. Fru Collett modtog saa fra Foreningen en Sending af de skjønneste Roser, som paa denne Aarstid kunde opdrives. - For Tiden opholder Fru Collett sig her i Byen.
Sverige. Af Dr. Ellen Fries er udkommet et stort historisk Værk, som hun længe har arbejdet paa, nemlig Erik Oxenstjernas Historie.
En kvindelig Bogbinder averterer i „Dagny”, at hun har aabnet en Forretning i Stockholm.
Kvindelig Klaverstemmer. I Helsingfors har en Dame, Frk. Grönholm nedsat sig som Klaverstemmer. Hun har lært Kunsten i Petersborg efter forgjæves at have forsøgt i Kjøbenhavn at faa Adgang til de større Pianofortefabrikker. Dette Arbejde ligger utvivlsomt for Kvinder. Gid nogle af de mange Musiklærerinder, som for en ussel Løn paatage sig at oplære umusikalske Børn og Voxne til at ødelægge andres Nerver, vilde vende sig til denne Gjerning - at frembringe renere Toner! Tilmed har det den Fordel, at det er et særdeles godt betalt Arbejde. Virkelig dygtige, musikalske Kvinder vil sikkert her i Danmark kunne skaffe sig en udmærket Levevej; thi saavel i vore Provinsbyer som rundt om paa Landet, i Præstegaarde og paa Herregaarde, sukker man Aaret rundt efter „Stemmeren”, som er saa optaget, at det er en ren Herlighed at faa ham.
Fru Anne Charlotte Leffler udgiver i Løbet af Efteraaret en lille Samling Smaaskitser, der i Følge Aftonbl. alle ere skrevne i Sommer. Til Foraaret udgiver Fru Leffler en længere Fortæling, en Art Fortsættelse af sin Novelle „Kvindelighed og Erotik”.
Begge Bøgerne vil samtidig udkomme i dansk Oversættelse paa den Gyldendalske Boghandels Forlag.
Tyskland er vel omtrent det Land, hvor Kvindesagen er længst tilbage her i Evropa. Det er saaledes betegnende, at Kvinderne endnu ikke har Adgang til et eneste Universitet dér. Ligeledes kan det nævnes, at skjønt Tyskland har - hvad vi ikke har - en Mængde offentlige Pigeskoler og Lærerindeseminarier, indtager Lærerinderne dog kun underordnede Stillinger; i de højere Klasser i Pigeskoler og navnlig i de mere videnskabelige Fag som Historie, Litteratur og Naturlag, underviser kun Mænd. Nu er der bleven oprettet en Forening: „Deutsche Frauenverein Reform” som særlig vil rette sine Bestræbelser paa 1) at aabne kvindelige Latinskoler, 2) at skaffe Kvinderne Adgang til Universiteterne, og 3) at skaffe studerede Kvinder Adgang til de samme Virksomheder, som studerede Mænd have Adgang til. - Hvad der har fremkaldt Dannelsen af denne Forening er sikkert de Udtalelser mod Kvindernes Universitetsstudier, særlig mod kvindelige Læger, som faldt paa det sidst afholdte Naturforskermøde, især af en Professor Waldeyer. (Vi henvise Læserne til det danske Tidsskrift „Naturen og Mennesket”, hvor Mødet er omtalt). De løse og uvederhæftige Paastande, her fremsattes, fremkaldte en saadan Række energiske Protester fra erfarne Mænds Side, at selv de tyske Kvinder fik Ørene op. Blandt de Artikler, der fremkom mod Prof. Waldeyer, skal vi især nævne en af Prof. Böhmert i Dresden, Chef for det statistiske Bureau, som i en rolig og værdig Tone henviser Hr. Waldeyer til, at Kvindestudiet ikke længer er et Spørgsmaal, men at Svaret er givet klart og bestemt i de mange hundrede dygtige kvindelige Læger, som de evropæiske og amerikanske Universiteter har uddannet. Det er ikke første Gang. at Prof. Böhmert, der er en anset Nationaløkonom, har faaet Lejlighed til at støtte Kvindernes Sag; han har tidligere været Profesor i Zürich, hvor han personlig gjorde Erfaringer med Hensyn til Kvindernes Universitetsstudier, og han har siden den Tid i forskjellige økonomiske og sociale Tidsskrifter utrættelig talt derfor. Den ny Forening vil mere virke ved Vægten af sit Medlemstal end ved store pekuniære Foretagender; Aarsbidraget er derfor kun sat til l Reichsmark (90 Øre).
