Undersøgelsen tydeliggør desuden nogle af de fatale konsekvenser der ofte er forbundet med TFGBV: tæt på ti procent af ofrene for TFGBV blev enten blev slået ihjel af deres gerningsmand i forbindelse med forbrydelsen eller forsøgte efterfølgende at begå eller begik rent faktisk selvmord. Det er et dramatisk kendetegn ved den digitale kønsbaserede vold: at den ofte bevæger sig over i den fysiske verden.

Deler private billeder og videoer

Næsten alle overgrebene beskrevet i den egyptiske rapport involverede deling af private billeder og videooptagelser.

Det er et emne, den danske feministiske aktivist Emma Holten har erfaring med. Som nogle læsere vil vide, brød en ukendt person i 2011 ind på hendes private e-mail og fandt intime billeder, som personen delte med alle hendes kontakter, inklusiv hendes familie og venner.

Udbredt victim-blaming

Under sit oplæg på konferencen beskrev Emma Holten, hvordan hun adopterede den fordømmelse, hun mødte fra det omgivende samfund, der i høj grad placerer ansvaret for krænkelser hos ofrene selv.

”Jeg internaliserede det syn,” sagde hun.

Denne såkaldte victim-blaming er et udbredt fænomen i forbindelse med seksuel chikane, også når den foregår digitalt.

”Jeg fik en klar forståelse af, at jeg var dum. At der var noget i vejen med mig og min seksualitet,” sagde Emma Holten.

Hun beskrev endvidere, at én af de måder, mange ofre for TFGBV tager victim-blaming på sig, er ved at tænke, at der må være noget i vejen med dem. For Holten selv var det simpelthen for skræmmende at forestille sig, at hun blev udsat for den monumentale krænkelse ved et tilfælde – fordi tanken om, at verden kunne være så uforudsigelig og uden klare årsagssammenhænge, var for meget at kapere.

Hjælp til at bekæmpe skam og sorg

Netop denne udfordring er i centrum i Tadwein-rapportens anbefalinger. En af anbefalingerne kalder på at oprette et nationalt program i Egypten, der skal hjælpe ofre og deres familier med at komme igennem det chok og den sorg, der følger med overgreb.

En anden anbefaling lyder: klæd journalister på til at kunne forstå og skrive om problemet med TFGBV.

Rapporten beskriver, hvordan det sprog, der bliver brugt i artikler og indslag om disse overgreb meget ofte bebrejder eller ligefrem udskammer kvindelige ofre – tilsvarende den danske tendens.

I modsætning hertil dokumenterer Tadwein, at i de relativt få tilfælde, hvor offeret er en mand, portrætteres han med værdighed. Eksempelvis beskrives intime billeder, der blev delt mod en kvindes vilje som ’uanstændige’ og ’umoralske’, mens et mandligt offers billeder beskrives i generiske, nøgterne termer, og han selv bliver omtalt som ’doktor’.

Fælles problem

Under sit indlæg beskrev Emma Holten også den personlige krise og dybe sorg, hun blev opslugt af efter delingen af hendes billeder, og det var et budskab der skabte resonans blandt de egyptiske tilhørere.

KVINFOs international chef, siger:

”Vi oplevede, at vores egyptiske kolleger og deltagere fra civilsamfundet satte stor pris på, at vi fra Danmark også bidrog med sårbarhed, både personligt, som Emma Holten gjorde det, og ved at vise, at det her faktisk også er et stort problem i vores samfund. Ved at gøre det, fik vi både sat fokus på problemet med TFGBV, og vi var med til at skabe en mere ligeværdig relation med vores egyptiske partnere. Det er vigtigt for at bryde med ideen om, at vi i Danmark og andre lande i det globale nord har løst alle problemer og nu kan belære andre.”

Mangler pålidelig data

I Egypten er en af de store udfordringer, at der helt grundlæggende mangler pålidelig data om omfang og karakter af digital vold.

Tadweins undersøgelse baserer sig på rapporteringer i nationale og lokale medier af den simple grund, at der ikke findes et centralt register, der dokumenterer forbrydelser af denne karakter.

Oprettelsen af sådan et register er da også Tadweins første anbefaling. De resterende anbefalinger harmonerer med danske erfaringer og dansk lovgivning. Dels ved at sætte fokus på at opbygge kapacitet i politi og andre myndigheder, der har berøring med denne form for kriminalitet, så ofre behandles med retssikkerhed og værdighed. Dels ved at fokusere på forebyggelse gennem oplysning og konsekvent implementering af eksisterende lovgivning.

Behov for både kulturelle og strukturelle ændringer

Helt overordnet var der stor enighed på konferencen blandt de danske og egyptiske deltagere om en ting: det grundlæggende problem med TFGBV er både teknisk, juridisk og kulturelt.

Som Emma Holten udtrykte det:

”Hvis vi havde haft lighed mellem kønnene i Danmark, kunne mine billeder selvfølgelig stadig være blevet delt. Men den efterfølgende psykologiske skade ville ikke have ramt mig på samme måde. Jeg ser digital seksuel vold som en slags bevis på, hvor et land står i forhold til ligestilling. Hvordan bliver ofre behandlet – bliver de tilladt at leve et fuldt, værdigt liv?”

Det er ulovligt i både Egypten og Danmark at dele billeder af andre mod deres vilje. Det er dog som bekendt ikke ensbetydende med, at problemet er udryddet.

KVINFOs arbejde i Egypten er finansieret af DAPP, Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, under Udenrigsministeriet.