Ny KVINFO-rapport giver et overraskende og kritisk indblik i kvinderettigheder, aktivisme og ligestilling i fire østeuropæiske og sydkaukasiske lande før, under og efter Sovjetunionen.
Den stærke, stålsatte kvinde med rank ryg var i årtier symbolet på kønsligestilling i Sovjettiden. Dette ideal fandtes også i sovjetrepublikkerne Armenien, Georgien, Moldova og Ukraine. Men portrættet af denne poster-girl viser sig ikke at have meget med virkeligheden at gøre. For nok arbejdede kvinderne i Sovjetstaten, men kvindekampen blev hverken født eller opfostret under Sovjetunionens hammer og segl.
Kvinder i de fire lande organiserede sig allerede i slutningen af 1800-tallet. Men da kommunisterne kom til magten, afviklede de kvindebevægelserne – både i praksis og i den officielle historie. Således gjorde de plads til en sovjetisk fortælling om kvindefrigørelse.
Frigørelsen var imidlertid reelt overfladisk. Kvinder kom ganske vist på arbejdsmarkedet, men de bar fortsat hovedansvaret for hjem og husholdning nu blot med hårdt lønarbejde oveni, ikke ulig erfaringerne i Europa senere hen.
KVINFOs internationale arbejde
KVINFO har programmer i Armenien, Ukraine og Moldova, der skal fremme ligestilling og inklusion.
Disse ligestillings- og inklusionsprogrammer løber fra december 2024 til december 2027 med støtte fra Udenrigsministeriet.
Kvindekamp før Sovjet
Uddannelse var omdrejningspunkt for de tidlige kvindebevægelser i Armenien, Georgien, Moldova og Ukraine. Deres drivkraft var i høj grad at bevare egne sprog og kulturer under det russiske kejserrige, som landene var underlagt i det 19. århundrede.
Fra klasseværelser til trykpresser tog kvinder ordet. Pionerer kæmpede for at udbrede læsefærdigheder og grundlagde skoler, daginstitutioner og læreruddannelser. De etablerede tidsskrifter og skrev om social ulighed, mandlig dominans og tabuer som abort og prostitution.
Kvindebevægelserne i de fire lande var lokalt forankrede, men ikke lukkede om sig selv. I studiekredse lod de sig inspirere af samtidens europæiske, feministiske litteratur om kønnenes ligeberettigelse og kvinders undertrykkelse.
I det korte vindue mellem kejserrigets fald og Sovjettiden omsatte flere af landene nogle af idealerne til praksis. Kvinder fik stemmeret og valgbarhed – i enkelte tilfælde også pladser i parlamenterne.
Hvornår blev landene en del af Sovjetunionen?
Ukraine blev en del af Sovjetunionen i 1922.
Først var Armenien og Georgien en del af sovjetrepublikken Transkaukaiske SFSR som var en del af Sovjetunionen fra 1922. Denne republik blev i 1936 delt i tre, hvoraf Armenien og Georgien blev selvstændige republikker under Sovjetunionen.
Moldova blev en del af Sovjetunionen i 1940.
Ligestilling på papiret
Sovjettiden begyndte i 1920’erne til dels positivt, hvad angår kvinderettigheder. Abort blev legaliseret. Daginstitutioner åbnede som modsvar til en kønsopdelt arbejdsdeling. Statslige kampagner trak kvinder ud på arbejdsmarkedet. Og kommunistpartiet oprettede en særlig kvindesektion.
Det ændrede dog ikke den grundlæggende kønsskæve arbejdsstruktur, sådan som det også var tilfældet i Europa. Børn, omsorg og husarbejde forblev kvinders ansvar, og de blev sjældent ansat i ledende stillinger eller traditionelle ‘mandejobs’.