Frankrig. Søster Theresa, Forstanderske for de franske barmhjærtige Søstre i Toukin, har nylig faaet den franske Æreslegions Kors for Tapperhed. Søster Theresa har deltaget i de fleste evropæiske Krige ide sidste 35 Aar, har udgydt sit Blod paa mer end en Valplads, men aldrig udgydt andres I Krimkrigen blev hun, 20 Aar gammel, saaret ved Balaklava; i den italienske Frihedskrig blev hun i Slaget ved Magenta atter saaret, og i Slaget ved Worth, i den fransk-tyske Krig, fandt man hende saaret under en Dynge døde og saarede Dragoner. Saa snart hun var helbredt for dette sidste Saar, var hun atter paa Valpladsen, og naaede at blive saaret anden Gang i samme Krig: en Bombe faldt i den Ambulancevogn, hvor hun havde travlt med at forbinde de saarede; hun tog den og bar den bort, men den sprang, inden hun var kommen langt nok bort. Da hun kom sig, drog hun med den franske Hær til Kina, hvor hun har virket utrættelig siden; og her var det, Korset blev hende overrakt af den kommanderende General i hele Hærens Nærværelse og med alle mulige militære Æresbevisninger.
Kvindelig Komponist. En af de mest storartede Fester, der i Aar er bleven afholdt i Paris i Anledning af Hundredaaret for Revolutionen, er den store Musikfest i Industripaladset, hvor „Republikens Triumf” - en Mellemting mellem en Ode og et antikt Drama, blev opført for 22000 Indbudne. Baade Texten og Musiken hertil var af en Dame, Mme Augusta Holmes. Festkomiteen havde indbudt til en Konkurrence om et saadant større Arbejde, men den sejrende Digter havde ikke kunnet finde nogen Komponist til sin Text, saa man var i Beraad med sig selv om, hvad der skulde gjøres. Da meldte sig en Dag Mme Holmes hos Komiteens Formand og bad ham læse en Ode, hun havde skrevet og sat Musik til. Formanden blev saa begejstret over Texten, at han strax, uden at have hørt Musiken, antog den og fik kort efter Paris's Municipalraad til at bevidne 300,000 Frcs. til gratis Opførelse af den. Ved Opførelsen, som blev modtaget med stort Bifald, synes især Begyndelsen at have gjort Lykke. - Mme Holmes blev fremkaldt og hyldet med Begejstring. Hun har senere modtaget Æreslegionens Ridderkors.
Vore egne Vinduer. Frk. Matrat fra Paris, der i Fjor besøgte vor Udstilling i den Hensigt at studere vort Undervisningsvæsen, har til Ministeren for den offenlige Undervisning indgivet en Beretning herom. Hun udtaler sig med megen Beundring om alt det, hun ser, roser vore forskjellige Skoler og Anstalter paa de franskes Bekostning, er begejstret over vor Husflid, vore Haandarbejder, vore tekniske Skoler. Ogsaa Abnormskolerne vække hendes Beundring. Som et Bevis for deres gode Resultater anfører hun, at man her oppe i Norden ikke saaledes som i Frankrig overalt ser vanføre gjøre sig en Levevej af Tiggeri. Den tekniske Skoles Arbejder sætter hun meget højt. Hun er bange for, at Udlandet snart vil overgaa Frankrig i kunstindustrielle Frembringelser; dette skyldes da ikke Smagen eller selve Kunstsansen, men det metodiske, alvorlige Arbejde, der er lagt til Grund. Det samme, maaske i endnu højere Grad, viser sig ved de Arbejder, der ere udstillede af Tegneskolen for Kvinder. Man er i Frankrig ikke vant til at fordre saa grundige Forkundskaber af Damerne. Men saa viser det sig ogsaa, at danske Damer senere ere i Stand til at frembringe kunstindustrielt Arbejde, der ikke kan skjelnes fra det mandlige. Arbejder af franske unge Piger, udstillede paa vor Udstilling, viste, at deres Studier hverken havde en saa almindelig Karakter, eller at deres Fordannelse havde været saa grundig.
