Ny rapport: Anti‑gender‑bevægelser er blevet et magtpolitisk instrument, der angriber køn og ligestilling i østeuropæiske og sydkaukasiske lande for at modarbejde demokratiudvikling og skabe distance til Vesten.
I Armenien, Georgien, Moldova og Ukraine skyder anti-gender-retorik i disse år med skarpt mod kvinder, køn og LGBT+-rettigheder i det, en ny KVINFO-rapport kalder ”koordinerede angreb”.
Der trækkes tydelige frontlinjer op mellem konservative værdier og det, der beskrives som vestligt orienterede normer. Og selvom forskellige aktører stiller sig forrest i angrebene i de fire lande, er mønstret tydeligt: Anti-gender er et centralt redskab i kampen om landenes politiske retning og internationale tilhørsforhold.
“Arbejdet mod kønsdiskriminering udgør en fælles udfordring for alle fire lande og er blevet en symbolsk lim for Kreml (den russiske ledelse, red.) til at skabe mistillid til Vesten, legitimere besættelse af suveræne territorier, retfærdiggøre autoritarisme i Rusland og støtte antidemokratisk praksis,” lyder det i rapporten.
Hvad er anti-gender?
Anti-gender er en bevægelse, der har rødder i konservative, religiøse og nationalistiske miljøer. Den ses ikke blot som en fortsættelse af velkendt antifeminisme, men også som et nyt fænomen, der søger at etablere en nationalistisk, neokonservativ respons til sociale forandringer.
Gender skal her forstås som den sociale udgave af køn og ikke den biologiske.
Georgien: Regeringsparti på kønsfjendtlig kurs
LGBT+rettigheder og afskaffelse af alle former for diskrimination var en del af den mere liberale politik, som regeringspartiet i Georgien tidligere stod bag. Anti‑gender‑retorikken blev overladt til højreradikale grupper og mindre partier.
Men i 2021 bevægede regeringspartiet Georgian Dream sig i en stærkt konservativ retning blandt andet ”ved at lede en homofobisk valgkampagne,” som KVINFO-rapporten konstaterer.
En kønsfjendtlig dagsorden er nu regeringspartiets officielle politik.
LGBT+-spørgsmål blev i 2023 fjernet fuldstændig fra den nationale handlingsplan for menneskerettigheder. I 2024 afskaffedes kønskvoter, som ellers havde løftet kvinders politiske repræsentation, og parlamentet vedtog en lov om ”beskyttelse af familieværdier og mindreårige”, der begrænser LGBT+-rettigheder.
I 2025 blev ordet ‘køn’ desuden fjernet fra al lovgivning i Georgien, og ligestillingsråd blev afskaffet i parlamentet og kommuner.
Lidt om rapporten
Den nye rapport undersøger, hvordan kvindebevægelser og -rettigheder har udviklet sig siden det 19. århundrede i to østeuropæiske (Moldova og Ukraine) og to sydkaukasiske lande (Georgien og Armenien). Disse fire lande har alle kæmpet med tre manifestationer af russisk imperialisme, ganske vist med rødder i forskellige økonomiske og ideologiske systemer: Først Det russiske Kejserrige, så Sovjetunionen og nu post-Sovjet Rusland.
Moldova: Kristen-ortodokse værdikampe
Anti‑gender‑mobiliseringen i Moldova er ikke statsstyret men tæt forbundet med ortodokse og konservative miljøer. Selvom moldovisk lovgivning i relativ høj grad beskytter LGBT+-rettigheder sammenlignet med andre tidligere sovjetunderlagte lande, afvikles den årlige Pride i hovedstaden under massiv politibeskyttelse – blandt andet på grund af modstand fra især ortodoks-kristne grupper.
Forud for Moldovas ratificering af Istanbul-konvention i 2021, der forebygger og bekæmper vold mod kvinder, brugte modstanderne også homofobi som modargument for landets tilslutning til konvetionen. Ifølge KVINFO-rapporten kaldte de konventionen ”en trojansk hest til at indføre kønsideologi.”
Armenien: Køn som anti-vestligt instrument
Blandt andet russisk-støttede grupper organiserede den anti-gender-kampagne, der i 2013 resulterede i, at ordet køn blev fjernet fra love og juridiske dokumenter i Armenien.
Kampagnen brugte kønsspørgsmål til at skabe frygt og mobilisere konservative kræfter ved eksempelvis at fremstille EU som en kulturel kolonimagt, der vil underminere armenske traditioner. Armenien vendte to år senere i 2015 EU ryggen og melde sig ind i Den Eurasiske Økonomiske Union for tidligere sovjetrepublikker.
Top 189 over ligestilling
FN’s indeks for ligestilling tæller 189 lande.
De fire lande nævnt i artiklen placerer sig forskelligt. Armenien er nummer 69, Georgien nummer 57, Moldova nummer 86 og Ukraine er nummer 87.
Til sammenligning er Danmark nummer 4. Førstepladsen har Island.
I Armenien indskriver anti-gender-retorikken også LGBT+-rettigheder i en anti-vestlig fortælling, og knap 13 procent af befolkningen mener, at homoseksualitet skyldes vestlig påvirkning.
Derudover har konservative og kirkelige kræfter spredt misinformation om Istanbul-konventionen, som Armenien forsat ikke har ratificeret.
Ukraine: Anti‑gender som våben i krig
En bred vifte af aktører står bag anti‑gender‑dagsordenen i Ukraine. Fra konservative politikere, religiøse organisationer, højreradikale miljøer og homofobiske NGO’er til Rusland.
Anti-gender-retorik bruges til at stemple feminister, forskere og køns- og menneskerettighedsaktivister som ”fjender af den ukrainske nation” og til at mobilisere modstand mod EU og ligestilling, hedder det i den nye rapport.
Gayropa blev i 2010’erne Ruslands udtryk for, at traditionelle familieværdier var truet af Europa, feminister og LGBT+-personer. Den russisk-ortodokse kirkes overhoved har betegnet Pride-arrangementer i Ukraine som en begrundelse for Ruslands invasion.
Trods verbal og væbnet krig ratificerede Ukraine i 2022 Istanbul-konventionen og forbød hadtale mod LGBT+-personer i medier. Anti-gender-grupper havde i seks år forinden spredt misinformation om, at konventionen ville legalisere homoseksuelle ægteskaber og underminere familieværdier.