Alligevel erklærede den sovjetiske regering i slutningen af 1920’erne, at ”kvindespørgsmålet er løst.” Samtidig udbredte embedsmænd og historikere en konstrueret fortælling om, at Sovjetunionen havde befriet kvinder fra en tilbagestående fortid før kommunismen. Den ignorerede effektivt de gryende kvindebevægelsers tidligere indsats i Armenien, Georgien, Moldova og Ukraine, hvor der ikke var tale om statsdrevet ligestilling. Snarere var den drevet af kvinder, der havde uddannelse og andre ressourcer til at kunne bekæmpe patriarkalske strukturer og normer.
Top 189 over ligestilling
FN’s indeks for ligestilling tæller 189 lande.
De fire lande nævnt i artiklen placerer sig forskelligt. Armenien er nummer 69, Georgien nummer 57, Moldova nummer 86 og Ukraine er nummer 87.
Til sammenligning er Danmark nummer 4. Førstepladsen har Island.
Fortsat få kvinder i politik
Siden Sovjetunionens fald har alle fire lande haft fokus på at øge antallet af kvinder i magtpositioner. Der er stadig langt til målet, selv om kønskvoter har givet forandring.
I 2024 var fire ud af 15 ministre i Armenien kvinder, og det samme gjaldt for landets ombudsmand og rigsadvokat. Det har dog ikke gjort ligestilling til et prominent politikområde. Som en respondent i rapporten fortæller: ”Kvinderne er der, men kvindespørgsmål er der ikke”. I den offentlige forvaltning er kun kvinder på 17 procent af ledende stillinger, og cirka hver anden armenier mener, at mænd er bedst til disse jobs.
Ved det seneste valg i Ukraine blev hver femte stol i parlamentet indtaget af en kvinde. Til gengæld var halvdelen af alle dommere i 2020 kvinder – dog ikke på ledende poster.
Moldova har i dag en kvindelig præsident og næstformand i parlamentet. På de menige pladser i den regerende forsamling er fire ud af ti kvinder, hvilket skyldes en 40 procent kønskvotering. Men der er kun 17 procent kvindelige ministre.
Georgien indførte kortvarigt kønskvoter i politik fra 2020 til 2024, hvor hver fjerde kandidat skulle være en af modsatte køn. Blot hver femte parlamentsmedlem er dog kvinde efter det seneste parlamentsvalg i 2024, hvor kønskvoterne på ny var afskaffet.
Beskæftigelsesrater
Beskæftigelsesraten er forskellige fra land til land. Her følger en kort oversigt over, hvor mange der ikke er i beskæftigelse:
Moldova: 64 procent af kvinderne mod 55 procent af mændene.
Armenien: 52 procent af kvinderne mod 29 procent af mændene.
Georgien: 56,9 procent af kvinderne mod 34,9 procent af mændene.
Ukraine: 45 procent af kvinder mod 39 procent af mændene.
Til sammenligning er 24 procent kvinder mod 20 procent mænd ikke i beskæftigelse i Danmark
Løngab og langt til ligestilling
Den tidlige kvindebevægelse i øst satte både rettigheder og normer i bevægelse i forhold til frihed og ligestilling. På nogle områder fortsatte den udvikling i Sovjetunionens første år med eksempelvis lønarbejde, nye dagsinstitutioner og fri abort.
Det varede dog ikke længe, og i dag har de fire tidligere sovjetrepublikker både en tung arv og en kompliceret nutid at skulle håndtere.
Det ses eksempelvis i beskæftigelsestal og i fordelingen af ulønnet husligt arbejde kønnene imellem.
I alle fire lande står kvinder i udpræget grad stadig for ulønnet husligt arbejde. I Ukraine og Armenien bruger de cirka dobbelt så mange timer om ugen sammenlignet med mænd. I Georgien bruger de fem gange så meget. Til sammenligning arbejder kvinder i Danmark en time mere hver dag i hjemmet end mænd.
Det er sammen med begrænset mulighed for børnepasning og barselsorlov en vægtig grund til, at få kvinder er i job – bortset fra i Ukraine. Her var lidt mere end halvdelen af både ukrainske mænd og kvinder i beskæftigelse før Ruslands fuldskala invasion.