Hvad Norge og Sverigs kvindelige kunstindustrielle Arbejder angaar, fremhæves den norske Husflid og Sverigs „Handarbetets Vänner”.
Marius Vachon har givet en lignende Indberetning til Ministeriet. Industrien i Danmark, siger han, har til Trods for videnskabelige Omdannelser bevaret Fortidens familieagtige Præg. Kvinderne spiller deri en vigtig og indflydelsesrig Rolle. Hvad Broderier angaar, kan Danmark maale sig med Rusland og Orienten. Danske Damer i alle Stillinger hengive sig med Lidenskab til denne hjemlige Kunstart, der er saa uundværlig for dem i Nordens lange Vinteraftener. I sin Beskrivelse af Tegneskolen for Kvinder fremhæver han baade Dygtigheden og den kunstneriske Smag, som de udstillede Arbejder vidne om. Med Hensyn til Originalitet og individuelt Selvsyn har denne Skole bragt sine Elever langt videre end Industriskolen i Christiania.
Tegneundervisningen for Kvinder staar ellers ikke paa et højt Udviklingstrin i Danmark.
Hvad Sverig angaar, undrer han sig over, at Damerne i de højere Kredse kunne afse saa megen Tid til nyttige Arbejder. De fornemme Pariserinder kunne ikke gjøre dem det efter; de ere altfor optagne af at give Penge ud. Kvinden har i Sverig naaet en Stilling, der staar langt over den, hun indtager i noget andet Land i Evropa. Han er henrykt over i Stockholm at finde et Musæum, Nordisk Musæum, der udelukkende har kvindeligt Tilsyn.
Kvinder af den angelsaksiske Folkestamme forstaa at kæmpe for deres Rettigheder, ikke blot med Ord men ogsaa med Gjerning. At Kvindeklubben i Chikago nylig har samlet Masser af Underskrifter baade fra Mænd og Kvinder paa en Adresse til Borgmesteren for at faa Kvinder ind i Skolestyrelsen - det er kun, hvad Kvindeforeninger hele Verden over gjør. Og at Borgmesteren viser dem at med den Bemærkning, at Kvindernes naturlige Rettigheder ere hævede over Lovens Beskyttelse, det er en af de Fraser, som gjenlyde over alt, hvor man søger at bevare Skin af Høflighed over for „det smukke Køn”. Men det, der er værd at lægge Mærke til, hver Gang en saadan Forhaanelse bliver budt vore stammebeslægtede i England eller Amerika, er den Maade, hvorpaa den bliver besvaret. Da det i Tresserne blev nægtet de engelske Kvinder at faa Tilsyn med Fattighusene, tiltvang de sig ad privat Vej Adgang til disse og kunde snart lægge saa himmelraabende Misbrug blot, at man ikke længer kunde tænke paa at støde deres Hjælp fra sig. I Chikago synes det at skulle gaa ligesaa. „Trehundrede Kvinder”, skriver A-a. i „Dagbladet”, „ville nu efter at være nægtet Adgang, ganske rolig give sig til at besøge Skolerne og undersøge Forholdene, samtale om dem, ordne de Resultater, de komme til og - sørge for, at de komme rette Vedkommende for Øre”.
Kvindeligt Brandkorps, Ved den internationale Brandvæsenskongres, der nylig afholdtes i Paris deltog et engelsk Brandkorps, som udelukkende bestod af Kvinder tilhørende de højere Klasser, ja ret egentlig bestaaende af „den gyldne Ungdom”. De viste ved Øvelser i Paris, at de engelske Ildslukningsapparater ere saa lette at behandle, at de ikke overstige Kvindens Kræfter. Ved Ankomsten til Paris ordnede de sig i sluttede Rækker og marscherede ind i Byen i deres klædelige Uniform.
Kvindelige Doktorer. Tre Damer disputerede den 26de Juli ved Universitetet i Paris for den medicinske Doktorgrad, en Fru Klumpke, der er gift med en Læge i Paris, en Frøken Finkelstein fra Warschow og en Frøken Margoulieff fra Odessa. De bestode alle tre med Glands.
